Pelle Dragsted: »Die Linke er kun lige gået i gang med det opgør, som vi tog hul på for snart mange år siden«

En ny venstrefløjsbevægelse i Tyskland vil vinde vælgere tilbage fra højrefløjen. Blandt andet ved at gå fra et ’moralsk’ til et ’materialistisk’ fokus.

Bevægelsen har endnu ikke et nedskrevet program – eller sågar et navn – men i et oplæg til videre diskussion skriver en af initiativtagerne, forfatteren Bernd Stegemann, at han er motiveret af en frustration over, hvordan de venstreintellektuelle belærer arbejderklassen om, at de skal støtte Merkels indvandringspolitik med henvisning til deres »moralske ansvar«.

»Vi har en absurd situation, når den neoliberale ordens vindere skal belære dens tabere om at være mere humanistiske,« skriver han.

Bevægelsen tæller prominente medlemmer som sociologen Wolfgang Streeck og Sahra Wagenknecht, der er formand for partiet Die Linkes gruppe i Forbundsdagen. Hos Die Linkes nærmeste danske pendant, Enhedslisten, er Pelle Dragsted langt hen ad vejen enig i diagnosen bag initiativet.

»Det er jo rigtigt, at store dele af den europæiske venstrefløj – ikke mindst socialdemokratierne – længe har overset den almindelige lønmodtagers kvaler og lovprist globaliseringen og den fri bevægelighed af arbejdskraft uden for alvor at anerkende den stigende usikkerhed, som udviklingen har skabt for rigtig, rigtig mange mennesker,« siger Pelle Dragsted.

Han forstår også godt Stegemanns frustration. 

»Venstrefløjen heppede til det amerikanske valg jo lidt på Clinton som modstykke til Trump, og mange opfatter fejlagtigt Merkel som en modvægt til højrepopulismen. Men det er jo netop typer som Clinton og Merkel, der har været med til at forringe vilkårene for millioner af mennesker. Det paradoksale er jo, at det er de her progressive liberalister, som vi er så tilbøjelige til at identificere os med, der har skabt grobunden for højrepopulismen.«

Det moralske

– Den nye bevægelse vil bort fra det ’moralske’ mod et mere ’materialistisk’ udgangspunkt. Giver den modstilling mening for dig?

»Jeg mener ikke, at der behøver at være en modsætning. Skatte- og boligpolitik handler jo også om moral og værdier. Når vi vil have Amazon til at betale skat, er det det jo også, fordi vi ud fra moralske overvejelser mener, det er forkert, at chefen på ti sekunder tjener, hvad de ansatte gør på et år. Og når vi vil have flere almene boliger, er det jo, fordi vi moralsk mener, at også mennesker med lave indkomster skal bo ordentligt,« siger Pelle Dragsted, der dog er enig i, at der har været en tilbøjelighed til moralisering fra visse dele af venstrefløjen.

»Der har været en uheldig tendens til løftede pegefingre og en slet skjult elitær nedladenhed over for arbejderklassen og dens kultur. Og det er jo ekstremt fremmedgørende.«

Splittelse?

I Tyskland har blandt andet den berlinske afdeling af Die Linke taget afstand fra det nye initiativ. Tror Pelle Dragsted, at vi i fremtiden kommer til at se lignende splittelser på venstrefløjen herhjemme?

»Man skal huske, at Die Linke kun lige er gået i gang med det her opgør, som venstrefløjen herhjemme tog hul på for snart mange år siden. De har stadig som nedskrevet politik, at grænserne skal være totalt åbne for alle, der ønsker at bo i Tyskland. Det er jo meget langt fra Enhedslistens politik i dag.«

Men det opgør skete heller ikke uden sværdslag i Enhedslisten. Og ligesom det gælder i Tyskland, ser Pelle Dragsted også et skel i den danske venstrefløj.

»Der er på den ene side storbyvælgerne med de længere uddannelser, der jo er mindre udsat for kapitalismens værste skyggesider. Og på den anden side de mere traditionelle arbejdervælgere, der jo kan blive fyret med et fingerknips, hvis arbejdsgiveren vælger at købe billigere udenlandsk arbejdskraft. Det er jo to meget forskellige udgangspunkter.«

Vigtigt skel

Det er stadig uklart, hvad bevægelsen konkret vil formulere i forhold til en ny venstrefløjsposition på spørgsmålet om indvandring, men Pelle Dragsted håber, at de tyske kolleger vil skelne klart mellem flygtninge og vandrende arbejdskraft.

»Udfordringen er jo, hvordan man formulerer det, uden at man mister sit moralske kompas og bevæger sig helt over i den anden grøft,« siger han.

»Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe folk i nød. Men arbejdsgiverne har ikke en ret til at importere billig arbejdskraft på bekostning af løn og arbejdsvilkår.«

Bernd Stegemann skriver i oplægget, at bedre vilkår for den almindelige arbejder er en forudsætning for at dæmme op for højrepopulisme. »Når menneskers sociale vilkår gør dem trygge, er de normalt villige til at opføre sig generøst og tolerant,« lyder analysen.

Dragsted deler forhåbningen.

»Hvis vi viser, at vi kan bremse den stigende ulighed og skabe tryghed i folks tilværelse, kan vi også vinde kampen om de andre spørgsmål,« siger Pelle Dragsted, der mener, at den britiske Labour-formand Jeremy Corbyn har vist, at det kan lade sig gøre.

»Han har jo ikke appelleret til had eller mistro, og alligevel har han formået at få vælgerne tilbage fra UKIP.«

Repolitisering

Pelle Dragsted erkender, at der lurer konflikter på venstrefløjen. Men der er bare ikke nogen vej udenom.

»Hvis vi skal forandre samfundet, så kan vi ikke undvære de grupper, der er forsvundet over til højrefløjen, for så har vi ikke stemmer nok. Så vi skal skabe et politisk program, der formår at rumme de modsætninger, der eksisterer.«

Og det handler om at skabe tydelige forskelle der, hvor det virkelig kan mærkes for de mange.

»Det handler ført og fremmest om at repolitisere den økonomiske politik, en endelig bevægelse væk fra nødvendighedens politik, der betyder, at man igen kan kende forskel på højre og venstre på den økonomiske politik og ikke kun på udlændingespørgsmålet.«