Carl Andersen, 23-årig landsformand for Liberal Alliances Ungdom er ikke i tvivl om, hvad et nutidigt ungdomsoprør skal rette sig imod:
»At få politikerne til at blande sig noget mindre,« siger han og forklarer:
»Det oprindelige oprør i 1968 var et oprør mod civile institutioner: Hvad for noget musik, der var acceptabelt, hvad for noget tøj, uddannelse. Et opgør mod noget stadfæstet. Nu er der brug for et oprør mod staten. Ikke at vi vil have et statsløst samfund, men folk føler, at der er nogle politikere, der først tager en hel masse penge fra dem og derefter bestemmer, hvad de skal og ikke skal: Hvad de må ryge og drikke, hvor mange uddannelser man må tage, hvilken transport man skal bruge. Politikerne ser borgerne som nogle, der skal profitmaksimeres i velfærdsstaten. Borgerne lever for staten i stedet for omvendt. Og det et stort problem.«
– Hvem skal iværksætte det oprør, du taler om?
»Det er vi godt i gang med. Unge mennesker, borgere, der vælger at stå op for sig selv, tager ansvar for sig selv. Lader være med at lægge skylden på andre. Tager noget initiativ selv.«
Og hvem vil blive ramt af det oprør, som Carl Andersen forestiller sig? Han svarer uden tøven:
»Det er vendt mod en kreativ akademikerklasse. Den er den største trussel vi har: Sådan en lille kreds, der prøver at designe det danske samfund i deres eget billede. De siger: ’Det her er det gode liv for mig. Og sådan skal alle andre mennesker også leve’. Og det er helt forfærdeligt.«
Carl Andersen, landsformand, Liberal Alliances Ungdom
Født: 1995 og opvokset i Rødding, Sønderjylland. Nu bosat i Albertslund.
Uddannelse: Student fra Ribe Katedralskole, studerer nu jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.
Joberfaring: Har været ansat tre måneder som assistent på et kursuscenter i Washington, arbejdet ét år i vikariatcenter.
Tillidshverv: 2013-15 Byrådsmedlem i Vejen, siden 2014 medlem af landsledelsen i Liberal Alliances Ungdom, fra i år landsformand og dermed medlem af Liberal Alliances hovedbestyrelse.
Civilstand: På sjette år i et fast parforhold.
Landbrugsbaggrund
Carl Andersen forklarer om sin egen baggrund:
»Jeg kommer selv fra et landbrugshjem, så jeg har oplevet, hvordan en kreativ klasse i Miljøstyrelsen forsøger at regulere, så alt uden for bygrænsen disneyficeres. Uden hensyn til faglighed og godt landmandsskab.«
– Du ser ikke noget behov for en miljøregulering af landbruget?
»Jo, det gør jeg skam. Den skal bare bygge på faglighed. Men det skal være en miljøregulering og ikke en følelsesregulering.«
– Nu lyder du som en repræsentant for lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug?
»Ja, og det er da også fint. Jeg synes, landbruget er et erhverv, der har valgt at rejse sig op og få rykket nogle dagsordener. Det kunne man sagtens også gøre på andre områder. Hvis nogle er blevet trådt nok på i lang tid, kan det lykkes at få trumfet noget igennem, hvis man tager kampen op.«
– Du er sikker på, at landbruget ikke bringer sig i langsigtet miskredit ved at modsætte sig miljøregulering?
»Jamen, den miljøregulering, vi har nu, er baseret på modeller og politiske antagelser. To procent af befolkningen forvalter mere end 60 procent af Danmarks areal. Det giver et enormt ansvar for at informere om, hvad der foregår. Men det er svært at informere ind i en konsensus, der er modsat af den, man selv har.«
– Har det oprør, du ønsker, udsigt til at lykkes?
»Ja. Jeg synes, man generelt kan se en stigende tiltrækning hen mod partier og bevægelser, som ønsker, at politikerne blander sig noget mindre – i økonomi, i skat, uddannelse, sundhed, beskæftigelse.«
– Nu lyder du som Donald Trump?
»Den, synes jeg, er lige i overkanten. Jeg er noget mere civiliseret end han. Jeg ser ikke tingene som et nulsumspil. Det gør han. Men Trump er et udslag af en mistillid til det centralpolitiske system i Washington.«
Uventet oprør
Oprør har det jo med at komme fra uventede kanter. Information spørger Carl Andersen, om han er bange for, at det næste oprør, der faktisk finder sted, kommer til at ramme ham og det, han står for.
Carl Andersen gør en længere tænkepause. Så svarer han.
»Ja, det er jeg bange for. For jeg tror, at det næste oprør, der kommer, ikke bliver et ungdomsoprør, men et oprør imod globalisering, frihandel og internationale institutioner. Det vil gøre os alle sammen meget fattigere – både økonomisk og kulturelt. Vi er er nødt til at slås for de vestlige værdier i en tid, hvor de er under pres fra totalitære, kapitalistiske regimer, som for eksempel Rusland.«
– Og Trump?
»Dele af Trumps ’America First’-strategi er meget skadelige for et samlet Vesten.«
Carl Andersen ser et større perspektiv:
»Hvis man går ind på en linje, hvor man vil være selvforsynende med alt fra mad til biler, så går man imod fundamental økonomisk lærdom om gensidige fordele. Vi skal gøre, hvad vi er bedst til.«
Hvor skal oprøret komme fra?
Det er i år 50-året for 1968 – og hvad retter næste oprør sig imod?
Information taler i denne serie med ledere fra ungdomsorganisationer med et rebelsk udgangspunkt. Vi spørger: Hvad må et nutidigt oprør rette sig imod? Hvem iværksætter det? Hvem rammer det? Har det udsigt til at lykkes?
Information spørger også, om de unge ledere er bekymrede ved tanken om, at næste oprør kan ramme dem selv og det, de står for.
Seneste artikler
Jacob Klivager, formand for SFU: »Vi skal gøre ’Generation Mig’ til ’Generation Os’«
17. august 2018Formanden for SF’s Ungdom, Jacob Klivager, vil gøre oprør til fordel for grøn omstilling – og med EU i førende rolle»Vores oprør vil mase dem, der sidder på al magten og alle pengene«
14. august 2018Ina Degn Woods fra Socialistisk Ungdomsfront mener, at det er en demokratisk udfordring, at vi har skabt en hverdag, hvor hverken unge eller nogen andre har tid til at sætte sig ned og reflektere over det samfund, vi er en del afFormand i DF Ungdom: »Vi skal genopbygge den autoritet, som 1968 nedbrød«
10. august 2018Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs, vil lave næste ungdomsoprør mod de kulturradikale, de gamle 1968’ere og EU
"Politikerne ser borgerne som nogle, der skal profitmaksimeres i velfærdsstaten". Javel, unge mand - men hvem er det lige, der profiterer mest i disse år?
Prygelknabe ideologi. Historisk set katastrofal.
Nej, der er brug et oprør mod kapitalen, der har bemægtiget sig staten på borgernes bekostning.
Manden er jo i et helt forkerte parti med den indstilling, som er helt rigtig. Men den hører hjemme i det felt, hvor klassiske socialdemokrater møder klassiske SF'ere.
»Hvis man går ind på en linje, hvor man vil være selvforsynende med alt fra mad til biler, så går man imod fundamental økonomisk lærdom om gensidige fordele. Vi skal gøre, hvad vi er bedst til.«
Verden flytter sig, og den selvforsyning vil bygge på uhyre avanceret teknologi, der decentraliserer produktionen og dermed gør den til en funktion af konkret efterspørgsel i stedet for udbud. Det er en særdeles velkommen og i bund og grund nødvendig ressourcebesparende udvikling, som vil bygge på tilstrækkelig viden om tilgængelige ressourcer og teknologi til at udnytte dem hensigtsmæssigt, udviklet på en avanceret viden om hensigtsmæssighed i en større virkelighed.
Folk holder ikke op med at arbejde, hvis de ikke har brug for at tjene penge, men pengenes nødvendighed står i vejen for meget arbejde, der ville være bedre brug af ressourcer end blot brugt på det, der giver nogle folk et personligt overskud på at eje produktionen af ligegyldige eller ligefrem skadelige produkter.
Sikke en gang floskler. Man kunne have håbet at et ungt menneske idag kunne finde på noget bedre at gøre oprør imod som f.eks. ødelæggelsen af hans og hans eventuelle børns fremtid
Meld dig ud af samfundet!
Mit råd er at du lige beregner hvad din skolegang har kostet og betaler tilbage til skatteyderne, fortsætter med tilbagebetaling af alle efterfølgende uddannelsesomkostninger, samfundets udgifter til dit helbred, din gudedyrkelse, din sikkerhed: politi og militær, osv. Der nok at tage fat på.
Du vil vise et godt og efterlignelsesværdig eksempel til bekæmpelse af velfærdsstatens inkl. dens fortalere, som jo bare vil danskerne det ondt.
Vi skal nok bemærke os dine fremskridt og se frem til den dag hvor du søger om opholdstilladelse i USA som omsider er ledet af en liberalistisk intellektuel med de helt store lommer.
Hov, jeg overså det faktum at du ikke må betale indkomstskat og derfor er uden lønnet job og således henvist til almisser fra de der osse har set lyset.
Det hører med til god liberal latin at forklarer at det ikke er det økonomiske system der er skyld i miljøets nedbrydning! Osse her finder man ondsindede personager der hævder det modsatte.
De forsøger at bilde os andre ind at de er verdenseliten på dette felt bare fordi de er samlet af FN.
De er, som du måske overså i din belæring, osse en del af det offentlige der vil os det ondt ved at
hæmme det frie initiativ.
Jeg synes faktisk, det største problem er, at han udpeger den kreativ akademikerklasse, som magthaverne. Man kunne godt ønske sig, at et ungt menneske kunne se videre end til de egentlige magthaveres lakajer.
Citat : "To procent af befolkningen forvalter mere end 60 procent af Danmarks areal. "
Godt, lad os gøre oprør mod den skamløse måde hvorpå de 2% forvalter disse arealer.
Nå nej, det var ikke det oprør han ville have. Han vil have de 2 % skal bestemme for alle os andre.
Ak ja. Bare det er mig der bestemmer og ikke de "andre"
1. Vi skal være økonomisk realistiske omkring det faktum at 500 kroner har en vidt forskellig værdi for forskellige mennesker.
2. Allerede om 5 år, måske allerede nu, vil det være teknisk muligt, via en statslig hjemmeside med en bagvedliggende kunstig intelligens, at opnå større indsigt i hvad den enkelte borger vurderer 500 kroner er værd. Dette kan ske uden økonomernes Keynesianske drømmerier og uden DJØF'erne overhovedet forstår hvad der foregår. Neurale netværk kan overskueliggøre ufattelige mængder af data. Giv dem den data og lad os få lidt mere realiteter og lidt mindre sludder for en sladder.
3. Åbn op for folks situationer derude i stedet for at lefle for vores laveste instinkter: grådighed og lysten til at være direktøren for det hele med et fint portrætfoto der selvfølgelig hihi viser hænderne.
4. Tak til Carl Andersen for at have meldt klart ud hvad han mener og givet Information et portræt der hihi ikke viser hænder.
5. Der skal ikke udbetales penge automatisk og fra første færd til fattige Inga med de to små børn der spiser Pasta Zara i slutningen af måneden. Nej, fattigdomstallene, forarmelsestallene skal fremlægges for politikerne som så skal tage en politisk beslutning, på vegne af os borgere, om hvad man vil gøre.
6. Jeg er ikke ekspert i kunstig intelligens, men jeg har i lighed med mange andre mere eller mindre passionerede hobbyprogrammører skrevet if-then-else mange gange. Det gør computerne ved San Francisco ikke længere kan jeg oplyse:
https://translate.google.com/m/translate#auto/en/LA%20ser%20ikke%20fatti....
7. Hvorfor skal politikerne så gøre det? If me member of LA then poverty doesn't exist.
Mest bekymrende er det at se hvor meget Anders Foghs strategi lykkes: Ødelæg staten både institutionelt ved at splitte den til atomer og finansielt ved at kræve umulige årlige besparelser, sådan at staten kommer til at fungere dårligt, så folk derved får negative oplevelser med staten, så de derved konkluderer, at staten er noget dårligt noget, så "den må vi gøre mindre". Hans eksempel på begrænsning af studievalg er et godt eksempel. Det blev initieret af de radikale - der som det højreparti det er - ikke har det fjerneste imod en privatisering af alt statsligt, men som også var klar på en frisk spareøvelse som kunne spare staten for et inferiørt millionbeløb.
Og vi andre tænker, at nu er det tid til at lukke LA eksperimentet, sætte kæden på cyklen, og komme tilbage i gear, genopretningen og udviklingen af samfundet. Den liberale afviklingsagenda er gået af mode, tid til fornyelse.
Hvem er den kreative akademiske klasse ? Akademikere i staten og kommunerne kan mig bekendt ikke gøre lige hvad det passer dem efter eget ønske. De er underlagt politiske krav og flertallets beslutninger. I de private virksomheder er jeg ikke sikker på, at Chefen omgående vil fyre den kreative akademiske klasse af medarbejdere oven på denne svada fra vores unge politiker.
Hvordan ville den offentlige sektor og myndighederne tage sig ud, hvis der slet ikke er en kreativ akademisk klasse ? Ville myndighedernes betjening af borgerne blive bedre, mere venlig og fleksibel ?
At gøre den kreative akademiske klasse til syndebuk for den nuværende styring af den offentlige sektor med videre virker besynderligt især, når budskabet fremføres af en kommende politiker fra et parti, som nu har regeringsansvaret.
Lad os tale om, hvordan vi fornyer og former den offentlige sektor i stedet for at udpege syndebukke for ting, der ikke fungerer.
PS Naturen kan ikke forsvare sig selv mod menneskets dårskab og udnyttelse af Jordens ressourcer. Respekt for landmændene men først og fremmest respekt for et bæredygtigt økologisk landbrug.
Er det staten som forhindrer de frie mennesker i at være liberale, eller er det omvendt de liberale, som har fået så meget magt, at de knægter friheden for alle andre? Selv Venstrepolitikere har i stigende grad dårlig samvittighed og ondt i frihedsfølelsen: burkaforbud, børnefængsler, belejringen af Ghettoområder osv. Dem som har magten i samfundet, og som bruger den, forøger deres egen frihed, på bekostning af alle andre.
De socialt udsattes grundlæggende økonomiske uafhængighed, frihed og sociale sikkerhed er væk, deres demokratiske indflydelse og retsstillingen er ikke eksisterende. Erhvervslivets magt over socialvæsenet skal brydes, det er på høje tid, det er der fremkommet et borgerforslag om nr FT-00638, del linket ude på de sociale medier.
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00638
De fleste har opdaget at de største virksomheder såsom Facebook og Google skriver deres egne regler, jeg gentager: Virksomhederne skriver deres egne love som påvirker os alle sammen. Man kan derved sige at disse virksomheder er så store, at de har en jævnbyrdig status som stater.
Truslen mod vores frihed kommer i højere grad fra de firmaer som er større end visse stater; halvdelen af de 100 største økonomiske enheder i verden er virksomheder. Selv unioner som USA og EU har problemer med at påvirke skattely-svindlen. Den indbyggede ubalance i det liberale økonomiske system har, globalt set, skabt en chokerende ulighed i økonomi og magt.
Herhjemme vokser erhvervslivets magt i en sådan grad, at 87 % af folketingsmedlemmerne ikke kan åbne munden, uden at tale om virksomhedernes behov: Det er ikke længere borgernes frihed som er i højsædet. Magtbalancen tipper endvidere over, når staten sælger ud af de store offentlige virksomheder; magten havner alt mere i erhvervslivets hænder.
Vi oplever at erhvervslivets magt stiger, mens den sociale magtbalance og demokratiet forringes. Politikken handler ikke så meget om at gøre middelklassens velfærd mindre (at skære ind til kernevelfærden), men om at virksomhederne udvider deres egen rettigheder og magt.
Hvis de enkelte grupper i samfundet ikke har et socialt selvforsvar, som effektivt standser udnyttelse og eksploitering (f.eks. en fagforening der beskytter de ansatte), er det tid til intervention fra politikernes side. Her har vi så et af de alvorligste brister i det nuværende system: Valgsystemet sørger ikke for en velafbalancering af magten mellem de enkelte samfundsgrupper, dette kommer sig af at et stort flertal af de politiske partier er ligeglade med de socialt udsatte, for at sige det mildt.
En af de bedste artikler ude på nettet, viser hvordan erhvervslivet rager magten til sig; de sidder i råd og udvalg på Christiansborg, og udvider deres egen magt: Erhvervslivet sidder med i 39 ud de i alt 47 arbejdsgrupper.
"I 24 af arbejdsgrupperne sidder erhvervslivet endda helt alene, eller kun sammen med embedsfolk fra ministerierne og eksperter. I alt har regeringens ministre udpeget ikke mindre end 298 repræsentanter fra virksomhederne, men kun 36 repræsentanter fra fagbevægelsen, grønne organisationer og andre ngo'er. Erhvervslivet dominerer i udvalg og råd".
https://arbejderen.dk/indland/regeringen-sp%C3%B8rger-vennerne-til-r%C3%...
Kunne man tænke sig - i modsætning til nu hvor ministerierne skader de socialt udsatte så meget som muligt - at de socialt udsatte som gruppe eller indvandrerne gjorde det samme under en ny regering, for at skabe et socialvæsen og integrationsvæsen, som var til gavn for de socialt udsatte henholdsvis indvandrerne? Det ville magteliten aldrig tillade.
Det beror på at magten er overladt til erhvervslivet, som dikterer de love de socialt udsatte er underlagt. Resultatet har vi alle hørt om; På arbejde med sygeseng, samt at hundrede tusinde ikke har en indtægt overhovedet, og mange er afhængige af at sove på sofaen hos familie eller venner. Den skjulte fattigdom i Danmark kræver et skiftet i magtbalancen, en ny ikke-liberal regering. En nation hvor magten ikke fordeles på en fair måde er ikke et sandt demokrati.
@ Steffen 08:04
Det kan ikke siges tydeligere.