Læsetid: 4 min.

Mor til afdød stofbruger går til Ombudsmanden – igen

Københavns Kommune og Ankestyrelsen har afslået at give aktindsigt i den afdøde stofbruger Pernilles socialsag til hendes mor. Nu vil moren have Ombudsmanden til at se på sagen, og ifølge offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har hun en god sag
21. juli 2018

Du meddeles afslag på aktindsigt ….

Sådan skrev Borgercenter Voksne under Københavns Kommune i marts i en såkaldt genvurdering til Marianne BB, hvis datter Pernille døde som stofbruger i oktober 2016. Marianne BB havde, som tidligere omtalt i Information, ønsket at se, om kommunen havde givet hendes datter de tilbud om afvænning, som den var forpligtet til, og som Pernille havde ønsket.

I genvurderingen beklager kommunen »dybt«, at der i den hidtidige behandling af Marianne BB’s aktindsigt er sket sagsbehandlingsfejl. Det skyldes »fejlagtig juridisk rådgivning til sagsbehandlerne,« noterer kommunen, der i en tidligere omgang har udleveret materiale til Marianne BB, som den egentlig ikke var forpligtet til.

Det er netop det fejlagtigt udleverede materiale, som har gjort Marianne BB interesseret i at se resten af socialsagen om sin datter. Men det afslog kommunen, hvorefter Marianne BB klagede til Folketingets Ombudsmand.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis man skulle være afskåret fra at komme til at undersøge, om kommunen har svigtet ens nærmeste, blot fordi døden er indtrådt. Så kan ingen jo føre kontrol med kommunerne, når det værst tænkelige er sket,« skrev Marianne BB i december til Ombudsmanden, der i første omgang bad kommunen om endnu en gang at se på sagen.

Det er det, som nu er sket med genvurderingen. Og igen siger kommunen nej. Kommunen begrunder afslaget med for det første at afvise, at Marianne BB er part i sagen, således som det kræves, hvis der skal gives indsigt efter forvaltningsloven.

De sager, hvor der er truffet afgørelser om Pernille, har »ikke haft direkte virkning for dig som pårørende«, og derfor har hun som mor heller ikke haft en »væsentlig interesse« i sagen og dens udfald, skriver kommunen. I og med at Marianne BB heller ikke har været »konkret berørt« af afgørelserne, har hun ikke haft nogen individuel interesse i sagen.

Endelig har hun heller ikke haft en »retlig interesse«, og en »moralsk eller følelsesmæssig interesse« er ikke i sig selv tilstrækkeligt »til at udløse partsstatus«.

Heller ikke offentlighedsloven kan Marianne BB bruge til at få indsigt i sin afdøde datters socialsag ifølge Københavns Kommunes genvurdering.

Retten til aktindsigt omfatter nemlig ikke oplysninger om enkeltpersoners private oplysninger, herunder oplysninger om »væsentlige sociale problemer samt misbrug af nydelsesmidler og lignende«, som det formuleres i Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven.

Kommunen henviser desuden til en principafgørelse fra 2010, hvor Ankestyrelsen afviste, at en ægtefælle var part i sin afdøde hustrus sag, selv om han havde fået en fuldmagt fra hende, før hun døde.

Endelig henviser kommunen til sundhedsloven, der giver »nærmeste pårørende« ret til oplysninger om »sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde«. Men ifølge kommunens afslag skal oplysninger om sygdomsforløbet alene forstås som sygdomsforløbet »umiddelbart op til dødens indtræden«.

I april blev afslaget fra kommunen stadfæstet af Ankestyrelsen, der heller ikke fandt, at Marianne BB havde ret til aktindsigt i datterens socialsag, uanset om det var efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven.

Oplagt sag for ombudsmand

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, er hverken enig med kommunen eller Ankestyrelsen.

»Sagen er principiel og handler om et spørgsmål, der kan blive vigtigt for enhver,« siger Oluf Jørgensen og tilføjer:

»Reglerne om aktindsigt har til formål at sikre borgerne mulighed for kontrol, og det er paradoksalt, hvis nærmeste pårørende skulle være uden mulighed for indsigt, når borgeren er død. Det er meget vigtigt at få genoprettet en retstilstand, der giver nærmeste pårørende mulighed for at varetage interesser, når hovedpersonen selv er ude af stand til at gøre det.«

Han kalder Ankestyrelsens principafgørelse fra 2010 for »besynderlig«.

»Styrelsen afviste, at ægtefællen til en afdød kunne få aktindsigt i en klagesag. Ankestyrelsen mente endog, at en fuldmagt faldt væk ved dødsfald. Københavns Kommune henviser ligesom en række andre myndigheder til denne afgørelse. Men før Ankestyrelsens afgørelse i 2010 byggede praksis på en afgørelse fra Justitsministeriet fra 1973, der gav nærmeste pårørende ret til aktindsigt i en klagesag om behandlingen af en afdød.«

»Det er på høje tid,« tilføjer Oluf Jørgensen, »at Folketingets Ombudsmand tager stilling til, om Ankestyrelsens praksisændring er holdbar.«

Han kritiserer også, at Københavns Kommune afviser ret til aktindsigt efter sundhedsloven, »selv om denne lov faktisk har en udtrykkelig regel om ret til indsigt for nærmeste pårørende til oplysninger om en afdøds sygdomsforløb«.

»Denne ret kan kun tilsidesættes, hvis der er særlige grunde til at antage, at indsigt strider mod afdødes ønsker,« siger Oluf Jørgensen og fortsætter:

»Sundhedsloven omfatter også sundhedsfaglig behandling i kommuner. I 1998 blev der udsendt en vejledning om aktindsigt i helbredsoplysninger med grundig information om retten til aktindsigt for nærmeste pårørende til afdøde. Ifølge den statslige retsinformation.dk er denne vejledning fortsat gældende.«

Endelig henviser Oluf Jørgensen til, at retten til indsigt er styrket med persondataforordningen, der trådte i kraft i slutningen af maj:

»Den omfatter også ret til indsigt i sundhedsdata, og forordningens regler gælder for afdøde personer indtil ti år efter dødsfaldet.«

Nanna Gotfredsen fra organisationen Gadejuristen har hjulpet Pernilles mor med aktindsigten. Marianne BB vil nu for anden gang sende afslagene til Ombudsmanden for at høre hans vurdering.

»Dette spørgsmål må forfølges og afklares. En sådan mørklægningspraksis i en så alvorlig sag er komplet uacceptabel i et retssamfund,« siger Nanna Gotfredsen.

Alle fornavne er korrekte, men af hensyn til de pårørende er efternavnene enten udeladt eller skrevet med initialer. De fulde navne er redaktionen bekendt.

Her ses den nu afdøde Pernille med ryggen til, mens hun taler med gadejuristen Nanna Gotfredsen foran Hovedbanegårdens udgang mod Istedgade i København. Billedet er fra 2005, før Pernille kom i metadonbehandling, og er gengivet med tilladelse fra hendes mor.
Læs også
Her ses den nu afdøde Pernille med ryggen til, mens hun taler med gadejuristen Nanna Gotfredsen foran Hovedbanegårdens udgang mod Istedgade i København. Billedet er fra tiden før, Pernille kom i metadonbehandling, og er gengivet med tilladelse fra hendes mor.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Anne Eriksen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvor er det dog grotesk..
Endnu et eksempel på, at retssikkerheden er blevet yderst prekær i dette land.
Forhåbentlig vil Ombudsmanden omgøre Ankestyrelsens principafgørelse.

Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, Jens Winther, Anne Eriksen, Maria Jensen, Tue Romanow, Steen K Petersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mørklægningsloven i praksis - at formodet intelligente mennesker kan få sig til at aflevere den slags gebrækkelig argumentation er skammeligt og et sørgeligt eksempel på retligt forfald. Forhåbentlig formår borgernes sidste vagthund ombudsmanden at omgøre dette overgreb på retssikkerheden.
Fy føj skam jer.

Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Maria Jensen, Tue Romanow, Jesper Sano Højdal, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Maria Jensen

Enhver småkriminel har krav på en forsvarer og en fair rettergang og har adskillige ankemuligheder. Hvorimod lovlydige mennesker, der af den ene eller den anden grund er kommet i kommunens søgelys, står komplet retsløse, prisgivet den enkelte sagsbehandlers uddannelsesniveau/personlige moral/dagsform. Men hey, der er kunst på væggene...

David Joelsen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Maria Jensen - nu har børn heller ikke retsmuligheder længere..

De 'kriminelle børn', såsom de 10-årige 'voldtægtsforbrydere' (Dansk Folkepartis udlægning), kan efter den nye aftale mellem parterne regeringen + DF, S og SF ikke længere komme under en social indsats.

Børnene har ikke ret til en kommunal bisidder eller en advokat.
Børn ned til 10-års alderen kan nu dømmes til ubestemt ophold på en lukket ungdomsintitution med forhærdede kriminelle op til 17 års alderen ved en 'rettergang' baseret på mistanke, og uden beviser.

Professor jur. emeritus Eva Schmidt konkluderede forleden i Politiken, at hendes retsfølelse var gået i tusind stykker ved denne lovgivning.

Så vi er ret meget i gråzonen her, da vi har underskrevet den internationale Børnekonvention.

Fæ og frænde - eller børn - har ingen rettigheder mere.
Retssikkerheden er det mest udsatte område vi overhovedet ikke kerer os om.
Den er fundamentet under demokratiet. Men den er tilsyneladende ligegyldig for den almindelige dansker..?

Hvorfor skal det handle om hvorvidt et par kriminelle idioter bliver smidt ud af landet eller ej ?

Det vigtigste må vel være, om landets borgere bliver beskyttet mod uretfærdige afgørelser og kafkaske processer?

David Joelsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Jens Winther og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Det er fuldstændig uacceptabelt, at både Kommunen og Ankestyrelsen afslår aktindsigt, i realiteten med den ene "argumentation": Vi afslår aktindsigt, fordi vi kan! Alt andet er klassisk myndigheds-tågesnak.

Danmark er efterhånden blevet en bananrepublik, hvor myndighederne konsekvent generer borgeren og gør alt for at indskrænke borgernes rettigheder. Almindelig rimelighed og anstændighed er der sgu ingen i det offentlige, der bekymrer sig om.

Allan Filtenborg, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Mette Poulsen

Selvfølgelig har de det.
Men i dette tilfælde handler det om at kommunen har misligholdt sin pligt til at hjælpe og assistere en person med psykisk sygdom, hvor de åbenbart ikke har levet op til deres forpligtelse.
Derfor bør nærmeste slægtning naturligvis have adgang til journalerne.
Ellers virker det jo nærmest som om man bevidst forsøger at skjule dårlige sagsgange .
Og hvorfor skulle der være interesse i at holde noget gedulgt?
Fordi man risikerer erstatningskrav.

Brian W. Andersen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

@ Eva
Jeg ser det som et dilemma: hvad vejer tungest - personens ret til privatliv eller de pårørendes krav på indsigt. Der kan snildt stå ting, som er af meget privat karakter og som ikke er ment for andres øjne. Måske der er en årsag til man vælger ikke at have sine pårørende med til sådanne samtaler? Man har iøvrigt en forpligtelse omkring tavshed og fortrolighed som ansat.

Man ved ikke, om kommunen har misligholdt sin pligt - det er noget, du antager, med mindre du har adgang til den afdødes journal, selvfølgelig. De kan sagtens have lavet fejl, syltet eller andet - vi ved det ikke.

Jens Winther

@Mette Poulsen, problemet er, at når der gives afslag på aktindsigt, er det umuligt at få afklaret om det offentlige har levet op til sine forpligtelser. Afslaget er aktindsigt forhindrer at de efterladte får mulighed for at gøre et potentielt krav gældende.

Derfor er afslaget problematisk!

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Randi Christiansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Privatlivet bør stå over selv de mest følelsesladede og sympatiske hensyn fra de nærmeste. At kommunalt ansatte skal holdes ansvarlige for uansvarlig rådgivning er selvfølgeligt, men det skal bare ikke ske på den måde.

Det er nok at dem der har været i systemet mister rettigheder og stilles flere krav, vi skal ikke også risikere at det vi fortæller sagsbehandlerne når vores nærmeste. Det er i forvejen enormt hårdt at fortælle en fremmed, hvorfor man ikke kan passe sit liv, hvorfor der ikke har været fremskridt, etc. Lad vær at gøre det sværere.

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Jeg kommer lige til at rette dig lidt her. Børn har stadig nogle retsmuligheder, selvom det er rigtigt nok at den nye ungdomskriminalitetsaftale har reduceret deres retssikkerhed. Aftalen er desuden også en klam omgang politisk spin, der indfører de facto børne og ungdomsdomstole og ditto fængsler under navngivning med pæne og politisk korrekte betegnelser. Servicelovens bestemmelser om børn og unge bliver dog fastholdt ved flytningen af resortområdet over under det nye nævn, så der er et par rettigheder, der bevares.

De 12 til 17 årige har ret til gratis advokatbistand efter §72 og for de 10 og 11-årige går denne ret til deres forældre. På papiret har de også ret til en bisidder efter §48a, men denne ret bliver udhulet til kanten af værdiløshed af den nye aftale. Du har til gengæld ret i at børn kan dømmes på ren mistanke om kriminalitet, hvilket er noget af en udtynding fra tidligere udspil, hvor kravet var det juridiske kriterie begrundet mistanke. I den forbindelse er det værd at bemærke at der hører en liste af skærpende risikofaktorer med i aftalen og at denne bl.a. indeholder nogle fattigdomsparametre, så børn nu er ulige for loven bestemt af forældrenes indkomst. Den fattige kan godt ende med at blive straffet hårdere for mistanke end den velstående vil blive det for beviste handlinger.

Det er desuden ikke de tidsubestemte ophold på lukkede ungdomsinstitutioner, du skal bekymre dig om her. Dem har vi sådan set hele tiden haft og her kræver loven en årlig revurdering af anbringelsen, hvor det i høj grad er fagpersonalet på anbringelsesstedet, som vurderer om barnet/den unge er klar til at komme hjem og/eller videre til andre tilbud og/eller hjælp. Den ting der bekymrer er at nævnet har fået beføjelser til at lave tidsbestemte forløb og anbringelser på op til 4 års varighed. Det er denne, der sammen med det faktum at aftalen kraftigt skærper "husregler", sikring+overvågning og fysisk magtanvendelse på institutionerne, som i praksis gør det til fængselsstraffe til børn, selvom politikerne persisterer med at kalde det alt muligt andet.

Det hele bliver kun værre af at man med aftalen afskaffer kravet om en børnefaglig undersøgelse, for at kunne udføre hurtig konsekvens, hvilket i praksis er det samme som straksdomme. Aftalens (politikernes) begrundelse for afskaffelsen er helt hen i vejret. Det begrundes med at det kan tage en kommune op til 3 måneder at udføre en børnefaglig undersøgelse under nuværende vilkår og at dette vil hindre effekt og effektivitet i nævnets straksreaktioner. Det problem (hvis man kan kalde det det) kunne være undgået ved at ændre på kommunernes vilkår for børnefaglige undersøgelser og tilføre dem ressourcer til hasteundersøgelser. At man i stedet valgte afskaffelse af kravet, fortæller meget om hvor villige nogle politikere er til at tilsidesætte basale rettigheder for vise "tough on crime" og reelt regere ved frygt, fordi barnet tarv er altså ikke nogen helt lille ting at smide i skraldespanden, når man ikke er nødt til det.

Parterne bag aftalen ved godt hvor meget aftalen konflikter med Børnekonventionen og med Inkorporeringsloven af 29. april 1992. Det kan ses på side 4 i aftaleteksten, så den er en bevidst fortsættelse af tendensen til at gå imod FN's internationale konventioner. Det er i øvrigt det samme smuthul i konventionerne som danske politikere hele tiden anvender i det som de selv kalder "at udfordre konventionerne". Dette består ganske simpelt i at manipulere flere og flere ting ind under de undtagelser, som skal beskytte samfundet og borgerne. Du kan selv se hvilke smuthuller de typisk bruger til at snige sig udenom en tur foran en international domstol, ved at læse lidt i undtagelserne her: https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettighed...

Hvis de fortsætter i samme stil som hidtil, så ender de med at løbe frontalt ind i Artikel 17, men til den tid vil det være så meget for sent at vi skal til at genopbygge retssamfund og demokrati fra bunden af. Lige nu ligger vi meget langt fremme i en proces, der hen over to årtier i stigende grad har sammenbundet borgerrettigheder og retssikkerhed med ejendomsretten og det er meget tydeligt at se på det igangværende lovgivningsarbejde at processen nu er accelererende. Den gør Danmark til et de facto timokrati, som et lille skridt ad gangen bliver mere og mere ekstremt. Det virker lidt bizart at hvad der engang var en positiv forbedring af styreformer og en som bidrog til skabelsen af demokrati, nu er blevet værktøjet til at nedbryde demokratiet.

Hvis du vil kigge i dokumentationen bag de ting jeg retter dig på her, så er aftaleteksten her: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraad...
..og Serviceloven her: http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/servicelov/

Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ @ Eva Schwanenflügel

"barnets tarv" skulle der naturligvis have stået. Jeg savner virkelig en redigeringsfunktion på disse sider.

Jens Winther

@Bjørn Pedersen, det handler jo ikke om, at pårørende i almindelighed og til enhver tid skal kunne kræve indsigt i journaler og andre oplysninger vedr. deres pårørende.

I denne sag handler det om, at et forældrepar til et afdødt barn beder om aktindsigt, idet de har en begrundet mistanke om, at kommunen og/eller andre offentlige instanser ikke har levet op til deres forpligtelser, hvilket antages at have været medvirkende årsag til dødsfaldet.

Hvis ikke man under de omstændigheder kan få aktindsigt, hvordan forestiller du dig så at forældrene
skal kun holde kommunalt ansatte ansvarlige for uansvarlig rådgivning/behandling? For det mener du jo tilsyneladende, at de skal kunne. Bare ikke "på den måde" - på hvilken måde så?

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

@ Jens Winter - det bør være muligt for en offentlig at blive undersøgt for evt. manglende overholdelse af forvaltningsloven, uden at uvedkommende får adgang til ens journal. Der kan stå et hav af personlige oplysninger, alverdens om incest, vold, kriminelle handlinger, sygdom, misbruget osv., som er givet af hende i fortrolighed - man behøver ikke bryde den fortrolighed, for at gennemgå en sag.
Derudover, så handler det ikke om et forældrepar til et afdødt barn - for hvis det var et barn, ville de automatisk være værger og kunne få indsigt i stort set alt. Dette handler om en voksen knap fyrreårig kvinde, hvis journal andre voksne ikke får adgang til. Der er en stor forskel.
Det er heller ikke to pårørende, som skal holde kommunen ansvarlig - det er andre offentlige myndigheder.

@Brian W Andersen - tak for gennemgangen, den giver et godt overblik.

Bjørn Pedersen

@Jens Winther
Mette Poulsens svar er så tæt op ad hvad jeg selv ville have skrevet, at du bare kan kigge på hendes indlæg som værende det jeg ville have svaret til dit indlæg.

Jens Winther

@Bjørn Pedersen / Mette Poulsen, det kan godt være at I mener det bør/burde være muligt at få en anden offentlig instans til at undersøge om en offentlig instans har overholdt reglerne.

Men så kom lige med et forslag til hvilken eksisterende offentlig instans, der tager opfordringen op.

Noget helt andet er, at et væld af tildragelser gennem årene har vist, at sådanne undersøgelser af sig selv ikke er det papir værd, der er skrevet på.

Hvis der i journalen er personlige fortroligheder, som ikke bidrager til sagens opklaring, kunne man jo blot sværte dem ud inden journalen blev udleveret. Det gør man i alle andre sammenhænge ifb med aktindsigt.

Mette Poulsen

@ Jens Winther, Københavns Kommune har sin egen ombudsmand - Borgerrådgiveren - som kan tage sig af dette. Efterladtes klager burde kunne indlemmes i dette system. De træffer ofte beslutninger, som går kommunen imod. https://www.kk.dk/borgerraadgiveren

Det kan godt være, DU mener en ombudsmands-funktion ikke fungerer i praksis, og at undersøgelserne ikke er det papir værd, som de er skrevet.. Det er ikke IMO et argument for at tavshedspligten skal brydes. Der bør ikke sås tvivl om, om de ting man som privatperson oplyser til sin sagsbehandler bliver behandlet som fortrolige oplysninger, som ikke deles med andre. Ej heller når man er død. Med mindre man giver tilladelse hertil, hvilket man bør kunne gøre IMO.