Læsetid: 8 min.

Flygtningenævnet afviser at rette ind efter anbefaling fra FN’s Torturkomité

Hvis en asylansøger ønsker det, skal de nationale myndigheder gennemføre en torturundersøgelse, siger FN’s Torturkomite i en ny anbefaling. Men det vil Flygtningenævnet ikke rette sig efter. En torturundersøgelse er kun relevant, hvis den bidrager til den asylretlige vurdering, mener nævnet. Beslutningen kritiseres af eksperter og politikere
Hvis en asylansøger ønsker det, skal de nationale myndigheder gennemføre en torturundersøgelse, siger FN’s Torturkomite i en ny anbefaling. Men det vil Flygtningenævnet ikke rette sig efter. En torturundersøgelse er kun relevant, hvis den bidrager til den asylretlige vurdering, mener nævnet. Beslutningen kritiseres af eksperter og politikere

Mikkel Lock Svendborg

25. juli 2018

Det hører til sjældenhederne, at en dansk myndighed med åbne øjne modsætter sig en generel anbefaling fra FN-systemet. Men det er netop, hvad det såkaldte koordinationsudvalg i Flygtningenævnet, som er den øverste asylretlige instans i Danmark, gør.

Det fremgår af et referat fra koordinationsudvalgets møde den 19. april 2018, hvor nævnsformanden, landsdommer Henrik Bloch Andersen, redegjorde for en ny general comment, som FN’s Torturkomité havde vedtaget på en session i slutningen af 2017.

De nye anbefalinger går blandt andet ud på, at nationale myndigheder bør iværksætte en torturundersøgelse af en asylansøger, hvis vedkommende anmoder om det.

Men »det er ikke i overensstemmelse med Flygtningenævnets hidtidige praksis«, hedder det i referatet fra koordinationsudvalgets møde. Hidtil har Flygtningenævnet kun foranstaltet torturundersøgelser, hvis det findes »nødvendigt i forhold til den asylretlige vurdering af sagen«. 

Henrik Bloch Andersen forklarer uddybende over for Information, at man i nævnet finder torturkomiteens generelle anbefaling »for firkantet«.

»Anbefalingen lægger op til en absolut forpligtelse for myndighederne i de pågældende lande til at foretage en torturundersøgelse, hvis ansøgeren eller ansøgerens advokat beder om det. Og det, mener vi fra Flygtningenævnets side, er en alt for vidtgående regel,« siger han.

De seneste år har Flygtningenævnet modtaget kritik af FN-komiteen i en række konkrete sager for ikke at foretage torturundersøgelser. 

»Disse synspunkter har vi løbende forholdt os til, men vi mener altså, at de er for firkantede,« siger Henrik Bloch Andernsen og understreger, at Flygtningenævnet vil fortsætte sin hidtidige praksis. Dog bør nævnet, som det også udtrykkes i mødereferatet tilbage i april, »have et øget fokus på«, om der i »sagsoplysningsøjemed« er behov for at iværksætte torturundersøgelser.

Det møder kritik fra Dansk Institut Mod Tortur (DIGNITY), at nævnet ikke vil rette ind efter den nye anbefaling. Seniorjuridisk rådgiver, Elna Søndergaard, forklarer, at de adskillige gange har påpeget over for FN, at myndighederne i Danmark følger en forkert praksis. 

»Det skal være muligt for en asylansøger at få gennemført en torturundersøgelse f.eks. hos Retsmedicinsk Institut. Men nævnet fastholder, at der er fri bevisførelse, og at man først skal vurdere, om en ansøger er troværdig. Og hvis en ansøger ikke er troværdig, er der heller ikke brug for en torturundersøgelse. Det rigtige ville i stedet være at gennemføre en torturundersøgelse og på den baggrund så vurdere, om en ansøger var troværdig eller ej,« siger hun.

»Så længe der ikke gennemføres torturundersøgelser af de ansøgere, der anmoder om det, har vi svært ved at tro, at Flygtningenævnet kan træffe en troværdighedsvurdering på et sagligt grundlag, netop fordi man ved, at tortur kan få folk til at glemme ting og dermed gøre det svært for dem at fortælle, hvad de har været ude for.«

’En kvart indrømmelse’

I 2018 har Flygtningenævnet foreløbig kun udsat én sag med henblik på at indhente en torturundersøgelse. I fem andre sager har nævnet forholdt sig til Torturkomiteens anbefalinger uden at iværksætte en torturundersøgelse.

En af disse sager handler om en irakisk kurder, der er kommet til Danmark fra Grækenland. Flygtningenævnet afviser imidlertid at lægge mandens asylmotiv til grund, da nævnet vurderer, at der er så store forskelle mellem de forklaringer, manden har afgivet til de græske og de danske myndigheder, at det ikke alene kan have med sprogvanskeligheder at gøre. 

Manden har forklaret, at han har været udsat for tortur, men for så vidt angår den generelle anbefaling om, at ansøgeren skal have en torturundersøgelse, bemærker Flygtningenævnet, at den angivelige tortur har fundet sted for mere end 20 år siden, og at ansøgeren ved fremmødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han ikke har andre mén end dårlig hukommelse.

På den baggrund mener nævnet ikke, at en torturundersøgelse »kan anses for egnet til at belyse sagen yderligere«, skriver nævnet, som i afgørelsen udtrykkeligt gør opmærksom på, at man er opmærksom på den nye anbefaling fra FN’s Torturkomité.

»Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en general standard,« skriver nævnet, der derfor stadfæster Udlændingestyrelsens afslag.

Professor i menneskerettigheder Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet påpeger, at der også tidligere har været diskussion af, om nævnet var for karrigt med at foranstalte torturundersøgelser. Han var selv medlem af Flygtningenævnets øverste organ, koordinationsudvalget, indtil sammensætningen af nævnet i 2017 blev ændret, så repræsentanter udpeget af Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp ikke længere skulle deltage.

»Det er velkendt, at tortur kan føre til hukommelsesbesvær og vanskeligheder med at afgive en sammenhængende forklaring, og derfor kan tortur i nogle sager være forklaringen på, at en asylansøger kommer med inkonsistente forklaringer,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»Derfor kan der være behov for at få gennemført en torturundersøgelse, så en sag kan blive tilstrækkeligt oplyst. Men hvis man på forhånd beslutter sig for ikke at tro på en asylansøger, fordi vedkommende er kommet med forskellige forklaringer, så er faldgruben, at man ved ikke at gennemføre en torturundersøgelse afskærer sig fra at få oplysninger, der måske kan belyse, hvorfor en ansøgers forklaringer fremstår forskellige og usammenhængende. Tærsklen for, hvornår man anser en torturundersøgelse for nødvendig, kan altså variere,« siger han.

Han forklarer, at en general comment ikke er en bindende folkeretlig regel. Men hvis et land afviser at følge den, kan det betyde, at FN-komiteen vil være mere tilbøjelig til at sige, at man har overtrådt konventionen.

Jens Vedsted-Hansen ser referatets bemærkning om, at nævnet i fremtiden bør have »et øget fokus« på, om der er behov for undersøgelser, som »en kvart indrømmelse af, at man kan gøre det endnu bedre«.

Danse efter regeringens pibe 

I koordinationsudvalgets mødereferat står der, at »hvis nævnet fastholder denne praksis, vil der kunne forventes kritik fra FN’s Torturkomité i en række sager«. Derfor har Flygtningenævnet anmodet om oplysninger om holdningen til den nye general comment fra Inger Støjbergs (V) Udlændinge- og Integrationsministerium.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at »på baggrund af FN’s Torturkomités General Comment No. 4 er Udlændinge- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet ved at drøfte Danmarks stillingtagen til brug af torturundersøgelser i asylsager. En endelig stillingtagen vil bero på en regeringsbeslutning. Det er endnu uvist, hvornår en sådan stillingtagen vil foreligge«.

På mødet i april besluttede koordinationsudvalget i enighed, at indtil regeringens holdning foreligger, vil nævnet fortsætte den hidtidige praksis. Men at Flygtningenævnet vil afvente en holdningstilkendegivelse fra regeringen, undrer Jens Vedsted-Hansen sig umiddelbart over. 

»Nævnet er jo et uafhængigt domstolslignende organ, som ikke skal danse efter regeringens pibe,« som han siger.

Han tilføjer dog, at det kan være relevant for nævnet at tage højde for, om regeringen har tilsluttet sig internationale anbefalinger i forhold til behandlingen af asylsager.

Det får også kritik blandt politikere på Christiansborg, at Flygtningenævnet vil fortsætte sin praksis, indtil Integrations- og Udlændingeministeriet har taget stilling til Torturkomiteens anbefaling.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er bange for, at det er et udtryk for, at »Flygtningenævnet er blevet for politiseret de seneste år«.

»Det er en politisk kampplads, hvem der får asyl, og hvem der ikke gør, og jeg er bange for, at det her er et bevis på, at nævnet har været for påvirket af den politiske stemning, der har været omkring deres arbejde, og at de simpelthen er bange for at gøre det, der efter min mening er det rigtige, nemlig at følge anbefalingerne,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. 

Hun mener, at det åbenlyst er en god idé at finde ud af, om mennesker har været udsat for tortur som noget af det første, før man vurderer deres troværdighed. 

»Netop fordi tortur kan have en enorm effekt på hukommelse, sammenhæng og forklaring, som eksperter påpeger,« siger hun. 

Også De Radikale stiller sig skeptisk over for det faktum, at Flygtningenævnet afventer en holdningstilkendegivelse fra regeringen. 

»Det er jo barokt, at det som den uafhængige, domstolslignende instans, det skal være, vil spørge regeringen, hvad den mener. Vi har jo Flygtningenævnet til at overholde de foreskrifter, som kommer fra forskellige internationale organisationer. Jeg vil derfor på De Radikales vegne sige, at vi selvfølgelig støtter op om Torturkomiteens anbefaling om at afprøve tortur, når flygtninge selv beder om det,« siger Marianne Jelved, der er fungerende udlændingeordfører i sommerferien. 

Også Alternativet opfordrer nævnet til at følge anbefalingen fra FN, idet man skal »lade tvivlen komme flygtninge til gode og ikke omvendt«, som udlændingeordfører Josephine Fock udtrykker det. 

Det har ikke været muligt at komme til at tale med de regeringsbærende partier. 

Nævnet vurderer bevisføring

Det står fast, at Flygtningenævnet finder en absolut forpligtelse til at indhente torturundersøgelser på de asylansøgere, der selv beder om det, for uhensigtsmæssig. 

»Det ville ligefrem kræve en ændring af udlændingeloven,« siger formand Henrik Bloch Andersen. 

»Efter udlændingeloven er det os, der bestemmer, hvilke oplysninger der skal indhentes for, at man kan se, om sagen er tilstrækkeligt oplyst.« 

Han forklarer, at nævnets praksis er, at det lægger ud med at høre ansøgerens forklaring under et nævnsmøde. Hvis mødet fører frem til, at de lægger til grund, at asylansøgeren har været udsat for tortur på baggrund af den pågældendes egen forklaring, så er der ifølge Henrik Bloch Andersen ingen grund til at indhente en torturundersøgelse, for så får han eller hun en opholdstilladelse på stedet.

»Og så er der andre tilfælde, hvor vi mener, at den pågældende er så utroværdig, at der heller ikke er nogen grund til at indhente en torturundersøgelse, selv om han skulle påberåbe sig det. Og det er så den konkrete bevisvurdering, der foretages i det enkelte nævn,« siger han. 

– Kan der ikke være en idé i netop at foretage en torturundersøgelse, hvis I vurderer, at asylansøgeren er utroværdig, netop fordi en af konsekvenserne ved at have været udsat for tortur kan være, at man kommer med usammenhængende forklaringer mv.?

»Vi er selvfølgelig opmærksomme på de virkninger, tortur kan have. Det er et velkendt standpunkt og er beskrevet alle vegne i vores beretninger. Du kan se, at vi meget nøje har redegjort for stillingtagen til tortur i vores seneste tre beretninger. Vi siger, at der er en mellemgruppe, som kan være svær at bedømme. Så der er selvfølgelig nogle tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at få en torturundersøgelse, og der indhenter vi den,« siger han. 

– Hvilke tilfælde kan det være?

»Det er tilfælde, hvor man er usikker på, om ansøgerens forklaring er sand, og hvor man er usikker på, hvilken betydning mulig tortur kan have for det.«

Endelig afviser nævnsformanden kritikken om, at koordinationsudvalget har bedt om en holdningstilkendegivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

»Hvis vi sidder og får kritik gang på gang af komiteen, fordi vi fortsætter vores praksis, så er det selvfølgelig ikke nogen særlig ønskværdig position for Flygtningenævnet eller Danmark. Derfor vil jeg selvfølgelig vide, hvordan dem, der skal føre sagerne i Genève (Udlændinge- og Integrationsministeriet, red.), ser på det,« siger Henrik Bloch Andersen og understreger, at det er Flygtningenævnet, der træffer den endelige afgørelse.

»Men vi vil selvfølgelig overveje det, hvis regeringen siger, at det er helt fornuftigt, hvad torturkomiteen siger nede i Genève. Der er jeg helt sikker på, at det vil veje tungt i en fornyet overvejelse i nævnet.« 

Ved enhver tvivl bør asylansøgere selvfølgelig undersøges, skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder. Her er det tunseren Boubaker El jouini, der blev tortureret af Ben Ali-regimet på grund af sit religiøse tilhørsforhold før revolutionen i 2011. Herhjemme fik han hjælp af den danske organisation Dignity. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Det er mere og mere bekymrende at leve i Danmark.
Nogle mennesker påstår stadig, at Danmark er et kristent land. Men mange, der påstår sig kristne opfører sig som om de intet kender til kristendom.
Der er en utrolig stor hadtendens hos såkaldte kristne.

Ulla Søgaard, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, John Andersen, Ib Christensen, Torben Skov, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De burde tværtimod som fast procedure foretage en sådan undersøgelse, ligesom vores stilling som foregangsland på området skal fastholdes i forhold til DIGNITY. Det er utroligt, som moralen smuldrer.

Ulla Søgaard, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Ete Forchhammer og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

@ Steffen Gliese.

Foregangsland for hvad egentlig?

Jeg kan da sagtens finde forhold i andre lande, som er lidt bedre i Danmark men ikke generelt. Og jeg tror, det er der, selvopfattelsen skrider for lille Danmark. For hvis man ser sig bare lidt omkring, er Danmark faktisk slet ikke noget foregangsland for andet end nationalegoisme og produktion af dødsyge slagtesvin. Og så tror man tilsyneladende, at alt er værre i andre lande og bedre lille Danmark.

Randi Overgård, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Britta B., Bernhard Drag, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Foregangsland det VAR "vi" med oprettelsen af institut for Torturofre (eller hvad det hed dengang).

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Noget tyder på at medlemmerne, i det mindste flertallet, af Flygtningenævnet er fejlanbragte!
Også de...
Ufatteligt at en instans som det officielle Dk læner sig op ad, kan tillade sig så meget som at tænke på at ignorere anbefalinger fra FN!
Lidt for godt i tråd med at Dk kan gå i krig uden FN's billigelse... men med mange nok vælgeres :-(

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Flygtningenævnet er det bedste eksempel på, hvordan retfærd og moral er skredet: de kræfter, der skulle balancere medlemmernes interesser og holdninger til fordel for flygtningene, er ikke længere medlemmer! Den officielle politik er, at det er bedre at give afslag på asyl end tilsagn; men man kan ikke have en retfærdig sagsbehandling, hvis den er vægtet på den måde - især når et hovedprincip i vores retsopfattelse er at lade tvivlen komme folk til gode.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Hans Larsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Forresten, når jeg læser nævnsformandens firkantede forklaring, kommer jeg i tanker om at min gl. skrivelærer insisterede på at Fandens Oldemor var død af mangel på undskyldninger!

Lene Eriksen

Desværre er Flygtningenævnet ikke en uvildig og demokratisk instans. De er Inger Støjbergs tæskehold, der pr definition mener det, som hun og ligesindede gerne vil have !

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

"Han forklarer, at en general comment ikke er en bindende folkeretlig regel. Men hvis et land afviser at følge den, kan det betyde, at FN-komiteen vil være mere tilbøjelig til at sige, at man har overtrådt konventionen."
Hvis FN ønsker at råde over medlems landene, så bør de jo gøre det til en bindende regel.

John Damm Sørensen

»Men vi vil selvfølgelig overveje det, hvis regeringen siger, at det er helt fornuftigt, hvad torturkomiteen siger nede i Genève. Der er jeg helt sikker på, at det vil veje tungt i en fornyet overvejelse i nævnet.«
Så meget for magtens tredeling. Man mærker, hvordan den ærede dommer er mere bange for at miste sit velbetalte ben end at hjælpe personer i nød. Det tenderer jo reel korruption.

Ete Forchhammer , Hans Larsen, Steen Bahnsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det er en politisk kampplads, hvem der får asyl, og hvem der ikke gør, og jeg er bange for, at det her er et bevis på, at nævnet har været for påvirket af den politiske stemning, der har været omkring deres arbejde, og at de simpelthen er bange for at gøre det, der efter min mening er det rigtige, nemlig at følge anbefalingerne,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. "

Netop. Det er omvendt bevisførelse, politisering af Flygtningenævnet ved at udelukke især repræsentanter fra Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp, og de facto omgåelse af armslængdeprincippet og uvildigheden, når Flygtningenævnet vil have deres r.. dækket af Integrationsministeriet, før de følger FN's anbefalinger.

Det er selvfølgelig også belejligt, når det drejer sig om at trække tiden ud så længe som muligt, hvad vi har set gang på gang i de forløbne år, senest med Phaposvili-dommen.

Asger Kjærum

Super vigtigt at Ulrik Dahlin og Laura Friis Wang fra Information sætter fokus på den manglende torturundersøgelser af asylansøgere som siger de har været udsat for torture. Det er et super kompliceret emne så jeg vil lige prøve at gøre nogle elementer af artiklen lidt mere klare:

1. Hvis en person er blevet tortureret i det land man vil sende dem tilbage til et det selvsagt et meget stærkt argument for at give asyl. Derfor er det helt essentielt at der sker en effektiv prøvelse når asyl ansøgere siger de er blevet tortureret så vi ikke sender folk tilbage i hænderne på deres torturbødler.

2. Mange torturofre lider af PTSD (Post-Traumatic Stress Disorder) og hvilket ofte manifesterer sig ved at hjernen lukker en del af ens hukommelse ude således at den ikke eksisterer i ens bevidsthed. Vi kender dette fænomen fra seksuelt misbrugte børn som først ”opdager” dette når de er voksne. Eftersom vores asyl procedurer har et markant fokus på troværdighed, hvilket man blandet vurderer ud fra om asylansøgeren kan fortælle en troværdig og sammenhængende historie – tit over flere interviews. Dette kan selvsagt være meget svært hvis der er huller i hukommelsen. Således er der en stor risiko for at den Danske asylprocedure, ved at vurdere troværdighed før torturanklagerne, i realiteten nægter torturofre en effektiv prøvelse af deres asylsag. Torturkomiteen anbefaler specifikt at Stater ikke skal bruge standardiserede troværdighedsvurderinger i sager der involverer torturofre.

3. Det er rigtig at Torturkomiteen anbefaler at der laves torturundersøgelse når en person siger at de har været udsat for tortur. Dette skal dog læses i kontekst af Statens generelle forpligtelse til at oplyse sagen som Komiteen også har kommenteret på. Det er således muligt at korrigere for nogle af de eksempler der er er nævnt i artiklen – dog ikke afvisningen på baggrund af negativ troværdighedsvurdering. Hele anbefalingen kan læses her: https://www.ohchr.org/Documents/HRBodies/CAT/CAT-C-GC-4_EN.pdf

4. Der er faktisk rigtig meget og udførlig viden om hvordan man effektivt kan oplyse tortursager der involvere påståede torturofre uden at lave retsmedicinske torturundersøgelse af samtlige ansøgere. Således kan man bruge screening værktøjer og almindelige kliniske undersøgelser før man skrider til en fuld retsmedicinsk undersøgelse. Man har også erfaring med denne model i Danmark men praktiserer den desværre kun i enkelte kommuner efter at asylbehandlingen er overstået. Det har således kun effekt på ofres adgang til rehabilitering og ikke på behandlingen af deres asylsag.

5. Det er, som nævnt i artiklen, ikke korrekt at torturvurderingerne er en vurdering af personens troværdighed. Det er udelukkende en vurdering af om man på det pågældende tidspunkt kan finde retsmedicinsk bevis for at personen er blevet tortureret. Heldigvis forsvinder nogle skader fra tortur med tiden og det er således meget muligt at torturundersøgelser ikke vil finde bevis på trods af at personen rent faktisk er blevet tortureret. En negativ tortur undersøgelse kan således ikke bruges til at betvivle an persons troværdighed – den er udelukkende et udtryk for at der ikke kan findes bevis for torturen.

6. Vi har i Danmark mere end 30 års erfaring med at modtage og rehabilitere torturofre. Det er utroligt vigtigt at vi er stolte af og holder fast ved denne historie så vi ikke ser ofrene som en uoverkommelig byrde men som mennesker der har brug for vores hjælp til at genopbygge deres liv. Flere af mine personlige venner og kolleger har forældre som fik denne hjælp i 70’erne og 80’erne. Vi ser desværre ikke succeshistorierne men de er der, og de er levende bevis på at vi er rigtig gode til det her.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar