Nepalesiske studerende pukler til lav løn for at finansiere studier i Danmark

Nepalesiske studerende kæmper for at finansiere en vestlig drømmeuddannelse i Danmark ved at arbejde lange vagter i underbetalte job. Det fortæller tre nuværende og en tidligere studerende, Information har mødt.

Som tidligere beskrevet i Information bliver de studerende typisk rekrutteret til danske uddannelsesinstitutioner, blandt andre af handelsskolen Niels Brock, der betaler en agent i Nepal for at finde studerende til skolens uddannelser i Danmark.

Agenten, Rain Education Nepal, skriver på sin hjemmeside, at »når du bor i Danmark, kan du nyde en afbalanceret livsstil med tid til både arbejde og fritid«.

Agenten skriver også, at det kan være svært at finde et studiejob og at den studerende ikke skal basere sin økonomi derpå, men henviser til at »nogle internationale studerende finder arbejde i barer og restauranter«.

I Danmark må internationale studerende arbejde gennemsnitligt 20 timer om ugen i studieaktive måneder, og flere nepalesere forsikrer over for Information, at de ikke arbejder mere end det. Men andre fortæller på betingelse af anonymitet, at det ikke er realistisk at holde sig på 20 timer om ugen, hvis de høje studieafgifter skal kunne betales.

»Reglerne siger, at vi kun må arbejde 80 timer om måneden, når vi er studerende. Men der er næsten ingen af os, der får job, der betaler så godt, at det er nok til at betale for uddannelsen, bolig og alt andet,« fortæller en 25-årig studerende ved Niels Brock, der arbejder som køkkenassistent i København.

En uddannelse i Danmark har typisk en studieafgift på 30-50.000 danske kroner pr. semester.

På Niels Brock, hvor mange af de nepalesiske studerende læser, kan studieafgiften betales i månedlige rater a 8.700 danske kroner i ti måneder om året.

De studerende fortæller, at de forud for afrejsen til Danmark typisk kunne få en månedsløn på omkring 1.500 danske kroner, og det var derfor svært at spare op til uddannelsen hjemmefra. Derfor er de afhængige af et deltidsjob i Danmark.

»På en typisk dag er jeg færdig på Niels Brock ved 13-14 tiden, og så skal jeg direkte på arbejde. Restauranten lukker ved ettiden, så tager jeg hjem og står op klokken 7. På en god dag sover jeg 5-6 timer, men det sker sjældent,« siger en 24-årig studerende på Niels Brock, der arbejder som opvasker på en restaurant i København.

Han fortæller, at hans kontrakt siger 80 timer om måneden til 110 kroner, men at han nærmere arbejder lidt over 200 timer til 60 kroner i timen.

På grund af de høje månedlige udgifter er mange nepalesiske studerende i Danmark sammen med en ægtefælle, fortæller flere nepalesere til Information. Ægtefællen arbejder typisk på fuld tid, sådan at de i fællesskab kan finansiere den enes uddannelse.

De studerende fortæller, at kvindelige studerende typisk kommer sammen med en ægtefælle, mens det blandt mændene også er udbredt at komme alene.

»Derfor arbejder pigerne ikke lige så meget som os, for de er her næsten alle sammen med en mand, der arbejder meget. Det er også sværere for dem, fordi de ikke kan tage opvasker- og køkkenjob, som vi kan. Mange af dem arbejder i spillehaller, hvor nogle får 25 kroner i timen eller 200 kroner for en arbejdsdag,« siger den 24-årige studerende.

Nepalesere er de lavest betalte

Selv om mange af de studerende, Information har talt med, fortæller om at have det svært, har kun få ønsket at fortælle konkret om deres løn- og arbejdsforhold. De fortæller, at de frygter for at blive presset yderligere i løn eller direkte blive opsagt som følge af øget opmærksomhed efter debat i medierne.

Lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet, Karen Valentin, har siden 2011 forsket i nepalesiske migranters forhold i Danmark. Hun genkender de anonyme nepaleseres udtalelser og fortæller, at hun er stødt på mange historier om dårlige arbejdsforhold i sine interviews med nepalesiske informanter i Danmark.

»Det, der tæller for dem, er, at de risikerer at miste deres job, hvis der bliver rejst en offentlig kritik. Hvad, der kan være en god politisk arbejdsmarkedsdiskussion, kan lukke for deres muligheder, fordi det politiske modsvar til sådan offentlig kritik ofte er stramninger. Selvom det er dårlige forhold, så er det nogle penge frem for ingen penge,« siger Karen Valentin.

Netop den problematik italesætter den 25-årige nepalesiske studerende også selv.

»Vi er ikke interesseret i at fortælle medierne om, hvor dårlige forhold vi har, for vi oplever, at det skader os langt mere. Da der blev skrevet om, at nepalesere er de dårligst lønnede i Danmark, oplevede mange, at det pressede deres løn endnu længere ned. Arbejdsgiverne sagde, at de jo kunne læse i avisen, at andre var villige til at arbejde for langt mindre, så hvis man ikke var det, kunne man finde sig et andet job,« fortæller han.

Han henviser til artikler skrevet af Ugebrevet A4 fra februar 2018 om en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viste, at nepalesere er de lavest betalte udlændinge i Danmark.

Af rapporten fremgik det, at nepalesere gennemsnitligt har oplyst at have 21 timers ugentligt arbejde for en månedsløn på 12.000 danske kroner. Til Ugebrevet A4 udtalte forbundssekretær i 3F, Henning Overgaard, at han antager, at de lave timetal dækker over fusk med indberetning af antallet af arbejdstimer.

»Hvem tror på, at en nepaleser eller bulgarer rejser hele vejen her til Danmark for at arbejde 21 til 25 timer om ugen til en løn i den størrelsesorden? Min mistanke er, at de reelt arbejder mere, end det fremgår af tallene,« sagde han til Ugebrevet A4.

Selv om kun få af Informations nepalesiske kilder har fortalt direkte om deres arbejdsvilkår, fremgår det af netværksgrupper på Facebook, at det er en udbredt tendens med natarbejde og lave lønninger til studerende.

I gruppen ’Nepalese living in Denmark’ er der mere end 4.700 medlemmer, og her bliver dagligt slået job- og boligtilbud op. De opslåede stillinger er typisk som opvasker eller køkkenassistent, hvor arbejdstiden skal lægges aftener og nat til en timeløn på mellem 60 og 110 danske kroner.

Uddannelsen bliver nedprioriteret

De nepalesiske studerende fortæller, at det er svært at finde tid til studierne, når der skal arbejdes så meget for at finansiere en uddannelse i Danmark.

Adspurgt hvornår de studerer, når der også skal være tid til at arbejde, svarer flere af de studerende, at det gør de i toget på vej til studiet eller i pausen på arbejdet. Det påvirker det faglige niveau, fortæller en underviser på Roskilde Universitet, hvor de nepalesiske studerende udgør en tredjedel af de internationale kandidatstuderende.

»Jeg har oplevet, at når jeg har fortalt nepalesiske studerende, hvad de er dårlige til eller kan forbedre, så har jeg fået svaret, at de ikke har tid, fordi de skal arbejde så meget. Det påvirker helt klart deres faglige niveau, at de har det så hårdt økonomisk,« siger Jacob Rendtorff, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

På Roskilde Universitet udgøres halvdelen af studietiden af gruppearbejde, og de nepalesiske studerendes svære vilkår får også betydning for deres medstuderende, fortæller flere danske studerende, Information har talt med.

»Det var svært, fordi vi var forskellige steder i vores liv. De var begge to gift, og den ene havde børn, og så skulle de arbejde rigtig meget ved siden af. Det gjorde det svært at mødes for at arbejde på eksamen sammen,« siger Mikkel Gottlieb, der i 2016 var i gruppe med to studerende fra Nepal og en fra Litauen, da de skulle skrive eksamensprojekt lige før specialet.

Drømmen om Danmark

De nepalesiske studerende anerkender selv, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen med så mange arbejdstimer og et studie ved siden af. Derfor er de også afhængige af, at de har partnere eller ægtefæller, der vil tage med til Danmark og arbejde fuldtid, sådan at de i fællesskab kan finansiere den enes uddannelse.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg virkelig brug for, at min kone kom til Danmark og arbejdede. Ellers havde jeg ikke kunnet gennemføre. Men jeg forberedte hende på, at det er nogle andre og dårligere job, hun kan få i Danmark,« siger en 32-årig nepaleser, der i dag har fået permanent opholdstilladelse og bor i Storkøbenhavn med sin kone og datter, der er født i Danmark.

Selv har han studeret tre år på Erhvervsakademiet Sjælland, som gav ham adgang til at tage en kandidatuddannelse på et dansk universitet.

Det var under hans kandidatuddannelse, at det begyndte at blive rigtig svært at passe både studiet og arbejdet. Derfor gav det et pusterum, da hans kone kom til Danmark og blev ansat som rengøringsassistent på et hotel. Han er nu færdiguddannet og har fået fuldtidsjob som receptionist. Imens har hun brugt årene på at lære dansk og håber nu at kunne tage en SOSU-assistentuddannelse, mens han arbejder.

En 53-årig mandlig nepaleser fortæller til Information, at han oprindeligt kom til Danmark for at støtte sin kone med hendes studier på Køge Handelsskole og Niels Brock.

Uddannelserne kunne de finansiere ved, at han arbejdede både hverdage og weekender. I hverdagene arbejdede han i en kantine fra klokken 7-15, og bagefter cyklede han ud til et gymnasium i Storkøbenhavn, hvor han havde rengøringsjob fra 15-20. Men studieudgifterne voksede, og det var svært for dem at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor tog han også et weekendjob på et hotel som receptionist og rengøringsassistent.

Nepalesere: Vi bliver presset

Flere nepalesiske studerende fortæller til Information, at de gerne ville arbejde mindre og fokusere mere på deres studie, men det hænger ikke sammen for dem økonomisk. Også selvom de ved, at det påvirker deres faglige præstation.

»Problemet er ikke, at vi arbejder mere, end vi lovligt må. Problemet er, at vi er pressede til det, fordi arbejdsvilkårene er så dårlige. Det er ikke til at betale studieafgiften eller leveomkostninger, hvis vi kun må arbejde 80 timer, og det så er til en meget lav løn. Vi vil rigtig gerne arbejde mindre og studere mere,« siger den 25-årige studerende ved Niels Brock.

Den opfattelse deler lektor ved DPU Karen Valentin, der understreger, at de studerende generelt er hårdtarbejdende og oprigtigt ønsker at tage en uddannelse og måske få en fremtid i Danmark. Men hun peger også på, at de studerende er dybt afhængige af at have en indtægt ved siden af.

Det er nemlig ikke realistisk for dem at få hele opholdet betalt gennem opsparing eller støtte hjemmefra. Der er dog også andre fordele ved at være en del af det danske jobmarked, fortæller hun.

»De færreste ville have mulighed for at være her, hvis de ikke havde job imens. Men mange er også rigtig glade for at have job, selvom det ofte er på dårlige vilkår. Så lægger de vægt på, at det ofte er det eneste sted, hvor de lærer dansk, fordi deres uddannelse er på engelsk, eller et sted, hvor de kan være en del af et socialt fællesskab og skabe et netværk,« siger Karen Valentin.