Læsetid: 4 min.

Ny fattigdomsindikator ser på udviklingen i fattigdom – og særligt indvandrere rammes hårdere

Den nye fattigdomsindikator, som er udarbejdet af Danmarks Statistik som et værktøj til at følge op på FN’s bæredygtighedsmål, er upræcis, hvis man vil kende antallet af fattige i Danmark. Men den kan bruges som et redskab til at følge udviklingen i fattigdom, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik
17. juli 2018

Der er sket en stigning i antallet af relativt fattige i Danmark på 0,4 procentpoint fra 2015 til 2016. Det viser tal fra Danmarks Statistik på baggrund af deres nye metoder til at måle relativ fattigdom i Danmark.

Stigningen i antallet af fattige i denne periode skyldes ifølge cheføkonom i Danmarks Statistik, Jarl Quitzau, integrationsydelsen, der blev indført i efteråret 2015.

Integrationsydelsen er en særlig lav overførselsindkomst svarende til SU-satsen, som gives i stedet for kontanthjælp til indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år.

»Der har været en pæn stigning i antallet af fattige kontanthjælpsmodtagere, selv om der i alt er kommet færre kontanthjælpsmodtagere i denne periode. Det er primært i gruppen af indvandrere, hvor vi kan se, at der har været en stigning, og det er højst sandsynligt, fordi man i efteråret 2015 til 2016 indførte integrationsydelsen, hvor indvandrerne fik skåret i kontanthjælpen,« siger han.

Kontanthjælpsmodtagere – inklusive modtagere af eksempelvis integrationsydelsen – udgjorde ifølge Danmarks Statistiks nye indikator for relativ fattigdom i 2016 38,2 procent af Danmarks relativt fattige. 36,1 procent af alle borgere, der modtog kontanthjælpslignende ydelser i 2016, var relativt fattige.

»Det er ofte de kontanthjælpsmodtagere, der rammes af 225-timers-reglen, som ryger ned under fattigdomsgrænsen, ligesom de unge under 30 år og indvandrere, der modtager integrationsydelsen,« siger Jarl Quitzau.

Hjælper FN’s verdensmål

Danmarks Statistik har valgt at definere ’relativ fattigdom’ i Danmark ved, at en person skal have en indkomst, der er 50 procent lavere end medianindkomsten og en formue på under 117.000 kr. svarende til en indkomst på højst 9.800 kroner om måneden. Personen må ikke være studerende eller være flyttet hjemmefra inden for et år.

Baggrunden for den nye fattigdomsindikator er, at Danmarks Statistik i efteråret fik til opgave af Finansministeriet at regne på FN’s bæredygtighedsmål.

Et af målene er, at antallet af fattige i verden skal være nedbragt med 50 procent i 2030, og én af indikatorerne er den nationale fattigdom.

Birgitte Feiring, der er afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder og arbejder med FN’s verdensmål globalt, mener, at Danmarks Statistiks metode hjælper til at adressere problematikkerne omkring fattigdom og ulighed inden for en global ramme.

»Det er klart, at jo mere informeret grundlag man har, jo bedre politik kan man lave. Og det er også derfor, at der i forhold til verdensmålene er lagt meget vægt på måling, så man har nogle internationalt vedtagne indikatorer, som regeringen har bedt Danmarks Statistik om at måle på,« siger hun.

Birgitte Feiring arbejder ikke med national monitorering, men henviser til, at Institut for Menneskerettigheder i Danmark tidligere har advaret regeringen om, at indførslen af kontanthjælpsloft, 225-timers regel og integrationsydelse ville betyde, at flere danskere vil få en indkomst »under minimum«.

Ikke et rigtigt fattigdomsmål

Hvis man regner på niveauet af fattigdom ud fra Danmarks Statistiks nye indikator, var 227.000 danskere i 2016 relativt fattige.

Men Jarl Quitzau understreger, at deres datagrundlag ikke er tilstrækkeligt til at konkludere på niveauet af fattigdom i Danmark, og at man ikke kan tale om en egentlig »fattigdomsgrænse«.

»Hvis vi skal lave et rigtigt fattigdomsmål, så er der nogle andre data, vi skal have med, som vi ikke har. Det handler på indkomstsiden om sorte indkomster og om deleøkonomi, hvor der heller ikke er så stor dækning, fordi meget af det endnu ikke er skattepligtigt,« siger han.

Derudover er der heller ikke taget hensyn til, at der kan være nogle unge, der får økonomisk støtte fra deres forældre. Og endelig har Danmarks Statistik ikke taget med i sine beregninger, om man er i en »frivillig situation«, når det kommer til at have en lav indkomst.

»Man kunne godt forestille sig, at nogle af de unge, som er under vores grænse, måske bare holder sabbatår. At de ikke er studieaktive og ikke arbejder, men måske tærer på en børneopsparing. Så de elementer skulle vi have samlet ind, hvis vi skulle have haft et egentligt fattigdomsmål.«

– Er det ikke et problem, at for eksempel unge på sabbatår regnes med i jeres indikator sammen med indvandrere på integrationsydelse, hvis man skal få en idé om, hvordan det står til med fattigdommen i Danmark?

»Jo, det ville det være, hvis det var et egentligt fattigdomsmål, og vi vil også rigtig gerne pille dem ud, men vi har ikke noget datagrundlag at gøre det på,« siger han og understreger derfor, at man ikke kan bruge indikatoren til at se på antallet af fattige i Danmark.

»Man skal i stedet se på udviklingen. Hvis man antager, at det her med sort økonomi og antallet af unge, der holder sabbatår, er sådan nogenlunde konstant, så vil man kunne se på udviklingen af fattigdom over tid, ligesom man vil kunne sammenligne de socioøkonomiske grupper imellem.«

Der er kommet 3.000 flere indvandrere i arbejde i 2016, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Venstre tilskriver udviklingen integrationsydelsen. Oppositionen mener, Venstre slår plat på analyse
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Zennaro

Hvis unge på sabbatår lever af deres (børne)opsparing, så har de jo en formue og falder dermed ikke i kategorien.

Britta Hansen

Begrundelsen:

"Baggrunden for den nye fattigdomsindikator er, at Danmarks Statistik i efteråret fik til opgave af Finansministeriet at regne på FN’s bæredygtighedsmål. Et af målene er, at antallet af fattige i verden skal være nedbragt med 50 procent i 2030, og én af indikatorerne er den nationale fattigdom."

Men hvor er logikken? Hvordan kan et land overhovedet tilslutte sig et mål, det ikke kan opfylde, da det pga politiske og økonomiske spekulationer ikke accepterer, at der er fattigdom i landet og derfor ikke er villig til at præsentere en opgørelse af den?

Men alle, der har fulgt Danmarks udvikling igennem de seneste 20 år og især de sidste 3-4 år ved, at især regeringens samt støttepartiernes straffeaktioner over for ledige driver mennesker ud i fattigdom. Det kan bl.a. konstateres ved at se på nogle andre tal: fordobling af boligløse siden 2009, fordobling (el.lign.) af ansøgninger om julehjælp, feriehjælp til børnefamilier m.v.

Det her er den mest hykleriske af alle regeringer, jeg har set i mit liv!

Jens Erik Starup, Katrine Damm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar