Læsetid: 4 min.

I går blev jeg vegetar. Det er Martin Geertsens skyld

Jeg er typen, der tager en ekstra pariserbøf i kantinen og ser grøntsager som rent tilbehør. Nu vil jeg prøve at leve en måned som vegetar. For klimaets skyld. For hvis jeg kan, kan alle. I denne serie tager Informations største kødelsker springet for at undersøge, om det er nogen stor opofring at gøre det rigtige
Jeg er typen, der tager en ekstra pariserbøf i kantinen og ser grøntsager som rent tilbehør. Nu vil jeg prøve at leve en måned som vegetar. For klimaets skyld. For hvis jeg kan, kan alle. I denne serie tager Informations største kødelsker springet for at undersøge, om det er nogen stor opofring at gøre det rigtige

Alle illustrationer: Jesse Jacob

13. juli 2018

Rådvild kigger jeg frem og tilbage over buffeten. Jeg har blomkål, broccoli og glaskål. Men det kan man jo ikke blive mæt af. Jeg må have noget til mit brød. Roastbeef og leverpostej går ikke. Ostefadet er tomt, og jeg kan ikke vente på, at det bliver fyldt.

Køen er lang, folk begynder at blive utålmodige. Jeg må til at bestemme mig.

Lidt stresset griber jeg teskeen i remouladeskålen. Tværer det ud over mit brød, drysser lidt ristede løg på toppen og går mod min plads. Det er min anden dag som vegetar, og jeg har ramt rock bottom.

På en måde er det Martin Geertsens skyld. I maj sidste år poppede et af Venstre-politikerens Facebook-opslag op i mit feed. Han linkede til et debatindlæg i Berlingske med overskriften »Drop bøffen på grillen i aften: Lad os gøre kød til en luksus-spise«.

»Nej, nej og atter nej til forsøget på at stable endnu en kollektiv dårlig samvittighed på benene,« skrev Geertsen.

»Jeg har ingen ambitioner om at vende tilbage til de levevilkår, som mine bedsteforældre havde, da de blev født i henholdsvis 1899, 1900, 1910 og 1912.«

Ekstra pariserbøf

Opslaget provokerede mig.

Det forekom mig virkelighedsfjernt, dekadent og dybest set nihilistisk. Og min irritation blev ikke mindre af, at min onkel, hvis holdninger jeg normalt respekterer, selv om vi er politisk uenige, havde givet det et like.

Det ser sort ud for planeten, hvis selv fornuftige mennesker som ham ser sådan på det, tænkte jeg.

Klimakrisen er i mine øjne menneskehedens største udfordring. Og det er uomtvisteligt, at kød er ekstremt klimabelastende.

14,5 procent af de globale CO2-udledninger kommer ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation fra husdyrhold. Tallet inkluderer også belastningen fra eksempelvis æg og mælkeprodukter, men hvis man kigger på de enkelte typer af fødevarer er tendensen klar:

Èt kilo dansk oksekød har ifølge Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet et klimaaftryk på 13,9 kilo CO2-ækvivalenter. For letmælk er tallet ét kilo, for æg er det to. Og til sammenligning har et kilo danske gulerødder eller kartofler et aftryk på bare 200 gram CO2.

Vores store kødindtag er med andre ord uholdbart. Hvis vi vil redde planeten, må vi lægge kostvanerne om. Mindre kød og mere grønt.

Fakta: Danske fødevarers klimaaftryk

  • 1 kilo lammekød: 21,4 kg co2
  • 1 kilo oksekød: 13,9 kg co2
  • 1 kilo gul ost: 8,8-9,6 kg co2
  • 1 kilo kyllingekød: 5,5 kg co2
  • 1 kilo svinekød: 4,6 kg co2
  • 1 kilo æg: 2 kg co2
  • 1 kilo letmælk: 1 kg co2
  • 1 kilo tomat og agurk: 0,8 kg co2
  • 1 kilo kartofler: 0,2 kg co2

Kilde: Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

Mmm, sojaproteinkoncentrat

Alt det havde jeg lyst til at skrive til Martin Geertsen og min onkel. Men noget holdt mig tilbage. Det slog mig, at jeg måske ikke var meget bedre selv.

Jeg er typen, der tager en ekstra pariserbøf i kantinen. Og når jeg handler til aftensmad, starter jeg næsten altid med at vælge kød. Først derefter tænker jeg grøntsager ind. Som tilbehør.

Jeg kom til at tænke på, hvor skuffet jeg var blevet nogle måneder tidligere, da jeg var til middag hos nogle af min kærestes venner i Sverige, og der kun blev serveret vegansk mad. Jeg mmm’ede ganske vist og roste deres æg- og mælkefrie mexicanske pandekager med pulled pork-imiterende sojaproteinkoncentrat.

Men hele vejen hjem gik jeg og tænkte på, om jeg mon kunne tillade mig at lægge vejen forbi en shawarmabar. Om jeg rent faktisk gjorde det, har jeg glemt, men det er egentlig også lige meget.

Bundlinjen er, at jeg er en hykler. Jeg har de rigtige holdninger, men lever ikke efter dem.

Jeg plejer at sige til mig selv, at det alligevel ikke gør den store forskel i det store billede. Og at forandringen må komme fra politisk hold, for eksempel i form af afgifter, der kan gøre kød tilstrækkelig dyrt. Men det har jo lange udsigter. Inderst inde ved jeg godt, at det er bortforklaringer, som tjener til at retfærdiggøre, at jeg kan opretholde min planet-nedbrydende livsstil.

Nu har jeg bestemt mig for at gøre noget. I en måned vil jeg leve som vegetar. For at undersøge, om det virkelig ville være så stort et offer at gøre det rigtige.

Måske er det slet ikke så slemt. Måske kan det endda være en god oplevelse, tvinge mig til at udvide min kulinariske horisont. Og hvem ved, måske kan det endda inspirere andre.

Umiddelbart tænker jeg, at Martin Geertsens sammenligning med livet i starten af 1900-tallet er helt ude af proportioner. Men da jeg sætter tænderne i min remoulademad er jeg mindre sikker. Ikke at det er forfærdeligt. Det er bare forfærdeligt kedeligt.

Der er 28 dage tilbage. Det kan godt gå hen og blive en lang måned.

Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Karen Grue
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Flemming Berger, Karen Grue, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Damm

He he, man kan også vende det om, og sige at du har hele 28 dage til at undersøge, hvad man kan putte på sine madder udover remoulade ;)
(I min ungdom spiste vi ofte rugbrødsmadder med sennep og rå løg, en god mad, stærk, men dælme god, og vil jeg mene,en delikatesse fremfor remoulademad)

Flemming Berger, John Liebach, Erik Nissen, Jørn Andersen, Urd Lacroix, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Er Lasse kun vegetar, kunne han jo lægge noget fisk på brødet under remo'en. (Ja, mange vegetarer spiser faktisk både fisk og æg).
Det er straks værre, såfremt han aspirerer til en måneds veganisme.. Her bliver man sat ordentligt på prøve.
Katrine, din sennepsmad med rå løg har jeg kun hørt om som 'kradser' ved pølsevognen på et pølsebrød, men du har spist rugbrødsmadder..
Nu bliver jeg da nysgerrig, i hvilken egn er dette - eller har dette været - en udbredt spise?
(Og er det med stærk sennep? Det lyder som en mad man vågner op af !!)

Eva Schwanenflügel

PS. Lasse, du burde få din kantine til at oppe sig. Der findes nærmest millioner ad lækre vegetariske retter, der er ret nemme at lave.
Jeg kan anbefale bøgerne om "Det grønne køkken", de kan lånes på biblioteket :-)

Ulla Søgaard, ingemaje lange, Flemming Berger, Erik Nissen, Katrine Damm, Ete Forchhammer og Urd Lacroix anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eva - jeg tror ikke en senneps på rugbrød er en "egnsret" mon ikke det er spist og spises rund over hele landet . Fx. kan jeg også selv spise det den dag i dag.

Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er masser af vegansk og vegetar mad der er meget lækrere end kødmad, det er bare sværere at finde når man bor i dk og ikke kender dem der laver det. Jeg havde den modsatte oplevelse end dig, voksede op på nærmest kun vegetarisk kost og blev vegetar som 13 årig. I mine 20'ere synes jeg det var for besværligt og begyndte ar spise kød. Nøj hvor var det skuffende hver gang! Havde troet det ville være helt fantastisk siden alle var så afhængige af det og priste deres bøffer. Men det var bare ikke noget særligt og ofte kedeligt tilberedt fordi kødet er midtpunkt og resten underordnet. Så min kødperiode fasede sig selv ud. Mit råd til dig er at bruge måneden på at besøge alle restauranterne i Kbh der har noget vegemad. Du kan downloade appen HappyCow, det viser dig restauranter.

Susana Ritius, Britta B. Hansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Erik Nissen, Jørn Andersen, Karen Grue og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg er ikke sikker på det er en god idé at gå direkte fra de røde bøffer til vegetarisk uden en overgangsperiode. Min erfaring er at den vegetariske kost fylder meget mindre efter bare få minutter og at maven kompenserer ved at producere en masse luft. Men det kan jo være forskelligt fra person til person og du opdager det nok, hvis det sker. Men nu er du i hvert fald advaret.

Ete Forchhammer

... og så er der div. økologiske grøntsagskasser, i fx Arstidernes følger der opskrifter med, men der er flere... at være passiv og i mindretal kantine-vegetar vil vist ofte være noget selvpineri; enten må I være mange nok til at kantinelederen vil høre jer, eller I må ansætte en kantineleder der vil, kan og får lov til at gå forrest.

Eva Schwanenflügel, Erik Nissen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Simon Kofoed

Jaaeh, Søren. Andre farlige symptomer inkluderer mere energi og bedre fordøjelse. ;) jeg joker, og jeg ser at du skriver i forhold til DIN erfaring. Men det er alligevel ekstremt så mange der advarer imod alle de frygtelige ting der sker når man tager springet. Da jeg tog valget forsvandt min astma, mine ekstra kilo og min træthed. Jeg gjorde det først for en uges eksperiment med min kone, og fortsatte egentlig bare fordi jeg på et filosofisk plan godt kunne lide tanken, men nu 10 år senere er det et af de bedste valg jeg har truffet. Jeg håber forfatteren oplever de samme positive ting. :)

Steffen Gliese, Hanne Pedersen, Eva Schwanenflügel, Erik Nissen, Jørn Andersen, Urd Lacroix og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Sennepsmadderne var selvopfundne, udfra få penge, ikke fået købt ind, brugt pengene på noget andet... ;) Og selvfølgelig med dijonsennep ;) Kom bare til at tænke på det ifm remoulademad, som lyder klamt, og det hænder faktisk stadig at jeg snupper en sennepsmad :)
Spøg til side, både skribenten og kantinen må oppe sig, så længe det 'kun' er vegetarmad er det ikke så kompliceret.

Andreas Lykke Jensen

Kære Lasse, hvis du har brug for hjælp til at lave spændende vegetarisk mad, der rent faktisk også mætter, så vil jeg anbefale dig at prøve årstidernes vegetariske eller veganske måltidskasse resten af perioden.

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

13/jul/2018

Hvis der lægges skat på kød,
vil det jo bare betyde, at de
højest-lønnede og rigeste
fortsat kan spise alt det kød,
de vil, medens de lavt-lønnede
og fattigste ikke får råd til
at spise kød i det daglige :-( .

Venlig hilsen
Claus

Carsten Svendsen, John S. Hansen, Katrine Damm, John Liebach, Eva Schwanenflügel, Sven Elming og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Noget af et illusionsnummer, .i feks. Italien og Frankrig er kød saftigt og velsmagende.Fra føtex,netto,bilka,coop,aldi mv.er det tungen ud af vinduet . Det samme gælder desværre næsten alle grøntsager.

Eva Schwanenflügel

"Cranks Grønne Kogebog" og "Cranks Grønne Gæstemad" har været mine tro følgesvende i mange år. Her findes de lækreste vegetariske retter, nemt og elegant, og komplet ligetil.
Glem ej heller svampe, der både som friske, syltede og tørrede har netop den umami mange kødspisere efterlyser. Portobellosvampen er et godt alternativ til burgerkødet.

Mange gange er madlavning et spørgsmål om krydderier, urter, konsistens og umami-smag.
Salater kan opleves meget mere mættende og tilfredsstillende med brug af grillet ost, oliven, artiskokker og asparges, æg og gedeost.
En risotto med svampe og parmesanost slår en bøf med syvmileskridt. Og risene kan erstattes med perlespelt eller perlebyg. Man kan også få vesterhavsost, der er helt på linje med parmesanost.

Lasse, når du nu har kastet dig ud i EKSPERIMENTET, så kan det da ikke nytte at godtage remoulade-madder ?!? (Ad og atter ad..)
Du må - måske med hjælp fra ligesindede - udfordre din uimaginative kantine.
Og starte med at lave mad selv.
Det kan være det sidste er den største udfordring ;-)

David Breuer, Arne Lund, Katrine Damm og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Hvorfor er det så vigtigt, at menneskeheden overlever? Ikke at jeg specielt selv gider/har lyst til at dø i morgen, men jeg er ærligt talt fuldstændig ligeglad med de kommende generationer.

Amøber, bakterier, planter eller whatever har vel lige så stor ret til at leve, som min art har? Og de lever videre, selvom jeg spiser min bøf og alt imploderer. Godt for dem. Så kan de eller vi starte forfra, og i uendelighedens perspektiv er det vel ikke så ringe endda at forårsage en ny start ved at spise lidt kød, ribeye for her pleasure.

Katrine Damm

Så er der jo vittigheden om de to planter, der møder hinanden, den ene ser trist ud og den anden spørger hvorfor, første planet svarer: jeg har fået mennesker, anden planet svarer, tag det ikke så tungt, det går over;)

Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anders Sørensen :

"Hvorfor er det så vigtigt, at menneskeheden overlever? Ikke at jeg specielt selv gider/har lyst til at dø i morgen, men jeg er ærligt talt fuldstændig ligeglad med de kommende generationer."

Ganske interessant spørgsmål.
HVORFOR er det vigtigt at mennesket overlever?

Fra et evolutionært synspunkt er menneskeheden ret sofistikeret.
Vi kan både imaginært, visuelt, auditivt, sensorisk og begrebsmæssigt forbinde vores hjerneaktivitet.

(Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske. Amygdala kan udløse forskellige viscerale og autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarmkanal).

Mennesker har forsket i disse eksperimenter med vigende succes.

Der er aldrig noget man i virkeligheden kan forudse, eller beregne sig frem til.

Maj-Britt Kent Hansen

Hvis man absolut skal have noget GRØNT her i heden, vil jeg foreslå Champagnebrus! Ja, det er en sodavandsis - og jeg indtager minimum én hver dag.

Maj-Britt Kent Hansen

I øvrigt gik Martin Geertsen for nogle år siden i længere tid under navnet "Gratinmesteren" på Politikens bagside.

Og I ved selvfølgelig godt, hvordan det navn blev til.

Eva Schwanenflügel

@ Maj-Britt Kent Hansen
13. juli, 2018 - 19:12 :

"I øvrigt gik Martin Geertsen for nogle år siden i længere tid under navnet "Gratinmesteren" på Politikens bagside.

Og I ved selvfølgelig godt, hvordan det navn blev til."

Nej, det ved jeg ikke. Oplys mig.

Flemming Berger, Katrine Damm, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En god grundting, som vi spiser her i familien, fordi det i øjeblikket handler om at smide kilo også, er en salat med en række af de ingredienser, vi godt kan lide, med lidt variation.
Dertil er så som regel noget kød eller fisk, men det sker faktisk tiere og tiere, at det f.eks. bliver f.eks grøntsagsfrikadeller eller falafler, der bliver tilbehøret. Det korte af det lange er, at det som regel altid er salaten, der er det mest interessante og smagsmæssigt tilfredsstillende ved måltidet.

Maj-Britt Kent Hansen

Der var valgkamp - kommunalvalg mener jeg. Søren Pind og MG var vist konkurrenter og Gratinmesteren er et anagram.

Steffen Gliese, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det er lidt mærkeligt at se de der CO2-aftryk blive brugt så ukritisk, for der er ikke ret mange mennesker, som spiser lige så mange kilo kød som grøntsager.

Selv Lasse "kun" skal prøve at leve vegetarisk i en måned - lad os håbe, at han bliver hængende - så er det nu en god ide, at sætte sig lidt ind i hvad det hele drejer sig om. Ellers ender det let med kinakål og pizzaslices ad libitum og ad nausem.
Der hvor mange knækker nakken og vender tilbage til det kendte: kødet - er pga. manglende viden, tålmodighed og svigtende forståelse for at variation og kendskab til sagen er alfa og omega.
Avisen kunne følge op på Lasses eksperiment ved IKKE at bringe annoncer for kød. Således er der i fredagens avis en COOP-annonce, hvor der reklameres med polled pork (trukket gris?) og vistnok højreb eller lign. Større sammenhæng mellem skrevne og annoncerne - tak!

Michael Ryberg

Jeg kunne godt tænke mig en prioriteringsliste, der giver overblik over hvor meget de co2-reducerende aktiviteter batter. Hvis jeg spiser 100 kg kød på et år (Ca. 300 gr. om dagen), så vil jeg altså bruge 1390 kg co2 om året. Hvis jeg flyver til Thailand (t/r) har jeg forstået at aftrykket vil være 6.000 kg. Co2. Jeg mener ikke at vi skal satse på et område, men at flere områder med et stort co2-nedsættende potentiale vil give mest på den samlede konto.

Arne Lund, Steffen Gliese og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Ja, mange vegetarer spiser faktisk både fisk og æg"

Folk der spiser fisk og samtidig påstår, at de er vegetarer, har vist ikke fulgt særligt godt med i biologitimerne i skolen....... ;-)

Arne Lund, Susana Ritius og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Langt mere interessant og samtidig også langt mere relevant er at se på CO2-ækvivalenser for et bestemt energiindhold, da vi jo normalt regner dagligt indtag efter energi og ikke efter vægt.
Jeg har derfor regnet lidt om på tallene i artiklens tabel. Min "energiindholdskilde" er https://frida.fooddata.dk/

• lammekød: 11,6 kg CO2 pr. 1000 kcal
• oksekød: 5,7 kg CO2 pr. 1000 kcal
• tomat og agurk: 5 kg CO2 pr. 1000 kcal
• kyllingekød: 3,9 kg CO2 pr. 1000 kcal
• gul ost: 3,6 kg CO2 pr. 1000 kcal
• svinekød: 2,3 kg CO2 pr. 1000 kcal
• letmælk: 2,1 kg CO2 pr. 1000 kcal
• æg: 1,4 kg CO2 pr. 1000 kcal
• kartofler: 0,3 kg CO2 pr. 1000 kcal

Skal man have sit energibehov dækket, samtidig med at man har klimasamvittigheden, er det med ovenstående omregning bedre at spise svinekød end tomater og agurker.
At andre samvittigheder (hvis man er i besiddelse af sådanne) så kan lide under det, er en anden sag....

Bruger 180939, Steffen Gliese, Britta B. Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Et kilo oksekød udleder 13,9 kg CO2. Hvor meget CO2 optager den planteføde, som ligger bag produktionen af dette kilo oksekød ?

Erik Karlsen - Det skyldes bl.a., at en del ikke anser fisk for at være kød. Når de så spørges om, hvad fisk da er - plante- eller dyreruget? Så komme der en masse øh-udredninger, der ender med, at kød er der ikke tale om. Så du har ret: forvirringen er stor.

Erik Karlsen, at se på energi giver heller ikke rigtig mening, da det desværre i vesten er sådan at de fleste får alt for meget af det. Andre næringsstoffer er også vigtige. I stedet må man forestille sig komplette nærende måltider og regne det samlede aftryk ud. Så kan man sammenligne. Det værst tænkelige måltid ud fra drivhusgasudledning vil i så fald være et bestående af oksekød, ris og vinter-drivhusgrøntsager og det bedste for klimaet vil nok være et med årstidens grøntsager og bønner med kartofler. Generelt er kød dog et stort problem da det kræver enorm meget plads til dyrkning af foder. Ris er også et stort problem også. Om vinteren bør man finde alternativet til drivhusgrønt, fx soltørrede tomater, hjemmedyrkede spirer osv.

Hvis du vil lave sammenligninger ift til energiindhold skal du udelukkende sammenligne de fødevarer som man typisk spiser for at få energi, dvs kød, bønner, ris, korn osv. Hvis man skal få sin energi fra agurk skal man spise absurd store mængder, så agurken vil være tilbehør til en ret der indeholder noget andet energiholdigt fx brød. I derfor giver det mere mening at kigge på vægt i forhold til CO2

Erik Karlsen

Urd,
det giver efter min mening langt mere mening at se på energiindtag end vægtindtag, idet en person har brug for så og så meget energi til at drive den kemiske fabrik ved navn "menneskelig organisme". Man har derimod ikke brug for at indtage en fastsat vægt. Dine argumenter understøtter faktisk min konklusion.