På den klimapolitiske akse skiller et parti sig ud: Alternativet

På tværs af Folketingets partier er klimapolitikken overraskende slap og overfladisk. Det siger Sebastian H. Mernild, der er professor i klimaforandringer i Norge. Han er fagdommer i Informations panel, der i denne serie vurderer partierne indenfor forskellige områder, først klimapolitikken. Mernild efterlyser ikke kun højere ambitioner, men konkrete strategier og handlingsplaner
Dansk politik er i opbrud, så Information har sat sig for at tegne ni politiske akser på forskellige områder. Vi begynder med klima, hvor et parti er særligt markant: Alternativet.

Dansk politik er i opbrud, så Information har sat sig for at tegne ni politiske akser på forskellige områder. Vi begynder med klima, hvor et parti er særligt markant: Alternativet.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
9. juli 2018

Hvilket parti har den mest ambitiøse klimapolitik? Som første afsnit i ny serie har Information nedsat et dommerpanel, der har vurderet folketingspartiernes placering på klimapolitikken på en skala fra 1-10. Dommerne er blevet bedt om at forholde sig til tre ting:

  1. Partiernes prioritet og vægtning af stofområdet.
  2. Partiernes evne til at kommunikere deres politik og markerer sig på dagsordenen.
  3. Partiernes evne til at gennemføre deres politik.

Et 10-tal gives til den mindst ambitiøse ud fra de tre kriterier – en lav prioritering af klimaområdet, en slatten profil på klimadagsordenen og få eller ingen realpolitiske tiltag på området – mens et 1-tal gives til de mest ambitiøse og er udtryk for en høj prioritering og ambitionsniveau på klimaområdet, en skarp profil på klimadagsordenen og en evne til at skabe grønne resultater.

Partierne er placeret ud fra et gennemsnit af de tre dommeres vurdering.

Hvilket parti skal du stemme på til Folketingsvalget? Dette panel vurderer partierne indenfor flere områder, først indenfor klima. Og hér skiller Alternativet sig ud med sin klimapolitik

Hvilket parti skal du stemme på til Folketingsvalget? Dette panel vurderer partierne indenfor området klima.

Men hvad begrunder dommerne deres prioriteringer med? Vi begynder med panelets fagdommer, Sebastian H. Mernild, der er professor i klimaforandringer ved Western Norway University of Applied Sciences og direktør for forskningsinstituttet Nansencentret i Bergen i Norge.

Mernild: Politikerne har »en masse fine ord«

På tværs af Folketingets partier er klimapolitikken overraskende slap og overfladisk. Sådan lyder den skarpe konklusion fra Sebastian H. Mernild. Han efterlyser ikke kun højere ambitioner, men konkrete strategier og handlingsplaner. Der er nemlig ikke et eneste parti i Folketinget, som på det klimapolitiske område formår at imponere professoren i klimaforandringer. Når han gennemlæser deres politiske udspil, virker det mest som tomme ord og floskler. Og det i en sådan grad, at han har svært at skelne imellem partierne.

»Kendetegnet for samtlige partier er, at der ikke er nogen plan for, hvordan de vil gøre det. De har en masse fine ord, som står listet op, men hvordan de reelt vil nå i mål, står der meget lidt om. Og det skuffer, fordi det er den vej, vi skal,« siger Sebastian H. Mernild.

Han peger på begrebet »grøn omstilling«, der går igen hos fem af partierne, som eksempel på det han kalder et »hurraord«: Et begreb, som politikerne bruger for at tækkes vælgerne, men som, når det kommer til stykket, klinger hult.

»Man spørger sig selv: Den her ’grønne omstilling’, som har været i gang i adskillige årtier nu, og som partierne lægger så meget fokus på, har den reelt battet noget? Hvis vi skal kigge på observerede data, så må man jo sige, at der ikke er nogle nævneværdige tegn på, at den grønne omstilling skulle have haft nogen indvirkning på koncentrationen af CO2 i atmosfæren siden slutningen af 1950’erne og til i dag,« siger Sebastian H. Mernild.

»Vi ved, at større økonomisk vækst giver mere udledning af CO2 til atmosfæren – og alle partierne lægger op til stigende økonomisk vækst, hvilket betyder, at vi kommer til at udlede mere på sigt.«

Klimaduks og sorteper

Pessimismen til trods fremhæver Mernild to partier: Socialdemokratiet og Alternativet.

»Alternativet og Socialdemokratiet har været mere inde og reflektere over det her. De har nogle ambitioner, men de har også tænkt lidt over, hvordan de så vil indfri deres ambitioner. Og der synes jeg faktisk, at de kommer med nogle – relativt set i forhold til de andre – mere gennemtænkte mål. Og har en plan for, hvordan man måske kan gøre det,« siger Sebastian H. Mernild.

Informations husdommer, David Rehling, har en anderledes udlægning af ikke mindst Socialdemokratiets klimaprofil. Han vil se det grønne, før han tror det, og har desuden vurderet både Enhedslisten, De Radikale og SF til at ligge over Mette Frederiksen parti.

»Socialdemokratiet har søgt at tale sin klimapolitik op, men var ikke særligt grønt under Thorning-regeringen 2011-15,« siger David Rehling.

Omvendt er han enig i, at Alternativet har fortjent førstepladsen på klimadagsordenen. Rehling har som den eneste givet Uffe Elbæks lille parti et 1-tal.

»Alternativet viser ene af alle den offervilje for klimasagen, at partiet satser sin eksistens på den – ved at stille op med Uffe Elbæk som klimastatsminister,« siger David Rehling.

I den anden ende af skalaen ligger Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Det er hele dommerpanelet enige om. Og Sebastian H. Mernild kalder de to partiers oplæg på området for »de mest bekymrende udmeldinger, man kan læse sig til med hensyn til klimaet«.

»Det er, som om de ikke har forstået, at der er en forskel mellem klimapolitik og miljøpolitik. Klimapolitikken er simpelthen så vigtig, at den bør have sit eget ståsted og sin egen belysning. Klima er jo noget, der kommer til at påvirke os alle sammen fremadrettet,« siger Sebastian H. Mernild.

Dommernes uenighed

Når det kommer til Venstre og Enhedslisten, er der uenighed mellem de tre dommere. I begge tilfælde er det Marianne Lynghøj, som er rådgiver hos kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting, der er det sorte får i dommerflokken.

Hun lægger særligt det realpolitiske til grund for, at Venstre fortjener en højere karakter: Partiet får rent faktisk sin politik igennem.

»Venstre har lavt emneejerskab på klimapolitikken, men det udfordrede partiet imidlertid grundlæggende med en kampagne i slutningen af april i år, da partiet malede sit blå ’V’ grønt og skabte en national debat om, at Venstre havde lagt en ny og grønnere linje. Det kulminerede i sidste uge af juni, hvor partiet landede et energiforlig med alle Folketingets partier,« siger Marianne Lynghøj.

David Rehling kalder omvendt Venstres lancering af sig selv som værner om klimaet for »ikke overbevisende« og »fodslæbende«.

Og med modsat fortegn gælder det, når det kommer til Enhedslisten. Her puljer Rehling partiet med De Radikale og SF under teksten »garanter for, at en S-ledet regering ikke svigter«, mens Lynghøj ikke mener, at partier har formået »at definere den politiske spilleplade, efter at de større og regeringsbærende partier er gået fuldtonet ind i klimadebatten«.

Men hvad siger partierne selv? Vi har talt med Søren Egge Rasmussen, der er klimaordfører for Enhedslisten.

Hvilket parti skal du stemme på til Folketingsvalget? Dette panel vurderer partierne indenfor flere områder, først indenfor klima. Og hér skiller Alternativet sig ud med sin klimapolitik

I forhold til SF er der den forskel, at vi jo ikke er med i aftalen om at udvinde olie og gas fra Nordsøen, lyder det fra Enhedslistens klimaordfører Søren Egge Rasmussen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Enhedslisten: »Vi vil være mere systemforandrende«

– Hvordan adskiller Enhedslistens klimapolitik sig fra SF’s eller Alternativets?

»I forhold til SF er der den forskel, at vi jo ikke er med i aftalen om at udvinde olie og gas fra Nordsøen. Det er SF. Og det er en markant forskel. Det er sådan set nok den forskel, der er størst, når man ser på konkret politik.«

– Hvad er forskellen på jeres og Alternativets klimapolitik?

»Vi vil være mere systemforandrende. Vi er jo et socialistisk parti. I vores politik har vi en noget større vægt på de fælles løsninger – de kollektive løsninger – hvor Alternativet i højere grad vægter, sådan som jeg lige vurderer det, det enkelte menneskes personlige valg. Det vil vi også gerne vægte i Enhedslisten, men vi har bare en systemkritik og et perspektiv med et socialistisk bæredygtigt samfund, som er vores udgangspunkt.«

– Hvordan har det påvirket jer, at Alternativet med sin profil er kommet i Folketinget?

»Nogle gange kan det jo være nemmere, når Enhedslisten har et vidtgående synspunkt, at Alternativet også har det samme vidtgående synspunkt. Så på den måde er det med Alternativet blevet nemmere at sætte barren højt. Men samtidig må man jo sige, at vi i Enhedslisten har haft en lang politikudvikling med at prioritere hele klimaområdet. Vi er rigtig godt sagligt og fagligt funderet i det, vi laver. Det er jo vores styrke. Jeg skal ikke kunne sige, hvor meget bedre vi er end andre.

– Hvor er snitfladerne mellem jer og De Radikale, som jo på andre politikområder ligger langt fra jer?

»Vi har et godt samarbejde både med De Radikale og med Alternativet, og der er ingen tvivl om, at De Radikale med en tidligere klima- og energiminister i Martin Lidegaard er godt kørende, når vi kommer ned i substansen, hvor vi skal forholde os til, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt.«

»Men vi lægger nok mere vægt på, at eksempelvis vores fælles fjernvarmesystem kommer frem til at være langt mere bæredygtigt, end at man bare importerer træpiller fra USA. Vi vægter de fælles løsninger, men vi kan godt have en fælles opfattelse for eksempel med De Radikale, at den her globale klimadagsorden er umådelig vigtig.«

Dagens dommerpanel

De politiske blokke er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på de vigtigste stofområder.

Første område er klima, og dagens panel består af:

  • David Rehling, journalist på Dagbladet Information, uddannet jurist og tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening.
  • Marianne Lynghøj, rådgiver hos kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting, uddannet i statskundskab og tidligere særlig rådgiver under Lars Løkke Rasmussen II- og III-regeringerne for henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren og for ministeren for udviklingssamarbejde.
  • Sebastian Mernild, administrerende direktør for forskningsinstituttet Nansencentret i Bergen i Norge, professor i glaciologi og klimaforandringer ved Western Norway University of Applied Sciences og medforfatter til den kommende hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC.

Sådan fordelte stemmerne sig

Dommerne har som bekendt vurderet de ni partiers klimapolitik. Et 10-tal er den laveste vurdering – dvs. en lav prioritering af klimaområdet – mens et 1-tal er det højeste og udtryk for en høj prioritering og ambitionsniveau på klimaområdet. De stemte således:

  • Socialdemokratiet: 3,3 (DR: 4, ML: 4, SM: 2)
  • De Radikale: 3 (DR: 3, ML: 3, SM: 3)
  • De Konservative: 5,6 (DR: 7, ML: 4, SM: 6)
  • Socialistisk Folkeparti: 3,6 (DR: 3, ML: 4, SM: 4)
  • Dansk Folkeparti: 9 (DR: 9, ML: 9, SM: 9)
  • Liberal Alliance: 9,6 (DR: 10, ML: 10, SM: 9)
  • Venstre: 6,3 (DR: 8, ML: 3, SM: 8)
  • Enhedslisten: 4,3 (DR: 3, ML: 6, SM: 4)
  • Alternativet: 2 (DR: 1, ML: 3, SM: 2)

 

Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder. I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

Seneste artikler

  • De danske partier er i opbrud. Det gør næste folketingsvalg til en gyser

    2. august 2018
    Det knirker i både rød og blå blok. Det kommende folketingsvalg bliver afgjort af, hvor det knirker mest
  • På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

    1. august 2018
    Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
  • Chefanalytiker: Partierne har omsider fået et normalpolitisk forhold til EU

    28. juli 2018
    Indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). Den mest markante udvikling på området er, at partierne er begyndt at få en egentlig EU-politik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Det vil virkelig batte noget hvis den vestlige verden kom ind i en økonomisk recession på grund af Trump og hans handelskrige - vi ved fra den depression der kom i 2008 at udledningen af klimagasser faldt drastisk i kølvandet på kollapset med mindre søtransport osv. Verden får tid til at revurdere det kloge i at se ensidig på vækst i BNP uden at tage det grønne med. Jamen - folk bliver arbejdsløse vil man sige og her kommer det geniale. Kapitalister kan ikke tjene på den grønne omstilling (langtidsinvesteringer) så politikerne bliver nødt til føre keynesiansk økonomisk politik for at få arbejdspladser i den grønne omstilling (Det her anbefaler OECD og IMF) i samarbejde med de rige pensionskasser i Danmark og i udlandet. Så - en recession kan faktisk være en kick-start til den nytænkning der er så nødvendig.

Henrik Bjerre, Alvin Jensen, Esben Lykke, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Jan Fritsbøger, Henrik L Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Et 10-tal gives til den mindst ambitiøse ud fra de tre kriterier en lav prioritering af klimaområdet, en slatten profil på klimadagsordenen og få eller ingen realpolitiske tiltag på området mens et 1-tal gives til de mest ambitiøse og er udtryk for en høj prioritering og ambitionsniveau på klimaområdet, en skarp profil på klimadagsordenen og en evne til at skabe grønne resultater.”

Det er meget godt og så er et faktisk skidt, for det er tydeligvis ikke rigtigt gået op for panelet, at der ikke nogen vindere overhoved er, ved fortsat økonomisk vækst på kul, olie og gas afbrænding, der findes ingen skala, der kan afspejle det eksistentielle ved udfordringen.

Der er med andre ord, tale om et totalt sammenbrud af den nuværende økonomiske logik med økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding skaber mindre fattigdom i verden.

Hvorfor er dette et faktum?

Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer på olie, gas og kul afbrænding generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom i verden og på lidt længere sigt, vil fortsættelse udrydde civilisation, som vi kender den i dag.

Men pressen og politikerene har overordnet helt tabt tråden, det ændre bare ikke på, at løsningen fortsat er, at bringe håb om en bæredygtig fremtid, hvor eksistensgrundlaget er svindende, før den samme ekstreme klimaudvikling helt umuliggør opgaven, at bringe håb ved handling og anerkendelse af problematikken. Opgaven må naturligvis være underbygget af den bedste forhåndenværende videnskablige konsensus på området, de menneskeskabte klimaforandringer, i modsætning til den nuværende journalistiske og politiske dækning, med syndebuk politik, populisme og anden politisk radikalisering, solgt som en naturlig udvikling og uden andre muligheder for handling på problematikkerne.

Der er håb, der bør bygges op på akut handling, på de eksistentielle akut handlingskrævende menneskeskabte klimaforandringer, det er ikke et ønske om en mudderkastnings konkurence fra 1-10 på en ikke eksisterende skala, men alene et ønske om at bringe håb og mulighedder på bordet, der med fordel bør være drivkraft bag akut handling, alle er så at sige i samme båd, nu handler det om at ændre kurs.

Der er en sikker konsekvens af at politisk tage opgaven alvorlig.

Nu bør flere partier nu støtte op om Uffe Elbæk som statsminister, i det mindste til den dag, hvor Danmark har fået vendt skuden imod en bæredygtig fremtid og kan kalde sig et forgangsland, ikke kun af navn, men af gavn.

Der er intet andet alternativ, med bæredygtig fremtid indbygget i den ønskede førte politik, når andre partier har modspil, med ligende bæredygtig fremtid indbygget, kan de søge stillingen.

Fakta er, at de to andre regeringsbærende partier V og S er illegitime partier der ikke af nationale sikkerhedsårsager, burde få lov til opstilling som regeringsbærende partier.

Det lyder formodentlig skingert i manges øre, det er ikke overraskende med den årelange i artiklen omtalte løgnagtige indoktrinering, men faktum er, at Trump er beviset på V og S er illegitime, de er i ført politik ikke en døjt bedre eller mindre farlige om man vil.

Læs:
Vejret forbliver varmt og tørt. Men det har vi på en måde vidst i 160 år.
link: https://www.information.dk/indland/2018/07/vejret-forbliver-varmt-toert-...

Alvin Jensen, Hanne Ribens, Torben Skov, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Klimaforandring er nu i Nord Europa. Experter siger der er temperatur stigning i norden. Det lyder meget logisk hvad nuturen gør. For 5000-6000 år siden sket en forandring af klimaet i den halve sfære af Jorden, hvad der har forandret Den såkaldte Sahara mellem nord Afrika og Afrika i subsahara. Det er sket En nedsættelse af temperatur i den halvesfære men gjorde Sahara fra grøn til ørken på kort tid siges det. Nu sker det modsatte, tempaturen stiger i den halvesfere af kloden, kan man tænke sig at temperaturen nedsættes i Sahara og dermed bliver den grøn igen? eller i hvertfald kan man udnytte den kempe "sø" fuld med vand, man taler om. Jeg harr mange gange hørt at der er masse vand under Sahara. Vi skal se om der er sammenhæng også denne gang, hvis det er rigtig er det noget at være glad over. Verden har forandret sig siden , der er anden teknilogi osv, men vi er interesseret om det er ersammenhæng.( Mine kilder er danske aviser fra i går og løsning om emnet gogle) Men det kan undersøges mere(om Sahara).

Eva Schwanenflügel

@ Torben K L Jensen
08. juli, 2018 - 22:01 :

"- en recession kan faktisk være en kick-start til den nytænkning der er så nødvendig."

Torben, det synes mig at din analyse ikke tager i betragtning, hvad der skete efter finanskrisen.
Der fik vi jo bare mere neoliberalistiske tiltag med drakoniske 'reformer' af det fælles sikkerhedsnet.. Bankerne fik pakker, mens almindelige mennesker betalte prisen for deres uansvarlighed.
Tror du ikke at det bliver det samme igen?
Jeg tror vi har en enestående mulighed for - netop nu hvor det går godt med økonomien - at gennemføre virkelige forandringer.
Men du har da ret i, at det ofte er i kriser der sker forandringer..

Alvin Jensen, Ib Christensen, Hanne Ribens, Torben Skov, Anne Eriksen, Mogens Holme, Vibeke Hansen, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Interessant at et udenlandsk ekspertpanel peger på Alternativet som det mest seriøse parti.
Det er ikke sikkert, at eksperterne har mere ret end andre, men lidt befriende med andet syn end det gængse på dansk politik.

Benta Victoria Gunnlögsson, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Niels-Simon Larsen, Henrik L Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Hvis man vil lave et politisk opbrud, kunne man også tage udgangspunkt i at under halvdelen af befolkningen ikke er akademikere. Måske kunne det give nogle andre perspektiver at give ordet til eksperter. Men ellers en god ide af Information at prøve noget nyt.

Alvin Jensen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Eva - Efter 2008 fortsatte man ulykkeligvis som om intet var hændt - man socialiserede bankernes gæld og man gjorde det endnu værre med den sparepolitik der forsinkede opsvinget i mindst 5 år for Europas vedkommende - så min pointe er at stærke institutioner som IMF i New York - der før var neo-liberalismens højborg - og OECD i Paris er begyndt at anbefale en vej hvor det er stater der finanserer omstillingen til bærebare løsninger i klimakampen - også det man kalder keynesiansk makro-økonomi.
Og hvad sagde Einstein om dumhed ? Det er dumt at lave den samme fejl to gange.

Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Lad os snakke om elefanten i porcelænsbutikken som ingen tilsyneladende ser.

finansverden er den største hæmsko for en grøn overgang, doktrinen med at alle vores penge er skabt som gæld i private banker. bremser og forhindre vores grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. derfor har alternativet ret når de omfavner godepenges ideer med penge skabt uden gæld i nationalbanken. elefanten i porcelænsbutikken er finansverden uden et opgør med dette uvæsen går jorden helt enkelt under. i klimaforandringerne. og resurseknaphed.

teknologisk kan vi godt omstille os. ja vil skulle ændre vores liv. naturligvis, men teknologisk er det muligt. og drive en verden uden olie kul og naturgas. på endda et særdeles højt civiliseret niveau,

ingen grøn overgang uden en nationalisering af jordrenten og en overgang til et resurse baseret skattesystem problemet er jordrenten som der er privatiseret, det faktum at man kan blive rig ved og bo på den rette. adresse. mens man sover, Som georgist, mener jeg så at mit parti Retsforbundet har en langt bedre løsning end alternativets ide med at nationalisere alt jord. vi vil nationalisere jordrenten, med fuld grundskyld der er en total beskatning af jordens fuldeværdi.
Lad os afskaffe indkomstskatten og momsen, og erstatte den med en simpel transaktionsafgift. som der skummer en fast procentdel når vi via et mobilpay lignende betalingssystem overføre penge til hinanden. den grønne overgang er mulig, men den kræver et opgør med finansverden og den privatiserede jordrente. der er den største kilde til vækst. og uligheden.

opgøret med " de privilegerede mænd har siden 1919 med stiftelsen af retsforbundet været vores første og sikreste mærkesag" // Gennem Aarhundreder har Privilegiernes Mænd tyranniseret Folket ved aabent eller skjult at tilegne sig den politiske Magt og derved sikre sig deres økonomiske Monopoler. Dette sker endnu i vore Dage trods saakaldte folkelige Parlamenter, der gennem de politiske Partier ad skjulte Veje fremdeles beherskes af de økono­miske Privilegiers Mænd. Og det Modtryk derimod, som forsøgtes gennem Arbejdernes Foreninger, har - i misforstaaet Underkendelse af den økonomiske Friheds Betydning for et sundt materielt og aandeligt Folkeliv - snarest forværret Statsmagtens Overgreb og ledet den folkelige Flertalsmagt paa skæbnesvangre Afveje til Flertallets eget Fordærv."" fra opråbet 1919
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vimateriales//retsforbund...

venlig hilsen martin sørensen medlem af retsforbundets landsledelse.
jordnær politik siden 1919.

Lillian Larsen, Tor Brandt, Flemming Berger, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Umiddelbart ligger det jo lige for: vind og solenergi i alt hvad der kan bruge det og gerne prioriteret med støtte til grænsen. Men det sker ikke og hvorfor? Som jeg halvgamle mand forstår det så er vores systems indtægt-og afgiftspolitik baseret på afgifter på energi og de forsvinder, hvis bl.a. sol favoriseres Hvis velstanden skal bevares må skatten ikke stige, det har et flertal besluttet. Men grundlæggende er befolkningen parat til at ofre materiel fremgang for miljøet og klimaets skyld?

Jørgen Wind-Willassen

Nu er det jo ikke en videnskab at have en politisk holdning.
Slet ikke når et kommer til realiseringen af drømmen.
Det mangler jo fuldstændig ved analysen.
Men som humoristisk sommerlæsning kan artiklen da godt krybe over bestågrænsen.

Philip B. Johnsen

Jørgen Wind-Willassen
Jeg forstår din reaktion, den repræsenter den politiske mainstream holdning, det er samtidig ikke overraskende borgernes politiske holdning, den normale tilgang til udfordringerne.

Den nuværende journalistiske og politiske dækning syndebukpolitik, populisme og anden politisk radikalisering, solgt som en naturlig udvikling og uden andre muligheder for handling på problematikkerne.

Det er ikke noget at skamme sig over Jørgen Wind-Willassen, det er det normale, men om det er “humoristisk sommerlæsning”, som du kalder det, hvis vi fortsætter ud af samme tangent, vil det formodentlig kræve rigtigt meget af selv den mest lattermilde.

Det er problemets kerne.

Læs nu “Vejret forbliver varmt og tørt. Men det har vi på en måde vidst i 160 år” i denne artikel finder du forklaringen på Donald Trump, S og V, hvis man forstår denne manipulation af borgerne, forstår man muligvis også, hvorfor det uundgåeligt leder til den nuværende syndebukpolitik, populisme og krig i Syrien og Mali mm., det der af UN/FN estimeres til at lede til 200 millioner “nye” klimaflygtninge de kommende årtier.

Der er håb, men det kræver upopulær handling på de eksistentielle akut handlingskrævende CO2 udledninger, men den løgnagtige indoktrinering har et over ethundrede år gammelt forspring og sandheden er ligeså ilde hørt idag, som da indoktrineringen blev indledt, af de samme politikere for over hundrede år siden og nu står vi så med S, V og Donald Trump, der kun har had og syndebukpolitik tilovers for videnskab og realiteterne igen, men nu brænder lokummet realiteterne, løgnen kan ikke længere skjules.

Der er stadigvæk håb, men vi må selv skabe de vilkår, håb kan overleve under.

“Vejret forbliver varmt og tørt. Men det har vi på en måde vidst i 160 år.”
link: https://www.information.dk/indland/2018/07/vejret-forbliver-varmt-toert-...

Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Varm og tørt.
Tja.
Kig her: https://www.an.no/var/regn/nord-norge/hurra-na-har-vi-slatt-ny-varrekord...
Regnrekord i nordnorge.
Man finder den statistik der passer ind i den politiske dagsorden.
Vejret er omskifteligt. Trykforholdene i Nordatlanten varierer over tid.
Klimaændringer er noget helt andet, som forklaret tidligere.

Anne Eriksen

Fik åbnet for radioen midt i planerne om fremtidens grønne miljø...
Så gik det op for mig, at det var tanker og planer fra Alternativet og ikke nye politiske toner - åhr - og nu eksperternes dom over partiernes karakterer i samme øvelse.
Helt sikkert er nuværende regering ikke orienteret til at neddrosle den sløsede indsats på miljøområdet, det er økonomi, der dyrkes - men vi kan heller ikke leve på ordene og de gode intentioner.
Politik skal tage hensyn til helheden - og kunne varetage alle opgaver i samfundet på rimelig vis - en ærlig, demokratisk indsats bevist af handling.

Jan Fritsbøger

Jørgen: tjah nu er en norsk regnrekord altså helt i tråd med et varmere og tørrere Nordeuropa, for det første vil varmere vejr øge fordampningen, og hvis vejret samtidig bliver mere tørt, vil dette uvægerligt føre til mere ekstreme regnperioder i de områder hvor geografiske forhold medfører nedbør, for eksempel vindsiden af bjergformationer, altså de relativt tørre områder vil blive mere tørre og de våde vådere, så hvis nogen vil bruge den rekord, som argument imod klimaforandringer kommer vedkommende altså på glatis, man kan endda forestille sig at den globale opvarmning kan medføre strengere vintre visse steder, feks. i danmark, hvis den ændrer på havstrømmene.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg fandt i første omgang resultatet noget overraskende og tænkte at årsagen var kriteriet om hvor meget man fik gennemført som jo vil give fordel til regeringspartier, men så nærlæste jeg resultaterne og nu er min konklusion, at ved at udelade ML kom resultatet til at se meget mere sandt ud, eller mere som jeg opfatter partiernes klimarespekt, dog synes jeg stadig at S er bedre placeret end jeg opfatter deres klimapolitik, og måske også de radikale, og jeg opfatter enhedslisten som mere klimavenlige end SF, og så ville jeg nok give V DF og LA rene 10 taller da det er mit indtryk at de er aldeles ligeglade, al grøn retorik fra dem er hykleri som jeg ser det, en energiaftale som øger elforbruget er ikke grøn, det er en skattelettelse som giver plads til øget forbrug og dermed øget klimabelastning.

Ejvind Larsen, Anne Eriksen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torben K L Jensen
09. juli, 2018 - 07:25 :

"hvad sagde Einstein om dumhed ? Det er dumt at lave den samme fejl to gange."

Ja, det er dumt. Men det forhindrer ikke at de samme fejl bliver begået igen og igen til bevidstløshed.
To verdenskrige i sidste århundrede, finanskriser så langt øjet rækker bagud, en stigende ulighed selvom alle ved hvad den afstedkommer, stigning i CO 2 udledningen, øget forbrug af plastik, fældning af regnskove og rovfiskning der ødelægger havbunden og livsgrundlaget, pesticidforurening og insektdød, fortsæt selv listen..

Hvornår har mennesket for alvor lært af sine fejl?

Ejvind Larsen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra Altinget idag, 9. Juli 2018

"Klima : Hvis politikerne vil gøre noget ved klimabelastningen, skal de også gøre noget ved flytrafikken. Men det har de partier, der slås om den grønne dagsorden, ingen planer om."

"Noget af det værste, man kan gøre for klimaet, er at flyve. Derfor er det en lille smule absurd, at vi betaler rigtig høje afgifter på biler, tog og busser, mens der ikke er nogen afgifter på den kollektive transportform, der udleder mest CO2," siger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen."

Eksperter: Politikerne bør gøre det dyrere at flyve

Ejvind Larsen, Jørgen Dahlgaard, Alvin Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Eva - Selvfølgelig har du ret - men på den anden side har mennesket aldrig stået med ryggen mod muren når det drejer sig om mennesket som arts overlevelse.

Torben K L Jensen

Har set Altinget - får faktisk der nyhedsbrev pr. e-mail.

Espen Fyhrie

Det indlejrede link til altinget.dk burde virke nu i den oprindelige kommentar.

Debatvært
Espen Fyhrie

Ejvind Larsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Torben, jeg regnede også med at du fik nyhedsbrevet ligesom jeg..
Det er der nok mange der gør herinde :-)
Men alligevel er der vel nogen der ikke har læst det?

Du skriver :
"men på den anden side har mennesket aldrig stået med ryggen mod muren når det drejer sig om mennesket som arts overlevelse."

Det er nu ikke helt rigtigt..
I forhistorisk tid var der flere gange, hvor den spirende menneskehed var millimeter fra udryddelse.
Men også i nyere tid har der været begivenheder der satte os næsten fatalt til vægs.
Der har været adskillige pandemier, som fx den Sorte Død og den Spanske Syge.
Men der hvor det næsten ikke kunne gå mere galt, var under den kolde krig, med Cuba-krisen som den mest fremtrædende.
Husk også på, at ingen med sikkerhed vidste hvad der ville ske, efter man sprængte den første atombombe. Men da det ikke 'lykkedes' at ødelægge planeten, fortsatte man i årtier med farlige og unødvendige atomprøvesprængninger, der udryddede flere ø-riger, og kun blev stoppet på grund af massive protester i hele verden.
Der er sikkert mange gange, hvor det har været lige ved og næsten.
Men det får almindelige mennesker ikke at vide.

Eva Schwanenflügel

Espen Fyhrie, tusind tak for hjælpen :-)
Ja, linket virker nu !!

Ib Christensen

ang. "stået med ryggen mod muren når det drejer sig om mennesket som arts overlevelse."

Man forstår stadig ikke den her bunker.
https://youtu.be/38LBjegFZo8
Der er tegn på der er flere af samme slags. Her i det der i dag hedder Israel.
https://youtu.be/jQsezl8amug
I Afrika og Indien findes der linende ting.
Her i Rusland. Som stadig ikke er undersøgt / dokumenteret.
https://youtu.be/GuOpiQSj8wI
Blandt Indianere i USA er der myter og legender om at forfædrene "kom op fra jorden".
Indianerne blev aldrig udsat for "missionærer" der spredte "guds" ord, mens de ivrigt brændte / slettede alt der var "djævelens værk". Vi aner ikke hvad der er blevet destrueret af spor omkring vores fortid i guds navn. Men vi ved at spor ofte forsvinder.
Eller begraves i latterliggørelse med forklaringer om, at det er aliens skyld.

Det der undre mig mest er den tilsyneladende uvilje mod at tingene skal undersøges.

Martin Sørensen

De skræmmende få insekter.

jeg kan næppe være den eneste som der forundres over hvor få insekter der dør på bilruden og at det begyndte for et pr år siden, og gradvist er der bare blevet færre og færre insekter i luften. vores bæredygtighed. er alvorligt fuckt up. og det er ikke nok og snakke om at stoppe med at flyve. nej der skal en radikal økologisk ændring til i vores livstil. den grønne omstilling. hader faktisk ordet grøn her, for det handler om at leve et fuldkomment bæredygtigt liv. hvor vi som mennesker sætter det mindste fodspor i naturen som tænkeligt kan. vores overlevelse handler om, den omstilling og her nytter det ikke noget at vi sidder fast i vækst filosofiens blindgyde. vi skal ha en minimalistisk overgang i vores kultur for at vi kan overleve. hvor vi som individer begynder og tænke tanken godt hvad behøver jeg faktisk.mens vi så gennem deling af resurserne, nu klare os med meget færre ressourcer. den bæredygtige omstilling er langt mere radikal. end et par vindmølleparker. klimaet er kun en del af problemet. den anden side er hele vores resurse problematik. neoliberalismen bygger på en fladjords logik. helt enkelt så kræver det en jordklode med evige uudtømmelige ressourcer for at vi kan forsætte med den verden vi lever i nu,
uudtømmelige ressourcer og at vores handlinger ikke har konsekvens. for noget som helst.

sådan en verden eksistere kun i de fundementalistiske, neoliberalistiske økonomers forskruede sindssyge hjerner. at man overhoved kan tænke sig til et system hvor penge er gæld. fortæller alt om hvor sindssygt vores verden er. vi lever kort og godt i vanviddets tidsalder. og nærmer os konsekvensernes tidsalder. jeg er positiv. og tror på fremtiden men ja det kommer til at gøre ondt meget ondt.

Martin sørensen medlem af retsforbundets landsledelse.

Tor Brandt, Anne Eriksen, Eigil Hansen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Gå med i en demokratiserende process - vær med på en fundamental omlægning af politikken i Danmark - for at nedsætte aktiviteten og forbruget generelt; der skal simpelthen et massivt antal nye politikere til for at redde kloden. De unge som har mest at tabe, trænger til en stemme, så de kan påvirke deres egen fremtid.

Det kommende valg og det næste igen skal give et jordskredssejr til klimapolitikken, ellers er det for sent. Alligevel rammer vi over de 2 grader som nævnes i Paris-aftalen, idet klimaforandringerne allerede er her.

To tredjedele af den danske formue ejes i dag af personer over 60 år, de er mere interesserede i formuepleje, end i klimaforandringerne. Finansvæsenet, landbruget, Mærsk-olie, bilproducenterne, de neoliberale politikere og aktionærerne generelt - vægter deres egne penge højere end planetens ve og vel.

Hvem har ellers magten til at modsætte sig samfundsforandringerne?

CentrumHøjre sidder på hele formuen i Danmark, de stemmer på S, R, V, K, LA og DF, de går ind for konkurrence samfundet, og erhvervslivet tænker kun på at berige sig selv; mere vækst og flere penge. Men mere vækst medfører mere CO2 udledning.

Vi er nødt til at opremse de fundamentale ændringer som er nødvendige, for at vi kan redde ikke bare os selv, men hele biodiversiteten, koralrevene, bierne etc. For en lang række arters vedkommende er det allerede for sent, og eksperter indrømmer da også at 2-4 graders stigning i CO2 er lig med klimakaos.

Danmarks udledning af CO2 sammenlagt, medregnet import, eksport, luftfart og skibsfart, skal med i den samlede klimaregnskab. Transport alene står for 30 % af CO2-udledningen. Lad os drøfte de enorme samfundsforandringer, som er en forudsætning for at redde biodiversiteten, inkl. os selv.

De 58 % som har eget hus, skal investere i energibesparelser, bl.a. isolering af boligen, fordi 40 procent af det samlede energiforbrug sker i bygningerne. Der skal spares på energien og investeres, i stedet for at rejse med fly, som er en meget stor udledningskilde mht. CO2. Vi skal have mere energieffektive offentlige bygninger og virksomheders energispareindsats skal der lovgives om, ellers sker der ingenting.

Vi må spise langt mindre kød, i Danmark spiser vi kun 10 % af hvad vi producerer, eksporten af kød medfører udslip af CO2 ved transport. Med andre ord skal landbruget igennem en kæmpe omlægning. Finansvæsenet ejer store dele af landbruget via lån og derved gæld. 60.000 containerskibe sejler konstant på hele kloden, og bilerne er endnu ikke nævnt.

Eigil Hansen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Peter Sterling
Jeg er begyndt at tænke over om landbrugs maskiner bliver eller ikke bliver regnet med sammen med skib, fly og biler. De bliver også større og flere, men har ikke indtryk af, at der ses på deres miljøvenlighed. De sælges på deres hestekræfter og ikke km pr. liter.

Torben K L Jensen

Jamen Eva - igen har du fuldstændig ret - med den forskel at denne gang er de selvskabte.
Vi lever i den antropocæne tidsalder - you know.

Eva Schwanenflügel

Torben - yes, I know, unfortunately :-(

Touhami Bennour

á propos det citat fra Einstein? der siger "det er dumt at lave den samme fejl to gange" Det er et mund held" som jeg har altid kendt og den bygger konstruktionen på "Æselet" , (jeg har haft æsel da jeg var barn". Æselet anses af arabere som et dumt dyr, meget dumt, og det er klart at som det er dum kan kun lave fejltrin.( Det snubler meget) Man siger det også "at gøre som et æsel og snuble mere end to gange, "eller kun æselet snubler to gange". Det citat har ikke noget med "fysik" at gøre. Men Einstein er en klogmsan og derfor laver han ikke en fejltrin to gange. Ma kan ikke citerer sig selv altid.

Kurt Loftkjær

Man skal ikke høre på, hvad partierne siger. Man skal se på, hvad de gør.

I 00'erne indførte Danmarks Naturfredningsforening begrebet "Klimakommune" og indgik aftaler med mange kommuner om en klimapolitik.

Er der nogen på denne debatside, som har en fornemmelse af, om det har rykket noget? Har det påvirket landspolitik?

Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard. Mon ikke de forskellige folk, indianerstammer, var meget bevidst om deres ret til et landområde. Jeg mener ikke, det var velset for et folk at udnytte et andets folks område. Ejndomsretten er urgammel og eksisterer også hos andre biologiske skabninger. Den smukke fuglesangen er vel grundlæggende et udtryk for vore fjedrede venners kapitalistiske tilbøjeligheder.

Ib Christensen

Kender vi egentligt ret meget til Indianerne før de blev påvirket af nybyggere (indvandere)?
Måske kom der først rigtig ufred mellem stammerne efter negativ påvirkning fra nybyggere (indvandere). Det er muligt at de samlevede i relativ fred, med en krig nu og da med generationer imellem.
Men jeg ville gerne ha oplevet hvad de kunne ha endt med, hvis de havde fået lov til at udvikle sig i fred.
Vores historie er fyldt med sorte huller, der ikke er til at få sandheden ud af. Og så er det svært at lære af den.
Selv vores egen historie her i Europa er ikke til at få til at hænge sammen. Tag f.eks. Sankt Petersborg. Efter sigende skulle den være grundlagt af Tsar Peter the Great i 1703, men mange af statuerne bære præg af at hovedet er skiftet ud til et af ham peter. Så hvis hoved var på statuerne før?
Og de finder ved renovationer gamle gader og bygninger fra før 1703. Som de så begraver igen eller fjerne under renovationer.
Der lader også til at være kunstværker ældre end 1703 med motiver fra byen. Kunstværker der er forsvundet ind i private samlinger, eller helt forsvundet af uklare forklaringer.
Vi kan ikke lære af en tabt / skjult historie. Det har religioner benyttet sig af i alle tider, med deres afbrændinger af "djævelens værk".
Så længe flertallet er mere ivrige for at se fodbold og skrabe penge ind til luksus ferier fortsætter vi ned af skråplanet.
At politikere kan ansætte private individuelle spind doktors på folkets regning, burde være et vink med en vognstang om, at tingene er mere imod folket end for folket.
Spind doktor = Du betaler for ham her for at fortælle dig du ikke har ret.
Vi burde vide i det her land hvad skrædderer og nøgne kejsere er værd, men vi er sgu ligeglade bare der er fodbold og charterrejser!