Læsetid: 8 min.

Nepalesiske studerende pukler til lav løn for at finansiere studier i Danmark

For at kunne betale de høje danske studieafgifter må nepalesiske studerende arbejde mange aften- og nattetimer på underbetalte job i hotel- og restaurationsbranchen. Flere fortæller, at de overtræder reglerne om højst at arbejde 20 timer om ugen, og det går ud over deres studier, siger professor
I facebookgruppen ’Nepalese living in Denmark’ bliver der dagligt slået job- og boligtilbud op. De opslåede stillinger er typisk som opvasker eller køkkenassistent, hvor arbejdstiden skal lægges aftener og nat til en timeløn på mellem 60 og 110 danske kroner. Her et billede af restauranten The Fat Pike, som ikke har noget med kritikken at gøre.

I facebookgruppen ’Nepalese living in Denmark’ bliver der dagligt slået job- og boligtilbud op. De opslåede stillinger er typisk som opvasker eller køkkenassistent, hvor arbejdstiden skal lægges aftener og nat til en timeløn på mellem 60 og 110 danske kroner. Her et billede af restauranten The Fat Pike, som ikke har noget med kritikken at gøre.

Uffe Weng

16. juli 2018

Nepalesiske studerende kæmper for at finansiere en vestlig drømmeuddannelse i Danmark ved at arbejde lange vagter i underbetalte job. Det fortæller tre nuværende og en tidligere studerende, Information har mødt.

Som tidligere beskrevet i Information bliver de studerende typisk rekrutteret til danske uddannelsesinstitutioner, blandt andre af handelsskolen Niels Brock, der betaler en agent i Nepal for at finde studerende til skolens uddannelser i Danmark.

Agenten, Rain Education Nepal, skriver på sin hjemmeside, at »når du bor i Danmark, kan du nyde en afbalanceret livsstil med tid til både arbejde og fritid«.

Agenten skriver også, at det kan være svært at finde et studiejob og at den studerende ikke skal basere sin økonomi derpå, men henviser til at »nogle internationale studerende finder arbejde i barer og restauranter«.

I Danmark må internationale studerende arbejde gennemsnitligt 20 timer om ugen i studieaktive måneder, og flere nepalesere forsikrer over for Information, at de ikke arbejder mere end det. Men andre fortæller på betingelse af anonymitet, at det ikke er realistisk at holde sig på 20 timer om ugen, hvis de høje studieafgifter skal kunne betales.

»Reglerne siger, at vi kun må arbejde 80 timer om måneden, når vi er studerende. Men der er næsten ingen af os, der får job, der betaler så godt, at det er nok til at betale for uddannelsen, bolig og alt andet,« fortæller en 25-årig studerende ved Niels Brock, der arbejder som køkkenassistent i København.

En uddannelse i Danmark har typisk en studieafgift på 30-50.000 danske kroner pr. semester.

På Niels Brock, hvor mange af de nepalesiske studerende læser, kan studieafgiften betales i månedlige rater a 8.700 danske kroner i ti måneder om året.

De studerende fortæller, at de forud for afrejsen til Danmark typisk kunne få en månedsløn på omkring 1.500 danske kroner, og det var derfor svært at spare op til uddannelsen hjemmefra. Derfor er de afhængige af et deltidsjob i Danmark.

»På en typisk dag er jeg færdig på Niels Brock ved 13-14 tiden, og så skal jeg direkte på arbejde. Restauranten lukker ved ettiden, så tager jeg hjem og står op klokken 7. På en god dag sover jeg 5-6 timer, men det sker sjældent,« siger en 24-årig studerende på Niels Brock, der arbejder som opvasker på en restaurant i København.

Han fortæller, at hans kontrakt siger 80 timer om måneden til 110 kroner, men at han nærmere arbejder lidt over 200 timer til 60 kroner i timen.

På grund af de høje månedlige udgifter er mange nepalesiske studerende i Danmark sammen med en ægtefælle, fortæller flere nepalesere til Information. Ægtefællen arbejder typisk på fuld tid, sådan at de i fællesskab kan finansiere den enes uddannelse.

De studerende fortæller, at kvindelige studerende typisk kommer sammen med en ægtefælle, mens det blandt mændene også er udbredt at komme alene.

»Derfor arbejder pigerne ikke lige så meget som os, for de er her næsten alle sammen med en mand, der arbejder meget. Det er også sværere for dem, fordi de ikke kan tage opvasker- og køkkenjob, som vi kan. Mange af dem arbejder i spillehaller, hvor nogle får 25 kroner i timen eller 200 kroner for en arbejdsdag,« siger den 24-årige studerende.

Nepalesere er de lavest betalte

Selv om mange af de studerende, Information har talt med, fortæller om at have det svært, har kun få ønsket at fortælle konkret om deres løn- og arbejdsforhold. De fortæller, at de frygter for at blive presset yderligere i løn eller direkte blive opsagt som følge af øget opmærksomhed efter debat i medierne.

Lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet, Karen Valentin, har siden 2011 forsket i nepalesiske migranters forhold i Danmark. Hun genkender de anonyme nepaleseres udtalelser og fortæller, at hun er stødt på mange historier om dårlige arbejdsforhold i sine interviews med nepalesiske informanter i Danmark.

»Det, der tæller for dem, er, at de risikerer at miste deres job, hvis der bliver rejst en offentlig kritik. Hvad, der kan være en god politisk arbejdsmarkedsdiskussion, kan lukke for deres muligheder, fordi det politiske modsvar til sådan offentlig kritik ofte er stramninger. Selvom det er dårlige forhold, så er det nogle penge frem for ingen penge,« siger Karen Valentin.

Netop den problematik italesætter den 25-årige nepalesiske studerende også selv.

»Vi er ikke interesseret i at fortælle medierne om, hvor dårlige forhold vi har, for vi oplever, at det skader os langt mere. Da der blev skrevet om, at nepalesere er de dårligst lønnede i Danmark, oplevede mange, at det pressede deres løn endnu længere ned. Arbejdsgiverne sagde, at de jo kunne læse i avisen, at andre var villige til at arbejde for langt mindre, så hvis man ikke var det, kunne man finde sig et andet job,« fortæller han.

Han henviser til artikler skrevet af Ugebrevet A4 fra februar 2018 om en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viste, at nepalesere er de lavest betalte udlændinge i Danmark.

Af rapporten fremgik det, at nepalesere gennemsnitligt har oplyst at have 21 timers ugentligt arbejde for en månedsløn på 12.000 danske kroner. Til Ugebrevet A4 udtalte forbundssekretær i 3F, Henning Overgaard, at han antager, at de lave timetal dækker over fusk med indberetning af antallet af arbejdstimer.

»Hvem tror på, at en nepaleser eller bulgarer rejser hele vejen her til Danmark for at arbejde 21 til 25 timer om ugen til en løn i den størrelsesorden? Min mistanke er, at de reelt arbejder mere, end det fremgår af tallene,« sagde han til Ugebrevet A4.

Selv om kun få af Informations nepalesiske kilder har fortalt direkte om deres arbejdsvilkår, fremgår det af netværksgrupper på Facebook, at det er en udbredt tendens med natarbejde og lave lønninger til studerende.

I gruppen ’Nepalese living in Denmark’ er der mere end 4.700 medlemmer, og her bliver dagligt slået job- og boligtilbud op. De opslåede stillinger er typisk som opvasker eller køkkenassistent, hvor arbejdstiden skal lægges aftener og nat til en timeløn på mellem 60 og 110 danske kroner.

Uddannelsen bliver nedprioriteret

De nepalesiske studerende fortæller, at det er svært at finde tid til studierne, når der skal arbejdes så meget for at finansiere en uddannelse i Danmark.

Adspurgt hvornår de studerer, når der også skal være tid til at arbejde, svarer flere af de studerende, at det gør de i toget på vej til studiet eller i pausen på arbejdet. Det påvirker det faglige niveau, fortæller en underviser på Roskilde Universitet, hvor de nepalesiske studerende udgør en tredjedel af de internationale kandidatstuderende.

»Jeg har oplevet, at når jeg har fortalt nepalesiske studerende, hvad de er dårlige til eller kan forbedre, så har jeg fået svaret, at de ikke har tid, fordi de skal arbejde så meget. Det påvirker helt klart deres faglige niveau, at de har det så hårdt økonomisk,« siger Jacob Rendtorff, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

På Roskilde Universitet udgøres halvdelen af studietiden af gruppearbejde, og de nepalesiske studerendes svære vilkår får også betydning for deres medstuderende, fortæller flere danske studerende, Information har talt med.

»Det var svært, fordi vi var forskellige steder i vores liv. De var begge to gift, og den ene havde børn, og så skulle de arbejde rigtig meget ved siden af. Det gjorde det svært at mødes for at arbejde på eksamen sammen,« siger Mikkel Gottlieb, der i 2016 var i gruppe med to studerende fra Nepal og en fra Litauen, da de skulle skrive eksamensprojekt lige før specialet.

Drømmen om Danmark

De nepalesiske studerende anerkender selv, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen med så mange arbejdstimer og et studie ved siden af. Derfor er de også afhængige af, at de har partnere eller ægtefæller, der vil tage med til Danmark og arbejde fuldtid, sådan at de i fællesskab kan finansiere den enes uddannelse.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg virkelig brug for, at min kone kom til Danmark og arbejdede. Ellers havde jeg ikke kunnet gennemføre. Men jeg forberedte hende på, at det er nogle andre og dårligere job, hun kan få i Danmark,« siger en 32-årig nepaleser, der i dag har fået permanent opholdstilladelse og bor i Storkøbenhavn med sin kone og datter, der er født i Danmark.

Selv har han studeret tre år på Erhvervsakademiet Sjælland, som gav ham adgang til at tage en kandidatuddannelse på et dansk universitet.

Det var under hans kandidatuddannelse, at det begyndte at blive rigtig svært at passe både studiet og arbejdet. Derfor gav det et pusterum, da hans kone kom til Danmark og blev ansat som rengøringsassistent på et hotel. Han er nu færdiguddannet og har fået fuldtidsjob som receptionist. Imens har hun brugt årene på at lære dansk og håber nu at kunne tage en SOSU-assistentuddannelse, mens han arbejder.

En 53-årig mandlig nepaleser fortæller til Information, at han oprindeligt kom til Danmark for at støtte sin kone med hendes studier på Køge Handelsskole og Niels Brock.

Uddannelserne kunne de finansiere ved, at han arbejdede både hverdage og weekender. I hverdagene arbejdede han i en kantine fra klokken 7-15, og bagefter cyklede han ud til et gymnasium i Storkøbenhavn, hvor han havde rengøringsjob fra 15-20. Men studieudgifterne voksede, og det var svært for dem at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor tog han også et weekendjob på et hotel som receptionist og rengøringsassistent.

Nepalesere: Vi bliver presset

Flere nepalesiske studerende fortæller til Information, at de gerne ville arbejde mindre og fokusere mere på deres studie, men det hænger ikke sammen for dem økonomisk. Også selvom de ved, at det påvirker deres faglige præstation.

»Problemet er ikke, at vi arbejder mere, end vi lovligt må. Problemet er, at vi er pressede til det, fordi arbejdsvilkårene er så dårlige. Det er ikke til at betale studieafgiften eller leveomkostninger, hvis vi kun må arbejde 80 timer, og det så er til en meget lav løn. Vi vil rigtig gerne arbejde mindre og studere mere,« siger den 25-årige studerende ved Niels Brock.

Den opfattelse deler lektor ved DPU Karen Valentin, der understreger, at de studerende generelt er hårdtarbejdende og oprigtigt ønsker at tage en uddannelse og måske få en fremtid i Danmark. Men hun peger også på, at de studerende er dybt afhængige af at have en indtægt ved siden af.

Det er nemlig ikke realistisk for dem at få hele opholdet betalt gennem opsparing eller støtte hjemmefra. Der er dog også andre fordele ved at være en del af det danske jobmarked, fortæller hun.

»De færreste ville have mulighed for at være her, hvis de ikke havde job imens. Men mange er også rigtig glade for at have job, selvom det ofte er på dårlige vilkår. Så lægger de vægt på, at det ofte er det eneste sted, hvor de lærer dansk, fordi deres uddannelse er på engelsk, eller et sted, hvor de kan være en del af et socialt fællesskab og skabe et netværk,« siger Karen Valentin.

Serie

De studerende fra Nepal

Danske uddannelsesinstitutioner kan øge deres omsætning ved at tage imod udenlandske studerende, der betaler for undervisningen. I denne serie undersøger Dagbladet Information konsekvenserne for de studerendes vilkår og uddannelsernes kvalitet, når institutionernes rekruttering sker fra tredjeverdenslande.

Serien har særligt fokus på nepalesiske studerende, der udgør en af de største grupper af udlændinge udenfor EU på danske uddannelsesinstitutioner.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er synd for ALLE underbetalt arbejdere.
Hvorfor skal det nu lige være fra Nepal?
Hvorfor har vi ikke en organisation, en ordentlig fagforening, der kæmper vores kamp?

Bo Carlsen, Flemming Berger, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Verner Nielsen, Torben Skov og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Hvorfor har vi ikke en organisation, en ordentlig fagforening, der kæmper vores kamp?

Fordi fagbevægelsen har forpligtet sig til at sikre virksomhedernes konkurenceevne og indtjening.
Fordi fagbevægelsen sidder i disruptionsråd og smasker dessert sammen med arbejdsgiverne og deres politiske håndlangere.
Fordi at når alle vi andre dyr kigger ind ad Marienborgs vinduer, kan vi ikke skelne det ene svin fra det andet.

ingemaje lange, Flemming Berger, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, John S. Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen. Martin Skov her.
Jeg forestillede mig, at det var muligt at relatere til slutningen i George Orwells bog:"Animal farm"/"Kammerat Napoleon".
Noget om hvordan kampen for lighed ender som: "Alle er lige, men nogle er mere lige end andre!".

Hvis man ikke kender den, kan der findes et glimrende resumé og analyse her: https://da.wikipedia.org/wiki/Kammerat_Napoleon

Regnar Hansen

Problemet er, at man på arbejdspladsen ikke står sammen og forhindre den grove udnyttelse, samt at folketinget laver regler, som gør at de slet ikke kan studerer uden at have fritidsjob. Derfor er studerende der skal aflevere deres løn tilbage til deres arbejdsgiver efter skat.

David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Min far oversatte Animal Farm for mig og mine fire søskende i midten af halvtredserne da han havde købt den som Penquin pocketbook i London. Så jeg kender udmærket bogen, som jeg i øvrigt også læste på engelsk i gymnasiet dengang i tresserne. Jo jeg forstod udmærket allegorien, men bogen var jo et opgør med Stalintidens Sovjet og ikke det danske samfund. Orwells bog er et mesterværk, men når du kalder andre svin, så er sprogbrugen et udtryk for en foragt som ikke hæver sig over de dummeste racisters.

Såvidt jeg husker, er sprogbrugen Orwells eller den danske oversætters, ikke min. For det andet kan Kammerat Napoleon læses på flere niveauer, og handler bestemt ikke kun om Sovjetunionen under Stalin. Den er heller ikke et kampskrift i den kolde krig. Den handler om hvordan arbejderne bliver forrådt af deres ledere. Også i Danmark. Af fagbevægelsen. Af socialdemokraterne.
Men vi kan da godt vedtage, at der skal stå: Dyrene kunne ikke skelne den ene gris fra den anden. Så har vi ikke trådt på dine fine fornemmelser, Jens Peter Hansen.

jens peter hansen

I Orwells univers er svinene de kloge, der narrer de mindre kloge . Svinene er ikke usympatiske i begyndelsen. Hesten Boxer = arbejderklassen bliver sendt på slagteriet og indser for sent at han er blevet snydt. Hvis man kalder folk svin, ja så overtræder man en grænse synes jeg. I Orwells univers er det jo bare dyr der ser på andre dyr.

jens peter hansen

Jeg undskylder navneroderiet Torben Skov, men Animal Farm er naturligvis et wake up for alle der begynder som idealister men ender som pampere og det der er værre. Orwells opgør med sovjetkommunismen var ikke populær i 1945.

jens peter hansen

Jeg undskylder navneroderiet Torben Skov, men Animal Farm er naturligvis et wake up for alle der begynder som idealister men ender som pampere og det der er værre. Orwells opgør med sovjetkommunismen var ikke populær i 1945.

Grethe Preisler

@Jens Peter Hansen,
din far havde nu ikke haft nødig at oversætte George Orwells allegoriske dystopi 'Animal Farm' fra bladet for dig og dine søskede i midten af halvtredserne. Den udkom allerede i 1947 i dansk oversættelse v/journalisten Ole Brandstrup (søn af revyforfatteren Ludvig Brandstrup).

Jeg tror jeg selv læste 'Kammerat Napoleon' første gang i midten af halvtredserne, hvor jeg fandt den i en rodkasse med nedsatte paperbacks hos den lokale bogpusher på butikstorvet i Kastrup Midtpunkt.

I øvrigt kaldes både 'svin' og 'gris' jo det samme på engelsk, nemlig 'pig,' så længe dyret er levende. Efter slagtning af grisebasserne kaldes kødet fra dem almindeligvis 'pork'.

ingemaje lange, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Torben Skov,
hvad enten George Orwells 'Animal Farm' alias 'Kammerat Napoleon' var tænkt som et 'kampskrift mod Sovjetunionen' eller ej, blev den i hver fald både udlagt og brugt som et sådant under den kolde krig af 'betonkommunister' så vel som 'neoliberalister' i Danmark anno 1968. Men da var det for sent at spørge forfatteren selv - han døde som bekendt af tuberkulose allerede i 1950.

Grethe Preisler

Hvis man er til 'sammenlignende morskabslæsning på højt intellektuelt niveau' efter ungdomsoprøret i 1968 og Berlinmurens fald i 1989, kan man som dansker i tvivl om brudfladerne mellem 'højre- og venstrefløjen' og den politisk korrekte skillelinje mellem fortalerne for 'masselinjen og den rette tro' starte med at læse eventyrdigteren H.C. Andersens 'Lille Claus og Store Claus' og folkemindeforskeren Svend Grundtvigs 'Hvem der først bliver vred', som på hver sin måde beskriver det samme skisma som George Orwells dystopiske 'Animal Farm' fra 1945.

Torben Skov, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Det store dilemma sal vi hjælpe andre befolkningsgrupper med at blive uddannede så de kan være med til at sætte deres eget samfund bedre i gang, eller skal der gælde ens regler omkring finansiering uanset EU eller andre verdensdele? Men reelt set er det jo de danske arbejdsgivere som er skurkene her ve dat udnytte mennesker som er pisket til at arbejde mere end de må og desto mindre løn desto færre muligheder for en ordentlig studietid.

Grethe Preisler

Ikke noget Hansen
Jeg tænkte bare, at det ville have været lettere for din far at købe den danske oversættelse af Orwells 'Animal Farm' til højtlæsning for sine børn i midten af halvtredserne end at sidde og oversætte den engelske originalversion simultant.

jens peter hansen

Nu kunne det jo tænkes at den gamle syntes at det var en udfordring at oversætte bogen han havde købt/ fået i England. Jeg læser såmænd også bøger på udenlandskb ind imellem selv om de findes på dansk. Jeg forstår at du synes det er svært. Det synes jeg også det er engang imellem, men så får jeg jo også lært noget. Det synes jeg er givende.

jens peter hansen

Nu kunne det jo tænkes at den gamle syntes at det var en udfordring at oversætte bogen han havde købt/ fået i England. Jeg læser såmænd også bøger på udenlandskb ind imellem selv om de findes på dansk. Jeg forstår at du synes det er svært. Det synes jeg også det er engang imellem, men så får jeg jo også lært noget. Det synes jeg er givende.

Grethe Preisler

Godt ord igen Hansen,
jeg læste også Charles Dickens romaner på dansk, før jeg havde gået i skole længe nok til at læse dem på engelsk.
Ever the best of friends, eh, Pip?

jens peter hansen

For nu at vende tilbage til det det egentlig handlede om, så synes jeg ikke det er befordrende at kalde sine politiske modstandere svin eller grise. Man kan gerne mene at deres politik er dårlig, at deres praksis er pamperagtig, men jeg synes at man ved at nedgøre " de andre", som racister i DK primitivt er ganske gode til, selv gør sit udsagn nedladende og uværdigt og derfor fjerner fokus fra det egentlige, de pågældendes handlinger.

Grethe Preisler

"This little piggy went to market.
This little piggy stayed home.
This little piggy had roastbeef.
This little piggy had none.
And this little piggy went
wee, wee, wee
all the way home!"
(og der kom atter krølle på halen)

Eva Schwanenflügel

Charlottes Web, Wikipedia :

"Charlottes tryllespind (Charlotte's Web) er en børnebog af den amerikanske forfatter E.B. White. Den blev første gang udgivet i 1952 og fortæller historien on en gris ved navn Wilbur og hans venskab med edderkop ved navn Charlotte. Bogen blev illustreret af Garth Williams. I 2000 berettede Publishers Weekly, at bogen var den bedst sælgende børnebog nogensinde. Whites tørre og afdæmpede skrivemåde er med til at gøre Charlottes tryllespind til en klassiker blandt børnebøger, og den kan nydes af både børn og voksne.[kilde mangler] Beskrivelsen af oplevelsen af at svinge rundt rundt i reb på en bondegård er et ofte citeret eksempel på rytme, da måden det er skrevet på afspejler de svingende bevægelser."

jens peter hansen

Jeg har opgivet bogen til lærereksamen i 1970. På dansk, som en del af de 20 børnebøger vi skulle bedømme. .Den hedder på dansk, Grisen som fik lov at leve og er en perle og kan anbefales.

Eva Schwanenflügel

Ja netop, Jens Peter :-)

Tænker den måske har været inspiration for Astrid Lindgren i hendes historie om Emil og Grisepjokket? Det må du da vide?

jens peter hansen

Øh det ved jeg ikke, men jeg læste også dengang i 1970 Mio min Mio af Lindgren. Det er efter min mening måske den bedste hun har skrevet, men det meste fra hendes hånd ER jo så medrivende, rørende og fantasifuldt. Nobelprisen burde være givet til hende!

Grethe Preisler

Nu vi taler om grisens rolle i den angloamerikanske børnelitteratur fra de gode gamle dage, før Donald Trump gjorde sin entre som den frie vestlige verdens leder i Det hvide hus i Washington DC:

I en af Laura-bøgerne - 'Drengen og gården' - som omhandler forfatterindens ægtemand Almanzo Wilders barndom, er der også historien om, hvordan en af ungerne i familien Wilder i forældrenes fravær håndfodrede julegrisen med hjemmelavet karamelmasse, hvis årsag det stakkels uskyldige dyr måtte have renset gebisset med skurepulver, skurebørste og varmt vand fra komfuret, så det kunne vriste kæberne fra hinanden igen, før det døde af sult i utide.

Eva Schwanenflügel

Ja, grisene har på snedig vis inficeret litteraturen i årevis - og hurra for det, for de ligner jo mennesker ganske meget på godt og ondt ;-)

Apropos inficerende svin eller grisebasser, alt efter humør, har Naturstyrelsen i sin (misinformerede?) visdom nu udarbejdet en plan for det 70 km lange hegn, der skal holde pestilensbærende vildsvin syd for grænsen. For ikke at ødelægge det hele fuldstændigt for andre dyr vi ikke er så opskræmte over som svin, skal hegnet være hullet som den berømte si, således at for eksempel oddere, hjorte og fjerskiftende fugle kan passere på gåben.

Fakta er blot, at vildsvin er usandsynligt agile, og vil forcere et hegn med eller uden huller med uimponeret beslutsomhed, især fordi de også er glimrende svømmere, mens det er andre dyr der vil blive handicappede i grænseoverløbet.
Så med mindre man i tilgift vil bemande svinehegnet med jægere i døgndrift, er griseslaget på forhånd tabt.

WWF og Naturfredningsforeningen har gang på gang gjort opmærksom på, at det er den menneskelige aktivitet der er den store synder i spredningen af svinepest, men (naturligvis) for døve øren.
Det ser ikke så handlekraftigt ud at bekæmpe smittespredning ved kontrol af dyretransporter og afvaskning af landbrugsmedarbejdere der har befundet sig i østlande, som opførelsen af et grænsehegn - DF's vådeste drøm..