Læsetid: 5 min.

Nyt filosofikum skaber debat om universiteternes rolle

En inspirationsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet har anbefalet et nyt fag på landets universiteter med navnet ’akademia’. Det nye filosofikum skal udvikle de studerende både som fagpersoner, mennesker og borgere. Nogle forskere hilser diversiteten velkommen, mens andre mener, der er større brug for specialiseret viden
At genindføre et filosofikum på universiteterne var den tidligere Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds idé, men hans efterfølger Tommy Ahlers er også begejstret.

At genindføre et filosofikum på universiteterne var den tidligere Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds idé, men hans efterfølger Tommy Ahlers er også begejstret.

Emma Line Sejersen

2. juli 2018

Da Søren Pind (V) var uddannelses- og forskningsminister havde han en vision om et fælles dannelsesforløb på landets universiteter, hvor der skulle undervises i etik, filosofi og historie. Selvom Søren Pind stoppede på posten 1. maj, fortsatte det udvalg, han havde nedsat til at føre visionen ud i livet. Udvalget kom så med deres anbefalinger i sidste uge, og de blev positivt modtaget af den nye minister, Tommy Ahlers (V):

»Det er vigtigt, at vi engang imellem stopper op og reflekterer over, hvem vi er, og hvad det vil sige at være menneske i et moderne samfund,« skrev ministeren i en pressemeddelelse.

»Jeg håber, at det vil betyde, at de studerende ikke bare jagter de højeste karakterer blindt, men bliver opmærksomme på, at erkendelse, dannelse, stræben efter viden og at turde kaste sig ud i nye ting er meningen med et studie. Jeg tror, at det i sidste ende kan være med til, at de studerende bliver mindre stressede.«

Modtagelsen af det nye fag, som ikke længere hedder filosofikum, som Søren Pind kaldte det, men ’akademia’, har fået en blandet modtagelse på landets universiteter. Nogle mener, at det fjerner fokus fra de specifikke fags kerneopgaver, mens andre er begejstrede for anbefalingernes fokus på den akademiske dannelse på tværs af fagområder.

Claus Emmeche, biolog, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik og tilknyttet forskergruppen Humanomics, som undersøger de humanistiske fags videnskabsteori og offentlige værdi, hører til den sidste gruppe.

»Jeg ser anbefalingerne som en styrkelse af de kurser i videnskabsteori, som allerede findes. Men det er også en udvidelse af det. Tidligere var fokus på at ruste de studerende bedre fagligt i forhold til at forstå, hvad videnskabelighed er for noget. I dag er formålet bredere. Det skal også styrke de studerendes almene kritiske tænkning og dømmekraft,« siger han.

Mange studier er i dag blevet ekstremt specialiserede, de studerende oplever at skulle hurtigere igennem bl.a. på grund af fremdriftsreformen, hvilket har medført, at mange studerende er blevet mere strategiske i forhold til at læse op på det, som de bliver eksamineret i, lyder det. Derfor er de nye anbefalinger både enormt ambitiøse og nødvendige, siger Claus Emmeche.

»Uanset om du er historiker, etnograf eller biolog, skal du fungere i forskellige sammenhænge. Det er fornuftigt, at en, som studerer nanoscience, også ved noget om, hvordan samfundet er indrettet og kender til forskellige måder at anskue samfundet på,« siger han.

»Hvis vi skal løse klimaproblemerne, er det ikke nok, at vi kun har fagpersoner på et enkelt område, vi har brug for personer, som kan kombinere ekspertiser og tænke bredt henover forskellige teoretiske perspektiver.«

Akademisk dannelse

Ideen om et filosofikum går i en dansk sammenhæng tilbage til Peder Griffenfelds tid i 1675, hvor de studerende skulle bestå en prøve i filosofi og logik, inden de blev optaget på universitetet. Dette blev dog afskaffet igen i 1971. Forskellen mellem dengang og nu er, at der i dag fokuseres mere på etik, akademiske redskaber og teknologi end på filosofihistorie og logik.

Ifølge inspirationsgruppens nye anbefalinger skal faget sættes på skemaet efter første år på universitetet og indeholde både en indføring i videnskabsteori, historie, teknologiforståelse og etik. Og formålet er at »udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme kritisk tænkning, nysgerrighed og dømmekraft«, lyder det i inspirationsgruppens rapport.

Da Søren Pind fremlagde ideen med et filosofikum, blev det kritiseret for at fokusere for meget på almen dannelse, som kritikerne mente ikke hører til på universitetet men i gymnasiet. En af dem var lektor i filosofi på Syddansk Universitet Anne-Marie Søndergaard Christensen, som dog ser noget mere positivt på de nye anbefalinger, som hun i højere grad mener lægger op til akademisk dannelse med konkrete akademiske redskaber.

»Universitetet er en videnskabelig institution, hvor man skal klæde folk på i forhold til videnskab og i forhold til de fag eller discipliner, de har valgt at studere,« som hun siger.

Men når inspirationsgruppen samtidig understreger, at kurset skal udvikle de universitetsstuderende som »borgere«, så bevæger de sig atter uden for universiteternes rolle.

»Det er simpelthen det forkerte sted at se hen. Det er trods alt ikke alle Danmarks borgere, som går på universitetet. Så det, der skal til for at være en alment dannet borger, skal ligge i folkeskolen og noget af det på gymnasieuddannelser. Så rent praktisk rammer det smalt. Derudover er universiteternes formål altså videnskabelig uddannelse,« siger hun.

Praktiske udfordringer

Udover det dannelsesmæssige drejer dele af diskussionen sig også om, hvordan man fra ministerielt hold går ind og pålægger universiteterne at indføre et nyt fag. Akademia er tiltænkt 15 ECTS-point, hvilket svarer til et halvt semester eller et kvart år.

For studieleder på medicinuddannelsen på Københavns Universitet, Jørgen Kurtzhals, er det en udfordring at finde de point i løbet af en uddannelse, som han allerede mener er presset i forhold til at kunne klæde de studerende på til lægegerningen i løbet af seks år.

»Min store bekymring ved et filosofikum er, at det risikerer at svække uddannelsen, når det ikke indgår i en uddannelsesspecifik sammenhæng. Det fratager os muligheden for at prioritere. Prisen for, at vores læger skal have noget om teknologiforståelse, kunne f.eks. blive, at vi må skære ned på medicinsk etik og filosofi,« siger han.

Han synes, at uddannelserne skal kunne træffe deres egne fagligt motiverede valg. Og her passer et skemalagt kursus som filosofikum dårligt ind, da der i stedet bør være plads til specialisering. Det tegner på mange måder en spænding op, som givetvis altid har eksisteret på universiteterne: at man på den ene side gerne vil sikre almen akademisk dannelse og på den anden side sikre en faglig specialiseret viden af høj kvalitet.

En af anbefalingerne fra inspirationsgruppen går også på, at ministeren bør udvide universiteternes formålsparagraf i universitetsloven, så de samfundsmæssige og menneskelige formål træder tydeligere frem. Vælger man at se på de nye anbefalinger i et mere symbolsk skær i forlængelse heraf, kan diskussionen også sammenkædes med nogle af tidens andre store debatter om præstationsræs og det ensidige fokus på karakterer, mener Claus Emmeche.

»Den største udfordring ligger i, hvordan man pædagogisk vil lære de studerende at blive mere nysgerrige, som udvalget skriver. For hvad vil det overhovedet sige? Og kunne man forestille sig, at man slet ikke gav karakterer på det nye fag, fordi alt andet ville virke kontraproduktivt?« siger Claus Emmeche.

Det er måske nogle af de spørgsmål, der skal vendes, når den nye minister Tommy Ahlers efter sommerferien vil gå i dialog med universiteterne om de nye anbefalinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jorn Johansen

Ligesom tværfaglighed og kombination af hovedfag er en strålende ide, skorter det jo i dag på lektorer og censorer der kan vurdere hvad der kommer ud af det; hvad produktet i virkeligheden er og hvilket "udkomme" det kan have. Der har jo i de sidste mange årtier været overvældende overtal af specialister i deres specifikt differentierede retninger. Uden den engang højt vurderede humanistiske form for gensidig sammenhængende differentiering.

Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til: "»Det er vigtigt, at vi engang imellem stopper op og reflekterer over, hvem vi er, og hvad det vil sige at være menneske i et moderne samfund,« skrev ministeren i en pressemeddelelse".

Spørgsmålet om at være menneske i et moderne samfund ville jeg gerne specielt have præciseret i retning af at tilegne sig institutionel dannelse, dvs. at have tilegnet sig viden om og en sammenhængende forståelse af, hvad det vil sige som færdiguddannet akademiker at skulle udfylde en funktion på en institution i samfundet, uanset om der er tale om den offentlige eller den private sektor.

Der kunne man så med fordel i første omgang sætte fokus på det at fungere som forsker og underviser på en akademisk institution. Hvordan og hvorfor ens uddannelsessted, f.eks. et universitet, som institution er bundet op på nogle krav af organisatorisk, økonomisk og juridisk karakter, der fastlægger rammerne for institutionens aktiviteter.

Hvad f.eks. universitetets funktion er i samfundet, hvordan og hvorfor det er organiseret internt med fakulteter og institutter og sådan noget som studieordninger, og hvorfor det også er vigtigt, at der foregår forskning på tværs af denne form for organisering.

De fleste studerende tilegner sig sikkert hurtigt selv en sådan overordnet forståelse på et leksikalsk præget niveau, men det er ikke det samme som, at de kan give en sammenhængende forklaring på labyrintens opbygning og på deres egen placering i labyrinten, ud fra et organisatorisk, økonomisk og juridisk perspektiv.

Groft sagt ønsker jeg, at de får et sådant overblik, at de f.eks. ville kunne fungere som vikar for institutlederen en periode og starte med ikke at føle sig helt fortabte.

Til de almene akademiske kompetencer ville der således være tilføjet en kompetence i almen institutionsforståelse, som i generel form ville kunne overføres til andre institutioner i samfundet, som de måtte få ansættelse på, eller som de, i én eller anden form, skulle samarbejde med.

Karsten Aaen, Rolf Andersen, Anne Eriksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg synes egentlig, det er ret enkelt: Hvis man tilføjer nye discipliner til et studium, må man forlænge studietiden tilsvarende. I modsat fald forkorter man i realiteten studiet, hvilket ikke lige er, hvad der er brug for. De akademiske studier er allerede forkortet rigeligt i nyere tid, dels ved direkte at skære i studietiden, dels ved at presse de studerende til at blive hurtigt færdige og spare lærerkræfter ved mere " selvstudium". Det er på tide at begynde at se på kvaliteten og ikke kun på omkostningerne.

Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Karsten Aaen, Hans Aagaard, Torben Bruhn Andersen, Bernhard Drag, Peder Bahne, Mette Poulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Filosofikum har været begrædt, siden det blev afskaffet. Da jeg mere end 10 år efter begyndte at studere, savnede man det stadig. Og da jeg 30 år efter begyndte at læse, var det stadig noget, man efterspurgte.
Det hører imidlertid til på et universitet, hvor man arbejder eller studerer med henblik på at blive stadigt klogere - og ikke som i dag: på at blive færdig.

Elise Berg, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Folkeskolen bliver pålagt så meget, at man ikke har tid til at lære børnene det basale. Stop det snak!

Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Hans Aagaard, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Bernhard Drag og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Rigtigt, Torben Skov
Jeg har flere gange i de senere år følt mig fristet til at registrere, hver gang nogen hævder, at et eller andet burde indføres som fag i folkeskolen. Jeg har ikke orket at gøre det, men jeg er ret overbevist om, at man ville have mindst 20 nye fag i folkeskolen, hvis man havde fulgt alle de "gode" forslag.
Lad nu folkeskolen lære børnene det elementære i fred og ro.

Torben Skov, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Peder Bahne, Karsten Aaen, Hans Aagaard, Steffen Gliese og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, der er til gengæld heller ingen, der åbenbart regner med, at man kan eller skal lære noget i skolen - gang på gang bæres der over med manglende viden og færdigheder på helt grundlæggende områder, hvor man efter 10 år burde kunne forvente ret indarbejdede færdigheder.

Torben Skov, Karsten Lundsby, Anne Mette Jørgensen, Peder Bahne, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Hans Aagaard og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Er det kun mig her på information, der kun har gået ca. 5 år i grundskole og dog efterfølg. tog en middellang uddannelse.
Havde det været i dag var jeg endt på livslang KH eller på gaden. Så er der jo lige ham der blev millionær (Skype) ved at tænke ud af boksen, eller den nye minister. Skype. tænk lige over ordet.

Fra ganske ung har jeg mødt mange akademikere og ofte undret mig.
Mødt højtuddannede, som nærmest intet vidste om andet end de var uddannet til. Med det skal forstås helt almindelig viden og ikke mindst mangel på nysgerrighed udover det de har læst. Her er de såkaldte videnskabs uddannelser de mest tunnelsynede. Det kan jeg ikke være bekendt at skrive. I dag, sådan ca. efter digitaliseringen er det ofte som , at tale med en robot og det trods det er deres fagområde. Jeg ved nogen gange mere end de gør om emnet.
Mærkværdigt.

Michael Pedersen

Det hele var bedre i gamle dage! Not!

Kig på jeres børn og prøv at huske tilbage på, hvad I kunne dengang.

Min dreng kan ikke kongerækken, men han er bedre orienteret om international politik end mange af de voksne, jeg kender.

Min drengs retstavning har en del mangler, men han har et aktivt engelsk sprog og ordforråd, som gør mig ganske stolt.

Vores unge mennesker kommer med en anden bagage ind i det sekundære og tertiære uddannelsessystem, så mon ikke udgangspunktet bør være, at alt ikke var bedre i gamle dage.

Jens J. Pedersen

Almendannelse og etik er en stor mangelvare i det offentlige og især hos Christiansborg politikere.
Således er det utrolig vigtigt, at universitetsstuderende får en vægtig ballast indenfor etik, historie om menneskekundskab.

Torben Skov, Steffen Gliese og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Jamen Anne Mette Jørgensen. Mine erfaringer (og de er efterhånden mange) viser, at man blandt de højest uddannede kan finde både de klogeste og mest intelligente, men også de største båtnakker.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, man kan ikke bare nøjes med at køre på overfladen, man må i dybden, lære om tings oprindelse og historiske, filosofiske, etiske udvikling. At vide noget om her og nu giver aktiv deltagelse i samfundslivet.

Michael Pedersen

Du misser mine pointer, Steffen Gliese.

For det første er de unge mennesker, der afslutter folkeskolen dygtigere og dårligere end du jeg var, de vi forlod folkeskolen. Og det er det, uddannelsessystemet bør tage med videre. I mit eksempel men min søn kunne det være, at samfundsfag og engelsk burde fylde mere i gymnasiet og så måske fokusere mere på fx litteratur, filosofi og anden dannelse.

For det andet kan man altid diskutere, om det man skal gå i dybden med er universel og tidsuafhængigt, eller om der er kommet noget nyt til. Fx kunne miljøbevidsthed være vigtigere for den næste generation end litterær dannelse.

Så, det var per definition ikke bedre i gamle dage.