Læsetid: 4 min.

Humaniora har mistet status – antallet af optagne er faldet med 25 pct. på fem år

For femte år i træk falder antallet af studerende, der er optages på humaniora. Det skyldes ikke kun politiske reformer, vurderer eksperter: Humaniora har mistet status. For hvad skal man egentlig bruge det til?
Mens antallet af studerende generelt stiger, bliver der færre studerende på de humanistiske uddannelser. Nyttetænkningen har vundet indpas, og derfor søger de unge i højere grad mod de uddannelser, hvor karrieremulighederne umiddelbart er mere åbenlyse.

Mens antallet af studerende generelt stiger, bliver der færre studerende på de humanistiske uddannelser. Nyttetænkningen har vundet indpas, og derfor søger de unge i højere grad mod de uddannelser, hvor karrieremulighederne umiddelbart er mere åbenlyse.

Thomas Lekfeldt

30. juli 2018

Antallet af studerende, der begynder på en humanistisk uddannelse, falder år for år:

I 2013 blev der optaget 8.543 på de humanistiske uddannelser – i år var tallet faldet til 6.370. Det svarer til en nedgang på 25 procent på bare fem år.

En del af faldet skyldes den ’dimensionering’ af uddannelserne, som blev sat i gang i 2014, da Sofie Carsten Nielsen (R) var uddannelsesminister. Og en del af faldet skyldes formentlig, at der er færre unge og flere job, hvilket generelt får færre til at søge ind på uddannelserne.

Men humanioras markante nedgang skyldes også en generel kulturændring i det danske samfund, lyder det fra eksperter: Humaniora har simpelthen mistet status.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • Eva Schwanenflügel
  • Søren Lystlund
  • Dorte Sørensen
  • Toke Kåre Wagener
Ruth Gjesing, Eva Schwanenflügel, Søren Lystlund, Dorte Sørensen og Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Eller - fokus på humaniora taber stort til cand.scient.pol. og lign. - det er jo fremtiden/ business - ikke sandt?

Steffen Gliese

Humaniora taber på, at det er så udbredt, så brugt og så grundlæggende, at folk ikke har blik for det - og derfor ikke ved, hvor det kommer fra. Først når Hum er forsvundet eller meget marginaliseret, vil folk forstå, at de mangler noget fuldkommen vitalt i samfundet.
Film- og medievidenskab er nok de mest brugte uddannelser i dag, fordi kommunikation har overtaget stort set hele den offentlige sfære. Sagen er, at humanister er meget lidt arbejdsløse, fordi deres faglighed efterspørges af specifikke brancher - og fordi hvert fag uddanner ganske få kandidater, der er bare rigtig mange forskellige fag.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Torben Bruhn Andersen, Ole Frank og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Med en startarbejdsløshed på mere end 25 pct, relativ lav løn og status, og til tider ligegyldige uddannelser er der da klart, at man tænker sig om.

Khuram Bashir

Fordi kampen om ideerne er slut i Danmark.

Danskhed, demokrati og støt vores soldater. Så er der kun at holde kæft og producere.

Lars Løfgren, Flemming Berger, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen, Peter Knap, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Den voldsomme stigning i optaget på humaniora, skete oprindeligt på baggrund af den almene stigning i arbejdsløsheden for akademikere. Tankegangen synes af have været, at hvis det er usikkert om man overhovedet kan få arbejde bagefter, kan man lige så vælge uddannelse alene ud fra interesse. Denne stigning medførte dog både, at kandidaternes kvalifikationsmæssige baggrund blev mere blandet, og det faglige kvalitetsniveau på uddannelserne mere udfordret. Det burde have været indlysende, at dette ikke var en holdbar udvikling.

Samtidig har humanisterne tabt kampen om de nye jobs. Humanister kan, som udgangspunkt, lige så godt gøre sig gældende, til mange af de stillinger, som domineres af djøfere, især når det gælder områder der er præget af udvikling og forandring, og hvilke er ikke det? Men det danske arbejdsmarked er i høj grad præget af, at bestemte faggrupper sætter sig tungt på bestemte områder. Den offentlige forvaltning bliver f.eks. stadig mere domineret af cand.scient.pol.’er. Ikke nødvendigvis fordi, at de er de bedste til opgaverne, men fordi denne uddannelse efterhånden dominerer hos cheferne, som så ansætter deres fagfæller.

Løsningen for humaniora, er i en vis forstand, at gøre uddannelserne mere elitære. Gør det til en styrke, at der bliver optaget færre. Stil større krav til de studerende, og hæv det faglige niveau. Det vil tiltrække flere højtkvalificerede og målrettede studenter. I længden vil uddannelser, der uddanner højtkvalificerede kandidater vinde respekt, og vil være svære at ignorere på arbejdsmarkedet.

Karsten Aaen, Lisbeth Raun, Anders Reinholdt, Hans Aagaard og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Humaniora har mange forskellige institutter og centre og mange forskellige uddannelser, og for nogle er det mere oplagt, hvad uddannelserne skal bruges til end for andre. Der er f.eks. stor forskel på at vælge at læse sprogfag som engelsk eller tysk, hvor mange senere vil blive beskæftiget med forskellige former for oversættelse og undervisning, og et fag som kunsthistorie, hvor valgmulighederne for senere beskæftigelse i praksis nok er mere begrænsede. Der er stor forskel på, hvor mange, der er kommet i arbejde et år efter endt uddannelse inden for humaniora, vurderet ud fra uddannelser, sammensætning af uddannelser og specialisering.

Hvis Informations artikel skulle fortælle noget interessant, ville det være nødvendigt at kigge på optagelsestallene på de enkelte unddannelser i 2018 og i 2009, og hvordan det de senere år er gået med hensyn til at komme i beskæftigelse, alt efter hvilken uddannelse man har afsluttet inden for humaniora.

Når artiklen er så generaliserende, som den er, bliver resultatet blot en forudsigelig bekræftelse af nogle fordomme omkring uddannelsesvalg.

Karsten Aaen, Ruth Gjesing, Mikael Aktor, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Lisbeth Raun og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Stillinger nedlægges, funktioner spares væk, normeringer forringes, fagrækker afprofessionaliseres, så enkelt kan angrebet på humaniora beskrives.
Hvor vi burde have fremgang - fordi 75% unge i gymnasiet af en ungdomsårgang er noget andet end 6%, globalisering og behovet for viden om kultur og sprog er omsiggribende, redskaberne til at tolke verden under forandring kræver udvikling af nye diskurser - og sådan kunne man blive ved.
Samfundet er imidlertid ikke interesseret i at blive klogere for tiden, det vil hellere bygge nyt og tudegrimt i en ruf, fremfor at lære af, hvad den opgravede jord kan lære os om os selv, vores udviklingshistorie og dermed vores identitet.
I stedet for retten til at håne, spotte og latterliggøre, som vi bruger meget tid på at forsvare, lukker vi munden på dem, der har noget væsentligt og nyttigt at sige, som til gengæld implicit af og til kan føles som en hånd, spot og latterliggørelse af de humørforladte, der kun kan finde ud af at prikke til de i forvejen i samfundet svageste.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Trine Schmidt Nielsen, Lisbeth Raun og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Michael Pedersen, selvfølgelig bliver specialiseret arbejdskraft arbejdsløs, når man beder den om at stoppe med at studere indenfor tidsfrister i stedet for på det tidspunkt, hvor de job, man har uddannet sig til at varetage, bliver ledige.

Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Lisbeth Raun anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er dog skrækkeligt at alt skal måles i kr. og øre.

Hvad vil samfundet stille op hvis ingen kan anden end lidt engelsk? Er det fx. ikke vigtigt for erhvervslivet og i udenrigspolitisk samarbejde, at folk har lært andre sprog og om andre kulturer? Vil det ikke blive ødelæggende for samfundet ikke arbejde for gode humanistiske uddannelser. Fx. hvilke studenter får "vi" i fremtiden, hvis ingen eller få vil læse til gymnasielærer . Læreruddannelsen har allerede lidt af dårlig omtale mv. så færre søger ind.
Osv........

Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ete Forchhammer og Lisbeth Raun anbefalede denne kommentar

Hvor er vores verden dog blevet et snævert og trist sted. Overskriften viser det forarmede morderne menneske i fuldt flor. Det spørgsmål der stilles er netop ikke om hvad humaniora skal bruges til, men der i mod hvordan vil du tjene penge på det, for vores tankeverden er blevet så sølle og indsnævret, at alt, der ikke kan give okonomisk udbytte, fjerner os fra tilfredsstillelse af vores konsumafhængighed, og må derfor undgåes.

Lars Løfgren, Flemming Berger, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Sprog på KU kræver stort set ikke et gennemsnit. Der er plads på fransk, italiensk og tysk. Engelsk kræver et lavt snit., dansk ligeså. Ingen orker at blive lærer, hverken i gymnasiet eller grundskolen. Business derimod hitter..ak ja.

Ete Forchhammer

Grunden til studievalg lægges tidligt, allerede i grundskolen! Hvilke fremtidsudsigter og livsindhold afspejler den, og i hvilken grad er dens lærere uddannede til også at UNDERVISE i de mangfoldige "humanistiske", sproglige, historiske, kreative osv., fag?! Føj dertil de fremtidsudsigter og samfundsprioriteringer der møder den unge i dag! Kan man fortænke dem i at springe over hvor gærdet er lavest?! Der skal mod m.m. til at gå sine egne veje.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis udsigten til at blive arbejdsløs med fransk og italiensk fra uni, så er det da ikke så mærkeligt at man ikke søger disse fag. DI påstår at man savner sprogkyndige, men man ansætter dem jo ikke og på CBS er sprogfagene stort set væk. Det kan grundskolen vist ikke gøre ret meget ved.

Mikael Aktor

Dimensioneringen, som rigtig nok omtales i artiklen som medvirkende årsag, er ikke bare en generel nedsættelse af studenteroptaget på de enkelte uddannelser, men har også medført en egentlig lukning af fag, især mindre sprogfag. F.eks. skriver SDU nu:

"Regeringen indførte i 2015 et loft over optaget på en række videregående uddannelse, hvor ledigheden blandt nyuddannede er højest. Det betyder, at universiteterne frem til 2021 følger en dimensioneringsmodel, hvor en række uddannelser gradvist skæres ned eller lukkes.
Fra i år optager SDU derfor ikke længere studerende på tre spansksprogede uddannelser, og især denne ændring tegner sig for nedgangen i antallet af studiepladser på de humanistiske uddannelser."

At netop sprogfag nedlægges virker meget snævert. Tilsyneladende er eneste kriterium, hvor mange studerende der søger en uddannelse. Men sprog er konkrete færdigheder med ret klare karriereveje, så det kunne have været interessant hvis artiklen havde undersøgt, om det virkelig passer, at de uddannede fra fag som spansk og russisk har været nævneværdigt mere arbejdsløse end andre.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, studietider er jo en forhandlet position - og selvfølgelig bliver man aldrig færdig med at studere, især ikke humaniora, hvor selve produktet er litteratur og en aldrig afsluttet diskussion mellem de nuværende udøvere af faget og traditionen.

Michael Pedersen

Sikke noget studentikose vrøvl.

Der er ingen faggrupper, der er endelig uddannet den dag, de får eksamensbeviset.

Når fx en læge er færdiguddannet, endda praktiserende læge, skal vedkommende på kursus og videreuddannelse. På et eller andet tidspunkt må selv humanister lære at stå på egne ben.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, den dag, en studerende går ind ad døren på et humanistisk fakultet, går vedkommende ind til en praksis og en kultur, der er den samme i resten af det professionelle liv. En universitetsuddannelse er om noget en avanceret form for sidemandsoplæring.

Jonas Nielsen

Mit bachelor projekt på KU Kina-studier var om Kinesisk udenrigspolitik. Sproget var altså blot et værktøj til at sætte sig ned ind i de forskellige områder i landet. Arbejdsmæssigt gik det hurtigt op for mig at selve uddannelsen var lidt for hypet. Jeg taler og læser mandarin på et ret højt niveau, men har ikke set den store efterspørgeles medmindre man har en eller anden økonomi/ingeniør uddannelse og arbejder på ledelses-niveau. Engelsk er begyndt at blive white color jobs foretrukken sprog. Dog skal man ikke undervurdere den sociale vinkel i at kunne tale et sprog som mandarin eller japansk for den sags skyld. Det kan trods alt lede til mange gode forbindelser og andre job så frem man har andre evner eller ligefrem har taget/tager sig en nummer to uddannelse ;)

Dog kan de fleste politikere ikke tænker to-tre træk frem for tiden og vi taber derfor nok den fordel. Personligt er jeg glad for at jeg lærte mandarin og jeg har også to børn, der taler det. Nu er jeg så Computer Science studerende på et Amerikansk universitet. Med andre ord er jeg glad for at jeg ikke lyttede til politikerene, da de jo ikke forstår globaliseringen og dens muligheder. Desvære....

PS: en af de første ting man blev oplært i på det Amerikanske universitet var netop globaliseringens fordele og ulemper for de forskellige nationer... sjovt nok....

Jan Skovgaard Jensen

Det er da en slags sundhedstegn at, efter at politikere og hele den danske elite i årtier har tudet de uddannelsessøgende ørene fulde med rædselshistorier om humaniora - om massearbejdsløshed efter uddannelsen - og spareøvelser mens den varer, så alligevel har de studerende hold stand indtil nu.
Godt gået ungdom: søg i bare ind på humaniora næste år!

Lars Løfgren, Flemming Berger, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Har manden fra Dansk Erhverv og damen fra Dansk Industri da ikke hørt, set og lyttet til de prognoser, der netop siger, at der mangler kandidater i tysk, der kan tysk, også på højniveau, ja selv kandidater, der kan fransk ser ud til blive en mangelvare! Mange tyskere taler nemlig stadig kun tysk! Og det samme gør en hel del franskmænd - dertil kommer at en hel del afrikanske lande og lande i Sydøstasien har fransk som officielt sprog.

Men lad mig slutte med en helt anden observation:
På KU har man nu her i år, optaget omkring 150 antropologer, har vi virkelig brug for så mange antropologer om 5-6 år?

Herdis Weins

Karsten Aan -
i en globaliseret verden er der da brug for antropologer og etnografer mere end nogensinde !