Færingen, der ville svinge profetens sværd

En septemberdag i 2012 forsamledes en gruppe bistre unge mænd med store fuldskæg og lange kjortler foran den franske ambassade på Kongens Nytorv i København.

De rakte hænderne i vejret og viftede med skilte om, at »Frankrig er en fjende af islam«. Flere af dem var iført camouflagetøj.

Kort forinden havde det franske satiremagasin Charlie Hebdo udgivet en karikaturtegning af profeten Muhammed. En – i de unge mænds øjne – utilgivelig krænkelse af profeten.

På brostenene skrattede en sort højttaler.

»Vi vil vende jorden op og ned!«

»Mange muslimer tilfredsstiller kufar (de vantro, red.).«

Ordene kom fra en kraftig ung mand med mørkt fuldskæg og glatbarberet overlæbe, der stod forrest i forsamlingen. Han læste højt af nogle medbragte papirer. Med sig havde han også en bog med titlen Det dragne sværd mod den som bespotter profeten.

Et sted i mængden begyndte en gruppe mænd at trampe på et fransk og et amerikansk flag, mens en af dem svingede med en sort fane med hvide skrifttegn.

Snart, udbrød den kraftige mand i mikrofonen, ville det sorte flag vaje over alt – selv over Eiffeltårnet i Paris.

Så langt var de sorte faner dog ikke nået, da han selv et år senere rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Siden bristede drømmen om kalifatet.

Nu kæmper han for at overbevise det danske retssystem om, at han skal have lov at beholde sit statsborgerskab.

Fra Færøerne til Grimhøjvej

Dansk-tuneseren Adam Johansen – blandt venner kendt som Sami – blev i en tidlig alder tiltrukket af de radikale aspekter af islam.

Han blev født i Torshavn på Færøerne som søn af en dansk mor og en tunesisk far. Da han var tre år gammel, flyttede familien til Nørrebro i København, hvor han voksede op.

Han havde svært ved at gå i skole og blev smidt ud flere gange på grund af for højt fravær.

Som 18-årig blev han islamisk viet med den danske konvertit Mai. De havde mødt hinanden gennem deres fælles ven Adnan Avdic – en dansk-bosnisk salafist, som flere år senere blev berømt for at hylde terrorangrebene på Krudttønden og synagogen i København.

Parret flyttede til Aarhus, hvor Adam Johansen begyndte at færdes i miljøet omkring Grimhøjvejmoskeen.

Han bad fem gange om dagen og levede et beskedent liv med sin familie. Indimellem måtte de låne penge af en af Adam Johansens venner. Hans omgangskreds talte også brødrene Hamza og Ahmad Hallak, der ligesom ham selv var stærkt religiøse.

Senere droppede de to indadvendte brødre ud af gymnasiet for at rejse til Syrien, hvor den yngste bror Ahmad formodes at være blevet dræbt i en alder af 19 år.

’Vi elsker Osama’

Adam Johansen og Mai flyttede tilbage til København i 2012, efter de havde fået en søn.

Den 21-årige Adam Johansen tog grunduddannelsen som elektriker, men fik ingen elevplads og måtte leve af kontanthjælp ligesom sin hustru.

Mai havde haft en turbulent barndom. Hun havde stort set aldrig mødt sin biologiske far, og i perioder havde hun og hendes søskende levet som hjemløse sammen med deres mor.

Mai havde været en vild pige, og hendes mor havde måttet sende hende på et opholdssted, da hun var teenager.

Som 18-årig havde Mai konverteret til islam og var begyndt at gå med tørklæde. Da hun havde mødt Adam Johansen, var hun begyndt at dække sig helt til. De blev islamisk viet, og hun fortalte først sin familie om brylluppet, efter det havde fundet sted.

Da parret flyttede tilbage til København, fik Adam Johansen kontakt til sin gamle barndomsven Shiraz Tariq, også kendt som Abu Mousa, der nu var blevet formand for netværket Kaldet til Islam – en lille gruppe af radikale salafister, som ønskede at leve i et kalifat.

Adam Johansen blev medlem af Kaldet til Islam. Gruppen var på det tidspunkt blandt andet kendt for at opfordre muslimer til ikke at stemme ved folketingsvalg.

De delte flyers ud og arrangerede demonstrationer mod Vestens forhånelser af profeten Muhammed, hvor der blev råbt om »jihad« og »Obama, Obama, vi elsker Osama«.

Gruppen talte også de to unge mænd Salik Zahid og Ehsan Zarar. De gik til fredagsbøn sammen og tog ud at spise, hvor de diskuterede religiøse spørgsmål.

Så langt så godt. Herfra findes der to udlægninger af historien.

Nødhjælp

Hvis man skal tro Adam Johansens senere forklaring i retten gik det galt mellem ham og Kaldet til Islam, umiddelbart efter han havde holdt sin flammetale ved demonstrationen foran den franske ambassade i september 2012.

Det gik pludselig op for ham, at han ikke følte sig tilpas ved de holdninger, der blev givet udtryk for i gruppen, og han begyndte at distancere sig fra den.

Samtidig fulgte han gennem medierne med i, hvad der skete i den syriske borgerkrig, og han var dybt berørt af billederne af børn, der led.

Derfor rejste han i september 2013 selv til Syrien for at dele nødhjælp ud efter at have fået telefonnummeret på en menneskesmugler af Salik Zahid fra Kaldet til Islam – som han troede var rejst til Egypten for at studere, men som tilfældigvis viste sig også at være i Syrien.

Da han ankom til Syrien, blev han taget til fange af Islamisk Stat og tvunget til at udfylde en blanket, hvor der stod, at han skulle være ’kæmper’ for terrorgruppen. Det lykkedes ham at slippe væk, men han blev sendt i træningslejr, og først senere nåede han til Aleppo, hvor han uddelte nødhjælp, ydede førstehjælp og reparerede veje efter bombeangreb.

Efter fem måneders ophold lykkedes det ham at flygte til Tyrkiet, hvor han med sin fars hjælp fik et nødpas, da han havde fået frataget sig sit pas i Syrien, hvorefter han vendte hjem til sin familie i Danmark.

Hvervet til IS

Den anden udlægning, som er den, domstolene har valgt at tro på, lyder mere af noget i den her retning:

Adam Johansen bevarede kontakten til Kaldet til Islam. Han sms’ede jævnligt med sine venner fra gruppen om, at de skulle ses, og han vidste godt, at Salik Zahid og Shiraz Tariq var taget til Syrien for at kæmpe for IS. De havde kort efter deres ankomst udgivet en propagandavideo, hvor de skød til måls efter billeder af blandt andre Anders Fogh Rasmussen og Naser Khader.

Adam Johansen besluttede sig for selv at melde sig som kriger. Det var hans gamle ven fra Kaldet til Islam Shiraz Tariq – og ikke Salik Zahid – der skaffede ham kontaktoplysningerne på en smugler, der kunne få ham over grænsen.

Shiraz Tariq er siden blevet kendt for at have hvervet adskillige danske jihadister til IS. Mange af de, der er rejst, har haft en forbindelse til Kaldet til Islam.

Inden rejsen købte han en ansigtsmaske, taktiske handsker og knæ- og albuebeskyttere på en onlinebutik med militærudstyr, og han løj for PET, da de inden afrejsen spurgte ham om, hvor han skulle hen, da han svarede Tyrkiet.

Da han var blevet smuglet over grænsen, sluttede han sig til Islamisk Stat, hvor han fik våbentræning og havde til hensigt at støtte deres kamp. Området, han opholdt sig i, var præget af voldsomme sammenstød med både den syriske regeringshær og andre oprørsgrupper.

Han talte jævnligt med sin hustru Mai i Danmark via Skype. Hun havde indimellem besøg af sin bror, som overhørte nogle af samtalerne, hvor man kunne høre skudsalver og bomber i baggrunden.

Mai fortalte sin bror, at hun var stolt af sin mand, der var draget afsted for at slutte sig til en oprørsstyrke og kæmpe mod Syriens diktator Bashar al Assad. Hun nævnte ikke noget for sin bror om, at han var taget afsted for at yde nødhjælp.

Efter fem måneder besluttede Adam Johansen sig for at rejse hjem igen – men han måtte få sin fars hjælp til at få udstedt et nødpas, da han havde afleveret sit pas til IS ved grænsen, og han vendte tilbage til Danmark i foråret 2014, hvor han blev afhørt af PET.

Han flyttede tilbage til sin kone og søn og genoptog sit liv i Danmark.

Fældet af papirerne

To år senere modtog Politiets Efterretningstjeneste (PET) en stak dokumenter fra Interpol i Washington.

Det var en liste med navne på flere end 5.000 udenlandske krigere, der havde meldt sig til Islamisk Stat, og de indmeldelsesblanketter, som de havde udfyldt ved indrejsen. 17 af navnene havde tilknytning til Danmark – et af dem var Adam Johansen.

Der stod sort på hvidt, at han havde meldt sig som ’kæmper’. Han blev anholdt og tiltalt for at have ladet sig hverve og træne af Islamisk Stat.

Under retssagen fortalte han, at han går ind for sharia og ikke tror på demokrati. Men han forsøgte også at lægge afstand til sin fortid og fastholdt, at han var rejst til Syrien for at yde nødhjælp. For at »gøre en forskel«. Men hans forklaringer blev tilsidesat, og han blev idømt fire års fængsel – først ved byretten og siden ved landsretten.

Selv om domstolene ikke har købt hans historie, har han indtil videre fået lov at beholde sit danske statsborgerskab, selv om han også har tunesisk pas. Flere andre hjemvendte syrienkrigere er blevet frakendt deres statsborgerskab.

Men både byretten og landsretten har vurderet, at Adam Johansens tilknytning til Danmark er for stærk til, at han kan udvises til Tunesien.

Flere af hans gamle venner fra Kaldet til Islam er døde på slagmarken i Syrien. Både Shiraz Tariq, Salik Zahid og Ehsan Zarar. De var blandt de første, der rejste ud, men kom aldrig hjem igen. Siden 2014 er strømmen af syrienkrigere ifølge PET stilnet af.

For Adam Johansen er kampen for kalifatet også forbi. Men hans personlige kamp for at blive i Danmark fortsætter.

Mandag i denne uge besluttede Procesbevillingsnævnet, at anklagemyndigheden skal have lov at prøve spørgsmålet om hans statsborgerskab ved Højesteret. Dermed bliver han den anden syrienkriger, der får sin sag for Højesteret.

Artiklen er baseret på retsdokumenter og Ritzaus dækning af retssagerne.