Læsetid: 8 min.

Her er mulighederne for at danne en ny regering, så længe Uffe Elbæk hverken vil støtte rød eller blå blok

Den politiske sommer står i opbruddets tegn. Senest har V-borgmester Lars Krarup opfordret til et V-S-samarbejde efter et valg. Og dansen, Alternativets Uffe Elbæk bød op til med sit statsministerkandidatur, fortsætter. Information giver dig en langtidsholdbar guide til parlamentarisk kaos og op til flere dronningerunder efter et valg
Med udmeldingen om, at han peger på sig selv som statsministerkandidat har Alternativets leder Uffe Elbæk skabt en usikker situation for mulighederne efter et valg. Vi guider her til de mange forskellige tænkelige udfald.

Med udmeldingen om, at han peger på sig selv som statsministerkandidat har Alternativets leder Uffe Elbæk skabt en usikker situation for mulighederne efter et valg. Vi guider her til de mange forskellige tænkelige udfald.

Søren Bidstrup

4. juli 2018

Uffe Elbæk vil hverken støtte eller forhindre rød eller blå blok i at danne regering efter et valg. I Danmark har vi negativ parlamentarisme, hvilket vil sige, at en regering ikke behøver at have et positivt flertal bag sig. Den må bare ikke have et flertal imod sig.

Og som de fleste meningsmålinger spår for øjeblikket, ser hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) ud til at kunne mønstre et klart flertal efter et folketingsvalg. Og hvad sker der så? Det vil denne guide forsøge at give svar på.

Der bliver indkaldt til en dronningerunde, hvis regeringen har mistet sit flertal i Folketinget, eller hvis der efter et valg ikke er noget klart flertal for en statsministerkandidat. I en dronningerunde bliver den med flest mandater bag sig udnævnt til kongelig undersøger.

Med Alternativets mandater »ude af ligningen« ville det, hvis man skal dømme efter de aktuelle meningsmålinger, blive Lars Løkke Rasmussen, fordi der er flest mandater, der vil pege på ham. Men allerede her fører det umiddelbart bekendte til flere ubekendte:

Lars Løkke har tre muligheder ...

  1. VLAK fortsætter: Faktisk behøver Lars Løkke Rasmussen slet ikke at indkalde til en dronningerunde, hvor Uffe Elbæk kan pege på sig selv, fordi Løkke jo ikke har et flertal imod sig. Ifølge valgforsker ved SDU, Christian Elmelund-Præstekær, kan Lars Løkke Rasmussen fortsætte uanfægtet med sin gamle regering, hvis han ikke har meldt sin afgang og sagt til dronningen, at regeringen går af i forbindelse med, at han udskrev valget. Det behøver man nemlig ikke. Det er til gengæld ikke sikkert, at Løkke har interesse i, at hans gamle regering fortsætter.
     
  2. Ny V-regering: Hvis han gerne vil stå friere, kan han smide partier ud og tage nye partier ind, blot han ikke sidder tilbage med et flertal imod sig. Han kan f.eks. forsøge at danne en smal Venstre-regering igen.
     
  3. Ny V-DF-regering: Løkke kan også samle en ny regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti. Dermed har Uffe Elbæk med sin manøvre, som det hurtigt blev påpeget, medvirket til at sikre en ny Venstre-ledet regering evt. med Dansk Folkeparti på ministertaburetterne, fordi Alternativet har sagt, at de ikke vil stemme for et mistillidsvotum. Et sådant scenarie kan Kristian Thulesen Dahl kun se frem til med glæde, eftersom han har meldt ud, at et selvstændigt mål for Dansk Folkeparti er at sende primært Liberal Alliance, men også De Radikale og Enhedslisten så langt ud i den politiske Gobi-ørken som muligt.

... og tre ubekendte:

  1. Hvad gør Løkkes regeringspartnere: Spørgsmålet er så, hvad de to vragede regeringspartier, LA og Konservative, vil sige til, at Løkke danner en ny regering uden dem. Den politiske modydelse kan hurtigt vise sig at være en klods om benet, hvis de to partier ikke har tænkt sig at stille sig velvilligt an, efter de er blevet smidt på porten.
     
  2. Hvad gør Kristian Thulesen Dahl: Det er imidlertid også nødvendigt at have med i ligningen, hvordan Dansk Folkeparti vil agere i deres nye nøglerolle på midten af dansk politik. Hvis Lars Løkke alligevel skulle vælge at fortsætte på Alternativets nåde (se nedenfor), vil han formentlig få et værre hyr med at få de umage partier til at mødes. Hvis Kristian Thulesen Dahl synes, det bliver lidt for speget, kan han have nemmere ved at forklare over for sine vælgere, at han hellere vil samarbejde med Mette Frederiksen og danne en S-DF-regering – eventuelt med inddragelse af SF.
     
  3. Hvordan kan Løkke køre parløb med Elbæk: Den tredje ubekendte er, hvordan Lars Løkke vil stille sig i en situation, hvor han kan se frem til, at hans regering lever på Uffe Elbæks nåde i folketingssalen, og der kun kan stilles forslag, som Alternativet ikke er imod. En politik, umage partier som Liberal Alliance, De Konservative, Alternativet og DF bakker op om, kan være svær at forestille sig. Her er det til gengæld værd at hæfte sig ved, at en regering godt kan blive siddende, selv om den på afgørende områder ikke har flertal for sin politik. I stedet kan den regere på skiftende flertal. Medmindre en regering altså selv gør en sag til et kabinetsspørgsmål, hvilket man så med Det Røde Kabinet (en samarbejdsaftale mellem Socialdemokratiet og SF, red.) i slutningen af 1960’erne.

Især den sidste ubekendte kræver en uddybning:

»Politisk vil Løkke nok stå med et bedre taktisk argument, hvis han har haft en dronningerunde til at afæske Alternativets position, og så efterfølgende fremlægger forslag i Folketingssalen, som der så måske ikke er flertal for. I den situation kan det godt være, at kommentatorer ville sige, at Løkke bør gå af. Men det vil være nemmere for ham at afvise det,« siger Christian Elmelund-Præstekær med henvisning til fodnotepolitikken i 1980’erne, hvor den daværende borgerlige regering ofte kom i mindretal – men hvor det mindretal ikke udløste et mistillidsvotum, fordi »det var det muliges kunst«.

»Det var den regering, der kunne dannes,« som valgforskeren udtrykker det.

»Det vil så at sige videreføre en dronningerundes logik med uklart flertal i folketingssalen. Omvendt kan det også vise sig uholdbart, hvis en regering ikke kan få vedtaget store dele af sin egen politik. Og flytter Løkke sig mere ind mod midten i visse spørgsmål for nemmere at få sin politik igennem, kan det give problemer med LA eller DF, alt efter hvilke sager det drejer sig om. Det er ikke så nemt at regere ud fra et permanet mindretal,« tilføjer valgforskeren.

Det er dog noget Lars Løkke Rasmussen med den nuværende VLAK-regering må siges at have udvist stor vilje til at leve med. Under alle omstændigheder vil de ovennævnte scenarier kunne føre til, at Løkke ender på, at det alligevel er bedre at tage en dronningerunde lige efter valget i stedet for at skifte ud i regeringen.

  • Resultat: Alternativet kan altså med deres udmelding medvirke til at holde hånden under flere forskellige varianter af Løkke-regeringer. »Hvis ikke man stemmer for et mistillidsvotum, så udgør man pr. definition det parlamentariske grundlag,« som Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted skrev på Twitter.

Også dette kræver en uddybning. For noget kunne tyde på, at Alternativet har fået den såkaldte refleksvirkning galt i halsen. Den indebærer ifølge den kommenterede grundlov af nu afdøde professor dr. jur. Henrik Zahle, at der kan »stilles det krav til en nydannet regering, at den ikke ved sin fremtræden i Folketinget, må forventes mødt med et mistillidsvotum (…)«.

»Refleksvirkningen betyder, at man godt kan stille nogle krav til Mette Frederiksen, men samtidig sige, at vi modsætter os dannelsen af en Løkke-regering. Det er den strategi, vi har lagt os fast på i modsætning til Alternativet, som med deres manøvre kan sikre Løkke magten,« siger Pelle Dragsted.

I en situation, hvor Alternativet ikke havde peget på sig selv som forhandlingsleder i en dronningerunde, ville Mette Frederiksen nemlig kunne bruge deres mandater til at blive forhandlingsleder.

»Enhedslistens overvejelser er, at vi ikke kommer til at skrive på et stykke papir til dronningen i en dronningerunde, at vi bare peger på Mette Frederiksen som statsminister. Punktum. I stedet overvejer vi at give hende et betinget mandat og kræve, at der skal være en forhandling først, hvor der skal gives nogle indrømmelser forud for dannelsen af en regering. På den måde kunne vi spille en mere aktiv rolle i forhold til regeringsdannelse,« siger Dragsted.

Mette Frederiksens muligheder

Det bringer os frem til Socialdemokratiets muligheder. Indtil videre holder Alternativet altså fast i, at de ikke vil forhindre Lars Løkke Rasmussen i at danne regering. Men selvom nogle kunne mene, at det ville ligne Lars Løkke Rasmussen dårligt, han kan imidlertid også nå frem til, at det vil være for ustabilt at regere på et grundlag, som udgøres af så umage partier som Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, De Konservative og Alternativet.

Det ville åbne for muligheder for Mette Frederiksen. Ender Løkke med at kaste håndklædet i ringen ville det nemlig betyde, at et blåt flertal (medregnet Elbæks mandater, fordi de ikke kan tages ud af ligningen) efter et valg kan føre til, at Mette Frederiksen sætter sig i statsministerstolen.

Historisk har en lignende situation ført til, at Poul Hartling, en anden Venstre-statsminister, efter valget i 1975 forsøgte at fortsætte sin smalle Venstre-regering på sin mandatfremgang. Fremskridtspartiets Mogens Glistrup væltede den imidlertid efter kun fem dage, og vendte også tommelfingeren ned til nye forhandlinger om en VK-regering, hvorefter en socialdemokratisk mindretalsregering under Anker Jørgensen fik opgaven at lede landet i kriseårene.

Mette Frederiksen har på forhånd meldt ud, at Socialdemokratiet går efter en ren S-regering uden De Radikale, hvis magten skifter efter næste valg.

Christian Elmelund-Præstekær vurderer, at en S-regering ledet af Mette Frederiksen med støtte fra de røde partier og evt. DF vil være mere levedygtig end en Løkke-ledet regering, der skal nå fra Alternativet over DF til Liberal Alliance – til trods for, at Socialdemokratiet kan lave udlændingepolitik med blå blok og DF imod de andre røde partier og Alternativets ønske.

  • Resultat: Så uanset hvad kan Uffe Elbæks manøvre være med til at sende DF’ere i ministerstolen, enten i en regering sammen med Løkke eller sammen med Frederiksen.

Flere dronningerunder

Vi indledte med at skrive, at der måske slet ikke kommer en dronningerunde, hvor Uffe Elbæk kan pege på sig selv som kongelig undersøger og statsministerkandidat. Men der kan også sagtens komme flere dronningerunder.

»Man kan godt forestille sig, at der vil være flere dronningerunder efter et grumset valgresultat. Ved atommissilvalget i 1988 skulle der fire dronningerunder og tre ugers forhandlinger til, før Schlüter igen kunne danne regering,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

  • Resultat: Uffe Elbæk kan altså være tvunget til igen og igen at skulle vælge mellem Løkke eller Mette Frederiksen, uanset at Elbæk ville trække sit parti ud af ligningen.

Skulle Elbæk have gjort noget andet?

Endelig kan der være dem, der ærgrer sig over, at den såkaldte »forandringsalliance«, som Enhedslistens har arbejdet på at bygge op med partier som Alternativet og SF, nu er blevet endnu sværere at få testet levedygtigheden af – eller i hvert fald tage særlig alvorligt i fremtiden.

Alliancen skulle have været et regeringsalternativ, der kunne presse Socialdemokratiet til indrømmelser, hvis de tre partier skulle blive større end Socialdemokratiet til sammen, hvilket har været tæt på i enkelte målinger.

Det ærger Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

»Det er jo helt usandsynligt, at Uffe Elbæk får flertal for at danne en regering. En forandringsalliance havde måske haft en lille bitte chance, men en ren Uffe Elbæk tager ingen alvorligt. Og det er brandærgerligt, at Alternativet er gået solo,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
ingemaje lange, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

“Forandringsalliancen”, det var dog en sjov ting at tage frem til sidst. Så snart ordet var røget ud af Pelles mund, blev det jordet af Pia Olsen Dyhr. Det kunne hun overhovedet ikke se noget i. Å og Ø fik ikke forandret så meget, og dermed blev der ingen forandring. Problemet var måske også, at oplægget til forandring ikke var særlig konkret. Både Ø og SF har en stærk faglig fløj, der vil have vækst, og det er det, Å er imod, som jeg ser det.
Å kan nok ikke tvinge et klimavalg frem, men kan efter valget måske tvinge MetteLars ind under klima-åget. Det ville jeg virkelig gerne se.

Torben K L Jensen

En V-DF regering ? 1. sandsynligvis opnår DF ikke 20 % og under alle omstændigheder bliver det en mindretalsregering. En af grundene til ikke at gå i regering for Thulesen Dahl var SF´s skæbne i Thornings regering. Så DET scenarium er udelukket.
Tak til Mette-Line Thorup for dette politiske kandestøberi - helt ude i hampen men sjovt er det alligevel i disse agurke-tider.

Jens J. Pedersen

Journalisterne læser Alternativets program som en vis herre læser Biblen.

Ole Frank, Steffen Gliese, Vibeke Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Den skyldes nok, at journalisterne finder programmet lige så usammenhængende, som Fanden opfatter Bibelen.

Helle Walther, Kjeld Jensen og Lars Christian Jensen anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Endnu en af mange vurderinger, analyser, meninger om fremtidige regeringer. Regeringer er værktøjer (midler) for Folketinget, hverken mere eller mindre. Valget handler om hvad Folketinget bør beskæftige sig med, hverken mere eller mindre. Regeringsmagten burde derfor kun være interessant for de politikere der stræber efter den og de 1000'er af nye ansatte der følger med nye regeringer.

Hvorfor beskæftiger vi, og de medier vi betaler for, os ikke mere med hvad Folketinget bør beskæftige sig med? Nå, er det for kedeligt, nå men så er det da godt at Uffe har blandet sig i spørgsmålet om det skal være Lars eller Mette i dansk politik - herre jemini. Vi kan åbenbart ikke undskylde for fortidens grusomheder, så her forsøger jeg for fremtiden.

Helle Walther

Måske kommer Elbæk ikke over spærregrænsen, det er da ret sandsynligt, de stemmer får R og S og SF og Ø, og det samme med DF stemmer. Folk gider da ikke et parti, man aldrig ved, hvor man har. Og Å kan man ikke tage seriøst mere.
Der bliver en VK mulighed med støtte af DF og LA og en S mindretalsregering med støtte fra SF, R, Ø, de røde partier plus R vil få indflydelse, hvor det er muligt, men udlændingepolitikken ligger fast, og DF kan så vælge ikke at vælte Mette, hvis Løkke får dårligt valg. DF når ikke de 20 % igen max 16. Det er min hypotese. Jeg tror på rød regering næste sommer.

Bettina Jensen

"Regeringsmagten burde derfor kun være interessant for de politikere der stræber efter den og de 1000’er af nye ansatte der følger med nye regeringer."

Hvad med at iagttage kravet om adskillelse af lovgivende og udøvende magt? En adskillelse, som bl.a. skal bidrage til at regeringen udøver loven kritisk - og at folketinget er opmærksomme på at minimere risikoen for at udøvende magt misbruger sin magt. Idéen om adskillelse af magterne er ikke tilfældig, og det er bestemt ikke vanskeligt at indse hvilket morads, vi geråder ud i når valgte lovgivere blander deres embede sammen med et helt andet (nemlig det udøvende): Lovgiverne korrumperer og demokratisystemet imploderer.

Man kan/kunne også sige/skrive; den borgerlige parlamentarisme er i forvejen betænkeligt tilgængelig for korruption og magtmisbrug - og det bliver vel kun værre, når man end ikke vil overholde én af de helt basale forudsætninger for at eget erklærede demokratisystem kan fungere. For det kan næppe være sådan at de ikke ved at den er gal, når nu de synes at den er så god (altså muligheden for at erhverve sig udøvende magt, mens man også har lovgivende).

Nis Jørgensen, Trond Meiring, Flemming Berger og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det ville være kærkomment med realpolitisk debat i stedet for at overveje, hvem der vejer mest og er kønnest af bejlerne.
1) Er den form for økonomi, som blev grundlagt af Adam Smith i 1700-tallet hensigtsmæssig?
2) Er det den liberale tanke om, at jo større ulighed jo bedre liv for alle?
3) Skal vi passe på den Jord, som vi alle er afhængige af, og der er kun den samme?
4) Skal vore børn uddannes til at øge konkurrencen i samfundet eller til et godt liv?
5) Skal unge uddannes til at være et brik i produktionen, eller skal de undervises i livsindhold?
6) Skal unge uddannes til nørder eller generalister?
7) Skal vi øge livsverdenen i stedet for systemverdenen?
8) Skal vi samarbejde eller kæmpe mod hinanden?
Etc. etc. etc.

Ole Frank, Anne Eriksen, Tor Brandt, Lars Løfgren, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Helle Walther -
"Jeg tror på rød regering næste sommer."
Hvorfor er du så socialdemokrat ?

Ole Frank, Erik Karlsen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Så er det nu små venner, hvis i har lyst til at gøre 'Formand Elbæk kunsten efter og komme i fjernsynet som kandidater til posten som Danmarks næste statsminister, når og hvis det bliver nødvendigt med en 'dronningerunde' eller tre, før brikkerne falder på plads, og alle 179 mandater er fordelt mellem partierne:

I samler underskrifter nok fra stemmeberettigede borgere i Jeres egne valgkredse til at stille op som 'løsgængere' ved det næste folketingsvalg og meddeler via Ritzau, at I vil 'pege på jer selv' som kandidater til posten som statsminister, hvis I får stemmer nok til at slå r*ven i sædet på en af de 179 pladser med trykknappanel i folketingssalen på Christiansborg.

Så er den ged barberet, og reporterne i presselogen på borgen og andre steder har noget at skrive og snakke om, når agurketiden er slut for i år, og folketinget træder sammen igen efter sommerferien ... ;o)

Jan Damskier

Niels-Simon Larsen "Både Ø og SF har en stærk faglig fløj, der vil have vækst," dokumentation udbedes, venligst.

Niels-Simon Larsen

Jens J Pedersen: Jeg er bange for, at vi bliver nødt til at ansætte ekstra personale til at vride armene om på politikeren, når de svarer udenom.

Michael Pedersen

Mere end 80% af befolkningen stemmer på partier, der stort set er enige om det hele. De politiske partier er så enige, at de bruger al deres tid i medierne på at finde ting, hvor de er uenige. Og det går ikke så godt.

Så det vil være en hån mod +80 % af befolkningen, hvis de ikke statsministeren kommer til at hedde MF, LLR eller KTD.

Det er derfor inderligt ligegyldigt, hvis en eller anden anden rangs politiker forsøger at gøre den politiske scene til en platform for hans alternative form for kunstneriske selviscenesættelse.

Grethe Preisler

Ja dig er der i hvert fald ingen, der behøver at 'vride armene om på' for at finde ud af, hvilket parti du agerer reklamesøjle i medierne for, Niels-Simon Larsen ... ;o)

Steffen Gliese

Michael Pedersen, folk stemmer af vane og af nød - der er ganske få, der reelt er enige i den skandale, politikerne har forandret vores engang så regelrette og ordentlige retsstat til.

Ole Frank, Anne Eriksen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Michael Pedersen, Nils Bøjden -
jeg har adskillige gange været valgtilforordende og "på job" som sådan lagt øre til ikke så få dialoger mellem folks samtaler både før og efter stemmeafgivelsen - naboer, bekendte og kolleger, der for en gangs skyld snakker politik.
Hvis jeg havde 1 krone for hvergang, jeg har hørt ureflekterede begrundelser for stemmeafgivelserne, så ville jeg have sommerhus på Hawaii !!!
De mest gængse : - "jeg har nu altid stemt på Xparti" eller " jeg kan bedre lide politiker x end politiker y - han/hun går ind for flere penge til kattehjem og dyrevelfærd".
Tro mig Michael Pedersen - disse udtalelser og lignende har jeg hørt igen og igen.
En stor del af vælgerne har ikke sat sig ind i partiernes valgprogram og ville i virkligheden blive forundrede, hvis de vidste, hvad de havde stemt for.
Oj - jeg glemte, det bliver de faktisk også ofte, deraf politikerleden. Vælgerne glemmer bare deres egen dovne rolle i det.

Ole Frank, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Den form for argumentation, Steffen Gliese, er ikke bedre, end den form for argumentation, som Herdis Wein præsenterer. Det kan du gøre bedre.

Herdis Weins

Michael Pedersen -
så prøv du lige at sætte samlige dine kolleger, famliemedlemmer, naboer, medlemmer af andre sociale sammenhænge, du indgår i, stolen for døren og afkræve dem en reflekteret og saglig begrundelse for hvem, de sætter krydset ved. Og jeg mener VIRKELIG reflekterede og saglig begrundelser for mere end 1 enkelt eller 2 punkter fra tv-debatter - og bed dem redegøre for, hvor mange af det partis, de vil sætte krydset ved, stemmeafgivelser i den forudgående folketingssamling, de er enige i.

Herdis Weins

Michael Pedersen -
fordi du påstår, de fleste folk IKKE stemmer af vane, men fordi de reelt er enige i, hvad partierne rent faktisk mener og gør.
Steffen Gliese og jeg påstår, det ikke holder. Du er for doven til at undersøge, om du ret.

Michael Pedersen

Næh nej, Herdis Wein, den går ikke

Det er dig og Steffen Gliese, der bringer postulatet "...stemmer af vane..." ind i debatten, og efterfølgende forsøger du at gøre gøre denne påstand holdbar med en anekdote.

Når Steffen Gliese skriver "...folk stemmer af vane og af nød - der er ganske få, der reelt er enige i den skandale ..." må han (du?) først definere hvad ganske få er, og så føre bevis for at antallet at under det.

At jeg ikke anerkender denne form for argumentation er ikke ensbetydende med, at jeg siger, at folk IKKE stemmer af vane.

Når I kommer med en universel påstand, må I også komme med et universelt bevis.

Jeg skal bare tælle til "ganske få" plus en for at modbevise:)

Michael Pedersen

Endnu et postulat. Hvor mange er mange? Er det blot et inflateret nogle? Og hvor er problemet? Jeg er imod Brøndby derfor holder jeg med FCK er jo også en form for stillingtagen!

Steffen Gliese

Michael Pedersen, verden er ikke statistik og undersøgelser, verden er kommunikation og relation, aktion og reaktion mellem mennesker. Derfor skal vi væk fra at lade statistik og forældet ideologisk vraggods bestemme i et samfund, der ikke er større, end at vi kan tale grundigt om tingene, før vi træffer beslutninger om dem i fællesskab.

Michael Pedersen

Nix, Steffen Gliese!

Med den tilgang kan enhver slippe afsted med at sige hvad som helst.

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jo tro, at du følte dig inspireret af Trumps tilgang til faktabaseret argumentation og brug af alternative fakta.

Helle Walther

Derfor Herdis W, så enkelt kan det siges.Jeg ser gerne en centrumvenstre regering ledet af S, R har ødelagt for meget, så skal andre med bliver det højst SF.

Michael Pedersen

På den anden er afvisning af statistik og accept af anekdotebeviser jo en gave for enhver ultraliberalist på disse sider.

Man afviser bare statistik om, at der findes fattige (indsæt Steffen Gliese argument oven) og fortæl en historie om, at man da møder mange lykkelige og velklædte kontanthjælpsmodtagere i suppekøkkerne. Herdis Wein kan hjælpe med formuleringen.