Læsetid: 5 min.

Notater fra forhandlinger om energiaftalen viser, at der stadig er langt til klimamålene fra Paris

Energiaftalen er helt tavs om CO2-effekten, men Information har fået adgang til notater fra forhandlingerne, der viser, hvor meget oppositionen har fået skærpet klimaindsatsen – og samtidig anskueliggør, at det slet ikke er nok
Størst betydning for den øgede co2-reduktion har det, at man er gået fra én stor havmøllepark i det oprindelige udspil til tre store parker i den endelige aftale.

Størst betydning for den øgede co2-reduktion har det, at man er gået fra én stor havmøllepark i det oprindelige udspil til tre store parker i den endelige aftale.

Henning Bagger

2. juli 2018

Oppositionen har under de netop afsluttede energiforhandlinger formået at få fordoblet klimaindsatsen i form af CO2-reduktion i 2030, målt i forhold til regeringens oprindelige udspil til ny energiaftale.

Det fremgår af ikkeoffentliggjorte beregninger fra forhandlingerne, som Information har fået adgang til og analyseret.

Det fremgår samtidig, at der ikke desto mindre er langt igen, før klimapolitikken er ambitiøs nok til at sikre Danmarks bidrag til Parisaftalens klimamål om at bremse den globale opvarmning et godt stykke under to grader, helst ved 1,5 grader.

Beregninger tyder således på, at energiaftalen ikke engang bringer CO2-reduktionerne i 2030 halvvejs i forhold til det nødvendige. Det kan indebære, at der skal dramatiske nye klimainitiativer til i bl.a. landbrugs- og transportsektoren, når regeringen engang efter sommerferien spiller ud med den klimaplan, der skal levere det manglende.

CO2-reduktion fordoblet

Den ny energiaftale for tiden frem til 2030 faldt på plads i fredags med opbakning fra alle Folketingets partier. Aftalen omfatter bl.a. tre store havmølleparker, 4,2 mia. kr. til et udbud om ny grøn elkapacitet i form af f.eks. solceller eller landmøller, øget støtte til biogas, en vis lempelse af elafgiften, en årlig pulje på 0,5 mia. kr. til energibesparelser, en pulje til grøn transport på 0,5 mia. fordelt over fire år samt et stop for brug af kul inden 2030.

Den offentliggjorte aftale siger intet om CO2-effekten af de nye tiltag.

Et notat dateret 22. maj, som Information tidligere har fået aktindsigt i, fortæller imidlertid, at regeringens eget, oprindelige udspil til energiaftale ville føre til en CO2-reduktion i 2030 på 3,8-4,7 mio. ton. Et ikkeoffentliggjort notat, dateret på selve dagen for energiaftalen, dvs. 29. juni, viser, at opstramningerne under forhandlingerne øger CO2-reduktionerne i 2030 til otte-ni mio. ton CO2.

Regeringen er således under forhandlingerne gået med til omtrent at fordoble CO2-reduktionen i 2030 via de ekstra tiltag, som oppositionen har forlangt.

Størst betydning har det, at man er gået fra én stor havmøllepark i det oprindelige udspil til tre store parker i den endelige aftale. Det giver i sig selv en CO2-reduktion, der vokser fra 1,8 mio. ton CO2 til 5,4 mio. ton. Dertil har oppositionen opnået en lidt større CO2-reduktion via øget indsats for energibesparelser og moderniseringer i varmesektoren.

CO2-budgettet og vejen til Paris

Energiaftalen har bl.a. som mål at bringe den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug op på 55 pct. i 2030, svarende til at 100 pct. af elforbruget kan dækkes med vedvarende energi. Aftalen er blevet godt modtaget af energisektoren og erhvervslivet og med betinget ros fra flere grønne organisationer. Spørgsmålet er imidlertid, hvor langt den bringer Danmark i retning af at leve op til Parisaftalen.

Regeringen har ikke selv på noget tidspunkt tegnet Danmarks vej til Paris-målet, dvs. angivet, hvor meget CO2-udledningerne skal falde år for år for at opnå målet om en nettoudledning af CO2 på nul i 2050.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har tilbage i 2016 på spørgsmål fra Enhedslistens Søren Egge Rasmussen givet et bud på Danmarks tilbageværende CO2-budget, dvs. den mængde CO2 Danmark totalt kan tillade sig at udlede inden for Parisaftalens 1,5 og to graders mål. Det kan af svaret skønnes, at hvis de danske udledninger var fortsat på 2014-niveau, så ville CO2-budgettet være opbrugt om få år og længe inden 2030.

SF’s Pia Olsen Dyhr bad i marts i år ministeren præcisere, hvornår det danske CO2-budget vil være opbrugt, hvis udledningerne fortsætter uændret på dagens niveau eller falder i takt med regeringens eget ambitionsniveau. Ministeren lovede i starten af april et svar »hurtigst muligt«, men har endnu ikke været i stand til at levere det.

Det fremgår imidlertid af det ikkeoffentliggjorte notat af 29. juni, at den ny energiaftale vil medvirke til, at de danske CO2-udledninger i 2030 bringes ned til 40-41 mio. ton. Det vil være en reduktion på 42 pct. siden basisåret 1990, men stadig på kollisionskurs med Danmarks svindende CO2-budget.

Ngo-beregningerne

En bred kreds af grønne danske organisationer præsenterede sidste år deres fælles bud på skærpede danske klimamål i pagt med Parisaftalen. Ngo’erne taler således for en reduktion af CO2-udledningerne i 2030 på mindst 70 pct., målt i forhold til 1990, som forudsætning for at kunne overholde CO2-budgettet og to graders målet.

Klima- og energiekspert hos Greenpeace Tarjei Haaland har beregnet, hvad det indebærer af konkrete reduktioner år for år, herunder i 2030. Denne beregning viser, at Danmark i 2030 bør have reduceret CO2-udledningerne til omkring 21 mio. ton.

Hvis det lægges til grund – og som sagt har regeringen fortsat ikke leveret sit eget bud på den nødvendige reduktionsindsats frem til 2030 – så indebærer det, at Danmark med den ny energiaftale stadig i 2030 vil udlede næsten dobbelt så meget CO2, som Paris-målet kan rumme, nemlig de i det ikkeoffentlige notat nævnte 40-41 mio. ton.

En anden beregning er lavet af John Nordbo, klimamedarbejder hos organisationen Care. Han siger, at hvis Danmark skal opfylde målet om en nettoudledning i 2050 på nul, og hvis man vil følge en lige vej til målet, så indebærer dagens udledningsniveau på godt 48 mio. ton CO2, at man i 2030 skal være nået ned på knap 29 mio. ton.

Med afsæt i Greenpeace-beregningen skal regeringen altså finde ca. 20 mio. ton CO2-reduktion og med Care-beregningen ca. 12 mio. ton – ud over de otte-ni mio. ton, man har skabt grundlag for med fredagens energiaftale.

Landbrug og transport i fokus

Regeringen har hele tiden understreget, at man til efteråret vil præsentere en egentlig klimaplan, som i høj grad skal have fokus på klimabelastningen fra de sektorer, der ligger uden for energisektoren og den ny energiaftale, dvs. primært landbruget, transporten og boligerne, tilsammen den såkaldte ikkekvotesektor.

I dag er ikkekvotesektoren ansvarlig for en udledning på omkring 32 mio. ton årligt, det dobbelte af udledningen fra energi- og erhvervssektoren i kvotesektoren, der dominerer den aktuelle energiaftale. Energiaftalen indebærer således kun CO2-reduktioner for ikkekvotesektoren på 0,2-0,3 mio. ton i 2030.

Udfordringen for regeringen og Folketingets partier er derfor, at man efter sommerferien skal identificere nye klimatiltag i bl.a. landbrugs- og transportsektoren og/eller ekstra tiltag i energisektoren, der efter alt at dømme skal være mærkbart større end de CO2-reduktioner, man nu møjsommeligt har forhandlet på plads med den aktuelle energiaftale.

Det fremgår af energiaftalen, at aftalens parter – dvs. samtlige partier i Folketinget – er bundet af aftalen frem til 2024. Det fremgår ikke, om dette afskærer et muligt folketingsflertal, f.eks. under en ny regering, fra at gå længere på nogle af de områder, der er dækket af aftalen. F.eks. om det vil være forligsbrud, hvis et nyt grønt flertal vil bygge flere havmølleparker i perioden end de tre aftalte, fremrykke kulstoppet eller tage andre skridt på energiområdet for at nå Parisaftalens mål.

Finasminister Kristian Jensen (V) og Lars Christian Lilleholt i forbindelse med de afsluttende energiforhandlinger i Finansministeriet fredag den 29. juni.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Oppositionen har under de netop afsluttede energiforhandlinger formået at få fordoblet klimaindsatsen i form af CO2-reduktion i 2030, målt i forhold til regeringens oprindelige udspil til ny energiaftale."

Tak til Jørgen Steen Nielsen.
Og tak til oppositionen.

Her ses det sort på hvidt hvor "grønne" - eller ej - regeringen og støttepartiet i virkeligheden er..
Ikke at det kommer som en overraskelse, men det er da fantastisk at få det skåret ud i pap, når regeringens spin prøver at hævde det modsatte..

Torben Vous, Jens J. Pedersen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvis alle verdens lande satsede på at nå 55% CO-2 fri energiforsyning i 2030 ville vi være nået langt.
Kunne den mavesure Information dog ikke blive lidt mere positiv.

Henning Bo Madsen

Der er nok af "grønvask" i alle andre medier end Information, så lad endelig de kritiske røster høres.
Husk at når der snakkes om CO2-reduktion i 2030, dækker det over stigning på kort sigt. Elforbruget stiger nu, men havvindmøllerne kommer om 6-12 år.
Til alle der tror på spin om grøn el fra biomassefyrede kraftværker. Hvis I ikke vil lytte til miljøorganisationer, så læs i det mindste hvad Klimarådet siger om brugen af store mængder biomasse til energiproduktion.