Læsetid: 5 min.

Niels Brock: »Vi tager vores opgave rasende seriøst«

Det kan give nogle vanskeligheder at udbyde internationale uddannelser, men grundlæggende går det rigtig godt, og langt de fleste studerende er tilfredse. Det siger direktøren for handelsskolen Niels Brock, der har fået kritik fra nogle af skolens mange nepalesiske studerende og fra Danmarks Evalueringsinstitut
Direktør Anya Eskildsen afviser, at de går på kompromis med fagligheden på uddannelsen, som ellers er blevet kritiseret.

Direktør Anya Eskildsen afviser, at de går på kompromis med fagligheden på uddannelsen, som ellers er blevet kritiseret.

Peter Hove Olesen

9. juli 2018

På handelsskolen Niels Brock går de højt op i deres uddannelsers kvalitet. Det forklarer skolens direktør, Anya Eskildsen, som Information møder på hendes rummelige hjørnekontor.

»Det er afgørende for os. Vores lærere er kompetente, og de er klædt godt på,« siger direktøren.

Information skrev fredag, at nepalesiske studerende rekrutteret af agenter i deres hjemland udgør halvdelen af de studerende på Niels Brocks internationale uddannelser, og at flere af dem har kritiseret det faglige niveau på handelsskolen, undervisernes kvalifikationer og Niels Brocks administration af uddannelserne. Også Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har gennem flere år noteret kritikpunkter i deres vurderinger af særligt den ene af de fire videregående uddannelser på Niels Brock, en fireårig amerikansk bacheloruddannelse, som mange af nepaleserne går på.

Niels Brock er mest kendt for at udbyde ungdomsuddannelser på danske vilkår, men deres fire videregående uddannelser på bachelor- og kandidatniveau er akkrediteret i USA og England.

Anya Eskildsen er netop kommet hjem fra en forretningsrejse til San Diego, USA, hvor Niels Brock har et partneruniversitet. Hun fortæller, at det er en af Niels Brocks vigtigste værdier at kunne samarbejde på tværs af landegrænser for at sætte de studerende i stand til at begå sig i en globaliseret verden.

»Vi udbyder en uddannelse efter en amerikansk model for at give de studerende et internationalt eksamensbevis. Vi kombinerer det bedste fra alle verdener, nemlig det amerikanske internationale udsyn og den danske pædagogik. Det er ikke hensigten, at uddannelsen skal opnå en dansk akkreditering.«

Ekspertgrupper nedsat af EVA har kritiseret den amerikanske bacheloruddannelse for, at den »ikke i tilstrækkelig grad er forskningsbaseret« og for de studerendes »utilfredsstillende niveau i uddannelsens fag«. Den kritik er Anya Eskildsen ikke enig i, og hun fortæller, at vurderingerne fra EVA skal bruges til at pejle den stadigt unge uddannelse i den rigtige retning.

»Uddannelsens første årgang begyndte i 2015, og siden har vi løbende haft et konstruktivt samarbejde med EVA, der bidrager med vigtig viden til en fortsat løbende udvikling. Vi er blevet opfordret til at styrke de studerendes kvalifikationer på visse områder, og det har vi gjort ved at give gruppen med behov ekstra engelskundervisning.«

Aldrig på kompromis af kvalitet

For Anya Eskildsen er det vigtigt at understrege, at man skal »holde sig for øje, at vi ikke har et ønske om at være et forskningsuniversitet«, som hun siger.

»Vi har et ønske om at ligge i slipstrømmen af forskningen og at sørge for, at den forskning, der sker, bliver overført til vores lærere og studerende. Vi bliver ved at forbedre tiltagene, også hver gang, der kommer evalueringer fra EVA eller fra andre.«

Anya Eskildsen blev i år 2000 konstitueret direktør i en periode, hvor der efter hendes egne ord var »krise, krise, krise«, på det økonomiske område. Hun har fået ros for at vende skuden og »skære det overflødige fedt fra«. Som beskrevet i fredagens Information spiller de internationale uddannelser, hvor studerende fra blandt andet Nepal betaler for at studere, i dag en væsentlig rolle for Niels Brocks økonomi.

Men direktøren afviser fuldstændig, at hensynet til skolens økonomi skulle have fået skolen til at gå på kompromis med kvaliteten på de internationale uddannelser.

»Aldrig. Aldrig nogensinde. Og det er vigtigt at huske, at vi tager vores opgave rasende seriøst. Vi gør det helt klart, hvad der er formålet med de forskellige uddannelser, og det er det, vi måler os selv på,« siger hun.

»Så hver gang, nogen fremhæver et område, som vi måske burde interessere os mere for, så gør vi det.«

Alligevel har syv studerende, som Information refererede fredag, ikke følelsen af at blive lyttet til. De siger, at underviserne ikke er kvalificerede, og at der er rod i administrationen hos Niels Brock.

»Jeg er ked af, at der skulle være så mange elever, der skulle være kritiske over for vores undervisere. Når vi laver evalueringer, så er det mere end 85 procent af vores elever, der besvarer, at de er tilfredse med kvaliteten af programmet. Der kan være rigtig mange subjektive vurderinger af alt muligt. Vi bliver nødt til at forholde os til de objektive krav, og der er det overordnede billede i vurderingerne fra EVA, at vi år efter år får godkendt uddannelsen. Vi er klar over, at det her med at lave det på en international boldbane indimellem giver nogen vanskeligheder, som vi skal have klaret, men jeg synes faktisk, det er lykkedes rigtig godt,« siger Anya Eskildsen.

– Synes du også det, når de studerende, vi har talt med, ikke har den opfattelse?

»Jamen, du har en vurdering fra syv studerende. Vi laver nogen tilfredshedsevalueringer, og det er det, jeg baserer det på. Vi vil rigtig gerne invitere dem ind til en snak, og jeg håber, at de har fremført det ved den lokale ledelse, når de har siddet i møder ved Student Council (Studenterrådet for de internationale studerende på Niels Brock, red.). Dem, I har talt med, vil jeg også rigtig gerne tale med, så jeg kan høre, hvad det er, der er problematisk.«

Niels Brock: Underviserne er kompetente

I januar i år underskrev 144 studerende et brev med kritik af Niels Brocks administration af den amerikanske bacheloruddannelse og af undervisernes kvalifikationer og sendte det blandt andet til den nepalesiske ambassade. Den konkrete årsag til kritikken var, at 21 studerende netop var blevet udmeldt som følge af for lave karakterer, og det er en væsentlig pointe, mener Anya Eskildsen.

»Der har været en episode, hvor der har været nogle elever, der har været sure. Og i den forbindelse begynder de så også at sige: ’Nej, det er ikke os, der er noget galt med. Det er lærerne.’ Det går vi i dialog med eleverne om, men det kommer altså i kølvandet af, at vi håndhæver en procedure for at holde den kvalitetsmæssige fane højt. Det er vi ikke blevet populære af at gøre, men vi synes, det er det rigtige at gøre.«

– De studerende sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt underviserne er kvalificerede til at undervise i flere forskellige fag på tværs af fagområder, som de oplever er tilfældet. Hvad tænker du om den kritik?

»Der er jo ingen lærere, der kan undervise i et fag, hvis de ikke er kvalificeret til det. Alle lærere er kvalificeret til at undervise i de fag, de underviser i. Der er lærere, som har bifag, hvor de faktisk er kvalificeret til to fag. Det kender man også fra gymnasiet og alt muligt andet, altså at man har kompetencer til at dække flere fag. Så det kan der sagtens være lærere, der gør.«

Anya Eskildsen lægger vægt på, at 30 procent af underviserne har en ph.d.-grad, og hun fortæller, at skolen kontinuerligt arbejder med de enkelte undervisere på, hvordan de kan udvikle sig og bidrage med ny viden til uddannelsen og de studerende. Hun siger, at hun er opmærksom på, at studerende har klaget over at have de samme undervisere i flere fag, men hun understreger, at der er tale om en »subjektiv vurdering fra nogle studerende«. Derfor har Niels Brock haft flere møder med de studerende, og »der har de fået at vide, at lærerne faktisk er kompetente,« forklarer Anya Eskildsen.

Serie

De studerende fra Nepal

Danske uddannelsesinstitutioner kan øge deres omsætning ved at tage imod udenlandske studerende, der betaler for undervisningen. I denne serie undersøger Dagbladet Information konsekvenserne for de studerendes vilkår og uddannelsernes kvalitet, når institutionernes rekruttering sker fra tredjeverdenslande.

Serien har særligt fokus på nepalesiske studerende, der udgør en af de største grupper af udlændinge udenfor EU på danske uddannelsesinstitutioner.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Det amerikanske internationale udsyn er nyt for mig. Fremmedsprog og andre valutaer end USD er da et saersyn "over there"?