Læsetid: 12 min.

Formænd i dansk-tyrkiske foreninger udtrykker sympati for ultranationalister

Ledende skikkelser i det dansk-tyrkiske miljø har liket og delt indhold på Facebook, som udtrykker sympati ikke bare for den tyrkiske præsident, men også for den højrenationalistiske, islamistiske gruppe De Grå Ulve. »Hyklerisk« og »dybt problematisk« lyder det fra en ekspert. Flere formænd afviser kritikken
Nationalismen er på fremmarch i Tyrkiet, og De Grå Ulves stærke position i tyrkisk politik i dag er et udtryk herfor. Her ses sympatisører i Istanbul. Flere laver bevægelsens genkendelige håndtegn med pege- og lillefinger strakt og de øvrige tre fingre samlet.

Nationalismen er på fremmarch i Tyrkiet, og De Grå Ulves stærke position i tyrkisk politik i dag er et udtryk herfor. Her ses sympatisører i Istanbul. Flere laver bevægelsens genkendelige håndtegn med pege- og lillefinger strakt og de øvrige tre fingre samlet.

Ozan Kose

30. juli 2018

En række formænd for dansk-tyrkiske kulturforeninger har på deres offentlige facebook-profiler tilkendegivet sympati ikke alene for den omdiskuterede tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, men også for en af de ledende skikkelser i den højreekstreme gruppe De Grå Ulve.

De Grå Ulve er kendt for drab på politiske modstandere i Tyrkiet og i Europa og forbindes med et attentatforsøg mod paven i 1981. Gennem de seneste år er den nationalistiske, islamistiske gruppe begyndt at spille en større rolle i tyrkisk politik og betegnes som den uofficielle voldsparate gren af Erdogans støtteparti, det nationalistiske MHP.

De dansk-tyrkiske kulturforeninger er med til at drive de tyrkiske moskeer i Danmark, ligesom de gennem de seneste år har åbnet en række kulturhuse. Til trods for at foreningsformændene er med til at promovere kontroversielle synspunkter på sociale medier, fortæller flere af dem til Information, at foreningerne er uafhængige af politiske interesser, og de understreger, at de hverken interesserer sig for tyrkiske forhold eller politik.

Pola Rojan Bagger er mellemøstanalytiker hos Mellemfolkeligt Samvirke og tidligere Tyrkiet-korrespondent for Jyllands-Posten. Han har skrevet bogen Ergenekon, som blandt andet beskriver De Grå Ulves historie. Han betegner det som »hykleri af værste skuffe«, når de dansk-tyrkiske formænd på den ene side nyder godt af, at danske myndigheder støtter kulturelle mindretal, samtidig med at de ser ud til at støtte De Grå Ulve.

»At sympatisere med AKP og Erdogan kan man kategorisere som omstridt og diskutabelt. Men et like af De Grå Ulve er at abonnere på en filosofi, der foragter demokrati og foragter mindretal. Og i øvrigt et forsvar for de terrorhandlinger, som op gennem 1970’erne har kostet tusindvis af menneskeliv,« siger Pola Rojan Bagger og understreger, at De Grå Ulve er ekstremt yderligtgående, selv i et meget nationalistisk samfund som Tyrkiet.

’Vores martyr og leder’

Der er tale om seks formænd for kulturforeninger i Hedehusene, Roskilde, Nyborg, Aarhus, Køge og Fredericia, som Information har kendskab til. Flere af dem liker og deler opslag af De Grå Ulves tidligere leder under bevægelsens storhedstid i 1970’erne, Muhsin Yazicioglu.

»En hyldest af ham er en sympatierklæring for bevægelen,« siger Pola Rojan Bagger.

En af formændene er Bedir Toy, som står i spidsen for en dansk-tyrkisk kulturforening i Aarhus. Siden 2013 har han delt adskillige billeder af Muhsin Yazicioglu. På et af billederne beskrives Muhsin Yazicioglu som »vores martyr og leder«. Bedir Toy har også liket en række billeder af Yazicioglu, som er delt af forskellige fangrupper. På et af billederne bliver han omtalt som »den mest karismatiske leder af dette århundrede«.

Bag historien: Sådan har vi gjort

  • Information har brugt værktøjet ’stalkscan’, som samler alle offentligt tilgængelige aktiviteter på Facebook i en slags overblikskatalog.
  • Her fremgik det bl.a., at fem af formændene for de dansk-tyrkiske kulturforeninger har liket og delt billeder og opslag af den tidligere leder for De Grå Ulve, Muhsin Yazicioglu.
  • En af formændene har liket lokale afdelinger af De Grå Ulve i Danmark.
  • Én har delt billeder af soldater, som laver det såkaldte ulvetegn, ligesom fire af formændene er medlemmer af grupper, som deler billeder af folk, som laver tegnet og hylder den tidligere leder foran billeder af en grå ulv.
  • Fire af formændene har liket og delt opslag, som sympatiserer med og promoverer den tyrkiske præsident Erdogan og AKP-partiets holdninger. Særligt op til forfatningsafstemningen sidste år og det nyligt overståede præsident- og parlamentsvalg.

På et andet er der skrevet følgende tekst til billedet af den tidligere leder:

»Vores nationalfølelse er ikke bundet op på kød og blod, men på de værdier der har gjort os til et folk«.

Et andet billede, som Bedir Toy likede i 2013, forestiller Muhsin Yazicioglu ridende på en hvid hest hen imod en grå ulv.

Han har også liket en gruppe, hvis profilbillede er en grå ulv, hvor der henover billedet er skrevet:

»Türk, der er ingen grænser for, hvor stor du kan blive«.

Information har spurgt Bedir Toy, hvorfor han har liket den type indhold. Hertil svarer han, at han kommer fra samme by i Tyrkiet som Yazicioglu og derfor har personligt kendskab til ham. Bedir Toy hævder, at han hverken nærer sympati for de Grå Ulve eller har interesse for tyrkisk politik i øvrigt, men han ønsker ikke at uddybe yderligere.

Blodigste kapitel i Tyrkiets historie

Ifølge Pola Rojan Bagger er kongstanken i De Grå Ulve-bevægelsen, at demokrati er et vestligt påfund, som har til hensigt »at erodere muslimerne og det muslimske samfund«.

»De Grå Ulves politiske filosofi er præget af ortodoks tyrkisk højrenationalisme og islamisme. Det bliver også kaldt den voldelige pantyrkisme, altså en opfattelse af et tyrkisk storrige. Det er også en politisk aspiration for fremtiden, altså at de tyrkiske folkeslag bør forene sig i kampen mod andre folkeslag. Det er lige dele voldelig nationalisme og islamisme,« siger Pola Rojan Bagger.

En af hovedarkitekterne bag bevægelsens filosofi er netop Muhsin Yazicioglu, som var landsformand for bevægelsen i 1970’erne. Senere blev han politisk leder og eneste parlamentsmedlem for det ultranationalistiske parti BBP (Store Enhedsparti) frem til sin død i 2009. Under hans ledelse havde De Grå Ulve deres storhedstid, hvor bevægelsen talte to millioner medlemmer og kunne samle paramilitære brigader.

Det var også i den periode, at bevægelsen stod bag hundredvis af drab på kurdere, venstreorienterede og intellektuelle. Pola Rojan Bagger kalder de år for »det mest blodige kapitel i Tyrkiets nyere historie«. Et kapitel, som De Grå Ulve ifølge ham aldrig efterfølgende har gjort op med.

Navnet De Grå Ulve har oprindelse i et gammelt tyrkisk sagn. Ifølge nationalmytologien findes der en frodig dal med navnet Ergenekon, hvor tyrkernes forfædre for mere end 2.000 år siden søgte tilflugt fra deres fjender. Det urtyrkiske folk blev ifølge sagnet ført til Ergenekon med hjælp fra en grå ulv. Det er derfor, ulven i dag er et symbol i nationalistiske kredse.

Overvåges af efterretningstjeneste

Når herboende tyrkere nu tilkendegiver, at de sympatiserer med De Grå Ulve, er det en direkte afspejling af udviklingen i Tyrkiet, lyder det fra Jakob Lindgaard, som forsker i tyrkiske forhold på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Gennem de seneste år har nationalismen været på fremmarch i Tyrkiet, og den muslimske konservatisme er blevet knyttet til det ultranationalistiske. De Grå Ulves rolle i tyrkisk politik i dag er ifølge Jakob Lindgaard »den mest ekstreme manifestation af det«.

»De Grå Ulve er ikke en marginalgruppe. Det er en gruppe, som er meget tæt på magten i centrum af tyrkisk politik i dag. De har noget at sige i forhold til identitetspolitik og udviklingen af Tyrkiet,« siger Jakob Lindgaard.

De Grå Ulve har også skabt kontroverser uden for Tyrkiet. I 2016 måtte en svensk minister fra Miljøpartiet gå af, efter det bl.a. kom frem, at han havde spist middag med en ledende skikkelse fra De Grå Ulve.

I Tyskland har bevægelsen længe skabt bekymring. Da den tyrkiske udenrigsminister holdt møde i Hamborg sidste år for en række opildnede Erdogan-tilhængere, lavede han ulvetegnet – det gøres ved at stritte med pege- og lillefinger, mens de andre tre fingre samles, så det ligner et ulvehoved. Den episode skabte stor debat, og i Tyskland overvåges grupperingen af en efterretningstjeneste.

Hylder leder for De Grå Ulve

Lütfi Cömert var indtil for nylig formand for en kulturforening i Nyborg og arbejder stadig i foreningens bestyrelse. For en uge siden delte han et billede på sin profil af en tyrkisk soldat, som laver ulvetegnet. Teksten til billedet lyder:

»Der findes én Allah, og hans hær er tyrkisk«.

Derudover er Lütfi Cömert medlem af en gruppe som hylder Muhsin Yazicioglu. På den side figurerer lederen blandt andet på et billede, hvor han står foran et maleri af en grå ulv. Teksten til billedet lyder:

»Jeg har ikke glemt en eneste af landets martyrer, heller ikke de ludere, som var skyld i det.«

Derudover er han bl.a. medlem af en støttegruppe for Erdogans AKP-parti, ligesom han har liket en række opslag, som støtter den tyrkiske præsident og liket opslag i forbindelse med forfatningsafstemningen i 2017, som opfordrede folk til at stemme ja.

Cömert er også blevet tagget i et billede på Facebook, hvor han laver det såkaldte rabia-tegn, hvor man viser fire fingre. Det er tegnet for Det Muslimske Broderskab, som hyppigt benyttes af Erdogan til vælgermøder.

Information har forelagt Lütfi Cömert de konkrete eksempler, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

En anden, som også har liket og postet flere opslag og billeder med og af Muhsin Yacizioglu, er Ömer Dogan fra Hedehusene. I 2012 delte han f.eks. et billede af Yazicioglu fra en gruppe for den nationalistiske gruppe BBP med teksten: »Må din plads være i himlen.« I 2016 postede han selv en video med flere end 50 stillbilleder af Yazicioglu på sin facebookvæg, hvortil han skrev »Til minde om martyr Muhsin Yazicioglu.«

Ligeledes har han liket en hel fanside for den tidligere leder af De Grå Ulve. Han er også medlem af en gruppe for AKP i Danmark, en fangruppe for Erdogan og organisationen UID. UID er en forkortelse for Unionen for Europæiske Demokrater, som af flere forskere er blevet kaldt en lobbyplatform for AKP, selvom de på deres hjemmesider erklærer sig uafhængige.

Ömer Dogan har ikke ønsket at stille op til interview. Men i en mail til Information skriver han som svar på spørgsmålet om, hvorfor han har liket indhold, der hylder den tidligere leder for De Grå Ulve: »Hvorfor ikke? Jeg er fra Tyrkiet, og det er normalt at gøre sådan noget,« skriver han og fortsætter: »Jeg har ikke noget med De Grå Ulve at gøre.«

Også Tuncay Yilmaz, som er formand for kulturforeningen i Roskilde, er medlem af en række grupper, som hylder Muhsin Yazicioglu og BBP og lægger adskillige billeder ud, hvor medlemmerne laver ulvetegn. Han har også liket De Grå Ulves afdeling i København, som har 7.900 likes i alt, og lokalafdelingen i Roskilde, som har noget færres likes, nemlig 47. De Grå Ulve har desuden også en lokalafdeling i Aarhus.

Derudover har han liket AKP’s officielle side og partiets afdeling i Jylland og på Fyn.

»Jeg har bekendte, som er medlem af De Grå Ulve. Det er måske derfor, men jeg kan ikke huske, at jeg har liket det,« siger Tuncay Yilmaz, som ikke vil udtale sig om, hvad han synes om De Grå Ulve, udover at han ikke har noget med dem at gøre.

Ifølge Tuncay Yilmaz’ offentlige Facebook-profil arbejder han for MG rejser. MG står for Milli Görüs, som er en bevægelse, som for nyligt blev godkendt som trossamfund i Danmark – dog under massiv kritik. Ifølge Jakob Lindgaard, er det en gruppe, som ønsker »at samfundet skal være drevet af eller indgå i et islamisk værdisæt, men det skal ske uden voldelige midler.«

»Jeg har heller ingen tilknytning til Milli Görus, jeg er bare ansat der. Jeg sælger rejser,« siger han og tilføjer, at han ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Kulturhuse skal fremme integration

Flere af de i alt 29 tyrkiske moskeer i Danmark har gennem de seneste år udvidet deres virke til også at omfatte drift af kulturhuse. Det gør sig bl.a. gældende i Fredericia, hvor man fik nyt kulturhus i 2015. I den forbindelse udtalte formanden for kulturforeningen, Seref Isik, til Fredericia Dagblad:

»Ejendommen på Korskærvej giver os mulighed for at skabe bedre rammer for en række aktiviteter for den unge generation, og på den måde støtter vi Fredericia Kommunes integrationspolitik.«

På Facebook har Seref Isik i 2015 bl.a. liket et billede af Muhsin Yazicioglu, som er delt af en af Seref Isiks private facebook-venner. Vennen arbejder for det nationalistiske parti MHP ifølge hans profil, og vedkommendes facebookprofil bærer i øvrigt et coverbillede af en grå ulv og MHP’s logo.

I 2014 har Seref Isik liket et billede af Erdogan med teksten: »Vi elsker dig mester,« ligesom han har liket opslag, som opfordrede folk til at stemme ja ved forfatningsafstemningen i 2017 og opslag, som har hyldet Erdogan og AKP’s sejr til parlaments- og præsidentvalget d. 24. juni i år.

»De Grå Ulve er ligesom Dansk Folkeparti herhjemme. Faktisk er Dansk Folkeparti mere racistisk end De Grå Ulve. Jeg kan ikke sympatisere med De Grå Ulves voldelige fortid, men i dag arbejder de med AKP og er helt okay efter min mening. Men så meget interesserer jeg mig heller ikke for tyrkisk politik,« siger Seref Isik.

»Det er min private holdning, det har ikke noget med foreningen at gøre. I vores forening er der ingen støtte til hverken AKP eller De Grå Ulve. Der er ingen politik.«

Et andet sted, hvor man også har fået et nyt kulturhus, er i Køge. Det blev åbnet i april, hvor formanden for foreningen, Ali Ünsal, sagde til Dagbladet Køge, at man ønskede at »gøre noget godt for kommunen« og derfor ønskede et kulturhus, som også omfattede lektiehjælp, undervisningstilbud og hjælp til folk, som ønskede at komme i arbejde.

Sidste år kortlagde netmediet Zetland, hvordan en række lokalpolitikere havde sympatiseret med Erdogan og i enkelte tilfælde optrådt i sammenhænge med De Grå Ulve. En af dem var Ali Ünsal, som ifølge Zetland dukkede op på et billede på Facebook i 2016 med teksten:

»På besøg hos De Grå Ulve i København.«

Mediet skrev også, at han havde liket indhold på Facebook, som promoverede De Grå Ulve og det nationalistiske parti MHP. Blandt andet har han liket en video, som sympatiserer med MHP, og som er uploadet af en hyldestside for Abdullah Catli, som var en ledende skikkelse i De Grå Ulve og angiveligt spillede en rolle i attentatet mod paven i 1981.

Selv forklarede Ünsal til Zetland, at han havde besøgt De Grå Ulve, fordi en ven havde bedt ham køre sig derud. Han tilføjede desuden, at han hverken blander sig i eller interesserer sig for politik uden for Danmark. Derfor havde han heller ikke været opmærksom på de ting, han havde liket på Facebook, som han fortalte.

At han også er formand for den kulturforening, der er med til at drive moskeen og kulturhuset i Køge, fremgik ikke af Zetlands artikel, da fokus var på det politiske arbejde.

Moskenetværk

Sidste år beskrev flere medier, at den tyrkiske præsident Erdogan forsøger at konsolidere sin magt i Danmark – og mere generelt i Europa – blandt andet gennem moskenetværk. I Danmark hører de tyrkiske moskeer under Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, som hører under Diyanet, der er et direktorat for religiøse anliggender i Tyrkiet, som igen er underlagt præsidenten. De omtalte kulturhuse ligger i forlængelse af moskeerne, og bygningerne er ligeledes ejet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse.

I 2017 skrev Kristeligt Dagblad, at otte ud af de i alt 27 moskeer i Danmark var i gang med eller havde et ønske om at udvide. I samme ombæring bragte avisen en analyse af de fredagsprædikener, som Diyanet ugentligt sender til moskeer i hele Europa. Analysen var lavet af Samin Akgönül, der er professor på Strasbourg Universitet og forsker i tyrkiske forhold, Diyanet og imamer. Hans konklusion var entydig: Prædikenerne var stærkt farvet af politiske og nationale budskaber, ligesom de støttede Erdogans styre.

Det er med andre ord tidligere blevet etableret, at der er en klar favorisering af Erdogan i moskenetværket. Men at formændene for kulturforeningerne, som er med til at køre moskeernes daglige drift, har personlige interesser ikke bare i at støtte præsidenten men også i ekstreme grupper som De Grå Ulve er ifølge Pola Rojan Bagger »et lag i denne her store diskussion, som endnu ikke er blevet blotlagt«.

»Hvis du er en ledende skikkelse i et minoritetssamfund, så bliver det et potentielt problem og noget andet end bare odiøst på et individplan, når du privat bekender dig til antidemokratisk, voldelig islamisme,« siger han og understreger, at det for alvor bliver problematisk, hvis holdningerne bliver spredt i foreningslokalerne, hvilket endnu ikke er dokumenteret.

Jakob Lindgaard mener, at den splittelse man kan se i Tyrkiet mellem de mange grupperinger af ultranationalister, kurdere, konservative muslimer, sekulære osv. også findes i Danmark. Der har allerede været historier fremme om stikkerlinjer i Danmark, hvor man kunne angive ’landsforrædere’ til de tyrkiske myndigheder, ligesom det for et par måneder siden kom frem, at en dansk-tyrker var blevet bragt i sikkerhed af PET pga. mordtrusler, som angiveligt var politisk motiveret.

»Der kan være god grund til at holde øje med det, også her i Danmark,« siger Jakob Lindgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Mihail Larsen
  • Hans Aagaard
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Erik Karlsen
Annika Hermansen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Mihail Larsen, Hans Aagaard, Peter Beck-Lauritzen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Stefan Nielsen

Nationalisme er noget af det mest meningsløse, splittende og idiotiske, menneskesindet har fremavlet. Og virussen breder sig med skræmmende hast i disse år.

Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Viggo Okholm, Torben Bruhn Andersen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Tja, hvis vi har moskéer støttet af salafister, er ultra-nationalister vel ikke et størrere problem?

Jens J. Pedersen

Hvis man er så glad for Erdogan, så rejs dog hjem til ham. Eller er han en, man kun holder af på afstand.
Det er på samme måde med nationalister her i Danmark. Man regner med at være på toppen, når man kommer på bunden, så vil man hellere noget andet.

Thomas B, Anne Mette Jørgensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Det er i dén grad lykkedes at gøre nationalisme til et fy-ord, og en tilbøjelighed, man kan blive udskammet for, men det er det er vel næppe så besynderligt når man ser på hvad den globale kapital har stærk interesse i (den plejer jo at få den politiske korrekthed med sig).

Mihail Larsen

5. kolonne?

Dobbelt-nationalt statsborgerskab kan være en meningsfuld institution for 1. generations indvandrere, der af gode grunde har en splittet identitet. Men at fortsætte i 2., 3. og 4. generation savner en god forklaring.

Særlig mærkværdigt fremtræder ordningen, når herboende 2. og senere generationer indvandrere aktivt deltager i deres forældres hjemlands indenrigspolitik - der i nogle tilfælde står i et aktivt modsætningsforhold til dansk og europæisk politik.

Afskaf det dobbelte, nationale statsborgerskab for 2. og senere generationer af indvandrere. Det er ikke noget problem for EU-borgere, der ved siden af deres nationale borgerskab også har et EU-borgerskab - hvilket giver god mening, da alle borgere i EU har fælles rettigheder og pligter og valg til et fælles parlament.

Torben K L Jensen, Thomas B, Steffen Gliese, Erik Jakobsen, Peter Beck-Lauritzen, Anette Bjørnstrup, Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Bo Klindt Poulsen , Jørn Andersen, Mette Lundstrøm, Anders Reinholdt, Hans Aagaard, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Kjeld Jensen, Rolf Andersen, Kjeld Hansen, Verner Nielsen, Henrik Klausen, Carsten Hansen, Kim Houmøller, Viggo Okholm, P.G. Olsen, Marianne Stockmarr, Michael Hullevad, ulrik mortensen, Torben Bruhn Andersen, Ete Forchhammer , Christian De Thurah, Michael Pedersen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Den globale kapital har også stærk interesse i at nationerne samles i unioner (EU er et strålende eksempel), hvor frihandel er første prioritet, således at de såkaldt frie markeder kan reguleres af kapitalen selv, med skueprocessuel støtte fra et korrumperet, politisk beslutningsniveau, og ikke af små folkelige fællesskaber med autonomi.

Torben K L Jensen, Runa Lystlund, Peder Bahne og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvis såkaldt politisk neutrale kulturhuse i realiteten ikke er så neutrale, hvordan kan kommunerne da støtte et herboende tyrkisk mindretal og gi' det samme muligheder som dem der driver/styrer kulturhusene, har? Hvordan gør de i de kulturhuse der fungerer efter hensigten? Er formændene for kulturhusene der er omtalt i artiklen, udtryk for lokale enklave-problemer, for fraværende integration og for reaktioner på den megen dem-og-os-snak fra danske politikere, i medier og på Facebook?

Runa Lystlund

Runa skriver.
Jeg mene, at dobbelt statsborgerskab i Danmark bør komme med betingelsen af, at den der får dansk statsborgerskab og bor i Danmark, kun er stemmeberettiget i Danmark. Flytter vedkommende til det andet land, som vedkommende er knyttet til, forsvinder retten til at stemme i Danmark og flyttes til det land vedkommende bosætter sig i. Således kan mennesker, der bor i et demokratisk land ikke stemme for ikkedemokrati, eller være med til at fjerne demokratiet i andre lande de ikke bor i. Således får andre landes ledere heller ikke magt over befolkningsgrupper i Danmark.

Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Anette Bjørnstrup, Flemming Berger, Michael Friis, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Bettina Jensen, Mihail Larsen, Marie E. Rasmussen og Jesper Hillebrecht anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Uha for en diskussion, som jo nok lander lige mellem ytringsfrihed, religionsfrihed og menneskeret.
Vi har valgt at stå på den officielle tyrkiske side omkring kurderens forsøg på selvstændighed og pludselig er her måske en bølge af ubehageliglig nationalitet med et strejf af fascisme.
Vi kan vel konstatere at fortsat forsøg på at agitere og arbejde humanisme og menneskelig respekt er det vigtigste uanset tilhørsforhold.

Runa Lystlund

Runa skriver.
Børn af 1. generationsindvandrere kan godt være tilknyttet det land deres forældre kommer fra. Det ser vi hos danskere i udlandet og jeg ser det hos de børn jeg kender, der er børn af indvandrere. Dog har disse individer meget større tilknytning til Danmark end forældrnes hjemland, især hvis det ene forældre kun er udlænding.

Det må da snart gå op for "humanisterne", at vores samfund er påvirket i kraftig, negativ, fremmed karakter. Ikke mærkeligt, at nationalismen blomstrer - læs fædrelandskærligheden.

Bjarne Frederiksen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Runa skriver.
I de sidste 30 år har Dansk Folkeparti behandlet udlændinge som uvelkomne i Danmark og især ikkevestlige udlændinge. Denne omtale skubber indvandrere fra det at føle sig en del af vores samfund.

Jeg mener ikke dermed, at det retfærdiggør disse i artiklen nævnte bevægelser. Men det giver grobund for antidanskhed og klumpen sig sammen i særlige fællesskaber. Det er ikke anderledes end danske rockere. Mennesker indgår i de fællesskaber, der giver dem respekt. Det virker som DF og lignende grupper ikke forstår skismaet, fordi det er et skisma.

Alle indvandrere bør komme i arbejde og især bør ikkevestlige kvinder komme i arbejde, fordi det giver dårligt signal til det land man flytter til, ikke at bidrage, for det er der mange der ikke gør, enten fordi de mener ikke de kan eller ikke mener de skal. Denne tankegang er dyr for landet og dem der ikke bidrager føler grundlæggende ikke den naturlige stolthed over at være til gavn. Det bedste sted at blive integreret og lære sproget er en arbejdsplads, eller en uddannelse.

Der er mange ting indvandrere kan bidrage til.

Kenneth Krabat

Tak til Information for at lave opsøgende, dybdeborende journalistik.

Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Karsten Lundsby og Marie E. Rasmussen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"I de sidste 30 år har Dansk Folkeparti behandlet udlændinge som uvelkomne i Danmark og især ikkevestlige udlændinge."

Det er vist ikke helt korrekt. Derimod er DF ganske meget modstander af nye borgere der er tilhængere af en anden ideologi end demokratiet.

Runa Lystlund

Niels Bøjden
Mit første møde med Danmark var hos DFere og medlemmer af Tidehvervsbevægelsen. Det er skam ganske rigtigt det jeg skriver. I det jeg er indehaver af en lang videregående uddannelse har jeg været den lykkelige indehaver af 65 og 75 %, i skat i mange herrens år og partiet DF er stadigvæk fjendtligt mod indvandrere. Deres adfærd skaber eksklusion.

De har bygget hele deres politik på fjentlighed mod indvandrere og de høster mange vælgere af den grund. Ved næste valg bliver der endnu flere om buddet.

Karsten Aaen

Information skriver bl.a. det her:

"Fire af formændene har liket og delt opslag, som sympatiserer med og promoverer den tyrkiske præsident Erdogan og AKP-partiets holdninger. Særligt op til forfatningsafstemningen sidste år og det nyligt overståede præsident- og parlamentsvalg."

Og det er så fuldstændig legitimt og lovligt at mene, at Erdogan skal være præsident med de beføjelser, han fik ved valget i 2017 (som faktisk er en smule mindre end de beføjelser som Macron, Frankrigs præsident har! - men se, det hører man jo aldrig om i Information, vel!), ligesom det totalt legitimt, og lovligt, her i DK, for tyrkere, at mene, at AKP-partiets politik er god for Tyrkiet! Men se, det bekymrer jo nok Information mindre her, bare man kan genere nogle muslimer (igen og igen) og så være totalt ligeglade med, at også tyrkiske muslimer, imamer mm. har religions- og ytringsfrihed her i DK; det kommer bl.a. til udtryk i det her citat:

"I 2017 skrev Kristeligt Dagblad, at otte ud af de i alt 27 moskeer i Danmark var i gang med eller havde et ønske om at udvide. I samme ombæring bragte avisen en analyse af de fredagsprædikener, som Diyanet ugentligt sender til moskeer i hele Europa. Analysen var lavet af Samin Akgönül, der er professor på Strasbourg Universitet og forsker i tyrkiske forhold, Diyanet og imamer. Hans konklusion var entydig: Prædikenerne var stærkt farvet af politiske og nationale budskaber, ligesom de støttede Erdogans styre."

Igen - hvad er problemet? Måske er problemet, at Information ikke ved, at i USA - og i mange andre lande - taler præsterne også politisk, når de prædiker! Og støtter bestemte politikere mm. Alt bliver set ud fra et dansk perspektiv som om det vi gør her i DK var normalen for alle andre lande - det er så ikke! Og imamer mm. må altså gerne støtte AKP og Erdogan!

ps: Information synes slet slet ikke at være klar over, hvad det vil sige at like noget på f.eks. Facebook - bare fordi man liker noget på Facebook betyder det altså ikke, at man er enig med alt,m hvad der står; det kan være en ven, en søster, en kusine, en bror, eller noget familie, der har slået noget op, som man gerne vil vise, at man holder af - og så liker man - også,fordi man derved markerer, at man holder relationen til vedkommende, enten det nu er søster, bror, onkel, eller andet familie, eller en ven, vedlige!

Touhami Bennour, Hans Larsen og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Karsten Aaen har fuldstændig ret i, at også talsmænd for tyrkiske kulturforeningen, imamer osv. har præcist ligeså meget ret til at have nogle rædselsfulde politiske holdninger som alle andre, herunder præster, der støtter den yderste højrefløj. Tidehverv herhjemme, amerikanske konservative og Netanyahu-støttende rabbinere er gode eksempler på, at diverse religiøse påbud om at opføre sig ordentligt overfor sine medmennesker erstattes med rabiate politiske synspunkter af folk, der er uddannet til at vide bedre.

Carsten Hansen

Enhver demokratisk sindet tager afstand fra anti-demokrater; uanset om disse anti demokrater er muslimer ej.

Ytringsfriheden gælder naturligvis også kritik af f.eks teokratier, islamisme, fascisme og alt muligt andet skidt.

Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, jens peter hansen, Bjørn Pedersen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Karsten Aaen, en nazist har her i landet også ytringsfrihed. En salafist, ligeså. Og ultra-nationalister ligeså. At racister, fascister, homofober, salafister og andre diverse anti-demokrater, har ytringsfrihed er ikke ensbetydende med at andre borgere ikke kan bruge deres egen ytringsfrihed til at besvare og med ord bekæmpe de værder anti-demokraterne taler for.

At undlade at problematisere tyrkiske ultra-nationalister fordi de tilfældigvis kalder sig muslimer, er som at fravælge at tage stilling til Ku Klux Klan fordi de kalder sig kristne. Muslimer - bestemt flertal - er ikke alle pr. definition "ofre", Frank. Især ikke når tæver kurdere, homoseksuelle eller venstreorienterede ihjel. Tyrkere er mennesker som dig og mig, muslimer er mennesker som dig og mig. Ligeværdige i kraft af deres menneskelighed. Ergo skal de også fordømmes som ligeværdige for de samme ting du og jeg ville fordømme en etnisk dansker for.

Karsten Lundsby, Mihail Larsen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Hansen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Man må faktisk godt have idiotiske politiske holdninger, selvom man er muslim. Og man må også godt stemme på den forkerte kandidat til valgene. Sådan er demokratiet jo heldigvis indrettet, hvilket betyder at mindretalssynspunkter ikke undertrykkes. Og ja sgu, det vil de fleste af os selvfølgelig forsvare til hver en tid.

Det kedelige faktum at nogle foretrækker autoritære ledere som Erdogan, viser støtte til (liker) fascister, og stemmer på DF, Front National, Trump, Netanyahu osv. dækker over langt mere dybtgående problematikker i de senmoderne samfund end at nogle mennesker har den uforskammethed at være muslimer. Men de problemer er tydeligvis ikke ligeså interessante at undersøge som det er at stille op til den fælles harmdirrende forargelse, som rigtig kan ryste os sammen omkring de rigtige danske værdier.

Oh well. Den slags fik de så tiden til at gå med i de første to-tre årtier af det 21. århundrede altimens klimaet og økosystemerne brasede sammen omkring ørerne på dem alle.

Hans Larsen, Karsten Aaen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Bo Steffen Nielsen.

Er der nogen her der klandrer folk for at være muslimer ?

Det det drejer sig om er, at man naturligvis har ret til at kritisere rabiate holdninger; Uanset om de rabiate holdninger findes hos muslimer eller ej.

Lad være med at plante en stråmand om at folk her har noget mod muslimer generelt.

Bjørn Pedersen, Karsten Lundsby, Bo Stefan Nielsen, Mihail Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Forældre- og især bedsteforældregenerationen må græmme sig - de fik opholdstilladelse i Danmark på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden førte til en debat om, hvorvidt de skulle rejse hjem igen; men pga. den fascistiske magtovertagelse i Tyrkiet blev de for størstedelen over en nat politiske flygtninge.

Bo Stefan Nielsen

Siden militærkuppet i 1980 har Tyrkiet jo været i USA og NATOs lomme, hvilket, sammen med årtiers tilnærmelser til EF/EU, har holdt den (fanatisk) sekulære elite ved magten. I de år var De Grå Ulve bare nationalister — eller sekulære fascister, om man vil. Og de støttede de nationalistiske alliancer mellem regeringer og det tyrkiske borgerskab. Nu holder de med den islamiske populist og autokrat Erdogan. Og dengang som nu går de forrest i antidemokratiske angreb på kurderne, på venstrefløjen og på kvindesagsforkæmpere. Erdogan rider på en revanchistisk bølge af islamisk-tyrkisk nationalfølelse, og MHP (De Grå Ulves lovlige gren) hyler med de ulve, de er sammen med. Den danske stat og Vestens politiske ledere har haft chancerne og masser af år for at sætte foden ned overfor Tyrkiet, men forpasset dem. Præcis som med Israel. Men gode handelspartnere er jo gide handelspartnere, og nu har Erdogan jo tilmed “hjulpet” de fremmedfjendske ledere i Europa af med en masse flygtninge. Det er en anelse svært at tage danske politikeres krokodilletårer over nogle kulturforeningsformænds politiske sympatier rigtig alvorligt.

Nils Bøjden

" i skat i mange herrens år og partiet DF er stadigvæk fjendtligt mod indvandrere. "

Det tror jeg aldrig de har været. De har ingen problemer med argentinere, vietnamesere, kinesere (som formodentlig er de mest racistiske overhovedet), polakker, englændere, canadiere eller folk fra Skåne.

Bo Stefan Nielsen

Well, Niels Bøjden, Dansk Folkeparti er i hvert fald imod såkaldt “muslimsk indvandring” — eller indvandring fra ikke-vestlige lande, som det med en eufemisme hedder på pænere dage. Jeg kom til at tænke på dengang, daværende justitsminister Birthe Rønn Hornbech afviste et af DF fremsat forslag om forbud mod muslimske tørklæder og i en kronik kaldte partiet “fanatiske antimuslimer”. Det bekræftede Thulle (delvist) med ordene: »På mange stræk er vi antimuslimer.« (Ritzau, 14.5.2008). Og så måtte partiets ideolog og nestor Søren Krarup jo sine kammerater til undsætning imod den uartige liberale (kan nogen forresten huske de liberale?) minister med følgende røffel: »Er det ikke fantastisk, at et kristent menneske siger, at det at være imod islam skulle være noget forkert. Hvis ikke det er det, hun selv er, så er hun da mildest talt en afsporet kristen. Hvad står der i den første artikel i vores lutherske bekendelse. Der står, at muslimerne er kættere, som man som kristen skal vende sig imod.« (JP.dk, 14.5.2008)

Nå ja, det var så bare lige en enkelt eksempel, og sådan kunne man blive ved.

Karsten Aaen, Karsten Lundsby og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"eller indvandring fra ikke-vestlige lande, som det med en eufemisme hedder på pænere dage."

Jamen, så har vi da fået reduceret det oprindelige fejlagtige udsagn.

Nils Bøjden

"viste et af DF fremsat forslag om forbud mod muslimske tørklæder og i en kronik kaldte partiet “fanatiske antimuslimer”."

Jeg kan heller ikke lide Islam som jeg opfatter som en ideologisk konkurrent til demokrati

Nils Bøjden

"De har bygget hele deres politik på fjentlighed mod indvandrere og de høster mange vælgere af den grund."

Det er ikke korrekt.De har på mange områder en social og finanspolitik der ligner Soc.Dem. Hvad der for mig er ganske naturligt. Jeg opfatter DF som højrefløjen af Soc.Dem.

Bo Stefan Nielsen

“Jeg kan heller ikke lide Islam som jeg opfatter som en ideologisk konkurrent til demokrati”
“...en social og finanspolitik der ligner Soc.Dem....”

Det er udsagn som disse, der giver nationalisme et rigtig grimt ry. Foretag lige jøde-testen på den smøre der.

#StuereneDetBlevDeAldrig

Carsten Hansen

Jeg ved ikke med Islam (som heldigvis fortolkes forskelligt), men islamisme/politisk islam er diametralt modsat både demokrati og socialisme.

Demokrater i almindelighed og socialister i særdeleshed, bør tale Islamisme midt imod, som den totalitære teokratiske/fascistiske politiske ideologi den er.

Touhami Bennour

Verden er multikulturelt globalt, men de enkelte lande må være noget nationalt. Fred bliver muligt fordi ser mennesker på hinanden globalt som mennesker men nationalt ser man på hinanden som dansker, arabere, franskmænd etc. Jeg ser på mine børn, brødre og søster som mennesker med de familiær forhold, Men det er svært at tale med mennesker generelt som mennesker, de siger hvor kommer du fra, og så kommer problemer, fordi mennesker for dem er kun dansker og araberer osv. Jeg forstår ikke hvorfor en dansker kan ibare ikke være et menneske og ikke dansker? i hvertfald på det niveau,. Det er tre niveau, (1)mennesker, 2.)nationalitet, og 3)verden syn.) . Man kan ikke bryde de første niveau men man kan undgå de andre. Det siger alle erklæringe at menneskjer er født lige . Demokrati er mennesker skabt og har mange forskellige former, for mig Tyrkiet er stadig demokratisk. Det har være noget der hed " det arabisk forår" som begyndte i Tunesien, Det mislykkedes meget men Tunesien holdt stand og er på vej til demokratiet. Tunesien har skrevet en forfatning, (den bedste i verden siger de) og der finde ytringsfrihed nu lig som danmark eller bedre (minus Islamofobi) i hvert fald. Der findes ikke (vestligfobi) Jeg opfordre dem der vil at læse den Tunesisk forfatning.- Men demokrati er ikke altid gratis, når nogen skriver en rapport om forholdene på hoispitalerne, de kan være at det er behov for kapital til at rette på skaderne, men lander er ikke rig endnu,( mange milliarder er flyget ud af lande
men frihed har de .

Nils Bøjden

"Det er udsagn som disse, der giver nationalisme et rigtig grimt ry. Foretag lige jøde-testen på den smøre der. "

Hvad mener du?