Læsetid: 4 min.

Martin Henriksen: »Danmark risikerer at få ry som discountland. Derfor må vi begrænse antallet af udenlandske studerende«

Udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, finder debatten på Christiansborg om udenlandske studerende alt for unuanceret. Han mener, at Informations seneste afdækning af forhold på Niels Brock, hvor mange nepalesiske studerende går, vidner om, at der mangler skærpet tilsyn og en mere nuanceret forståelse af, hvad udenlandske studerende kan og skal i Danmark.
Efter Informations afdækning af forholdene for nepalesiske studerende ved Niels Brock ønsker Dansk Folkepartis Martin Henriksen en generel skærpet kontrol af udenlandske studerende i Danmark

Efter Informations afdækning af forholdene for nepalesiske studerende ved Niels Brock ønsker Dansk Folkepartis Martin Henriksen en generel skærpet kontrol af udenlandske studerende i Danmark

Sille Veilmark

21. juli 2018

Danmark risikerer at få ry som et land, hvor uddannelsesinstitutioner kun er ude på at tjene penge og hvor danske virksomheder gerne udnytter udenlandske studerende som billig arbejdskraft. De er nemme ofre, fordi de ikke tør sige fra over for dårlige arbejdsvilkår af frygt for at miste deres opholdstilladelse.

Det mener udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, der på baggrund af Informations seneste afdækning af nepalesiske studerendes forhold i Danmark, og særligt på handelsskolen Niels Brock, efterlyser en mere nuanceret og oplyst debat på Christiansborg om udenlandske studerende.

»Med udenlandske studerende er mantraet på Christiansborg, at de per definition er et gode for Danmark. Der er behov for en mere nuanceret opfattelse. Nogle af de eksempler I har bragt frem, viser tydeligt, at det ikke er så lyserødt,« siger han.

Han henviser til, at halvdelen af de studerende på Niels Brocks videregående uddannelser er fra Nepal, samt at Danmarks Evalueringsinstitut og de studerende selv har kritiseret de faglige og administrative forhold.

De studerende har fortalt, at de føler sig presset til at finde sig i at være underbetalt arbejdskraft med mange lange og sene vagter, for at de kan finansiere deres drømmestudie. Martin Henriksen frygter, at det presser arbejdsvilkårene på jobs, som herboende ellers kunne få.

»Så risikerer vi, at de danskere kommer på offentlig forsørgelse, og det er ikke med i de beregninger, som universiteterne og andre politiske partier bruger til at sige ’Se, hvor er det fantastisk’. Derfor er debatten meget unuanceret efter min opfattelse.«

Danmark kan få ry som discountland

Martin Henriksen er bekymret for, hvad det vil gøre ved Danmarks ry, hvis et rygte spredes om, at internationale studerende finansierer kritiserede uddannelser gennem underbetalt og ulovligt arbejde.

»Når man så kommer herop, så skal man have det til at løbe rundt, og så kan man komme ud til danske virksomheder, der underbetaler og får studerende til at arbejde mere end de lovligt må,« siger han.

Han mener også, at Niels Brock bruger uddannelserne som en »pengemaskine«, som kan være gavnligt for Niels Brock, men »det er da ikke godt for samfundet som helhed«.

»Det, synes jeg, heller ikke er et særligt godt ry, og det er jo det ry, som Danmark får nu. Dem, der er her nu, taler selvfølgelig med dem i deres hjemland, og så får Danmark et ry som et dårligt sted, hvor du skal komme, hvis du vil have en discountuddannelse.«

Derfor mener han også, at afdækningen viser, at der er behov for at skærpe kontrollen på området, sådan at omfanget kan blive afdækket.

»Det er uforståeligt, at Danmarks Evalueringsinstitut har været inde og kigge på uddannelsen, og den så alligevel får lov at køre videre, selv om den er af tvivlsom karakter. For det siger de studerende, og det siger instituttet jo sådan set også,« siger han med henvisning til vurderinger af Niels Brocks uddannelser udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut.

DF: Begræns antallet af udenlandske studerende

Derfor mener Dansk Folkeparti, at der er behov for at begrænse antallet af udenlandske studerende i Danmark foruden at øge kontrollen og tilsynet på området. Det gøres ved at se nærmere på grundlaget for opholdstilladelser til udenlandske studerende.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgør på baggrund af vejledende vurderinger fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvorvidt der er grundlag for opholdstilladelse til udenlandske studerende.

»Set i bagklogskabens ulideligt klare lys må man jo konstatere, at det har været en forkert vurdering. Hvis kvaliteten på uddannelsen ikke er god nok, de arbejder ulovligt, og de bliver presset ned i løn af virksomheder, så skulle de selvfølgelig ikke have haft den opholdstilladelse. Det har været en fejl,« siger Martin Henriksen.

Derfor mener han, at man fremover må lave en »risikovurdering« og vurdere, hvorvidt ansøgere fra nogle nationaliteter eller nogle uddannelsesinstitutioner midlertidigt bør fratages muligheden for at få opholdstilladelse i Danmark.

»Det må man gøre, indtil man har fået styr på området og indtil uddannelsesinstitutionen har bevist, at de kan køre uddannelse med en ordentlig kvalitet.«

– Men vil det ikke være at pege skylden den forkerte vej?

»Det kan du sige. Men det må nødvendigvis være konsekvensen af det. Hvis man kan se, at der kommer nogen fra et bestemt sted, som dybest set er blevet lokket hertil under falske forudsætninger og som arbejder ulovligt, så skal vi være efter uddannelsesinstitutionen og virksomhederne, men det må også være sådan, at man selv har et ansvar for at leve op til, at man opfylder de betingelser, der er knyttet til ens opholdstilladelse.«

Martin Henriksen mener, at den bedste løsning vil være at indføre et loft på antallet af udenlandske studerende. Han siger, at det er administrativt »umuligt« for myndighederne at holde styr på den nuværende mængde.

»Hvis man skærer ned på antallet af udenlandske studerende, så er det én måde at kontrollere omfanget af problemet på,« siger han, men er også åben for, at skærpet tilsyn og nye regler som afledt effekt kan resultere i færre udenlandske studerende.

»Hvis vi skal være dem, der tiltrækker de allerbedste udenlandske studerende, så skal vi dels have færre, dels skal vi stille flere krav, så det kun er toppen af poppen, der kommer hertil. Sådan er det ikke nu.«

Serie

De studerende fra Nepal

Danske uddannelsesinstitutioner kan øge deres omsætning ved at tage imod udenlandske studerende, der betaler for undervisningen. I denne serie undersøger Dagbladet Information konsekvenserne for de studerendes vilkår og uddannelsernes kvalitet, når institutionernes rekruttering sker fra tredjeverdenslande.

Serien har særligt fokus på nepalesiske studerende, der udgør en af de største grupper af udlændinge udenfor EU på danske uddannelsesinstitutioner.

Seneste artikler

  • Minister »undrer« sig over sag om nepalesiske studerende og vil følge den nøje

    19. juli 2018
    Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers udtrykker undren over Informations afdækning af nepalesiske studerendes forhold på Niels Brock og Roskilde Universitet og har derfor bedt ministeriet »følge sagen nøje«. Fem ordførere finder forholdene »dybt problematiske«
  • Nepalesiske studerende pukler til lav løn for at finansiere studier i Danmark

    16. juli 2018
    For at kunne betale de høje danske studieafgifter må nepalesiske studerende arbejde mange aften- og nattetimer på underbetalte job i hotel- og restaurationsbranchen. Flere fortæller, at de overtræder reglerne om højst at arbejde 20 timer om ugen, og det går ud over deres studier, siger professor
  • Niels Brock: »Vi tager vores opgave rasende seriøst«

    9. juli 2018
    Det kan give nogle vanskeligheder at udbyde internationale uddannelser, men grundlæggende går det rigtig godt, og langt de fleste studerende er tilfredse. Det siger direktøren for handelsskolen Niels Brock, der har fået kritik fra nogle af skolens mange nepalesiske studerende og fra Danmarks Evalueringsinstitut
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er en fuldkommen syret måde at se problematikken på. Fuldkommen med begge ben solidt plantet i den blå luft.

Tino Rozzo, Vibeke Hansen, Ole Frank, Jens J. Pedersen, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen, lone hansen, Torben K L Jensen, Søren Bro, David Zennaro, Torben Skov, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Det er ikke mindst Dansk Folkepartis fortjeneste, at Danmark allerede i stor udstrækning er et discountland.

Anne Mette Jørgensen, Elisabeth Andersen, Bent Gregersen, Ole Frank, Anders Reinholdt, Jens J. Pedersen, Tue Romanow, Torben Bruhn Andersen, Jesper Lerche, lone hansen, Jens Winther, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Søren Bro, David Zennaro, Bernhard Drag, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Martin Henriksen er i sig selv det udtrykte billede på et discountland.

Anne Mette Jørgensen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Jens J. Pedersen, Tue Romanow, Steffen Gliese, lone hansen, Jens Winther, Torben K L Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Igen igen disse tumpede følelsesbårne udtryk - og det er ikke Martin Henriksen og hans fornuftige tanker, jeg sigter til.

Jens J. Pedersen

Martin Henriksen også kaldet Buldozer Martin. Det er tydeligt, at DF bruger Buldozer Martin til det beskidte arbejde, for han forstår ikke så meget. Han falder godt i tråd med Pia. Hun har lige vist i Island, at hun heller ikke forstår så meget.
DF har nu arbejdet på i en årrække at gøre Danmark til et land med mindste fælles nævner.
DF er udelukkende et populistisk parti uden andet end et punkt på dagsordenen. Resten tager de stilling til ud fra hvad de tror giver flest stemmer fra det udannede Danmark.

Hanne Ribens, Anne Mette Jørgensen, Hans Larsen, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Frede Jørgensen:
Fuldstændig rigtigt.
Indoktrineringen af følelser som gyldig stedfortræder for tanker kræver en høj pris.
Den stiller sig hindrende i vejen for en nøgtern opfattelse af virkeligheden.
Her på tråden har den sammenkaldt et jamrende kor af enfoldige stemmer, der lufter deres indestængte, hadefulde følelser overfor det 'udannede Danmark' (sic), altså de udannede (!) medborgere, der har en anden opfattelse af tingene, end de har.
Hvem eller hvilke kræfter, der driver indoktrineringen, er et interessant spørgsmål.
Blot ikke ikke for ofrene for indoktrineringen.
De er travlt optaget af at anbefale hinandens kommentarer: Enighed gør stærk!

Ole Arne Sejersen

Jens J. Pedersen:
Inden jeg for mit vedkommende svarer på dit spørgsmål, vil jeg gerne høre din definition af begrebet 'pøbelvælde'.

Jens J. Pedersen

Ole Arne Sejersen
Du kan da også få definitionen her:
Det er når folkemasserne styrer og demokratiet er blevet nedbrudt.
Vi kender det også fra f.eks. Western film. Folkemasserne klynger ureflekteret et menneske op i et træ. Hvis du har set den dansk film: Jagten, så har du også her et udtryk for pøblen.

Jens J. Pedersen

@ Ole Arne Sejersen
Du kan også læse "Sådan Ender Demokratiet" af David Runciman udgivet på Informations Forlag.

Jens J. Pedersen

Det er netop populistiske samlinger som DF, der med til at undergrave demokratiet.
Samlinger uden nogen egentlig politisk dagsorden andet end det ene populære tema i øjeblikket er med til at undergrave den demokratiske struktur.
Du har bl.a. at DF ønsker at ændre Danmarks Riges Grundlov, og de ønsker at ændre menneskerettighedskonventionen.
Det samme kendetegner de nationalistiske samlinger i Polen, Ungarn, Rumænien og nu USA.

Ole Arne Sejersen

Jens J. Pedersen:
Hele fire (foreløbig) forvirrede forsøg på en definition af, hvad du mener med begrebet pøbelvælde.
Lad mig pille en enkelt ud, som du henter fra Hollywood's Westerns: 'Folkemasserne klynger ureflekteret et menneske op i et træ'.
Du mener altså alvorlig talt, at Dansk Folkeparti går ind for lynchninger?
Det er jo den rene galimatias. Det bliver en lakmusprøve på det jamrende kors holdning til virkeligheden, når vi nu får at se, hvem der anbefaler dine 'definitioner'.
Hvilke kræfter, der driver indoktrineringen, får vi et fingerpeg om med din anbefaling af David Runciman's bog - udgivet på Informations forlag, som du omhyggeligt noterer.
Og nej, jeg ser ikke frem til lynchninger i Danmark.
-

Ole Arne Sejersen

Jens J. Pedersen:
Og det er netop det jeg gør.
Jeg kommenterer dine forvirrede definitioner af begrebet pøbelvælde.
I en af dem konstaterer du, at når Dansk Folkeparti går ind for lynchninger lissom i amerikanske Westerns, så definerer det i din opfattelse 'pøbelvælde'.
Jeg finder din konkrete, praktiske anvendelse af definitionen i nutidig dansk sammenhæng som udtryk for ren galimatias.
Og den galimatias deltager jeg ikke i, så jeg melder klart ud: Jeg går ikke ind for lynchninger i Danmark.

Jens J. Pedersen

Mine definitioner af pøbelvælde er faktisk ikke mine, men de almindelig autoriserede. Hvis du har en anden definition, så kom dog med den.
Jeg er bange for, at jeg ikke er nem at indoktrinere, hvilket jo netop er problemet med pøblen, at de lader sig indoktrinere.
For dig betyder det, at mennesker, der har en anden opfattelse end dig er indoktrinerede?

Ole Arne Sejersen

Jens J. Pedersen:
Du godtager 'almindeligt autoriserede' definitioner af begrebet pøbelvælde. Autoriserede af hvem?
Jeg kan anbefale dig at nå frem til objektivt sande definitioner gennem uautoriseret, selvstændig tænkning hvilende på nysgerrig og opmærksom iagttagelse af vores fælles virkelighed, alt mens du stræber efter at holde dine slutninger fri for forstyrrende følelser.
Til dit spørgsmål, om jeg forlods synes, at mennesker, der har en anden mening end jeg, er indoktrinerede, kan jeg svare ligeud nej.
Jeg vurderer andre menneskers meninger ud fra deres meningers tankemæssige og konkrete forhold til virkeligheden. Vores fælles virkelighed.
Her på tråden blomstrer det med følelsesbefængte kommentarer.
Jeg ser, at du har en meningsfælle i Søren Bro, deri sin kommentar synes, at Martin Henriksen er det udtrykte billede på et discountland. Igen et følelsesmæssigt billede, ikke en tankemæssigt funderet karakteristik af DF-politikerens holdning til udenlandske studerende i Danmark. (Obs! Henriksens anvendelse af udtrykket 'discountland' går på en konkret, virkelig situation.)
Samme Søren Bro anbefaler så her din pøbelvældedefinition af Dansk Folkeparti som et parti, der ikke har nogen anden dagsorden end at undergrave Danmarks demokratiske struktur. Her overgår han dig i galimatias.
Kom dog ud i virkeligheden! Vores sande fælles virkelighed er langt interessantere end jeres falske.

@O.A.S.

Du må ikke trække glæden ud af DF bashing. Hver gang der oprettes en blog, hvor 'DF' indgår, starter det en automatisk udledning af hån og spot, og det er irriterende at skulle bladre ned gennem denne trivielle fest, men ofte kommer der mere kød på debatten efter den rituelle stammedans. Det har altid været sådan, og det er nok bedre at publica får følelserne ud, end at de samler til bunke.

Jens J. Pedersen

@ Peder Bahne
"'Pøbelvælde' er et politisk ladet udtryk for demokrati".
Ja, hvis man går tilbage i tiden til klassikken. Pøblen er efter min opfattelse ureflekterede mennesker, der netop let lader sig overtale til hetz uden nærmere eftertanke.
@ Ole Arme Sekersen
Jeg vil da gerne uddybe mit udtryk om "Pøbelvælde". Spørger vi borgerlige der grænser til autokrati, så er pøblen selvfølgelig den almindelige befolkning, der ikke ejer noget og er som i det Gamle Grækenland folk uden fod under eget bord. For mig er pøblen lidt som Kierkegaards spidsborger, der blot følger med ureflekteret og uden nogen egentlig mening med livet andet at gøre som de andre. Jeg hen viste til Jagten, hvor folk lader sig rive med uden at undersøge, hvad problemet egentlig er.
Når du spørger om DF vil klynge folk op, så er svaret delvist ja, anderledes tænkende og især folk med en anden religion. Opklyngningen foregår ikke fysisk men psykisk ved at de stigmatiserer anderledes tænkende og især dem, der tilhører Islam, hvad du også har en tendens til når du mener, at mennesker er indoktrineret. Jeg gør det også, når jeg kalder en gruppe af mennesker for pøblen.
Min målsætning er at mennesker skal være oplyste og tage beslutning på ordentligt grundlag. Mit udtryk er, at jeg gerne ser, at mennesker startende fra børn danner sig en forståelsesbasis, hvorudfra de kan tage stilling til alle de indtryk og informationer, der hele tiden dukker op.
Når jeg især trækker Martin Henriksen frem, så er det fordi jeg opfatter ham som ureflekteret relateret til det han er i gang med og konsekvenserne heraf.
Men vil man gerne have demokratiet opløst og indføre plutokrati, autokrati eller diktatur, så er vejen rigtig. Dog opfatter jeg udelukkende Martin Henriksens adfærd som had mod andreledes tænkende og tilhørende en populistisk modkultur uden større omfang.

@J.J.P.

På ingen måde, og jeg er 100% enig med dig, når du skriver:

"Mit udtryk er, at jeg gerne ser, at mennesker startende fra børn danner sig en forståelsesbasis, hvorudfra de kan tage stilling til alle de indtryk og informationer, der hele tiden dukker op"

men jeg synes du rammer din egen fod, når du skriver:

"Pøblen er efter min opfattelse ureflekterede mennesker, der netop let lader sig overtale til hetz uden nærmere eftertanke"

Her tænker jeg naturligvis på hetz mod Dansk Folkeparti og deres vælgere.

No offence intended

Jens J. Pedersen

For mig og os alle er det utrolig trist, at Danmark kan fostre en samling af mennesker, der udelukkende søger efter mindste fællesnævner.
Nu har jeg ikke sat en parallel mellem "Pøblen er efter min opfattelse ureflekterede mennesker, der netop let lader sig overtale til hetz uden nærmere eftertanke" og Dansk Folkeparti, men kan da godt se din konklusion.

Ole Arne Sejersen

Peder Bahne:
Ja, det er nok bedre, at DF-basherne får lejlighed til at udstille deres primitive følelser offentligt, end at de samler til bunke og exploderer.
I Jens J. Pedersens tilfælde er vi nu vidne til noget, der nærmest minder om en implosion. Han er nået frem til at opfatte Dansk Folkeparti i Martin Henriksens skikkelse som tilhørende en populistisk kultur uden større omfang.
En politisk kultur uden større omfang kan vel ikke lykkes med at 'undergrave Danmarks demokratiske struktur'.
Hvad var den store ståhej så omkring?
Et sådant projekt med at få skovlen under demokratiet har vist større muligheder for at få succes med ideologisk afsæt i Kierkegaards spidsborger. Men hvad i alverden har Martin Henriksen med en samling filistrøse borgere at gøre?
Vi finder dem repræsenteret i rigt mål her på tråden. De udgør nemlig i det store og hele det jamrende kor, der med Jens J. Pedersen i spidsen forviser DF'eren fra de dannedes kreds. Uf, han tilhører pøbelen!
Men under alle omstændigheder: Her er Jens J. Pedersen vist kommet på sporet af noget, der kan defineres som havende med virkeligheden at gøre.

Ja jeg tror jeg forstår dig. Du er lige så træt af, at vi ikke bare kan være politisk enige i dette lille land, som jeg er, men vi skal sgu være glade for, at vi kan argumentere frit for hvert vores standpunkt. Det er på ingen måde alle forundt.

Hvis vi har uddannelsesinstitutioner, som lukrerer på billig arbejdskraft fra udlandet, og som leverer en underlødig uddannelse, minder det om en fortsættelse af kolonipolitikken i kombination med et fokus på egen overlevelse, og det kan ingen vel være tjent med, uanset hvor kritikken har sit udspring ?

Jens J. Pedersen

Jeg søger ikke enighed, men jeg søger, at vi behandler hinanden på en ordentlig måde.
Men er stort problem er, at udelukkelse, diskriminering og stigmatisering skaber parallelsamfund.
Parallelsamfund, der ekskluderer sig selv, der skulle have været inkluderet.
Problemet er politikere (læs Martin Henriksen og Inger Støjberg), der ikke forstår det de gør og konsekvensen heraf.
Vi må gerne være uenige, det skaber som oftest noget nyt, hvis man vil samtalen.

Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karen Valentin

Det problematiske er Informations ekstremt ensidige dækning af hele denne problemstiling omkring studerende fra det såkaldte globale Syd, i dette tilfælde Nepal. Intentionen var måske en anden, men reelt har avisen desværre gjort sig til talsmand for DF og den brede skare af politikere, der ønsker yderligere stramninger på udlændingeområdet. En mere nuanceret vinkling, der også havde haft fokus på de muligheder, som uddannelsesmigration af denne karakter indebærer for såvel Danmark som for de studerende selv, kunne have tjent som et kritisk perspektiv på en stadigt mere restriktiv og diskriminerende udlændingepolitik.

Steffen Gliese

Jeg er nu ikke vild med de mange udenlandske studerende, bortset fra på områder, hvor vi er eller satser på at blive verdensførende, især indenfor grøn energi.
Danmark har altid haft et videregående uddannelsessystem, der havde som hovedformål at uddanne folk til højeste niveau for at kunne varetage opgaverne i samfundets institutioner. Vi var vældig godt beskyttede af vores nationale sprog, som kun få var interesserede i at lære med henblik på at tage en uddannelse, de dårligt ville kunne bruge andre steder, medmindre der var tale om egentlig forskning indenfor internationale miljøer.

Anne Mette Jørgensen

Når man med DF så vidt jeg ved, bruger hsæøtgrøntermetoden med nedskæringer tvinger man jo samtlige institutioner til at ansætte og undervise diverse udenlandske folk.
Jeg mærker ofte på egen krop i Sygehusvæsenet den forvirring det skaber med ansatte læger fra alverdens lande. Ikke at de ikke er fagligt dygtige, men de kan ikke forstå hvad man man siger og de kan ikke gøre sig forståelige over for os patienter. Hvis man slår over i engelsk , så må de ikke det.
At læse på Sundhed Dk.i journalen kan være helt kaudervælsk.
For nylig fik jeg en medicinliste med hjem og sug blev til pust. Ja jeg forstod det , men den stakkels demente ville aldrig få noget af det ordinerede medicin.
Der må snart ryddes op.
P.s DF stemte for, at Seruminstituttet blev solgt til Saudi. Føj.