Læsetid: 12 min.

Mens IS smuldrer i Syrien, har Danmark indledt et historisk retsopgør om sine egne fremmedkrigere

For tiden finder et historisk retsopgør sted. Stribevis af hjemvendte fremmedkrigere får lange fængselsstraffe ved domstolene. Imens kæmper andre forgæves for at vende hjem til et Danmark, som ikke vil have dem. Det store spørgsmål er, hvordan vi skal dømme borgere, som har meldt sig ud af samfundet for at opbygge et brutalt utopia. Indtil videre har svaret været: hårdt
Her er det foto fra retten på Frederiksberg, hvor fire formodede Syrienkrigere blev fremstillet i grundlovsforhør i 2016.

Her er det foto fra retten på Frederiksberg, hvor fire formodede Syrienkrigere blev fremstillet i grundlovsforhør i 2016.

Rasmus Flindt Pedersen

11. juli 2018

Den 18. marts 2015 indfandt en tætbygget ung mand med høje tindinger sig i Kastrup Lufthavn.

Med sig havde han en billet til Istanbul og løftet om en tazkiyah – en anbefaling – som ville sikre ham adgang til områder kontrolleret af Islamisk Stat i Syrien. Kort forinden havde han optaget kviklån for 20.000 kroner, som han havde lovet at medbringe.

I dagene inden afrejsen havde han chattet med en velkendt dansk syrienkriger om, hvem han skulle kontakte for at få hjælp til at snige sig over grænsen fra Tyrkiet til Syrien.

Rejsen var ikke ukendt for ham. Allerede i 2013 havde han rejst til Syrien ad to omgange for at slutte sig til sine brødre under de sorte faner. Snart ville Enes Ciftci igen være blandt dem i det selvudråbte kalifat, som trods borgerkrig, bombardementer og bestialske voldsudgydelser føltes mere som hjem end det Danmark, han var født og opvokset i.

Under et af sine besøg i Syrien havde han ladet sig affotografere foran et IS-flag med AK47-rifler og teksten »Ingen ære uden Jihad«. At ofre sit liv for Allah og profeten Muhammed var det højeste, man kunne opnå.

Men sådan skulle det ikke gå for Enes Ciftci. Inden flyet mod Istanbul nåede at lette, blev han pågrebet og anholdt af politiet i Kastrup Lufthavn, sigtet for at have støttet en terrororganisation.

Retssagen mod ham har sat nye standarder. Den var begyndelsen på et historisk retsopgør om såkaldte fremmedkrigere. Unge mennesker, der har vendt Danmark ryggen til fordel for terrorgrupper i udlandet og siden er vendt hjem til retsforfølgelse.

»Lige i overkanten«

Siden 2015 er 13 blevet dømt for at have tilsluttet sig, eller forsøgt at tilslutte sig, grupper som Islamisk Stat i Syrien og Al-Shabaab i Somalia.

Dommene er hårde, typisk tre til fem års fængsel, og flere af de dømte har mistet deres statsborgerskab.

En enkelt kvinde er endda blevet idømt tre års fængsel alene for at have planlagt en rejse til Syrien, da hun var 17 år gammel. Hun nåede aldrig ud af landet, fordi hendes forældre inddrog hendes pas.

Det store spørgsmål er, hvordan et civiliseret samfund skal reagere i den nuværende situation. Om det er nødvendigt med de strenge straffe, eller om det danske samfund i stedet burde forsøge at genintegrere de hjemvendte krigere med blødere midler.

Og hvad skal der i øvrigt ske med alle dem, der sidder fast i Syrien og Tyrkiet, og ikke kan komme hjem?

Islamisk Stat er under afvikling i Syrien, og kun ganske få forsøger stadig at rejse dertil. Derfor er der ifølge professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard ikke længere samme behov for at afskrække andre fra at rejse afsted.

Domme mod fremmedkrigere i Danmark

November 2017

  • Enes Ciftci
    Dansk-tyrkisk mand, dømt ved Højesteret, 14. november, 2017, blandt andet for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat i Syrien i forbindelse med to rejser i 2013, for at have modtaget våbentræning og for at have ladet sig hverve igen i 2015, hvor han blev anholdt i Kastrup Lufthavn.
    Dom: Seks års fængsel og frakendelse af statsborgerskab.

December 2017

  • Anis Laraba
    Dansk-algerisk mand, dømt ved Retten i Glostrup, 13. december 2017, blandt andet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien i sommeren 2013 og opholdt sig der i ni måneder, hvor han ifølge retten modtog våbentræning og deltog i kamphandlinger.
    Dom: Fem års fængsel og frakendelse af statsborgerskab. Sagen er anket til landsretten.
    ​​​​​​​
  • Alexander Bak
    Dansk-irakisk mand, dømt ved Retten på Frederiksberg, 19. december 2017, for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat i sommeren 2013, for at have forsøgt at modtage våbentræning og for at have været i besiddelse af en strømpistol på sin bopæl. 
    Dom: Tre et halvt års fængsel – undgik at miste statsborgerskab.
     
  • Ali Malik
    Dansk mand, dømt ved Retten på Frederiksberg, 19. december 2017, for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat i sommeren 2013, for at have forsøgt at modtage våbentræning og for at have været i besiddelse af en revolver med ammunition, peberspray og en halskniv på sin bopæl. 
    Dom: Fem års fængsel.

»Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det nuværende strafniveau på omkring fire år – som er meget strenge straffe – er lige i overkanten, når man ser på, hvad der er behov for lige nu,« siger han.

Forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist er enig. Han mener, at anklagemyndigheden og domstolene har lagt en »meget hård linje«.

Forklaringen på det høje strafniveau skal findes i de stramninger af terrorlovgivningen, som politikerne har vedtaget gennem de seneste to årtier.

Stramninger

Indtil for få år siden havde Danmark ikke nogen decideret terrorlovgivning.

Men med terrorangrebene i USA i 2001 og de spektakulære bombeangreb i Madrid og London fik hele verden pludselig travlt med at bekæmpe terror. Det gjaldt også Danmark, hvor VK-regeringen i 2002 føjede en helt ny paragraf til straffeloven: paragraf 114, bedre kendt som ’terrorparagraffen’.

Paragraffen har betydet, at man nu kan få livstidsfængsel for forbrydelser som drab, grov vold og brandstiftelse, hvis forbrydelserne vel at mærke bliver udført for at »skræmme en befolkning i alvorlig grad« eller påvirke et land eller en organisation.

Den – og en række løbendes stramninger – har også gjort det ulovligt at tilslutte sig terrororganisationer, støtte dem økonomisk eller bare at »fremme« dem.

Terrorparagraffen er blevet brugt i flere terrorsager som Glostrup-sagen, Vollsmose-sagen, Glasvej-sagen, drabsforsøget på karikaturtegneren Kurt Westergaard og sagen om den etbenede bombemand Lors Doukaiev.

En paragraf om »fremme« af terrorisme er blevet brugt mod Sam Mansour - også kendt som boghandleren fra Brønshøj. Han er dømt ad to omgange for propaganda til fordel for terrorisme og blev som den første herhjemme frataget sit statsborgerskab.

Februar 2018

  • Vedat Sariboga
    Tyrkisk mand, født og opvokset i Danmark, dømt ved Retten i Glostrup, 9. februar 2018, for at have ladet sig hverve af Islamisk Stat ad to omgange under rejser i 2013 og 2014 og for at have modtaget træning i våbenbrug.
    Dom: Fem års fængsel og udvisning for bestandig. Sagen er anket til landsretten.

Marts 2018

  • Hafed Matoussi
    Tunesisk mand, født og opvokset i Danmark, dømt ved Vestre Landsret, 16. marts 2018, for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat i Syrien i september 2013 og modtaget våbentræning.
    Dom: Tre års fængsel og udvisning for bestandig.
     
  • Joel Nur
    Finsk mand, der i 2016 flyttede til Danmark, dømt ved Retten i Esbjerg, 23. marts 2018, for at have tilsluttet sig Islamisk Stat og været med til at opretholde deres position mellem 2013 og 2015. 
    Dom: Fire års fængsel og udvisning for bestandig.

Senest, i forlængelse af borgerkrigen i Syrien og oprettelsen af Islamisk Stat, har skiftende regeringer indført nye stramninger, som har haft til formål at forhindre folk i at rejse ud som fremmedkrigere:

Pasloven, der blev vedtaget af SR-regeringen, har gjort det muligt for politiet at inddrage folks pas, hvis der er risiko for, at de rejser til udlandet for at deltage i væbnede konflikter. Og V-regeringen fik i 2016 vedtaget et indrejseforbud i bestemte zoner i udlandet, der er domineret af terrorgrupper, ligesom den indførte en lov om landsforræderi.

Men én ting er lovgivningen. Noget andet er at tage den i brug. Problemet ved at retsforfølge mange af fremmedkrigerne har været, at det er svært at dokumentere, hvad de har lavet i en ørken langt fra myndighedernes søgelys.

Derfor kom det som kaldet fra himlen, da en stak dokumenter fra Islamisk Stat pludselig fandt vej til de vestlige efterretningstjenester i begyndelsen af 2016. Dokumenterne så ud til at være indmeldelsesblanketter med oplysninger om tusindvis af frivillige jihadister, hvor der stod, hvad de hed, hvor de kom fra, og hvilken opgave de havde meldt sig til at udføre.

Fra da af begyndte retssagerne at rulle.

»Lige til stregen«

Den første, der blev fældet af IS-papirerne, var dansktyrkeren Enes Cifti. I medierne blev han kendt som pizzabageren fra Ishøj. Han var født og opvokset i Danmark, født af tyrkiske gæstearbejdere og havde aldrig fundet sine ben i det danske samfund.

Hele vejen til Højesteret fastholdt han, at han ikke havde deltaget i kamphandlinger i Syrien, men kun arbejdet i et bageri. Men i IS-papirerne stod han opført som ’jihadist’, og politiet fandt billeder af ham omgivet af våben.

Han blev kendt skyldig i at have ladet sig hverve af Islamisk Stat og i at have forsøgt at finansiere terrorgruppen.

Den endelige dom lød på seks års fængsel, og sidste november slog Højesteret fast, at man for første gang i danmarkshistorien skulle tage statsborgerskabet fra en person, der er født og opvokset her. Han kan derfor se frem til at blive udvist til Tyrkiet, når han har afsonet sin fængselsstraf.

En hård dom. Men, som anklager Anders Riisager sagde i forbindelse med retssagen:

»Om man kan lide det eller ej: Lovgiver har bestemt, at man skal gå lige til stregen.«

Siden da har flere af de dømte fremmedkrigere fået frataget deres statsborgerskab.

April 2018

  • Adam Johansen
    Dansk-tunesisk mand, dømt ved Østre Landsret, 24. april 2018, for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat i september 2013 og for at have modtaget våbentræning.
    Dom: Fire års fængsel – undgik at miste statsborgerskab. Spørgsmålet om statsborgerskab er anket til Højesteret.

Juni 2018

  • Firkløveret på bryllupsrejsen
    Fire unge mennesker, dømt ved Retten i Glostrup, 26. juni 2018, for i marts 2017 at have forsøgt at rejse til Syrien og tilslutte sig Islamisk Stat under dække af at være på bryllupsrejse i Tyrkiet.
    Domme: Dansk-marokkaneren Mohammed Fateh og dansk-algerieren Yahya Nouioua: Tre års fængsel og frakendelse af statsborgerskab. Afghaneren Marwa Resthtin, født og opvokset i Danmark: Tre års fængsel og udvisning for bestandig. Al-Amira Hiba Al Mansi: Tre års fængsel. Alle dommene er anket.
     
  • Ahmed Halane
    Dansk mand, dømt ved Retten i Aarhus, 29. juni 2018, for at have rejst til Somalia i september 2013 med hensigt om at støtte terrororganisationen Al Shabaab.
    Dom: Tre års fængsel.

Så sent som i sidste måned blev fire unge mennesker dømt for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat i Syrien. Ingen af dem nåede nogensinde ind i Syrien – alligevel blev de alle idømt tre års fængsel, to af dem fik frataget deres danske statsborgerskab, mens en tredje blev udvist.

»Det er en ekstremt streng sanktion,« siger professor Jørn Vestergaard.

Det var VK-regeringen, der i 2004 gjorde det muligt for domstolene at tage statsborgerskabet fra personer med dobbelt statsborgerskab, hvis de bliver dømt for terrorisme.

Som nogle af dommene mod fremmedkrigerne har vist, betyder det i praksis, at man kan miste sit statsborgerskab alene for at have forsøgt at tilslutte sig en terrororganisation.

Bjørn Elmquist mener, at det indskrænker retssikkerheden for mennesker, der bevæger sig i en gråzone og måske flirter med radikale tanker, men som ikke nødvendigvis har til hensigt at skade andre.

»Retssikkerheden skal ikke kun gælde for mønsterborgere som dig og mig,« siger han.

Bjørn Elmquist repræsenterer selv den dømte fremmedkriger Vedat Sariboga, der er blevet dømt til udvisning. Hans sag er blevet anket til landsretten.

Fængsel til alle

De, der har fået lov at beholde deres statsborgerskab, er også der er blevet idømt strenge fængselsstraffe. Under retssagerne er der ikke blevet gjort meget for at undersøge, om de stadig er radikaliserede, eller om de kunne have gavn af alternativer til fængselsstraf, for eksempel rådgivning.

Nogle af de dømte er muligvis vendt hjem fra slagmarken i skuffelse over, at kalifatet ikke var, som de havde drømt om. Ved at straffe dem risikerer man at forstærke deres modvilje mod det danske samfund på et tidspunkt, hvor de ellers kunne være modtagelige for afradikalisering. Det mener Jørn Vestergaard.

»Der er jo ikke rigtig nogen, der tror på, at et fængselsophold er den bedste måde at få afradikaliseret folk på,« siger han.

Omar El-Hussein, som begik terrorangrebene mod Krudttønden og synagogen i København, havde kort forinden afsonet en fængselsstraf, hvor han havde delt celle med en IS-sympatisør og tilsyneladende var blevet stærkt radikaliseret på kort tid.

Hverken Anklagemyndigheden eller justitsminister Søren Pape Poulsen ikke ønsket at lade sig interviewe til denne artikel.

Det har ikke været muligt at få et interview med retsordførerne fra de tre regeringspartier V, K og LA.

Vi hænger på ham

I slutningen af juni blev en ung mand med somaliske rødder idømt tre års fængsel for at have forsøgt at tilslutte sig terrorgruppen Al-Shabaab i Somalia. Også han blev alene dømt for at have villet »fremme« en terrororganisation, da hans forehavende angiveligt slog fejl, fordi han blev taget til fange og tortureret. Domfældelsen blev sidste punktum i første kapitel af retsopgøret mod de danske fremmedkrigere.

Nu venter kapitlet om, hvad der skal ske med de danske fremmedkrigere, der ønsker at vende hjem, men sidder fast i Syrien og Tyrkiet, enten fordi de er fængslet, eller fordi de danske myndigheder ikke vil tage imod dem.

For et par uger siden afgjorde Retten i Glostrup, at politiet kan bruge den såkaldte paslov til at nægte en dansk mand, der er formodet syrienkriger, et nyt pas, så han kan vende hjem fra Tyrkiet, hvor han er på fri fod. Loven blev vedtaget for at forhindre potentielle fremmedkrigere i at rejse ud af Danmark, men nu bliver den altså brugt til at forhindre dem i at rejse hjem igen. Hans advokat har kæret afgørelsen til landsretten.

En anden dansk statsborger – Ahmad el-Haj, der er sigtet for at have medvirket i en propagandavideo, hvor han skød til måls efter billeder af blandt andre Naser Khader og Anders Fogh Rasmussen – sidder lige nu fast i et tyrkisk fængsel. Radio24syv har de seneste uger rapporteret om ham og flere andre syrienkrigere, der forgæves forsøger at komme hjem.

Hans søster har fortalt til radiokanalen, at han er hårdt såret efter et bombeangreb og ønsker at komme hjem til retsforfølgelse i Danmark.

Hvis Tyrkiet løslader el-Haj, er Danmark formelt set forpligtet til at forsøge at få ham udleveret, da han er statsborger og sigtet i en straffesag. Men politisk er der ikke den store opbakning til at hjælpe ham med at komme hjem. Den konservative retsordfører, Naser Khader, mener, at han reelt har frasagt sig sit danske statsborgerskab ved at tilslutte sig IS.

Tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) har til Radio24syv sagt: »Ham skylder vi intet. Og derfor synes vi ikke, at vi skal gøre noget aktivt for at få ham og andre som ham hjem.«

Hvis han kommer hjem, vil det ikke være muligt at fratage ham hans statsborgerskab. Han er nemlig statsløs palæstinenser og har intet andet statsborgerskab end dansk.

Som Venstres retsordfører Jan E. Jørgensen har sagt til DR: »Vi hænger på ham.«

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har da også erkendt, at Danmark kan blive nødt til at tage imod ham.

Cirklen sluttet

Den danske syrienkriger Jacob el-Ali befinder sig ifølge Radio24syv stadig i Syrien. Han blev i 2014 fængslet in absentia, da han havde offentliggjort billeder af sig selv på Facebook, hvor han poserede med våben, afhuggede hoveder og blodige lig i den syriske by Raqqa.

Han har forklaret til radiostationen, at han hverken kan få lov at rejse til Danmark eller Tyrkiet for at blive retsforfulgt, selv om han har en international arrestordre hængende over hovedet.

»Det, de rent faktisk siger til os, er, at vi bare skal blive hernede og dø,« har han sagt til Radio24syv.

Anklagemyndigheden har fra 2015 til juni 2018 sigtet og fængslet ni fremmedkrigere in absentia, altså uden deres tilstedeværelse.

Jacob el-Ali var en af de første danskere, der rejste til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

Det var ham, der gennem chats på nettet overtalte pizzabageren fra Ishøj – Enes Ciftci – til at begive sig ud på sin tredje rejse til Syrien. En rejse, som altså aldrig blev til noget, men endte med, at dansktyrkeren blev dømt som den første danske fremmedkriger og fik frataget sit statsborgerskab.

På sin vis vil cirklen altså være sluttet, hvis det lykkes Jacob el-Ali at komme hjem til retsforfølgelse i Danmark.

Jørn Vestergaard mener, at det ville være »klædeligt«, hvis Danmark som civiliseret samfund sørgede for at stille danske statsborgere til regnskab ved en dansk domstol fremfor at lade dem sejle deres egen sø. Til argumentet om, at de reelt har frasagt sig deres statsborgerskab, siger han:

»Det, synes jeg, burde være op til en domstol at afgøre.«

Serie

Krigerne

De vendte Danmark ryggen for at kæmpe for brutale terrorgrupper som Islamisk Stat. Nu bliver de straffet for deres handlinger. Danmark står midt i et historisk retsopgør om de såkaldte fremmedkrigere.

Information skriver i denne serie om de hjemvendte krigere, de, der aldrig kom afsted, og de, der måske aldrig kommer hjem igen.

Seneste artikler

  • Fire efternølere på bryllupsrejse til Islamisk Stat

    16. juli 2018
    Længe efter Islamisk Stat var blevet slået tilbage på slagmarken, forsøgte fire unge mennesker i 2017 tilsyneladende at rejse til Syrien for at slutte sig til kalifatet. Religiøs fanatisme lå til familien for flere af de unge. Sagen viser, at radikal islamisme stadig har en tiltrækningskraft, selv om IS er presset
  • Færingen, der ville svinge profetens sværd

    13. juli 2018
    Adam Johansen rejste som 22-årig til Syrien og meldte sig som fodsoldat under Islamisk Stats faner. Hans historie er historien om utilpassede unge mænd, der voksede op på kanten af samfundet og endte med at søge det radikale.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Ville være rart om man så også lige fik kigget på ansvaret for Irak krigen startet på falsk grundlag!

Karen Grue, Tue Romanow, Flemming Berger, Marie E. Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Jan Weber Fritsbøger, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Jan Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Vi nedlægger Irak- og Afghanistankommision og løber fra vores eget ansvar, mens vi indleder historiske retsopgør mod de andre ansvarlige. Klassisk nyimperialisme med USA som forbillede. Det vi gør er inderligt godt - og de andre er "Bad Guys".

Stop det! og få gang i den kommision igen.....

Karen Grue, Tue Romanow, Bettina Jensen, Torben Jensen, Ib Christensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Jan Weber Fritsbøger, Ivan Breinholt Leth og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Jeg vil som udgangspunkt hævde at en person der nyder at posere på youtube med et afhugget hoved og blandt blodige lig, i Europæisk kontekst har en psykiatrisk diagnose. Set ud fra et medicinsk synspunkt vil den form for karakterafvigelse (psykopati) som ovenfor beskrevet have en dårlig terapeutisk prognose.
Jeg er vel vidende om at kultur spiller ind i et menneskes personlighed. For nu ikke at blive beskyldt for islam bashing skal jeg istedet nævne afrikanske lande hvor det at høre stemmer fra ånder er en naturlig del af kulturen, hvilket næppe gælder i Danmark hvor det vil blive betragtet som en mulig psykose. I mellemøsten er diktatur, krig, religiøs fanatisme en del af kulturen hos visse dele af befolkningen, og er vel derfor Europa oplever et flygtninge pres. (Jeg taler her ikke om migranter)
Jeg forstår ikke Jørgen Vestergaard bemærkning om: “Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det nuværende strafniveau på omkring fire år – som er meget strenge straffe – er lige i overkanten, når man ser på, hvad der er behov for lige nu”. Domstolene fastsætter forhåbentligt ikke strafudmåling efter hvad der pt er behov for !!!!

Europæerne er generet set ikke racistiske, vi har gennem årtier taget imod flygtninge fra Asien mellem og Sydamerika med åbne arme, men Europæerne bliver skræmte når de oplever at deres kultur kommer under pres.
Dette islamiske barbari skræmmer, den manglende tolerance for anderledes tænkende, fanatismen og volden er medvirkende til befolkningen glemmer det ansvar vi som europæere har for at beskytte flygtninge. Vi bliver skræmte af den kulturelle forskel når den udarter.

Dilemmaet er:
den kolde jura enhver har ret til en fair rettergang, stillet over for
angsten for at miste grundlæggende kulturel identitet, i Europæsik kontekst: demokrati, religiøs frihed, kvnder og mænds ligestilling og rettigheder.
Døm selv:)))

claus dahl, christian christensen, Carsten Hansen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Danske statsborgere skal behandles ens. Derefter kommer udsøgt særbehandling; vil borgeren Danmark og fået dansk statsborgerskab, skal der ikke særbehandles. Omvendt vil borgeren "omstyrte" vort system, så er det "ud af klappen", om det så er kalifat- eller bandekrigere.
Skal danskere straffes for at kæmpe på kurdisk/allieret side? Nej, for så bør danske soldater og politikere også straffes; det hedder på Nurnberg-sprog; "to wage war".
Ved våbentræning, i udlandet, ex. Syrien eller Israel, bør det være strafbart med inddragelse af pas og statsborgerskab.
Selv små overtrædelser, ex ved 40 dages fængsel, skal ikke danske statsborgere og borgere med dobbelt statsborgerskab, udvises. Og det, uanset at det er mod justitsministerens kæreste eller mod andre borgere. KISS = Keep It Simple, Stupid!

Claus Bødtcher-Hansen

11/jul/2018

Jeg synes, at vi (Danmark) bør (skal)
forske i, hvorledes vi forebygger, at
et ungt menneske vælger at rejse ned
for at lide og dø for et sådant formål.

Venlig hilsen
Claus

Karen Grue, Bettina Jensen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Hans Larsen, Flemming Berger, Marie E. Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Rent ud fra principper, mener jeg at det er rigtigt at de skal straffes der hvor de udføre deres ugerning, det drejer sig om morderne fra Dash, kriminelle danskere rundt om i verden, og vores eller for den sags skyld alieredes soldater, når de træder forkert ude hvor de er sendt ud. Lad dem også afsone deres straf derude, hvorfor hente dem hjem, og i visse tilfælde nedgradere deres straf.
Ja det er noget møj at sidde i Thailand for narko, I Cambodia eller Vietnam for pædofili, Iraq eller Syrien for terror, men det er et aktivt valg de har truffet.

Jeg mener dog også, at der bør bruges penge på at finde ud af, om det er nogle enkelte "utilpassede", eller om det er en eksklution der få individer til at trække sig ud af det danske samfund, for at kæmpe for et kalifat, der så ekstremt hviler på værdier, som de ikke har fået ind med opvæksten i DK. Hvad får unge til at miste troen på et samfund bygget op som vores, for at vælge et samfund som Dash lovede. Det er vel værd at vide, for at kunne forebygge eller genkende udvilkingen hos de unge meget tidliger, så man kan gribe ind, før de er tabt. De er trods alt mennesker i vores samfund, børn af mennesker i vores samfund, vi bør have en interesse for dem.

Kjeld Jensen, Mogens Holme, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Marie E. Rasmussen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Hvem er værst - Isis eller Sadat styret, som sloges mod hinanden.
Først var vi med andre mod Syrien. Så opstod en modstandsbevægelse IS.
Var vi neutrale, skulle alle retsforfølges uanset hvilken forbryderisk side, de kæmpede for.
Eller ikke retsforfølges.
Hvem er vores ven og hvem er fjende i mellemøsten.

Eva Schwanenflügel

På et mere filosofisk plan; har mennesket brug for fjender for at opretholde spændingen over et liv?
Meget kunne tyde på det.
Ellers ville vi alle leve lykkeligt til vore dages ende..
Det er bare ikke særligt interessant.
Kunst og kultur er som oftest skabt i brydningstid, og x-faktoren over det mest populære vi vender tilbage til igen og igen er konflikter.
Mennesket er et modsætningsfyldt væsen, og det der driver det ud over grænsen er nysgerrighed og viljen til at eksperimentere med andre end det selv.
Hvad sker der mon hvis..

Niels P Sønderskov

"Dommene er hårde, typisk tre til fem års fængsel, og flere af de dømte har mistet deres statsborgerskab."

Nej, det er ikke hårdt overfor folk, der afliver tilfældige ofre ved halshugning eller dyrker en bevægelse, der gør det, systematisk voldtager kvinder, der holdes som slaver. De fortjente at blive dømt efter samme regler på gerningsstedet.

Kjeld Jensen, Kim Houmøller, Vivi Rindom, Kurt Sørensen, Mogens Holme, Bjarne Frederiksen, ulrik mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sønderskov - Du har allerede dømt manden skyldig i konkrete handlinger. Hans evt. forbrydelser er hans personlige. Dansk ret - afvendt dommen !

Viggo Okholm

En meget svær diskussion, for hvor ligger grænsen omkring det personlige ansvar for såkaldte onde handlinger uanset hvad det enkelte menneske har med i bagagen? Igen: karma, samfund, kultur, tro, opdragelse? Straf i sig selv er jo bare en form for hævn fra et samfunds side og i sig selv nytteløs medmindre den straffede erkender sine fejltagelser helt ind i sit inderste. Her er tale om forsøg på at deltage i en krig, som er i terrorens ånd, men hvad med de soldater som frivilligt mod betaling deltager i den danske hær, med mulighed for at skulle dræbe mennesker, som i princippet aldrig har været en trussel mod det danske samfund? Det er og bliver det etiske dilemma til hver en tid.

christian christensen

Lad os afsætte en stor pose penge til et forskningsprojekt, som kan afklare, hvorfor alle her i landet ikke deler vore pragtfulde danske værdier, men i stedet rejser ud for at kæmpe den religiøse fundamentalismes sag. Grunden er sikkert noget med offentlige nedskæringer, mangel på støttepædagoger, manglende modersmålsundervisning, burka - og tørklædeforbud mv. Under alle omstændigheder har vi selv været ude om det.

Ib Christensen

@christian christensen

Kunne også være fordi røvhullerne iblandt os har holdningen, "intet er forkert bare det ikke opdages"
Vi ved udlændinge har haft fingre dybt i vores fælleskasse p.g.a skat blev saboteret af "vores egne" indefra. Men hvem iblandt os der også har haft travlt med, at tage selv er aldrig blevet tjekket!
Eller hvad pengene er gået til.
Vi ved at Irak krigen blev startet på falsk grundlag, uden vi har taget ansvar for det.

Kan du ikke kende forskel på viden og fordomme er du selv en af de fanatisk troende du beskylder andre for at være. Citat christian christensen: "kæmpe den religiøse fundamentalismes sag." Det er noget du har fra?

I de mellemøstlige lande har de "afradikaliserings" programmer, hvor de unge mennesker, som har rodet sig ind i noget fanatisk, bliver vejledt af fornuftige og vidende imamer, som lærer dem, hvor de er blevet vildledt. Ville det ikke være en god idé her i landet, fremfor at de får strenge straffe, med vrede og bitterhed til følge--- og dermed risiko for, at de fortsætter deres gerninger. Det samme gælder dem, der hænger i udlandet. Hvad er deres alternativ til at tilslutte sig endnu en krigerisk organisation eller kriminalitet? Hvis restvæsnets opgave er at nedbringe kriminalitet og skadelig virksomhed, så bliver man jo nødt til også at hjælpe disse mennesker til at komme på ret spor igen. Det er de færreste, der bliver klogere af straf.

Lars Jensen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar