Læsetid: 5 min.

Nyt filosofikum skaber debat om universiteternes rolle

En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden
At genindføre et filosofikum på universiteterne var den tidligere Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds idé, men hans efterfølger Tommy Ahlers er også begejstret.

At genindføre et filosofikum på universiteterne var den tidligere Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds idé, men hans efterfølger Tommy Ahlers er også begejstret.

Emma Line Sejersen

2. juli 2018

Da Søren Pind (V) var uddannelses- og forskningsminister havde han en vision om et fælles dannelsesforløb på landets universiteter, hvor der skulle undervises i etik, filosofi og historie. Selvom Søren Pind stoppede på posten 1. maj, fortsatte det udvalg, han havde nedsat til at føre visionen ud i livet. Udvalget kom så med deres anbefalinger i sidste uge, og de blev positivt modtaget af den nye minister, Tommy Ahlers (V):

»Det er vigtigt, at vi engang imellem stopper op og reflekterer over, hvem vi er, og hvad det vil sige at være menneske i et moderne samfund,« skrev ministeren i en pressemeddelelse.

»Jeg håber, at det vil betyde, at de studerende ikke bare jagter de højeste karakterer blindt, men bliver opmærksomme på, at erkendelse, dannelse, stræben efter viden og at turde kaste sig ud i nye ting er meningen med et studie. Jeg tror, at det i sidste ende kan være med til, at de studerende bliver mindre stressede.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jorn Johansen

Ligesom tværfaglighed og kombination af hovedfag er en strålende ide, skorter det jo i dag på lektorer og censorer der kan vurdere hvad der kommer ud af det; hvad produktet i virkeligheden er og hvilket "udkomme" det kan have. Der har jo i de sidste mange årtier været overvældende overtal af specialister i deres specifikt differentierede retninger. Uden den engang højt vurderede humanistiske form for gensidig sammenhængende differentiering.

Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til: "»Det er vigtigt, at vi engang imellem stopper op og reflekterer over, hvem vi er, og hvad det vil sige at være menneske i et moderne samfund,« skrev ministeren i en pressemeddelelse".

Spørgsmålet om at være menneske i et moderne samfund ville jeg gerne specielt have præciseret i retning af at tilegne sig institutionel dannelse, dvs. at have tilegnet sig viden om og en sammenhængende forståelse af, hvad det vil sige som færdiguddannet akademiker at skulle udfylde en funktion på en institution i samfundet, uanset om der er tale om den offentlige eller den private sektor.

Der kunne man så med fordel i første omgang sætte fokus på det at fungere som forsker og underviser på en akademisk institution. Hvordan og hvorfor ens uddannelsessted, f.eks. et universitet, som institution er bundet op på nogle krav af organisatorisk, økonomisk og juridisk karakter, der fastlægger rammerne for institutionens aktiviteter.

Hvad f.eks. universitetets funktion er i samfundet, hvordan og hvorfor det er organiseret internt med fakulteter og institutter og sådan noget som studieordninger, og hvorfor det også er vigtigt, at der foregår forskning på tværs af denne form for organisering.

De fleste studerende tilegner sig sikkert hurtigt selv en sådan overordnet forståelse på et leksikalsk præget niveau, men det er ikke det samme som, at de kan give en sammenhængende forklaring på labyrintens opbygning og på deres egen placering i labyrinten, ud fra et organisatorisk, økonomisk og juridisk perspektiv.

Groft sagt ønsker jeg, at de får et sådant overblik, at de f.eks. ville kunne fungere som vikar for institutlederen en periode og starte med ikke at føle sig helt fortabte.

Til de almene akademiske kompetencer ville der således være tilføjet en kompetence i almen institutionsforståelse, som i generel form ville kunne overføres til andre institutioner i samfundet, som de måtte få ansættelse på, eller som de, i én eller anden form, skulle samarbejde med.

Karsten Aaen, Rolf Andersen, Anne Eriksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg synes egentlig, det er ret enkelt: Hvis man tilføjer nye discipliner til et studium, må man forlænge studietiden tilsvarende. I modsat fald forkorter man i realiteten studiet, hvilket ikke lige er, hvad der er brug for. De akademiske studier er allerede forkortet rigeligt i nyere tid, dels ved direkte at skære i studietiden, dels ved at presse de studerende til at blive hurtigt færdige og spare lærerkræfter ved mere " selvstudium". Det er på tide at begynde at se på kvaliteten og ikke kun på omkostningerne.

Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Karsten Aaen, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Bernhard Drag, Peder Bahne, Mette Poulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Filosofikum har været begrædt, siden det blev afskaffet. Da jeg mere end 10 år efter begyndte at studere, savnede man det stadig. Og da jeg 30 år efter begyndte at læse, var det stadig noget, man efterspurgte.
Det hører imidlertid til på et universitet, hvor man arbejder eller studerer med henblik på at blive stadigt klogere - og ikke som i dag: på at blive færdig.

Elise Berg, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Folkeskolen bliver pålagt så meget, at man ikke har tid til at lære børnene det basale. Stop det snak!

Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Hans Aagaard, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Bernhard Drag og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Rigtigt, Torben Skov
Jeg har flere gange i de senere år følt mig fristet til at registrere, hver gang nogen hævder, at et eller andet burde indføres som fag i folkeskolen. Jeg har ikke orket at gøre det, men jeg er ret overbevist om, at man ville have mindst 20 nye fag i folkeskolen, hvis man havde fulgt alle de "gode" forslag.
Lad nu folkeskolen lære børnene det elementære i fred og ro.

Torben Skov, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Peder Bahne, Karsten Aaen, Hans Aagaard, Steffen Gliese og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, der er til gengæld heller ingen, der åbenbart regner med, at man kan eller skal lære noget i skolen - gang på gang bæres der over med manglende viden og færdigheder på helt grundlæggende områder, hvor man efter 10 år burde kunne forvente ret indarbejdede færdigheder.

Torben Skov, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Peder Bahne, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Hans Aagaard og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Er det kun mig her på information, der kun har gået ca. 5 år i grundskole og dog efterfølg. tog en middellang uddannelse.
Havde det været i dag var jeg endt på livslang KH eller på gaden. Så er der jo lige ham der blev millionær (Skype) ved at tænke ud af boksen, eller den nye minister. Skype. tænk lige over ordet.

Fra ganske ung har jeg mødt mange akademikere og ofte undret mig.
Mødt højtuddannede, som nærmest intet vidste om andet end de var uddannet til. Med det skal forstås helt almindelig viden og ikke mindst mangel på nysgerrighed udover det de har læst. Her er de såkaldte videnskabs uddannelser de mest tunnelsynede. Det kan jeg ikke være bekendt at skrive. I dag, sådan ca. efter digitaliseringen er det ofte som , at tale med en robot og det trods det er deres fagområde. Jeg ved nogen gange mere end de gør om emnet.
Mærkværdigt.

Michael Pedersen

Det hele var bedre i gamle dage! Not!

Kig på jeres børn og prøv at huske tilbage på, hvad I kunne dengang.

Min dreng kan ikke kongerækken, men han er bedre orienteret om international politik end mange af de voksne, jeg kender.

Min drengs retstavning har en del mangler, men han har et aktivt engelsk sprog og ordforråd, som gør mig ganske stolt.

Vores unge mennesker kommer med en anden bagage ind i det sekundære og tertiære uddannelsessystem, så mon ikke udgangspunktet bør være, at alt ikke var bedre i gamle dage.

Jens J. Pedersen

Almendannelse og etik er en stor mangelvare i det offentlige og især hos Christiansborg politikere.
Således er det utrolig vigtigt, at universitetsstuderende får en vægtig ballast indenfor etik, historie om menneskekundskab.

Torben Skov, Steffen Gliese og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Jamen Anne Mette Jørgensen. Mine erfaringer (og de er efterhånden mange) viser, at man blandt de højest uddannede kan finde både de klogeste og mest intelligente, men også de største båtnakker.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, man kan ikke bare nøjes med at køre på overfladen, man må i dybden, lære om tings oprindelse og historiske, filosofiske, etiske udvikling. At vide noget om her og nu giver aktiv deltagelse i samfundslivet.

Michael Pedersen

Du misser mine pointer, Steffen Gliese.

For det første er de unge mennesker, der afslutter folkeskolen dygtigere og dårligere end du jeg var, de vi forlod folkeskolen. Og det er det, uddannelsessystemet bør tage med videre. I mit eksempel men min søn kunne det være, at samfundsfag og engelsk burde fylde mere i gymnasiet og så måske fokusere mere på fx litteratur, filosofi og anden dannelse.

For det andet kan man altid diskutere, om det man skal gå i dybden med er universel og tidsuafhængigt, eller om der er kommet noget nyt til. Fx kunne miljøbevidsthed være vigtigere for den næste generation end litterær dannelse.

Så, det var per definition ikke bedre i gamle dage.