Læsetid: 3 min.

Karsten Hønge klar til EU-valg som hjælperytter: »I politik er du ikke altid den, der skal først over målstregen«

Den bramfrie SF-politiker Karsten Hønge stiller op til EU-Parlamentsvalget næste forår. Her skal han danne parløb med den garvede EU-politiker Margrete Auken, men han erkender, at det bliver svært at få valgt to SF’ere ind, og at han ikke er førsteprioritet
»Jeg vil ikke fremstå som en jubelidiot. Det mest realistiske er, at vi får én valgt ind, og det bliver Magrethe,« siger Karsten Hønge om sine chancer for at blive valgt ind i EU Parlamentet.

»Jeg vil ikke fremstå som en jubelidiot. Det mest realistiske er, at vi får én valgt ind, og det bliver Magrethe,« siger Karsten Hønge om sine chancer for at blive valgt ind i EU Parlamentet.

Sara Gangsted

31. juli 2018

Selv om SF’s Karsten Hønge i mandagens Politiken meldte ud, at han stiller op til EU-Parlamentsvalget næste forår, bliver det primære formål ikke at få valgt sig selv ind.

Hans opgave er i stedet at sikre, at partiet kan bevare sit ene mandat i parlamentet, så Margrete Auken kan få fire år mere i Bruxelles.

»Min prioritet er at få Margrete valgt. I politik ­­– og på mange andre områder – er du ikke altid den, der nødvendigvis skal først over målstregen,« siger han.

Og ifølge Karsten Hønge er chancen lille for, at han også kommer med over stregen.

»Jeg vil ikke fremstå som en jubelidiot. Det mest realistiske er, at vi får én valgt ind, og det bliver Margrete. Men jeg vil heller ikke være en overdrevet realistisk pessimist,« siger han og nævner EU-Parlamentsvalget i 2014 som et godt eksempel på, at tingene ikke altid går som forventet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Vikaren fra Helvede.
Tag jer i vare, EU! - om et halvt år kan I være lukket helt ned.

/O

Arne Albatros Olsen

Bliv dog hjemme og fortsæt der hvor du gør mest gavn. Din stemmme vil drukne i EU.

Peter Hansen

Hvorfor spilde sit talent i EU, og blive glemt i Danmark?

Hønge har været en befriende ærlig stemme i dansk politik i de sidste år, det er sjældent man ser en politiker sådan tale lige ud af posen.

Jeg håber ikke folk stemmer ham ind i glemslens parlement, som normalt kun er for pensionerede og afdankede danske politiker der har karrieren bag sig, han bør blive i Danmark!

Torben K L Jensen

Det er pivdumt - Hønge er et synligt (og høreligt) aktiv for SF en mand af folket - men skal han til Bruxelles får han min stemme.

Kim Folke Knudsen

Hvor højrefløjspartierne tilbyder nemme løsninger med udmeldelse, skal venstrefløjspartierne vise, at EU kan løse almindelige menneskers dagligdagsproblemer.

»Der er saftsuseme brug for EU. Social dumping står allerøverst. Det er med til at undergrave og ødelægge velfærdssamfund. EU kan være med til at forsvare ordentlige forhold, og jeg mener, vi bør indføre en social protokol mod løndumping.« Citat slut.

Jeg kan ikke være andet end enig med Karsten Hønge (SF). Tillykke med dit kandiatur. Det er folk som dig, der kan bringe EU væk fra den neoliberalistiske fest præget af social ulighed, og manglende trygge vilkår på arbejdsmarkedet. Du får konkretiseret begrebet, at bringe EU-projektet i øjenhøjde med vælgerne. Det er der behov for, at EU besinder sig på at være et projekt for samarbejde mellem demokratiske nationer om de store spørgsmål, som vi hver for sig ikke kan løse. Den ukritiske Unionstilhænger linie skaber utryghed, hvorfor deponere sin nationale suverænitet i en organisation, som vil vokse på alle leder og kanter.

Men siden år 2016 har vi skeptiske danskere set alternativet til EU, hvis det demokratiske projekt falder fra hinanden. Det bliver et nationalistisk Europa, som konkurrerer indbyrdes om Ruslands, Kinas og USA´s gunst. Bliver lande som Frankrig og Tyskland grebet af den nationalistiske bacille, så kan de mindre stater hurtigt komme i klemme, når de store europæiske nationer begynder at danse rundt som en flok elefanter.

Held og lykke med din valgkamp op til EU valget i år 2019 Karsten Hønge.

@Kim Folke Knudsen, det er ukorrekt. INGEN danske højrefløjspartier går ind for dansk udmeldelse af EU - de er fornuftige folk.

Du forveksler muligvis DF med et højrefløjsparti - en udbredt misforståelse. DF er et socialdemokratisk parti - mere socialdemokratisk end Socialdemokratiet. Deri ligger Mette Frederiksens problem. Socialdemokratiet er et regeringsbærende parti, derfor er de nødt til at optræde med et vist minimum af ansvarlighed. Den begrænsning er DF tydeligvis ikke underlagt...