Læsetid: 4 min.

På sporet af den tabte sti – cykelruter forsvinder i huller og mangel på skilte

For myndigheder i Nordjylland – og verden over – er der prestige i at lokke turister med cykelstier. Men vedligeholdelsen kniber det med
Ambitiøse turistlande – herunder Danmark – gør sig lækre ved at love rige muligheder for pedaldrevne oplevelser. Men når først stierne er anlagt, er det ofte så som så med vedligeholdelsen. Her en cykelsti i Nationalpark Thy.

Ambitiøse turistlande – herunder Danmark – gør sig lækre ved at love rige muligheder for pedaldrevne oplevelser. Men når først stierne er anlagt, er det ofte så som så med vedligeholdelsen. Her en cykelsti i Nationalpark Thy.

Raimund Linke

24. juli 2018

Nordjyske cykelstier kan være alt for bøvlede at cykle på. Der er for mange huller og for få skilte. Den nyhed bragte DR’s P1 mandag morgen med formanden for Dansk Cyklistforbunds Aalborg-afdeling, Mike Hedlund-White, som rapportør ude fra den ramponerede virkelighed.

Programmet kunne også fortælle, at flere og flere er turister i Danmark for at cykle – nu op imod en femtedel af samtlige. Men når de cykelglade slynger sig op på de tohjulede, ender det med skuffelse og stress – fordi stierne ikke er i orden.

Frem til Lars Løkke Rasmussens strukturreform i 2008 var det amternes opgave at stå for de nationale og de regionale cykelstier, også vedligeholdelsen. Det var noget, amterne ret nidkært gik op i, fordi cykelstierne var en af amternes synlige, populære opgaver. Nu er stierne overgået til kommunerne, hvor de drukner i andre opgaver, og vedligeholdelsen har svært ved at finde plads på budgetterne. Som Mike Hedlund-White taktfuldt udtrykte det om stierne:

»Deres underlag og skiltning er en udfordring for kommunerne.«

Hermed følger Danmark et globalt mønster: Ambitiøse turistlande gør sig lækre ved at love rige muligheder for pedaldrevne oplevelser. Men når cykelstien er anlagt med pomp og offentlig og privat støtte, og borgmesteren er trillet i spidsen ved indvielsen, er stien udsat for at hensynke i forfald. Det kan Informations nærværende cykelmedarbejder bekræfte efter iagttagelser gjort både i hjemlandet og på fjerne udenlandske lokaliteter.

Truslerne

Trusler mod cykelstiers velbefindende er mangfoldige. Her er nogle af dem:

De fleste længere cykelruter forløber gennem landbrugsland. Landmænd er stærkt tilbøjelige til at betragte cykelstien som en bekvem rute for deres tunge, rullende grej. Med det resultat, at stien dynges til af den dyrkningsjord, der falder af grejet. Og endnu værre: De tonstunge maskiner knuser cykelstien.

Spanien har et smukt program, Vias Verdes, ’Grønne Veje’, hvor gamle jernbanestrækninger er omdannet til cykel- og vandrestier, 2.400 km fordelt over hele det vidtstrakte land, ofte med EU-støtte. Et fint kort hidlokkede min cyklende husstand til Spaniens sydvestlige Atlanterhavskyst, hvor der i provinsen Huelva angiveligt skulle være 49 km betagende stiforløb. Forventningsfulde stampede vi os frem ad landeveje til stiens start – for at konstatere, at stien dårligt fandtes. Den var blevet til et sandet spor for landbrugsmaskineri. På denne cykelstis hjemmeside står nu at læse:

»Grøn forbindelse med alvorlige vedligeholdelsesproblemer. Der er afbræk, adskillige motorkøretøjer, trafik, og broen er ved at bryde sammen, hvad der gør det meget farligt at betræde den.«

En anden spansk variant af rædsel på Vias Verdes er de stier, der er anlagt i gamle jernbanetunneller, tit kilometerlange. Ved anlægget af tunnelstien var den forudsat belyst med lamper drevet af solfangere opstillet udenfor. Hvor snildt! Bortset fra, at de lokale har fjernet solfangerne til brug andetsteds, og tunnelen henligger i et sortere mørke, end en cykellygte magter at gøre gennemskueligt. Resultat: Klaustrofobi og angst for tunnelboende flagremus, slanger og bjørne. Lyt til én, der med bankende hjerte har skubbet sin cykel gennem bjergets begmørke indre.

Nedbøren

En anden trussel mod cykelstier er nedbør. Langt fra alle er anlagt med asfaltbelægning. Det betyder, at regnskyl udhuler og gennemskærer det grus, der udgør stien.

I Australien lover turistpropagandaen, at der 100 km nord for Adelaide på en nedlagt jernbanestrækning gennem Clare Valleys vinmarker løber en 33 km lang cykelsti med det lokkende navn The Riesling Trail, opkaldt efter druen. Vi kæmpede os på cykel op fra Adelaide ad landeveje i stegende hede – i sød forventning om stien, hvor vi kunne stoppe og forfriske os ved vingårdene.

Jo tak, da vi endelig nåede frem, viste det sig, at heftige regnskyl havde fået Riesling-sporet til at løbe ud i sandet. En tilstand, som sporet tilsyneladende havde befundet sig i ganske længe, uden at nogen havde orket at genskabe turistbrochurens herlighed.

Et yderligere anslag mod cykelstiers anvendelighed ligger i mangelfuld skiltning, sådan som det ifølge radioindslaget også er tilfældet i det nørrejyske. Hærværksfolk synes at have en særlig fryd ved at lade deres destruktive tilbøjeligheder gå ud over cykelskilte: De kaster dem bort eller bemaler dem til ulæselighed. Nogle steder – både herhjemme og i udlandet – har jeg oplevet en udryddelseskampagne så systematisk, at det vækker mistanke om, at det er lokale beboere, der står bag, drevet af misnøje ved at have fremmede cyklende rundt.

Cykelstier kan ligefrem blive en slagmark i værdikampen. I Australien gjorde den nu afsatte vejminister i delstaten New South Wales, nationalisten Duncan Gay, det til sin mærkesag at nedlægge cykelstier. Og i Chile har jeg observeret, at kommuner af socialistisk observans ivrigt anlægger cykelstier de mest overraskende steder, hvorefter cykelstien brat slipper op, når man bevæger sig ind i borgerligt territorium.

Noget kunne tyde på, at overordnede cykelstier i denne verden ikke kan overlades til lokalpolitikeres luner, men må have rang som en vigtig national prioritet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Søren Andersen
  • Carsten Munk
  • Nikolai Beier
  • Jørn Andersen
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Frede Jørgensen
Trond Meiring, Søren Andersen, Carsten Munk, Nikolai Beier, Jørn Andersen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang - den var savnet i P1-morgens indlæg.
En anden dårlig ting ved Løkke Rasmussens overdragelse af cykelrute anlæg og drift er at de er lokale og ikke regionale, hvorved ruterne kan svinde meget i skiltning, vedligehold og ny anlæg. Endnu en dårlig dom ved LLR's stort opreklamerede Strukturreform.

Trond Meiring, Olav Bo Hessellund, Søren Andersen, Anne Eriksen, Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen, Jørn Andersen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Frem til Lars Løkke Rasmussens strukturreform i 2008 var det amternes opgave at stå for de nationale og de regionale cykelstier, også vedligeholdelsen. Det var noget, amterne ret nidkært gik op i, fordi cykelstierne var en af amternes synlige, populære opgaver. Nu er stierne overgået til kommunerne, hvor de drukner i andre opgaver, og vedligeholdelsen har svært ved at finde plads på budgetterne."

Ja, her hjælper det fedt at udflytte statslige arbejdspladser..
Endnu én af mange kvajebajere må nedsvælges ved fadølsanlægget.

Trond Meiring, David Breuer, Christina Petterson, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

På tide også at dansk cukel forbund viser lidt tænder. Laver en app, hvor cykelister med få tryk kan geo-mærke dårlige cykkel forhold.

Malcolm McGugan, Svend Erik Sokkelund, Ken Sass, Søren Andersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Manden har lige gentaget succesen - en ny reform?
Vi har vist ikke set det hele endnu - belejligt efter sommeren - amternes nedlæggelse var en kæmpe brøler, hvorfor skal det blive ved?

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Cykling er en klimavenlig måde at transportere sig på – også når man lige fiser den halve klode rundt med cykler & familie først?
Se vor tids cykelstier som en udfordring. Den værste, jeg har oplevet, går fra Refshalevej til Kløvermarksvej, lige midt i København.