Læsetid: 8 min.

På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
Adskiller partierne sig fra hinanden på sundhedsområdet? Dagbladet Information har vurderet partiernes sundhedspolitik og givet dem en placering på en skala.

Morten Stricker

1. august 2018

Hvordan adskiller folketingspartierne sig fra hinanden på sundhedsområdet? Information har nedsat et dommerpanel, der har vurderet partiernes placering på det sundhedspolitiske område på en skala fra 1-10.

Dommerne er blevet bedt om at placere partierne på en skala fra 1-10, hvor 1 er, at partierne ønsker væsentligt mindre brugerbetaling i sundhedssektoren, mens ti er, at partierne ønsker væsentligt mere brugerbetaling.

Partierne er placeret ud fra et gennemsnit af de to dommeres vurdering.

Adskiller partierne sig fra hinanden på sundhedsområdet? Dagbladet Information har vurderet partiernes sundhedspolitik og givet dem en placering på en skala.

Men hvad begrunder dommerne deres vurderinger med? Og hvor meget fylder den sundhedspolitiske debat for partierne? Vi lægger ud med at spørge Signild Vallgårda, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Professor: »Sundhedspolitikken fylder for meget«

Hvis man kigger på prioriteringen af sundhedspolitikken over en længere periode, prioriteres den utroligt højt i disse år, vurderer Signild Vallgårda. I 1980’erne var der en periode, hvor sundhedsudgifterne i en periode næsten ikke voksede, men siden da har de været støt stigende.

»Der er ingen politikere, der siger, at vi skal spare på sundhedsudgifterne. Det er, som om det er et helligt område. Sundhed er ekstremt højt prioriteret sammenlignet med andre politikområder,« siger professoren og fortsætter.

»Jeg vil faktisk sige, at prioriteringen af sundhed fylder for meget. Det hænger sammen med, at det er meget svært at sige nej til syge mennesker, så hvis der kommer en meget dyr medicin, hvor prisen måske ikke helt står mål med forbedringerne, er det meget svært for politikerne at sige nej til det, medmindre de vil have borgere og patientforeninger på nakken.«

Når alle partier prioriterer sundhedspolitikken højt, handler det ifølge de to professorer dels om, at det er et område, der fylder meget hos borgerne. Når vælgerne bliver spurgt om, hvad der optager dem mest, ligger sundhedspolitikken sammen med udlændinge- og flygtningepolitikken højest.

Men Jakob Kjellberg, professor og programleder i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, forklarer også partiernes høje prioritering af området med, at sundhedssektoren får tilført rigtig mange midler.

»Hvis man for eksempel sammenligner med kulturområdet, som fylder meget lidt, så har sundhedsvæsenet over en lang periode fået langt hovedparten af væksten,« siger han.

De overbyder hinanden

Sundhedsudgifterne udgør omkring ti procent af BNP. Det giver ifølge de to dommere ikke meget mening at skelne partiernes sundhedspolitik, alt efter hvor mange penge de vil tilføre sektoren, for råderummet er ikke særlig stort.

»Hvis vi kigger fire år frem og ser, om det er socialdemokratisk eller Venstre-ledede regeringer, der har magten, vil der formodentlig ikke være den vilde forskel. Det hænger sammen med, at der er ganske begrænset manøvrerum,« siger Jakob Kjellberg og forklarer, at midlerne til sundhedsvæsenet snarere følger den økonomiske udvikling end den politiske.

Den vurdering er Signild Vallgårda enig i.

»Når det kommer til, om det er et område, der har høj prioritet, så overbyder partierne nærmest hinanden. Hvis der er nogle, der stikker ud, kan det godt være, at det er 100 millioner kroner fra eller til, men det er ikke mange penge i forhold til, hvor stort sundhedsbudgettet er, så der er ikke et tydeligt mønster,« siger hun.

DF og S på linje

Hvis man alligevel skal finde forskelle på partiernes sundhedspolitik, kan man blandt andet kigge på holdningen til brugerbetaling. I dag skal danskerne selv betale en del af udgiften til for eksempelvis psykolog, tandlæge, briller, fysioterapi og meget medicin selv, mens det er gratis at gå til lægen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være mere eller mindre brugerbetaling end i dag, fordeler partierne sig efter den klassiske højre-venstreskala, lige bortset fra Dansk Folkeparti, vurderer Signild Vallgårda.

»Dansk Folkeparti er længere til venstre, når det kommer til brugerbetaling, mens de for eksempel ikke har noget imod private udbydere og skattefritagelse på arbejdsgiverbetalte forsikringer,« siger hun og giver både DF og Socialdemokratiet et 2-tal på skalaen.

Jakob Kjellberg er enig i, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er på linje med hinanden på det sundhedspolitiske område, men mener dog, at de ligger længere inde mod midten, når det kommer til brugerbetaling.

»Både DF og Socialdemokratiet har nærmest en ikkepolitik på området, hvor de siger grundlæggende nej til mere brugerbetaling, men ikke forholder sig til den brugerbetaling, der allerede er, og så kan der være en lille smule i forhold til tandlæge, og at nogle særlige grupper kan få undtagelse – men det er på marginalerne,« siger han.

Ingen ønsker fuld brugerbetaling

Mens Alternativet, SF og Enhedslisten vil have mindre brugerbetaling, har vi i den anden ende Liberal Alliance, der har foreslået, at det skal koste 130 kroner for et lægebesøg, og at mulige besparelser skal gå til skattelettelser. Begge professorer påpeger dog, at selv ikke LA vil have fuld brugerbetaling.

»Det er i sidste ende meget små beløb, vi taler om,« siger Jakob Kjellberg.

I halen af Liberal Alliance ligger Venstre, hvor nogle i partiet vil mene, at man godt kan indføre mere brugerbetaling. Op til sidste valg kørte Socialdemokratiet en kampagne, hvor de sagde »nej til mere brugerbetaling«, og den var iflølge Jakob Kjellberg direkte rettet mod et billede af, at Venstre ville indføre mere brugerbetaling. 

Venstre meldte herefter ud, at de tidligst efter næste valgperiode vil se på, om man kan indføre mere brugerbetaling, påpeger Jakob Kjellberg.

»På den måde lukkede de debatten strategisk ved at afvise, at der bliver mere brugerbetaling. Det er en fuldstændig håbløs tabersag,« siger han,

Jakob Kjellberg mener dog stadig, at når Venstre siger »ikke i den her eller næste valgperiode«, så ligger der det i det, at det måske kan komme på tale i en senere valgperiode.

»De er ikke helt oppe på LA, men ideologisk set er Venstre ikke så forskrækkede over mere brugerbetaling,« siger han.

Endelig er der de partier, der går ind for en status quo med hensyn til andelen af brugerbetaling, men som ønsker en omlægning. Her har vi ifølge Jakob Kjellberg De Radikale og til dels De Konservative.

»De vil sige, at det kan godt være, at man skal betale lidt for noget af det, for eksempel et besøg på sygehuset, mod til gengæld at skære noget andet væk. De vil gerne røre ved det, så andelen af brugerbetalingen er den samme, men flytter rundt, hvor de så giver det en lidt mere social profil,« siger han.

Ni akser

De politiske blokke er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på de vigtigste stofområder. Det vurderes hver gang af et panel af dommere.

Dagens område er sundhedspolitik, og dommerne er:

  • Signild Vallgård (SV), professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Jakob Kjellberg (JK), professor og programleder i VIVE

Sådan fordelte stemmerne sig

Dommerne har som bekendt vurderet de ni partiers sundhedspolitik.

Skalaen for sundhedspolitikken går fra 1 til 10, hvor 1 er, at partierne ønsker mindre brugerbetaling i sundhedssektoren end der er i dag, mens 10 er, at partierne vil have mere brugerbetaling.

De stemte således:

  • Enhedslisten: 2 (SV: 1, JK: 3)
  • Socialistisk Folkeparti: 2,5 (SV: 2, JK: 3)
  • Socialdemokratiet: 3,5 (SV: 2, JK: 5)
  • De Radikale: 5 (SV: 5, JK: 5)
  • Alternativet: 1,5 (SV: 2, JK: 1)
  • Liberal Alliance: 7,5 (SV: 8, JK: 7)
  • Venstre: 6 (SV: 6, JK: 6)
  • De Konservative 6,6 (SV: 7, JK: 6)
  • Dansk Folkeparti: 3,5 (SV: 2, JK: 5)

De Radikale: »Vi skal have rum til at prioritere«

– Sofie Carsten Nielsen, folketingsmedlem for De Radikale, hvordan skal brugerbetaling i sundhedsvæsenet indrettes i fremtiden?

»Vi er ikke til mere brugerbetaling, men vi er pragmatiske i forhold til at se på, hvordan vi kan omlægge den brugerbetaling, vi har i dag. Vores generelle linje er, at det skal bruges i begrænset omfang, og hvis vi skal bruge det, så skal det være for at give os råd til mere sundhed. Det andet er, at brugerbetaling ikke må afskære nogen fra at bruge sundhedsvæsenet. Det er fuldstændig afgørende, at det ikke er et ulighedsskabende værktøj.«

Sofie Carsten Nielsen, folketingsmedlem for De Radikale.

Jakob Dall
– Undersøgelser har vist, at for eksempel brugerbetaling på tandlægen og medicin har en social slagside. Hvordan vil I omlægge brugerbetalingen, så det ikke er ulighedsskabende?

»Vi har foreslået, at man for eksempel skal betale 50 kroner, hvis ikke man møder op til lægen, og at det på den måde kan bruges som incitament til, at vi ikke bare booker tider og glemmer at møde op, for det går der rigtig meget spildtid med. Så går vi til gengæld ind for, at alle skal have adgang til gratis psykolog, ligesom vi også kunne gøre mere i forhold til tandlægebesøg. Men spørgsmålet er, hvor vi skal tage ressourcerne fra, og det er en af de helt store udfordringer i sundhedsvæsenet,« siger Sofie Carsten Nielsen.

– Skal sundhedsvæsenet tilføres flere ressourcer?

»Vi skal have flere ressourcer til vores sundhedsvæsen – det ligger i vores økonomiske planer. Men det er ikke nok bare at poste flere penge i sektoren, der skal også være rum til at prioritere, for vi har ikke uanede mængder ressourcer. Vi finder på nye behandlingsmetoder hele tiden og får ny, dyr medicin, så vi skal som politikere have mod til at sige, at fagfolkene i store træk bedst selv ved, hvordan de indretter sig, og hvordan man prioriterer. Så det ikke bare handler om, hvad politikerne lige nu og her synes er vigtigst, fordi der er en ny kræftpakke, eller man vil sikre, at alle bliver behandlet inden for en måned, hvilket betyder, at en helt masse andet ikke bliver prioriteret.«

– Hvilke andre sundhedspolitiske dagsordener er ifølge De Radikale vigtigst lige nu?

»Vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer, at der er plads til at være menneske i sundhedsvæsenet. Både for pårørende, patienter, og dem, der arbejder i sundhedsvæsenet. Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at det er gået for stærkt i de senere år. Det andet er, at vi skal have fokus på alle de sygdomme, som vi ikke kan se. Derfor mener vi, at der skal laves en national strategi for mental sundhed i Danmark.«

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder. I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Folk går på arbejde, så de bl.a. kan blive behandlet gratis for de sygdomme, de pådrager sig. Det vil ikke blive et mindre krav i fremtiden.

Anne-Marie Paul og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Vi bliver også mere syge nu af at gå på arbejde og leve det positive og fremadstreæbende liv - og det betales med mere sygdom - alt kan ikke løses med styrketræning og triathlon og selvudvikling....
De flere og flere fattige bliver også syge og så er der alle de stakler, der er bundet ind i syge/dagpenge ræset, de bliver også mere syge - så alt i alt må vi have et sundhedsvæsen, der kan stille op til alt det - hvad med et sundhedsvæsen hvor man tør stille spørgsmål ved hele den udvikling samfundet er inde i sammen med resten af den vestlige verden......Det koster