Den 20. marts 2017 klokken 12.10 ringede Al-Amira Hiba Al-Mansis telefon. Det var hendes gode veninde Marwa Resthtin, der ringede fra Tyrkiet. De havde ikke set hinanden, siden Hiba havde sagt farvel til hende i lufthavnen knap to uger forinden.
Nu ringede Marwa for at fortælle, at hun var blevet snuppet af det tyrkiske politi.
»Jeg var så tæt på,« sagde hun.
»Jeg var lige ved grænsen.«
Marwa havde opholdt sig i det sydlige Tyrkiet nær grænsen til Syrien, da hun var blevet pågrebet, ligesom Mohammed og Yahya var blevet det i Istanbul dagen inden. Deres plan var ved at gå i vasken.
Men Hiba kendte en anden vej, sagde hun. Hvis bare Marwa kunne komme tilbage til Danmark, kunne hun fortælle hende om det.
Hiba havde brugt de seneste dage hjemme i Danmark på at undersøge, hvordan hun selv kunne komme til Tyrkiet, nu hvor hun ikke havde noget pas. Måske havde hun fundet en åbning.
Mens de to veninder talte, kunne politiet følge med i alt, hvad de sagde.
Det løber i familien
Året forinden var den 17-årige Al-Amira Hiba Al-Mansi blevet forlovet med den to år ældre Mohammed Fateh.
Hiba boede med sine forældre på den københavnske vestegn, og Mohammed var netop flyttet til et boligområde nær Aarhus med sin familie. De var begge vokset op i familier, hvor en yderst skriftnær læsning af Koranens påbud hørte til hverdagen.
Mohammeds far, der var død kort forinden, havde været en imam, der gik under navnet Abu Hamza. Han var kendt som en af de mest radikaliserede personer omkring Grimhøjvejmoskeen i Aarhus. Abu Hamza havde ved flere lejligheder udtrykt sympati for Islamisk Stat, stået på den amerikanske terrorliste og havde tidligere været mistænkt for at have været med til at planlægge at slå Muhammed-tegneren Kurt Westergaard ihjel.
Mohammeds ældre bror var desuden rejst ned til den syriske borgerkrig, hvor han formodes at være blevet slået ihjel.
Hiba havde også religiøs fundamentalisme tæt inde på livet. Hendes far havde et par år forinden deltaget i begravelsen af Omar El-Hussein, der stod bag terrorangrebet på Krudttønden og synagogen i København.
Hibas storesøster Aya var udrejst af Danmark – officielt til Tyrkiet, men politiets oplysninger afslørede senere, at hun havde opholdt sig i det IS-dominerede Raqqa i Syrien.
Det var Hibas søster Aya, der nogle år forinden var begyndt at tage hende med i moské. Hiba var også begyndt at gå med tørklæde og gå mere op i religion.
Nu frekventerede hun ligesom sin veninde Marwa den omstridte Taibamoské på Nørrebro, hvor flere radikale islamister havde haft deres gang gennem tiden.
Hiba chattede jævnligt med sin søster Aya, efter hun var rejst. Hun savnede hende.
Snart begyndte de også at tale om, hvornår Hiba selv skulle tage af sted.
Alene i Danmark igen
Den 8. marts 2017 ankom Hiba, Mohammed og deres to venner Marwa Resthtin og Yahya Nouioua til Kastrup Lufthavn. Natten forinden havde de bestilt fire billetter til Istanbul i Tyrkiet.
Mohammed havde i den seneste tid haft løbende kontakt en mand ved navn Adnan Avdic – en berygtet skikkelse i det salafistiske miljø i Danmark, der er kendt for at hylde terror og fordømme demokrati.
I samme periode havde Hiba talt med sin søster Aya om at få en tazkiyah – en slags anbefaling, som har været nævnt i flere sager om syrienkrigere som en adgangsbillet til Islamisk Stat. Søsteren havde sat Hiba i kontakt med en mand, der gik under navnet Abdulrahim. Hun havde gemt hans kontaktoplysninger under kodenavnet dontask og havde indledt en korrespondance med ham.
Firkløveret i lufthavnen havde alle enten nulstillet deres telefoner eller købt nye telefoner inden afrejsen. De var klar til at tage af sted.
Men Hiba havde begået en fejl. Hun havde fortalt sine forældre om rejsen, og de havde inddraget hendes pas. Derfor måtte Mohammed, Marwa og Yahya tage af sted uden hende. De tog afsked i lufthavnen.
Senere samme dag talte Hiba i telefon med sin søster Aya. Hun sagde, at hun nu var »alene i Danmark igen«.
Sent samme aften, kort før midnat, ringede en ung mand til Københavns Politi.
»Det er angående min søster, hun har været meget troende,« forklarede han.
Hans søster Marwa Resthtin havde fortalt ham, at hun skulle til bryllup. Nu havde nogle af hans venner ringet til ham og sagt, at hun i virkeligheden var på vej til lufthavnen. Han var bekymret for, hvad hun skulle. Men det var for sent.
Marwa havde allerede indlogeret sig på Dedem Boutique Hotel i Istanbul sammen med Mohammed og Yahya.
Falske papirer
Næste dag blev Mohammeds mobiltelefon registreret på en telemast i det vestlige Istanbul. Hvis Mohammed ellers var i besiddelse af sin mobiltelefon den dag, befandt han sig nær en adresse, hvor en mand ved navn Mirsad Kandic ifølge Interpol muligvis opholdt sig.
Mirsad Kandic gik også under navnene Abdulrahim og dontask. Han blev senere anholdt i Bosnien Herzegovina og udleveret til USA, sigtet for som medlem af Islamisk Stat at have rekrutteret udlændinge til terrorgruppen og foretaget baggrundstjek af dem.
Meget havde ændret sig, siden Islamisk Stats storhedstid i 2012-2014. Gruppen var blevet slået tilbage på slagmarken, og udlændinge kunne ikke længere ubemærket krydse grænsen fra Tyrkiet for at slutte sig til kalifatet. De senere år havde det været sådan, at rekrutter først skulle mødes med en IS-agent i Istanbul, hvorefter de fik hjælp til at forfalske deres papirer i et tyrkisk safe house – hvis de vel at mærke var i besiddelse af en tazkiyah. Først derefter kunne man blive smuglet over grænsen.
Efter at have opholdt sig lidt i det vestlige Istanbul bevægede Mohammeds mobiltelefon sig videre til en busstation, hvorfra den begav sig sydpå. Den ankom tidligt næste morgen til et område nær havnebyen Iskenderun tæt på grænsen til Syrien. En bustur på godt 1.000 km.
Mohammeds mobiltelefon opholdt sig kun nær den syriske grænse i nogle timer, før den om eftermiddagen bevægede sig 600 km nordpå til Ankara. Her blev den et par dage, hvorefter den vendte tilbage til Istanbul.
Få dage senere blev Mohammed og Yahya anholdt af tyrkisk politi i Istanbul. De var begge i besiddelse af falske id-papirer.
Kaldet til Islam
Dagen efter blev Marwa også tilbageholdt. Hun var hoppet om bord på en ny bus fra Istanbul alene og var blevet standset ved en by nær grænsen til Syrien.
Hjemme i Danmark havde Hiba brugt de seneste dage på at undersøge, hvordan hun selv kunne komme til Tyrkiet.
Hun havde skrevet til sin søster Aya, at »så skal jeg ind alene«, og hun havde løbende været i kontakt med dontask og med den danske salafist Adnan Avdic.
Hun vidste godt, at hendes tre venner alle var blevet tilbageholdt.
To dage efter, Marwa var blevet standset nær grænsen, ringede hun til Hiba og fortalte, at hun ville prøve »at finde en vej igennem et andet sted«. Hiba sagde, at hun muligvis også havde fundet en vej til dem.
Men det blev aldrig til noget.
Mohammed, Yahya og Marwa blev udleveret til Danmark, og sammen med Hiba blev de tiltalt for at have haft til hensigt at tilslutte sig Islamisk Stat og hjælpe terrorgruppen med at opretholde sin position.
Under ransagninger af deres hjem fandt politiet materiale vedrørende flere radikale prædikanter, billeder af terrorangreb i London og Paris og oplysninger om Islamisk Stat og det salafistiske netværk Kaldet til Islam. Flere af netværkets medlemmer har meldt sig under Islamisk Stats faner.
Bryllupsrejse
Under retssagen hævdede de fire, at rejsen til Tyrkiet havde været en bryllupsrejse for Hiba og Mohammed. Men selv om Hiba var blevet forhindret i at tage af sted, var hendes mand og deres to venner altså rejst uden hende.
De tre rejsende forklarede, at de ikke havde haft planer om at rejse til Syrien, men at de havde taget bussen til Iskenderun kort efter ankomsten, fordi de ville se så meget af Tyrkiet som muligt. De var dog blevet nødt til at ændre planer, da Mohammed pludselig var blevet dårlig, og de var derfor taget til Ankara og derefter tilbage til Istanbul.
De to mænd forklarede, at de tilfældigt var stødt på en mand, som havde fortalt dem, at det kunne være farligt at opholde sig i Iskenderun uden falske papirer, og at det var derfor, de havde fået dem lavet.
Hiba fortalte, at dontask var en slags guide, der kunne hjælpe med at finde gode hoteller og turistattraktioner.
Retten troede ikke deres forklaring.
Dommen
Anklagemyndigheden fremlagde chatbeskeder og aflyttede telefonsamtaler, der pegede på, at firkløveret med hjælp fra dontask og Hibas søster Aya havde planlagt at rejse til Syrien for at slutte sig til Islamisk Stat.
Dontask var på det tidspunkt blevet afsløret som IS-medlemmet Mirsad Kandic og udleveret til USA til retsforfølgelse, og Hibas søster Aya var af Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet in absentia, mistænkt for at have villet fremme en terrororganisation.
Hiba havde kun været 17 år gammel, da de havde planlagt rejsen. Men retten vurderede, at hun havde spillet en central rolle i planlægningen, og at hun fortsat havde forsøgt at slutte sig til de andre i Tyrkiet, selvom hendes forældre havde taget hendes pas.
Derfor blev hun den 26. juni i år, ligesom de tre andre, idømt tre års fængsel af Retten i Glostrup. Mohammed og Yahya, der begge havde dobbelt statsborgerskab, fik desuden frataget deres danske statsborgerskab. Marwa, der er afghansk statsborger, blev også dømt til udvisning.
Kun Hiba, der er dansk statsborger, fik lov at blive. Snart bliver hun altså måske »alene i Danmark igen«.
Alle fire har anket dommen til landsretten.
Artiklen er baseret på retsdokumenter, Ritzau og Ekstra Bladet
Krigerne
De vendte Danmark ryggen for at kæmpe for brutale terrorgrupper som Islamisk Stat. Nu bliver de straffet for deres handlinger. Danmark står midt i et historisk retsopgør om de såkaldte fremmedkrigere.
Information skriver i denne serie om de hjemvendte krigere, de, der aldrig kom afsted, og de, der måske aldrig kommer hjem igen.
Seneste artikler
Færingen, der ville svinge profetens sværd
13. juli 2018Adam Johansen rejste som 22-årig til Syrien og meldte sig som fodsoldat under Islamisk Stats faner. Hans historie er historien om utilpassede unge mænd, der voksede op på kanten af samfundet og endte med at søge det radikale.Mens IS smuldrer i Syrien, har Danmark indledt et historisk retsopgør om sine egne fremmedkrigere
11. juli 2018For tiden finder et historisk retsopgør sted. Stribevis af hjemvendte fremmedkrigere får lange fængselsstraffe ved domstolene. Imens kæmper andre forgæves for at vende hjem til et Danmark, som ikke vil have dem. Det store spørgsmål er, hvordan vi skal dømme borgere, som har meldt sig ud af samfundet for at opbygge et brutalt utopia. Indtil videre har svaret været: hårdt
I de mellemøstlige lande har de "afradikaliserings" programmer, hvor de unge mennesker, som har rodet sig ind i noget fanatisk, bliver vejledt af fornuftige og vidende imamer, som lærer dem, hvor de er blevet vildledt. Ville det ikke være en god idé her i landet, fremfor at de får strenge straffe, med vrede og bitterhed til følge--- og dermed risiko for, at de fortsætter deres gerninger. Det samme gælder dem, der hænger i udlandet. Hvad er deres alternativ til at tilslutte sig endnu en krigerisk organisation eller kriminalitet? Hvis restvæsnets opgave er at nedbringe kriminalitet og skadelig virksomhed, så bliver man jo nødt til også at hjælpe disse mennesker til at komme på ret spor igen. Det er de færreste, der bliver klogere af straf.