Mens IS smuldrer i Syrien, har Danmark indledt et historisk retsopgør om sine egne fremmedkrigere

Den 18. marts 2015 indfandt en tætbygget ung mand med høje tindinger sig i Kastrup Lufthavn.

Med sig havde han en billet til Istanbul og løftet om en tazkiyah – en anbefaling – som ville sikre ham adgang til områder kontrolleret af Islamisk Stat i Syrien. Kort forinden havde han optaget kviklån for 20.000 kroner, som han havde lovet at medbringe.

I dagene inden afrejsen havde han chattet med en velkendt dansk syrienkriger om, hvem han skulle kontakte for at få hjælp til at snige sig over grænsen fra Tyrkiet til Syrien.

Rejsen var ikke ukendt for ham. Allerede i 2013 havde han rejst til Syrien ad to omgange for at slutte sig til sine brødre under de sorte faner. Snart ville Enes Ciftci igen være blandt dem i det selvudråbte kalifat, som trods borgerkrig, bombardementer og bestialske voldsudgydelser føltes mere som hjem end det Danmark, han var født og opvokset i.

Under et af sine besøg i Syrien havde han ladet sig affotografere foran et IS-flag med AK47-rifler og teksten »Ingen ære uden Jihad«. At ofre sit liv for Allah og profeten Muhammed var det højeste, man kunne opnå.

Men sådan skulle det ikke gå for Enes Ciftci. Inden flyet mod Istanbul nåede at lette, blev han pågrebet og anholdt af politiet i Kastrup Lufthavn, sigtet for at have støttet en terrororganisation.

Retssagen mod ham har sat nye standarder. Den var begyndelsen på et historisk retsopgør om såkaldte fremmedkrigere. Unge mennesker, der har vendt Danmark ryggen til fordel for terrorgrupper i udlandet og siden er vendt hjem til retsforfølgelse.

»Lige i overkanten«

Siden 2015 er 13 blevet dømt for at have tilsluttet sig, eller forsøgt at tilslutte sig, grupper som Islamisk Stat i Syrien og Al-Shabaab i Somalia.

Dommene er hårde, typisk tre til fem års fængsel, og flere af de dømte har mistet deres statsborgerskab.

En enkelt kvinde er endda blevet idømt tre års fængsel alene for at have planlagt en rejse til Syrien, da hun var 17 år gammel. Hun nåede aldrig ud af landet, fordi hendes forældre inddrog hendes pas.

Det store spørgsmål er, hvordan et civiliseret samfund skal reagere i den nuværende situation. Om det er nødvendigt med de strenge straffe, eller om det danske samfund i stedet burde forsøge at genintegrere de hjemvendte krigere med blødere midler.

Og hvad skal der i øvrigt ske med alle dem, der sidder fast i Syrien og Tyrkiet, og ikke kan komme hjem?

Islamisk Stat er under afvikling i Syrien, og kun ganske få forsøger stadig at rejse dertil. Derfor er der ifølge professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard ikke længere samme behov for at afskrække andre fra at rejse afsted.

»Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det nuværende strafniveau på omkring fire år – som er meget strenge straffe – er lige i overkanten, når man ser på, hvad der er behov for lige nu,« siger han.

Forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist er enig. Han mener, at anklagemyndigheden og domstolene har lagt en »meget hård linje«.

Forklaringen på det høje strafniveau skal findes i de stramninger af terrorlovgivningen, som politikerne har vedtaget gennem de seneste to årtier.

Stramninger

Indtil for få år siden havde Danmark ikke nogen decideret terrorlovgivning.

Men med terrorangrebene i USA i 2001 og de spektakulære bombeangreb i Madrid og London fik hele verden pludselig travlt med at bekæmpe terror. Det gjaldt også Danmark, hvor VK-regeringen i 2002 føjede en helt ny paragraf til straffeloven: paragraf 114, bedre kendt som ’terrorparagraffen’.

Paragraffen har betydet, at man nu kan få livstidsfængsel for forbrydelser som drab, grov vold og brandstiftelse, hvis forbrydelserne vel at mærke bliver udført for at »skræmme en befolkning i alvorlig grad« eller påvirke et land eller en organisation.

Den – og en række løbendes stramninger – har også gjort det ulovligt at tilslutte sig terrororganisationer, støtte dem økonomisk eller bare at »fremme« dem.

Terrorparagraffen er blevet brugt i flere terrorsager som Glostrup-sagen, Vollsmose-sagen, Glasvej-sagen, drabsforsøget på karikaturtegneren Kurt Westergaard og sagen om den etbenede bombemand Lors Doukaiev.

En paragraf om »fremme« af terrorisme er blevet brugt mod Sam Mansour - også kendt som boghandleren fra Brønshøj. Han er dømt ad to omgange for propaganda til fordel for terrorisme og blev som den første herhjemme frataget sit statsborgerskab.

Senest, i forlængelse af borgerkrigen i Syrien og oprettelsen af Islamisk Stat, har skiftende regeringer indført nye stramninger, som har haft til formål at forhindre folk i at rejse ud som fremmedkrigere:

Pasloven, der blev vedtaget af SR-regeringen, har gjort det muligt for politiet at inddrage folks pas, hvis der er risiko for, at de rejser til udlandet for at deltage i væbnede konflikter. Og V-regeringen fik i 2016 vedtaget et indrejseforbud i bestemte zoner i udlandet, der er domineret af terrorgrupper, ligesom den indførte en lov om landsforræderi.

Men én ting er lovgivningen. Noget andet er at tage den i brug. Problemet ved at retsforfølge mange af fremmedkrigerne har været, at det er svært at dokumentere, hvad de har lavet i en ørken langt fra myndighedernes søgelys.

Derfor kom det som kaldet fra himlen, da en stak dokumenter fra Islamisk Stat pludselig fandt vej til de vestlige efterretningstjenester i begyndelsen af 2016. Dokumenterne så ud til at være indmeldelsesblanketter med oplysninger om tusindvis af frivillige jihadister, hvor der stod, hvad de hed, hvor de kom fra, og hvilken opgave de havde meldt sig til at udføre.

Fra da af begyndte retssagerne at rulle.

»Lige til stregen«

Den første, der blev fældet af IS-papirerne, var dansktyrkeren Enes Cifti. I medierne blev han kendt som pizzabageren fra Ishøj. Han var født og opvokset i Danmark, født af tyrkiske gæstearbejdere og havde aldrig fundet sine ben i det danske samfund.

Hele vejen til Højesteret fastholdt han, at han ikke havde deltaget i kamphandlinger i Syrien, men kun arbejdet i et bageri. Men i IS-papirerne stod han opført som ’jihadist’, og politiet fandt billeder af ham omgivet af våben.

Han blev kendt skyldig i at have ladet sig hverve af Islamisk Stat og i at have forsøgt at finansiere terrorgruppen.

Den endelige dom lød på seks års fængsel, og sidste november slog Højesteret fast, at man for første gang i danmarkshistorien skulle tage statsborgerskabet fra en person, der er født og opvokset her. Han kan derfor se frem til at blive udvist til Tyrkiet, når han har afsonet sin fængselsstraf.

En hård dom. Men, som anklager Anders Riisager sagde i forbindelse med retssagen:

»Om man kan lide det eller ej: Lovgiver har bestemt, at man skal gå lige til stregen.«

Siden da har flere af de dømte fremmedkrigere fået frataget deres statsborgerskab.

Så sent som i sidste måned blev fire unge mennesker dømt for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat i Syrien. Ingen af dem nåede nogensinde ind i Syrien – alligevel blev de alle idømt tre års fængsel, to af dem fik frataget deres danske statsborgerskab, mens en tredje blev udvist.

»Det er en ekstremt streng sanktion,« siger professor Jørn Vestergaard.

Det var VK-regeringen, der i 2004 gjorde det muligt for domstolene at tage statsborgerskabet fra personer med dobbelt statsborgerskab, hvis de bliver dømt for terrorisme.

Som nogle af dommene mod fremmedkrigerne har vist, betyder det i praksis, at man kan miste sit statsborgerskab alene for at have forsøgt at tilslutte sig en terrororganisation.

Bjørn Elmquist mener, at det indskrænker retssikkerheden for mennesker, der bevæger sig i en gråzone og måske flirter med radikale tanker, men som ikke nødvendigvis har til hensigt at skade andre.

»Retssikkerheden skal ikke kun gælde for mønsterborgere som dig og mig,« siger han.

Bjørn Elmquist repræsenterer selv den dømte fremmedkriger Vedat Sariboga, der er blevet dømt til udvisning. Hans sag er blevet anket til landsretten.

Fængsel til alle

De, der har fået lov at beholde deres statsborgerskab, er også der er blevet idømt strenge fængselsstraffe. Under retssagerne er der ikke blevet gjort meget for at undersøge, om de stadig er radikaliserede, eller om de kunne have gavn af alternativer til fængselsstraf, for eksempel rådgivning.

Nogle af de dømte er muligvis vendt hjem fra slagmarken i skuffelse over, at kalifatet ikke var, som de havde drømt om. Ved at straffe dem risikerer man at forstærke deres modvilje mod det danske samfund på et tidspunkt, hvor de ellers kunne være modtagelige for afradikalisering. Det mener Jørn Vestergaard.

»Der er jo ikke rigtig nogen, der tror på, at et fængselsophold er den bedste måde at få afradikaliseret folk på,« siger han.

Omar El-Hussein, som begik terrorangrebene mod Krudttønden og synagogen i København, havde kort forinden afsonet en fængselsstraf, hvor han havde delt celle med en IS-sympatisør og tilsyneladende var blevet stærkt radikaliseret på kort tid.

Hverken Anklagemyndigheden eller justitsminister Søren Pape Poulsen ikke ønsket at lade sig interviewe til denne artikel.

Det har ikke været muligt at få et interview med retsordførerne fra de tre regeringspartier V, K og LA.

Vi hænger på ham

I slutningen af juni blev en ung mand med somaliske rødder idømt tre års fængsel for at have forsøgt at tilslutte sig terrorgruppen Al-Shabaab i Somalia. Også han blev alene dømt for at have villet »fremme« en terrororganisation, da hans forehavende angiveligt slog fejl, fordi han blev taget til fange og tortureret. Domfældelsen blev sidste punktum i første kapitel af retsopgøret mod de danske fremmedkrigere.

Nu venter kapitlet om, hvad der skal ske med de danske fremmedkrigere, der ønsker at vende hjem, men sidder fast i Syrien og Tyrkiet, enten fordi de er fængslet, eller fordi de danske myndigheder ikke vil tage imod dem.

For et par uger siden afgjorde Retten i Glostrup, at politiet kan bruge den såkaldte paslov til at nægte en dansk mand, der er formodet syrienkriger, et nyt pas, så han kan vende hjem fra Tyrkiet, hvor han er på fri fod. Loven blev vedtaget for at forhindre potentielle fremmedkrigere i at rejse ud af Danmark, men nu bliver den altså brugt til at forhindre dem i at rejse hjem igen. Hans advokat har kæret afgørelsen til landsretten.

En anden dansk statsborger – Ahmad el-Haj, der er sigtet for at have medvirket i en propagandavideo, hvor han skød til måls efter billeder af blandt andre Naser Khader og Anders Fogh Rasmussen – sidder lige nu fast i et tyrkisk fængsel. Radio24syv har de seneste uger rapporteret om ham og flere andre syrienkrigere, der forgæves forsøger at komme hjem.

Hans søster har fortalt til radiokanalen, at han er hårdt såret efter et bombeangreb og ønsker at komme hjem til retsforfølgelse i Danmark.

Hvis Tyrkiet løslader el-Haj, er Danmark formelt set forpligtet til at forsøge at få ham udleveret, da han er statsborger og sigtet i en straffesag. Men politisk er der ikke den store opbakning til at hjælpe ham med at komme hjem. Den konservative retsordfører, Naser Khader, mener, at han reelt har frasagt sig sit danske statsborgerskab ved at tilslutte sig IS.

Tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) har til Radio24syv sagt: »Ham skylder vi intet. Og derfor synes vi ikke, at vi skal gøre noget aktivt for at få ham og andre som ham hjem.«

Hvis han kommer hjem, vil det ikke være muligt at fratage ham hans statsborgerskab. Han er nemlig statsløs palæstinenser og har intet andet statsborgerskab end dansk.

Som Venstres retsordfører Jan E. Jørgensen har sagt til DR: »Vi hænger på ham.«

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har da også erkendt, at Danmark kan blive nødt til at tage imod ham.

Cirklen sluttet

Den danske syrienkriger Jacob el-Ali befinder sig ifølge Radio24syv stadig i Syrien. Han blev i 2014 fængslet in absentia, da han havde offentliggjort billeder af sig selv på Facebook, hvor han poserede med våben, afhuggede hoveder og blodige lig i den syriske by Raqqa.

Han har forklaret til radiostationen, at han hverken kan få lov at rejse til Danmark eller Tyrkiet for at blive retsforfulgt, selv om han har en international arrestordre hængende over hovedet.

»Det, de rent faktisk siger til os, er, at vi bare skal blive hernede og dø,« har han sagt til Radio24syv.

Anklagemyndigheden har fra 2015 til juni 2018 sigtet og fængslet ni fremmedkrigere in absentia, altså uden deres tilstedeværelse.

Jacob el-Ali var en af de første danskere, der rejste til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

Det var ham, der gennem chats på nettet overtalte pizzabageren fra Ishøj – Enes Ciftci – til at begive sig ud på sin tredje rejse til Syrien. En rejse, som altså aldrig blev til noget, men endte med, at dansktyrkeren blev dømt som den første danske fremmedkriger og fik frataget sit statsborgerskab.

På sin vis vil cirklen altså være sluttet, hvis det lykkes Jacob el-Ali at komme hjem til retsforfølgelse i Danmark.

Jørn Vestergaard mener, at det ville være »klædeligt«, hvis Danmark som civiliseret samfund sørgede for at stille danske statsborgere til regnskab ved en dansk domstol fremfor at lade dem sejle deres egen sø. Til argumentet om, at de reelt har frasagt sig deres statsborgerskab, siger han:

»Det, synes jeg, burde være op til en domstol at afgøre.«