Læsetid: 6 min.

Hvorfor bliver kunderne i store banker, som de ikke bryder sig om?

Hvidvaskskandalen Danske Bank er blot den seneste i en række af sager, der har efterladt de store banker upopulære. Alligevel forbliver flertallet af danskerne kunder i de store banker, og den politiske bevægelse for at få folk til at skifte til almennyttige banker har tabt momentum
»I mine øjne er det besynderligt, at folk køber fair trade-varer og økologi, men ikke skifter bank,« siger Christian Damholt, som er en af stifterne til Skift Bank-dag.

»I mine øjne er det besynderligt, at folk køber fair trade-varer og økologi, men ikke skifter bank,« siger Christian Damholt, som er en af stifterne til Skift Bank-dag.

Mads Joakim Rimer Rasmussen

23. juli 2018

Folk er trætte af de store banker. I ti år har den ene møgsag afløst den anden. Først var der anklagerne om skødesløse investeringer og grådige sats op til finanskrisen, som blev afløst af statens historisk store redningspakker. 

Siden kom det frem, at Nordea velvilligt hjalp velhavende kunder med at placere deres formuer i skattely. Og det seneste år har Berlingske med få måneders mellemrum bragt nye afsløringer i historien om Danske Banks hvidvask af fordækte, russiske milliarder.

Ikke overraskende viste en Wilke-måling i juli, at over 70 procent af danskerne mener, at Danske Bank har tabt troværdighed som følge af hvidvaskskandalen – i forvejen var bankens troværdighed ikke særlig høj.

Det ligger helt i tråd med målinger fra konsulenthuset Caliber, som hvert år spørger mere end 20.000 danskere, om de har tillid til og bryder sig om 100 af de største virksomheder i Danmark.

På den seneste liste er Danske Bank og Nordea placeret i den absolutte bund som henholdsvis nummer 92 og 90.

Men trods utilfredsheden er godt to millioner danskere kunder i enten Danske Bank eller Nordea. Og torsdag bragte Dagbladet Børsen nyheden om, at Danske Bank har fået flere privatkunder i første halvår af 2018.

Hvorfor bliver folk i de selvsamme banker, som de mener, er moralsk anløbne?

Irrationelle

Danske Banks topchef, Thomas Borgen, giver selv et bud:

»Jeg tror, at kunderne kan skille det ad,« sagde han til Børsen. For én ting er, om folk er forargede over hvidvask i Estland. Noget andet er, om den enkelte kunde oplever at få en god rente, god service og en overskuelig netbank.

Og Thomas Borgen tager ikke helt fejl, vurderer Lars Thøger Christensen, der er professor ved CBS, og som har forsket i, hvordan forbrugere reagerer på strategisk kommunikation.

Mange har en forestilling om, at der er en direkte sammenhæng mellem folks generelle holdninger til for eksempel etiske standarder i større banker, og hvordan de handler i forhold til bankerne, forklarer professoren.

»Men der er længere, end man tror, fra principielle holdninger til konkrete handlinger,« siger Lars Thøger Christensen.

»Vi har en idé, der stammer fra modernismen om, at hvis vi bare stiller nok information til rådighed og hælder nok oplysninger på folk, så reagerer de også kritisk og rationelt.«

Adskillige undersøgelser viser bare, at det ikke er tilfældet. I årtier er folk blevet præsenteret for et utal af afsløringer om uetisk kultur i finansverdenen, og det har ikke ført til en eksplosion af aktivitet og protest.

»Vi ser snarere en implosion. Folk bliver apatiske. Vi lægger ikke alle afsløringerne oven på hinanden, så vi bliver tilsvarende mere oprørte eller oprørske. Tværtimod,« forklarer Lars Thøger Christensen.

Professoren mindes en tegning, som Dagbladet Politiken lavede efter skattelyskandalen Paradise Papers. En avisdreng står på gaden, vifter med avisen og råber:

»De stinkende rige betaler ikke skat,« hvortil en forbipasserende svarer: »Okay, men har du nogle nyheder?«

Og det er lige på kornet, siger Lars Thøger Christensen.

»I dag er der ikke mange, der taler om Paradise Papers længere. Mange trækker på skuldrene og siger ’nå ja, det er jo sådan, det er’.«

Nærhed

Både Danske Bank og Nordea mistede faktisk kunder i 2017. 39.000 forlod Nordea, og godt 5.000 vendte ryggen til Danske Bank. Samme år fik landets små banker tilsvarende 40.000 nye kunder. Det viste tal, som Voxmeter udgav i januar.

»Den væsentligste årsag er, at de mindre pengeinstitutter stadig satser på at være tæt på kunderne med et udviklet filialnet, hvor man yder personlig rådgivning,« sagde direktøren for de små bankers interesseorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup, til Jyllands-Posten dengang.

En undersøgelse foretaget af EPSI tidligere i år viste, at blot én ud fem betragter det som meget vigtigt for deres valg af bank, om banken tager et samfundsansvar. Ifølge samme undersøgelse mener danskerne, at bankens vigtigste samfundsansvar er at behandle deres medarbejdere ordentligt og »bidrage til vækst«.

Skift Bank-dag

I 2012 var der ellers tegn på et spirende forbrugeroprør. I protest over, at bankerne ikke var blevet stillet til ansvar for deres rolle i finanskrisen, stiftede en gruppe aktivister bevægelsen Skift Bank-dag, der opfordrede alle til at skifte til en mere etisk bank. 

Skift Bank-dag blev omtalt i medierne, venstrefløjspolitikere og kendisser gik med i protesten, og bevægelsens facebookside flød over af billeder af overklippede dankort. 

Merkur Andelskasse, der slår sig op på kun at investere etisk og bæredygtigt, henviste til Skift Bank-dag i deres årsregnskab som en af årsagerne til bankens store kundetilgang i 2012.

En af stifterne til Skift Bank-dag var Christian Damholt, der i dag er bestyrelsesformand i Oxfam Ibis. Selvom bevægelsens facebookside stadig har godt 10.000 følgere, erkender Christian Damholt, at momentum er forsvundet.

»I mine øjne er det besynderligt, at folk køber fair trade-varer og økologi, men ikke skifter bank,« siger han. 

Som man torsdag kunne læse i Informations interview med Merkur Banks direktør, Lars Pehrson, har banken været i konstant fremgang over flere årtier. Man kunne også læse, at banken kun står for godt fem promille af markedet.

Udfordringen er, at de fleste betragter bankvalg og privatøkonomi som meget personlige spørgsmål, mener Christian Damholt. I virkeligheden burde man i højere grad have øje for det politiske – ikke mindst, fordi det også er sikrere for netop ens egen privatøkonomi.

»Banker, der er drevet af andet end profit, er simpelthen sikrere. Både for kunden og for samfundet. De er ikke på samme måde pisket til at løbe kortsigtet risiko, og de har en bedre balance mellem den produktive og finansielle økonomi. Desuden er deres kunder generelt mere tilfredse.«

Trods de store bankers forsatte klo i kunderne er Christian Damholt fortrøstningsfuld: Danskerne bliver hele tiden bedre oplyst og mere kritiske omkring de store banker. Og der har Skift Bank-dag spillet en rolle i, mener han. Og så glæder han sig over, at der kommet ny energi i bevægelsen efter de senere års skandalesager. 

 – Hvilken bank burde Informations læsere skifte til?

»De burde ikke have deres penge i et aktieselskab. I stedet skulle de skifte til en andelskasse, en sparekasse eller en lønmodtagerbank som Arbejdernes Landsbank,« siger han.

Apolitisk forbrug

Ifølge Jesper Bo Jensen, der er direktør i konsulentvirksomheden Fremtidsforsk og har forsket i forbrugeradfærd, er forbrugere først og fremmest optagede af deres egen hverdag. Nogle har måske en kritisk holdning til de store koncerner Nordea og Danske Bank eller til topchef Thomas Borgen.

»Men for langt de fleste mennesker hedder deres bank Kurt, Marianne, eller hvad deres personlige bankrådgiver nu hedder,« siger Jesper Bo Jensen.

»Det ser vi, når man spørger folk, hvorfor de har skiftet Nordea ud med en lokal bank. Det handler ikke om skattely og politik. Det handler om, at lokalfilialer er lukket, eller de har fået en ny rådgiver,« siger han.

I 1990’erne var Jesper Bo Jensen forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning, der introducerede begrebet ’den politiske forbruger’ for en dansk offentlighed. Men:

»Politisk forbrug er grundlæggende ikke en samfundsforandrende kraft,« siger han og peger på luftfartselskabet Ryan Air som eksempel.

I takt med, at forargelsen over lavprisselskabets arbejdsforhold nåede nye højder, fløj forbrugerne med Ryan Air som aldrig før. Det var først, da myndigheder – i dette tilfælde Arbejdsretten – gjorde det sværere for Ryan Air at operere, at det gik ud over deres forretning.

»Et andet eksempel er Volkswagen, der sælger flere biler nu end før dieselskandalen. Det er politik og regulering, der ændrer noget. Hvis man gerne vil have Danske Bank til at stoppe med at hvidvaske penge, må man regulere dem hårdere. Man kan ikke forvente, at forbrugerne klarer det,« siger han.

Christian Damholt fra Skift Bank-dag er ikke entydigt enig.

»Politisk forbrug nytter måske ikke noget, hvis vi gør det hver for sig. Men når tilstrækkeligt mange mennesker går sammen og organiserer sig, kan det sende et markant budskab til politikere, banker og finanssektoren om, at vi kræver mere ansvarlige banker.«

Ian Nielsen er 39 år gammel og kunde i Nordea. Bankskandalerne har fået ham til at kigge efter andre banker, men hans synes ikke, at de kan matche de vilkår, Nordea tilbyder. Zerina Nordin er 28 år gammel og kunde i Danske Bank. Hun er ikke stolt over at være i en skandaleramt bank, men hun tror ikke på, at de andre banker er bedre.
Læs også
Direktionsmøde i Danske Bank med blandt andet administrerende direktør Thomas Borgen (th.). Skandalen om bankens hvidvaskning er i denne uge vokset i omfang.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • David Zennaro
  • Jan Damskier
  • Torben K L Jensen
  • Anders Reinholdt
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Andersen
  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
Trond Meiring, David Zennaro, Jan Damskier, Torben K L Jensen, Anders Reinholdt, Ervin Lazar, Bjarne Andersen, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Det er jo håbløst. I 3 år har jeg hørt på en venindes beklagelser over Danske Banks renter og i samme tid opfordret hende til at skifte bank. Det er nemt i dag. Man skal ikke rende med paírer og vente i månedsvis.
Jeg fatter o og en skid.

Grethe Østergaard Nielsen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Torben Lindegaard og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

I det mindste kunne Thomas Borgen fremvise sine selvangivelser, for alle årene i DB, så kunder og aktionærer kan se om han også "vasker" sine egne 48.000 kr./dag.

Den slags offentlighed havde man i Norge frem til 2011.

Torben Lindegaard

@Anne Mette Jørgensen

Du har ret - i dag er det såre simpelt at skifte bank.

F. eks. alle PBS betalinger flyttes over i ét snuptag.

Lån i fast ejendom er en mere bøvlet affære; men det er en lidt anden historie, selvom de store banker også ejer erealkreditinstitutioner

Ete Forchhammer

Bankkunder er også vælgere.. og adfærden er vist ens for flertallet...
Gad vide hvor meget det ville ændre hvis det blev bedre kendt at det ikke er bøvlet at skifte bank?
Har "Skift bank-dag" en god presse?

Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

nu er det vel ikke kunderne i bankerne, der skal sørge for, at de overholde gældende lov, det må vel være politiet, og hvis det drejer sig om semi-ulovlige aktiviteter, så må lovgiverne jo stramme lovgivning, hvad tror de, de er valgt til? Men det skyldes jo nok pengestrømme til partikasserne, så politikerne er nødt til at prøve at straffe by proxy.

Kjeld Jensen

Det, der virkelig skal til for at flytte noget, er at genindføre tidligere tiders offentlige kontrol med bankerne! Ellers bliver det bare værre endnu.

Grethe Østergaard Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Torben Vous og Rikke Haugaard Olsen anbefalede denne kommentar
Ruth Gjesing

Jeg har været kunde i Danske Bank hele mit liv, og den simple grund til ikke at skifte er, at de fleste andre banker formentlig ikke er et hak bedre, hvad moralen angår.

Jesper Roulund

Som fattig kunde i Danske Bank, kan jeg fortælle, at det ikke er så nemt at skifte bank, hvis man har gæld. Jeg har prøvet at skifte, men de siger alle sammen, at min SU-gæld er for høj og derfor vil de ikke have mig som kunde.
Så nu lever jeg med Danske Bank og deres tåbelige gebyrer, men omvendt skal de også leve med mig og mine klager over deres lyssky forretningsmetoder.

mats Magnussen, Grethe Østergaard Nielsen, Carsten Wienholtz, Claus Nielsen, Marie Jensen, H M, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Christina Hansen, Kim Houmøller og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Hvad er svaret? Markedet kan ikke regulere tingene hensigtsmæssigt; markedet manipulerer, markedet dysser folk i søvn, markedet passiviserer menneskers værdiladende handlinger, altså bortset fra at det holder dem fast i forbrugerismen.

Får markedet gjort noget ved klimaforandringerne? Får markedet gjort noget ved folkesundheden? Får markedet skabt fred? Menneskers såkaldt frie valg er typisk betingede reflekser, i bedste fald reaktioner. Vi er så nemme at have med at gøre, at det næsten er sørgeligt. En tragedie med kaffegrums på.

Carsten Mortensen, Per Torbensen, Hanne Ribens, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, Britta Hansen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

En god artikel med gode (omend kendte) analyser. Jeg savner spørgsmål til de to trevne bankkunder: Hvad stemmer I til valgene? Er der for jer ikke nogen sammenhæng mellem politik og bankvalg?

Med hensyn til skat og hvidvask er svaret måske, at banken ikke er moralsk ansvarlig for skatteunddragelse i andre lande. Man kan spørge : Er banker forpligtet til at lege skatte-og retsvæsen i Rusland i kundernes øjne ?

olivier goulin

@Ruth Gjesing

Jo - Coop Bank har som en af få pengeinstitutter, ingen gebyrer.
Jeg har sparet mindst 600,-/året i gebyrer ved at skifte fra Danske Bank til Coop.

Jeg tvivler også på de er involveret i hvidvaskning af mafia-penge - der har i det mindste ikke været historier om det endnu.

Bankskiftet har været et langt tilløb for mig, som startede allerede dengang Danske Bank indførte kontogebyrer. Men hvidvaskningssagen blev dråben, der fik mig ud. Jeg er ikke låntager, har ingen gæld - og har blot brug for en lønkonto + evt et par konti mere, et VISA/Dankort, et kreditkort - og så en netbank, hvor jeg kan flytte penge frem og tilbage.

Alt dette tilbyder Coop bank helt gratis - så hvorfor blive i en bank, hvor jeg skal betale for det - og som nu i tillæg har en kriminel track record?

/O

Per Torbensen, Mette Poulsen, Tor Brandt, Oluf Husted, Claus Nielsen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, John S. Hansen, David Zennaro, Britta Hansen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Bernhard Drag

Bankerne har den helt urimelige fordel at al løn bliver direkte sat ind på borgernes private konti. Et gigantisk månedligt beløb, de har til rådighed. Hvad med in borger konto, hvor al løn blev sat ind. Herefter kan borgerne så vælge om de vil bruge private banker og deres tilbud. Det ville tvinge bankerne til at arbejde og ikke bare behandle landets borgere efter behag. Der er ivrigt en lang række andre fordele ved at holde bank folk i kort snor.

Carsten Wienholtz, Tor Brandt, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, John S. Hansen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Bernard Drag, så er det nok lettere at lave statsejede banker. Så ville vi heller ikke behøve at tilbyde private banker det ene og det andet, for at de gider at optræde blot det mindste hæderligt.

Men det må vi nok ikke for EU, staten ville jo i så fald ødelægge den fine 'konkurrence', som vi skal forestille os er både fri og markedsbaseret (altså som i rundet af de reneste og fineste udbud/efterspørgsel-mekanismer).

Tor Brandt, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Bernhard Drag

Bettina, du har sikkert ret, men i Frankrig findes faktisk statsejede banker. Lad os arbejde for sagen, amen.

Per Torbensen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Ja, og VW har igen solgt flere biler - endda dieselbiler til trods for alle skandalerne (der jo fortsætter med andre mærker i det uendelige).

Jeg ville gerne skifte bank til Merkur for et stykke tid siden. Fordi jeg ved, de handler i overensstemmelse med mine værdier og har klaret sig super godt igennem krisen og af god grund, nemlig deres investeringsmønstre, meget bedre end spekulationsbankerne.

Desværre krævede de et hav af papirer, pas, kørekort, fødselsbevis m.m. Det virkede alt andet end nemt, at skifte til Merkur. Jeg havde ikke overskud og er stadig hos én en mafiabankerne, da min tidligere netbank er blevet opkøbt igennem flere led.

Må lige se, at få mig skovlet sammen til det skift til trods af alt det papirarbejde!

Ruth Gjesing

@olivier goulin
Jeg vidste ikke, der overhovedet eksisterer en Coop Bank. Jeg har rent faktisk altid fået en god service i Danske Bank og været rigtig glad for mine respektive rådgivere. Og netbank har altid fungeret upåklageligt, herunder deres supporttjeneste. Så jeg tror, jeg holder fast ved mafiabanken - ligesom jeg holder fast ved Information (nu i form af digitalt abonnement), som jeg har holdt næsten lige så længe, som jeg har været kunde i Danske Bank.

H M, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Jeg har skiftet til AL- Arbejdernes Landsbank for noget tid siden, det har jeg ikke fortrudt og rimelig billig også.

Britta Hansen, Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

i år 2000 skulle jeg bruge et boligindskudslån på 25.000 til en lejebolig.
Ja, sagde Danske bank,men pengene gik ikke ind. Hver gang jeg kontaktede banken var lånet godkendt. I banken kunne de ikke se det på deres skærm. efter ca. 1 md. var jeg i det røde felt, kontaktede hvócvedsædet og de sagde: Jamen du har jo bankbog, så kan vi ikke overføre.
Hvor i himlens navn skulle jeg vide det fra?
Efter denne sure oplevelse skiftede jeg til lån og spar uden problemer, men jeg overvejer nu, at skifte til Arbejdernes landsbank.

Lars Bo Jensen

Jeg bliver i Danske Bank, fordi de har de fleste hæveautomater i nærheden af mit hjem. Jeg kan p.g.a. tidligere tiders økonomiske rod ikke få et dankort, så jeg har jævnligt brug for en hæveautomat.
De 25 kr jeg betaler i gebyr om måneden overlevever jeg nok.
Hvidvaskningern bør håndteres af retssystemet.

Britta Hansen

Ja, Lars Bo Jensen, retssystemet skal selvfølgelig skride ind.

Men bankernes vigtigste kapital er kunderne. Hvis de ser, at kunderne bliver uanset, hvad de foretager sig, så er det et meget dårligt og også moralsk/etisk forkert signal at sende!

Lars Bo Jensen

Ja Britta det er både moralsk og etisk forkert, men jeg vægter min bekvemmelighed for højt. PT er jeg indlagt på OUH efter en blodprop og den eneste automat jeg kan finde herude er fra Danske Bank.
Mit eneste engagement med banken er min Nemkonto, så jeg trøster mig med, at de ikke tjener penge på mig og egentlig gerne vil af med mig som kunde.

Britta Hansen

Rigtig god bedring, Lars!

Jeg slå det lige op og så, at det nu virkelig koster et gebyr, at hæve penge i en pengeautomat i DK. Bruger så godt som aldrig pengeautomater selv, så det var jeg ikke engang klar over!

Naturligvis vil der være individuelle grunde til at vælge, at forblive i en mafia-bank. Min egen begrundelse er jo langt dårligere end din (manglende overskud).

Men godt, de hverken tjener på dig eller mig ;-)

Lars Bo Jensen

Tak Britta. Jeg har lige tjekket min netbank tilbage til 1 Dec. 2017 og de eneste gebyr der er betalt er 75 kr. hver tredje måned. Jeg tror kun det koster gebyr at hæve penge, i andre end ens egen banks hæveautomater.