Interview
Læsetid: 6 min.

Hvordan kommer vi uligheden i sundhed til livs?

Mænd, enlige og personer med lav indkomst har et større forbrug af sundhedsydelser og modtager mere hjemmehjælp end kvinder, par og personer med høj indkomst. Det viser en undersøgelse foretaget blandt en million ældre danskere. Information har spurgt tre eksperter, hvad vi kan gøre for at mindske uligheden i de ældres sundhed
Mænd, enlige og personer med lav indkomst har et større forbrug af sundhedsydelser og modtager mere hjemmehjælp end kvinder, par og personer med høj indkomst. Det viser en undersøgelse foretaget blandt en million ældre danskere. Information har spurgt tre eksperter, hvad vi kan gøre for at mindske uligheden i de ældres sundhed

Jens Dresling

Indland
25. juli 2018

»Enlige mænd mangler en kone til at skubbe dem ud ad døren, når de skal til lægen«

Ingelise Andersen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

– Overrasker resultatet dig?

»Nej, det gør det egentligt ikke. De lavere socialklasser har typisk en højere sygdomsbyrde med hjertekarsygdomme, kræft og andre folkesygdomme. Og enlige mænd mangler en kone til at skubbe dem ud ad døren, når de skal til lægen.«

– Hvordan mindsker vi så uligheden i sundhed blandt de grupper af ældre?

»For de nuværende ældre skal vi sørge for, at der er en fordeling af ressourcer, som svarer til behovet. Jo større behov, desto flere ressourcer skal der bruges. De svage grupper skal have mere hjemmehjælp end det, der ofte er råd til i de enkelte kommuner, og så skal de have støtte til at komme uden for huset.«

– Hvad så med de næste generationer af ældre?

»For de kommende ældre skal vi forebygge de sygdomme, der skaber ulighed i helbred. Tobak har en notorisk vældig stor betydning for, at der er social ulighed i helbred. Staten bør sætte afgifter på usund kost, tobak og alkohol op. Desuden har folk med få ressourcer sjældent råd til at købe sund mad, eller også har de ikke overskuddet til at lave sund mad af det, de har råd til.«

»Og så er det sådan noget som arbejdsmiljøet. Lænde-ryg-besvær rammer især de lavere sociale grupper og er samtidig den tredjehyppigste årsag til, at folk kommer på førtidspension. Her kan staten gribe ind, men den enkelte arbejdsplads kan også gøre en større indsats.«

»Meget forskning viser, at der er social ulighed i helbred gennem hele livet, så det er vigtigt også at se uligheden i sundhed i et livsperspektiv.«

– Også i barndommen?

»Ja, ofte er det allerede hos børnene, at uligheden starter. Vi skal sørge for, at der er tilstrækkeligt med pædagoger i børnehaven, og børn skal ikke vokse op i fattigdom, for så bliver de dårligere til at tale og læse, og deres chance for at gennemføre en uddannelse og få et arbejde bliver mindre. Det påvirker i sidste ende deres helbred.«

– Men er det ikke den enkeltes opgave at sikre sig, at han eller hun har et godt helbred?

»Alle har et ansvar for at leve et sundt liv. Men det kræver, at du har overskud i dit liv til det, og der spiller rammerne i samfundet ind. Jeg går ikke med på tankegangen om, at det må folk selv om. Det er en samfundsopgave.«

Pernille Tanggaard Andersen

Pernille Tanggaard Andersen

Katrine Becher Damkjær

»Det kræver mange kompetencer som borger at kunne begå sig i sundhedsverdenen«

Pernille Tanggaard Andersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

– Hvad skal der til for at mindske uligheden i sundhed blandt de ældre?

»Vi skal have et sundheds- og sikkerhedssystem, som fanger dem, der har mest behov for hjælp, så alle har lige adgang til sundhed.«

– Er der da ikke lige adgang nu?

»De senere år har vi set et skred og en stigende ulighed i sundhed. Nogle kommuner er begyndt at spare på indlæggelserne og hjemmehjælpen. Patienter skal selv finde en akutplads i kommunen og enkelte steder selv betale for kosten. På den måde kommer brugerbetaling ind ad bagvejen. Det er uhensigtsmæssigt over for de udsatte ældre.«

– Så ansvaret ligger mere hos politikerne end hos den enkelte borger?

»Hos folk fra middelklassen og de højere klasser kan information og kampagner godt få den enkelte til at dyrke mere motion, spise mindre sukker og leve et sundere liv. Men hos de mere udsatte grupper dur det ikke. Her skal der strukturelle tiltag til. Først og fremmest handler det om at få uddannet befolkningen, da folk med højere uddannelse typisk har færre sygdomme senere i livet.«

– Kan vi gøre noget i den måde, vi behandler de ældre på?

»I sundhedsverdenen taler man om, at det kræver mange kompetencer som borger at kunne begå sig. Mere og mere af behandlingen foregår i hjemmet, og det forudsætter, at den ældre kan finde ud af at følge de beskeder, vedkommende har fået.«

»Her viser der sig at være stor forskel på de ældre. De veluddannede og folk med en partner har som regel ingen problemer, mens ældre med en lavere uddannelse og uden nære pårørende kan komme til at sjuske med medicinen. Så ender det med genindlæggelser, og det bliver dyrere for samfundet.«

– Hvad gør vi så ved dem, der har få sundhedskompetencer?

»Vi kan dels kigge på borgeren, men de fagprofessionelle skal også være opmærksomme på problemet. Når lægen udskriver medicin og snakker med patienten, ser han måske, at hr. Petersen nikker, men er han egentligt med på, hvad han skal, når han kommer hjem? Ofte gør lægen ikke nævneværdig forskel på, om patienten kommer med en 9. klasses eller en akademisk baggrund, men det bør han gøre.«

– Rapporten viser også, at der er forskel i sundhed mellem kønnene. Hvad gør vi ved det?

»Generelt er der en tendens til, at ældre kvinder er bedre til at have et socialt netværk, mens ældre mænd isolerer sig mere, og så bliver de skrøbelige, når de for eksempel bliver demente. De sociale indsatser ude i kommunerne kan blive mere opmærksomme på, om den enkelte har kontakt til familie eller har andre sociale relationer. Hvis ikke, kan de tilbyde dem at være med i sociale grupper på et plejehjem eller andre former for netværk.«

Jakob Kjellberg.

Jakob Kjellberg.

VIVE

»Hvis vi for alvor skal have fat i de udsatte ældre, skal vi være langt mere indgribende og barske«

Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

– Hvad gør vi ved den store ulighed, der er i sundhed blandt de ældre?

»Udfordringen er, at når uligheden først er opstået, så er det svært at gøre noget ved den. Den bunder ofte i et livsstilsaspekt, og derfor er det sværere at vende skuden, når den ældre gennem mange år har levet et usundt liv. Men vi kan godt spørge, om systemet er opsøgende nok over for de grupper, der har det svært. I dag skal du være en god patient, der kommer til dine aftaler, for ellers falder du ud af systemet.«

»Vi kan godt være mere opfølgende på dem, der falder ud. Vi ved for eksempel, at mange af dem, der kommer i diabetesbehandling, efter ganske kort tid ikke får hentet deres recepter. Systemet siger, at det er folks valg. Måske vi i højere grad skulle gøre sådan, at lægen kontakter patienten for at høre, hvordan det går med behandlingen, og spørger ind til, at patienten ikke har afhentet sine recepter. Så det bliver mere håndholdt for de ældre, der ikke tilhører middelklassen. Middelklassen skal nok holde deres aftaler, komme til deres kontroller og spiser deres piller.«

– Hvad kan vi gøre på den lange bane?

»Vi kan gøre det lettere at cykle og mere bøvlet at parkere bilen. Men hvis vi for alvor skal have fat i de udsatte ældre, skal vi være langt mere indgribende og barske. Der er no such thing as a free lunch. Vi skal indføre rygeforbud på erhvervsskoler, værtshuse og arbejdspladser. Det er vi kommet et stykke med, men vi kan godt komme endnu længere. Rygning er en altdominerende risikofaktor.«

»Vi kan også forhøje priser på usunde varer eller gøre dem sværere tilgængelige. Og vi kan blive bedre til at håndhæve alkohol- og tobakslovgivningen. I dag kan unge relativt let købe tobak.«

»Det er ikke, fordi man ikke kan. I Norge og Island arbejder de med priser, tilgængelighed og strammere lovgivning. I Island må børn for eksempel ikke gå ude om aftenen. Men det er i sidste ende et politisk spørgsmål, om vi mener, staten skal gribe så meget ind i den individuelle frihed. Det har vi indtil videre ment i Danmark, at det skal staten ikke, og så må vi leve med, at der er en ulighed i sundhed. That’s it

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det ville klæde alle de medvirkende priviligerede at dukke op i virkeligheden ... grunden til at der er så stor ulighed i sundhedsvæsnet skyldes at der er stor ulighed i hele samfundet. Du fjerner ikke uligheden ved at gøre det dyrere at ryge og drikke ... så finder dem der har brug for det, bare noget andet at dulme nerverne med ... ... Jeg er så pikketræt af "kloge" klaphatte, der tror de har luret hvad fanden der foregår nede på bunden - det til trods at de aldrig har sat deres fod der ...

Britta Hansen, Viggo Okholm, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Tue Romanow, Randi Christiansen, Flemming Berger, David Breuer, Anne Eriksen, anne lindegaard, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Mike Statene, jeg er pikketræt (for nu at blive i din lingo - det er et ord, jeg aldrig selv ville bruge) af af den totale mangel for ansvarstagende, som denne “problemstilling” er udtryk for.

DR havde for nogen tid siden en udsendelsesrække, der handlede om den påståede ulighed i sundhedssystemet. Alle de viste eksempler demonstrerede, at det ikke er sundhedssystemet, der er noget i vejen med. Det ægte problem er visse menneskers totale mangel på vilje til at tage ansvar for deres egen tilværelse og deres eget helbred. Det problem løses ikke ved ydeligere bevillinger og yderligere forsøg på at reducere menneskers eget ansvar. Det løses kun gennem holdningsændringer - gennem at mennesker opøves i at vise ansvarlighed, at tage ansvar - at mennesker får et kosteskaft i ryggen fra barnsben.

Problemet - den påståede ulighed - bliver kun større, hvis man vælger den vej at det er samfundet, der skal kompensere visse menneskers mangel på rygrad og selvopholdelsesdrift.

Jens Winther

@Mike Statene, jeg er pikketræt (for nu at blive i din lingo - det er et ord, jeg aldrig selv ville bruge) af af den totale mangel for ansvarstagende, som denne “problemstilling” er udtryk for.

DR havde for nogen tid siden en udsendelsesrække, der handlede om den påståede ulighed i sundhedssystemet. Alle de viste eksempler demonstrerede, at det ikke er sundhedssystemet, der er noget i vejen med. Det ægte problem er visse menneskers totale mangel på vilje til at tage ansvar for deres egen tilværelse og deres eget helbred. Det problem løses ikke ved ydeligere bevillinger og yderligere forsøg på at reducere menneskers eget ansvar. Det løses kun gennem holdningsændringer - gennem at mennesker opøves i at vise ansvarlighed, at tage ansvar - at mennesker får et kosteskaft i ryggen fra barnsben.

Problemet - den påståede ulighed - bliver kun større, hvis man vælger den vej at det er samfundet, der skal kompensere visse menneskers mangel på rygrad og selvopholdelsesdrift.

Bagsiden af velfærdssamfundet er, at vi alle hurtigt kan blive klienter, hvis vi ikke passer på os selv.

Desuden har det altid interesseret mig, at vi i vores higen efter lighed aldrig diskuterer intelligens. Velvidende at intelligens er en central faktor i at foretage de "rigtige" valg i livet, og vi ikke kan lovgive os til intelligensmæssig lighed.

Eva Schwanenflügel

@ Rikke Nielsen :
"Desuden har det altid interesseret mig, at vi i vores higen efter lighed aldrig diskuterer intelligens. Velvidende at intelligens er en central faktor i at foretage de "rigtige" valg i livet, og vi ikke kan lovgive os til intelligensmæssig lighed."

Jeg er i tvivl om hvad du mener med dette udsagn, det lyder ret socialdarwinistisk..
Vil du uddybe?

Steffen Gliese

Intelligens er en konstruktion, som alt for mange går alt for meget op i.

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Per Langholz anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

I de mest belastede fag dør ca. 1/4 før pensionsalderen

Se løbende 3Fs Fagbladet

https://fagbladet3f.dk/

Både I belastende fag – inklusive landbrug og fiskeri – og I udkantskommuner er levetiden betydeligt kortere.

Levetiden paa Lolland 5 år kortere end I Nordsjalland

(Kommunekort halvt nede)

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-04-10-saa-laenge-lever-man-i-din-komm...

Britta Hansen, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, David Breuer, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

@ Karsten Olesen 25. juli, 2018 - 18:01
Din statistik holder ikke på landet i Sydsjælland, hvor jeg bor. Mine naboer er over folkepensionsalderen og stadigt aktive. En er over 70 år, driver ene mand egen slægtsgård samt to tilkøbte ejendomme og svigerforældrenes ejendom. En anden blev 92 og stoppede først med at dyrke jorden for 10 år siden.
En tredje har forpagtet min og andres jorde i tillæg til sin fødegårds jordtilliggende.
Jeg tror det handler om eget ansvar for liv og helbred, hvis ikke lige alderssvækkelse gør at man ikke fatter hvad der foregår hos lægen eller på sygehuset, hvor de sjældent formår at tilpasse kommunikationen til min egen gamle mor, som er lige klog efter hvert besøg - og derfor opsøger systemet igen og igen.

Anne Eriksen

"De lavere socialklasser" - Javel, hvem har inddelt dem?
Konen skal tage ansvar for at manden kommer til lægen og staten skal nurse befolkningen - eller dirigere den (fordi den jo ikke kan selv?)
Intelligens findes og bruges, alle steder - ikke nødvendigvis - den skal nemlig bruges. Prøv med respekt for mennesker, uanset deres ubehjælpsomhed (den syge mand) - eller staten (som oplever sig selv som bedrevidende og derfor med retten til at diskriminere befolkningen!

Leif Andersen

@ Karsten Olesen 25. juli, 2018 - 18:01
Din statistik holder ikke på landet i Sydsjælland, hvor jeg bor. Mine naboer er over folkepensionsalderen og stadigt aktive. En er over 70 år, driver ene mand egen slægtsgård samt to tilkøbte ejendomme og svigerforældrenes ejendom. En anden blev 92 og stoppede først med at dyrke jorden for 10 år siden.
En tredje har forpagtet min og andres jorde i tillæg til sin fødegårds jordtilliggende.
Jeg tror det handler om eget ansvar for liv og helbred, hvis ikke lige alderssvækkelse gør at man ikke fatter hvad der foregår hos lægen eller på sygehuset, hvor de sjældent formår at tilpasse kommunikationen til min egen gamle mor, som er lige klog efter hvert besøg - og derfor opsøger systemet igen og igen.

David Breuer

"Fagpersonerne" fokuserer alt for meget om sygdoms- og sygehusvæsenet (behandling) og om individuelle livstil. De bagvedliggende sociale, økonomiske og politiske uligeheder bliver ignoreret, og hvordan vi kan få folk til at deltage i at forbedre deres sundhed og andres burde være i fokus.

Lise Lotte Rahbek, Per Langholz, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

jens Winther:
tillægger du din holdning til "udskuddene" din egen ansvarlighed og succes? Som jeg har opfattet tidligere indlæg fra dig er du en samfundsborger med god energi, ansvarlighed og hvis form for at have nok. Som jeg husker dine indlæg mener du stort set at du har arbejdet for det og hermed fortjent Det er dig bestemt velundt, men det klæder dig ikke i min optik at anklage de mennesker som ikke har været så dygtige og heldige som dig at være mere eller mindre uansvarlige i deres liv
Alle de kloge hoveder i artiklen er i mine øjne en moralsk overklasse, som stort set uden blusel mener staten skal regulere priser, levevis og fornøjelser. De har nemlig deres på det tørre og kan købe sundt, rejse m.v. samtidig med at de kan bebrejde "pøbelen" for ikke at tage sig sammen. Gad vide om de vil gå ned i løn så omtalte pøbel kunne få råd til at leve sundt. Skulle afgiften på de usunde ting stige har denne overklasse jo ingen problemer med at få det alligevel
Jeg kender da masser af mennesker som er opvokset fattigt i trange kår og alligevel når den så attraktive middelklasse, men set med humanistiske øjne er det sgu ingen garanti for solidaritet og medfølelse for den "underklasse" som nævnes her. Vi bliver nok heller aldrig helt lige socialt, men derfor behøver vi ikke at se disse som ikke når højderne som et problem Undskyld den skarpe tone.

Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Simone Bærentzen

Utroligt, at økonomi og fattigdom i denne artikel så godt som ignoreres som faktorer for uligheden i sundhed. Kunne det tænkes, at det ikke handler om, at fattige og ressourcesvage pensionister ikke kan "finde ud af" eller sjusker med medicinen, men at de simpelthen ikke har råd til at betale for den?

Anne Eriksen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Simone Bærentzen, en DR-udsendelsesrække fra Aalborg belyste problemstillingen ganske godt.

Det var meget karakteristisk, at de "ressourcesvage" konsekvent ikke efterlevede lægens forslag/forskrifter, mens det modsatte var tilfældet for de "ressourcestærke".

Hvorfor holdt de "ressourcesvage" ikke op med at ryge, motionerede lidt, spiste sundere og tog deres medicin til tiden? Fordi de ikke havde råd eller tid? Næh, de havde bare ikke lige fået taget sig sammen - men de ville forsøge næste uge (hvor situationen så viste sig at være præcis den samme).

Kan det problem løses med penge? Næh! Skal man sætte time-til-time kontrollanter på eller skal man anvende tvang? Næh, det er af gode grunde ikke nogen særlig dansk metode. Hvordan så?

Tjah... Den eneste mulighed er nok desværre at gøre noget mere for at fremtidige generationer reagerer anderledes, dvs. lærer selvkontrol, disciplin og behovsudsættelse. De tre faktorer, som udspringer af samme personlige egenskaber - og som grundlæggende er de mest afgørende for uddannelse, social status, helbred og økonomi. Og børn kan godt igennem et skoleforløb indøve selvkontrol, disciplin og behovsudsættelse - det er det bedste, man kan gøre for at skabe social mobilitet. Men det er sgu ikke særligt populært for tiden!