En ny venstrefløjsbevægelse i Tyskland vil vinde vælgere tilbage fra højrefløjen. Blandt andet ved at gå fra et ’moralsk’ til et ’materialistisk’ fokus.
Bevægelsen har endnu ikke et nedskrevet program – eller sågar et navn – men i et oplæg til videre diskussion skriver en af initiativtagerne, forfatteren Bernd Stegemann, at han er motiveret af en frustration over, hvordan de venstreintellektuelle belærer arbejderklassen om, at de skal støtte Merkels indvandringspolitik med henvisning til deres »moralske ansvar«.
»Vi har en absurd situation, når den neoliberale ordens vindere skal belære dens tabere om at være mere humanistiske,« skriver han.
Bevægelsen tæller prominente medlemmer som sociologen Wolfgang Streeck og Sahra Wagenknecht, der er formand for partiet Die Linkes gruppe i Forbundsdagen. Hos Die Linkes nærmeste danske pendant, Enhedslisten, er Pelle Dragsted langt hen ad vejen enig i diagnosen bag initiativet.
»Det er jo rigtigt, at store dele af den europæiske venstrefløj – ikke mindst socialdemokratierne – længe har overset den almindelige lønmodtagers kvaler og lovprist globaliseringen og den fri bevægelighed af arbejdskraft uden for alvor at anerkende den stigende usikkerhed, som udviklingen har skabt for rigtig, rigtig mange mennesker,« siger Pelle Dragsted.
Han forstår også godt Stegemanns frustration.
»Venstrefløjen heppede til det amerikanske valg jo lidt på Clinton som modstykke til Trump, og mange opfatter fejlagtigt Merkel som en modvægt til højrepopulismen. Men det er jo netop typer som Clinton og Merkel, der har været med til at forringe vilkårene for millioner af mennesker. Det paradoksale er jo, at det er de her progressive liberalister, som vi er så tilbøjelige til at identificere os med, der har skabt grobunden for højrepopulismen.«
Det moralske
– Den nye bevægelse vil bort fra det ’moralske’ mod et mere ’materialistisk’ udgangspunkt. Giver den modstilling mening for dig?
»Jeg mener ikke, at der behøver at være en modsætning. Skatte- og boligpolitik handler jo også om moral og værdier. Når vi vil have Amazon til at betale skat, er det det jo også, fordi vi ud fra moralske overvejelser mener, det er forkert, at chefen på ti sekunder tjener, hvad de ansatte gør på et år. Og når vi vil have flere almene boliger, er det jo, fordi vi moralsk mener, at også mennesker med lave indkomster skal bo ordentligt,« siger Pelle Dragsted, der dog er enig i, at der har været en tilbøjelighed til moralisering fra visse dele af venstrefløjen.
»Der har været en uheldig tendens til løftede pegefingre og en slet skjult elitær nedladenhed over for arbejderklassen og dens kultur. Og det er jo ekstremt fremmedgørende.«
Splittelse?
I Tyskland har blandt andet den berlinske afdeling af Die Linke taget afstand fra det nye initiativ. Tror Pelle Dragsted, at vi i fremtiden kommer til at se lignende splittelser på venstrefløjen herhjemme?
»Man skal huske, at Die Linke kun lige er gået i gang med det her opgør, som venstrefløjen herhjemme tog hul på for snart mange år siden. De har stadig som nedskrevet politik, at grænserne skal være totalt åbne for alle, der ønsker at bo i Tyskland. Det er jo meget langt fra Enhedslistens politik i dag.«
Men det opgør skete heller ikke uden sværdslag i Enhedslisten. Og ligesom det gælder i Tyskland, ser Pelle Dragsted også et skel i den danske venstrefløj.
»Der er på den ene side storbyvælgerne med de længere uddannelser, der jo er mindre udsat for kapitalismens værste skyggesider. Og på den anden side de mere traditionelle arbejdervælgere, der jo kan blive fyret med et fingerknips, hvis arbejdsgiveren vælger at købe billigere udenlandsk arbejdskraft. Det er jo to meget forskellige udgangspunkter.«
Vigtigt skel
Det er stadig uklart, hvad bevægelsen konkret vil formulere i forhold til en ny venstrefløjsposition på spørgsmålet om indvandring, men Pelle Dragsted håber, at de tyske kolleger vil skelne klart mellem flygtninge og vandrende arbejdskraft.
»Udfordringen er jo, hvordan man formulerer det, uden at man mister sit moralske kompas og bevæger sig helt over i den anden grøft,« siger han.
»Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe folk i nød. Men arbejdsgiverne har ikke en ret til at importere billig arbejdskraft på bekostning af løn og arbejdsvilkår.«
Bernd Stegemann skriver i oplægget, at bedre vilkår for den almindelige arbejder er en forudsætning for at dæmme op for højrepopulisme. »Når menneskers sociale vilkår gør dem trygge, er de normalt villige til at opføre sig generøst og tolerant,« lyder analysen.
Dragsted deler forhåbningen.
»Hvis vi viser, at vi kan bremse den stigende ulighed og skabe tryghed i folks tilværelse, kan vi også vinde kampen om de andre spørgsmål,« siger Pelle Dragsted, der mener, at den britiske Labour-formand Jeremy Corbyn har vist, at det kan lade sig gøre.
»Han har jo ikke appelleret til had eller mistro, og alligevel har han formået at få vælgerne tilbage fra UKIP.«
Repolitisering
Pelle Dragsted erkender, at der lurer konflikter på venstrefløjen. Men der er bare ikke nogen vej udenom.
»Hvis vi skal forandre samfundet, så kan vi ikke undvære de grupper, der er forsvundet over til højrefløjen, for så har vi ikke stemmer nok. Så vi skal skabe et politisk program, der formår at rumme de modsætninger, der eksisterer.«
Og det handler om at skabe tydelige forskelle der, hvor det virkelig kan mærkes for de mange.
»Det handler ført og fremmest om at repolitisere den økonomiske politik, en endelig bevægelse væk fra nødvendighedens politik, der betyder, at man igen kan kende forskel på højre og venstre på den økonomiske politik og ikke kun på udlændingespørgsmålet.«
Så længe folk går så usundt meget op i spørgsmålet om ganske få procent udlændinge, får vi ikke et bedre samfund tilbage.
Det ser ud til at de danske socialdemokraters argumenter breder sig - laangsomt men sikkert.
Hov - de tilhører jo ikke venstrefløjen.
Nemlig - men de har fat i den lange ende.
Ser det ud til.
Hvad kan gøres for at stoppe denne bølge, som de fleste partier er hoppet med på og de få der er tilbage bliver dagligt udskammet.
Hvad med i hver debat at fremhæve hvor lille en andel,der skaber problemer og hvor dyrt alle de tiltag som Folketinget vedtager koster skatteyderne (når økonomi nu er blevet et "religiøst" emne i debatten) . Fx. hvad koster øget fængselsstraf ikke samfundet , hvor meget koster det at holde øje med ca. 200 der går religiøst tildækket. Eller hvad vil det koste at genhuse folk når deres boligblok skal nedrives i de politisk udpegede boligforeninger. Eller hvor meget koster det ikke samfundet at rette op på skader forårsaget af de lave ydelser, som ny ankommende og alle andre der hænger i det yderste af neglene får. Osv.........
Ligeledes fortæl om alle dem, der gerne vil deltage i samfundet osv.......
Med andre ord fremhæv altid fordelene og fortæl de gode historier i stedet for ALTID kun at fortælle de negative historier.
"Hvis vi viser, at vi kan bremse den stigende ulighed og skabe tryghed i folks tilværelse, kan vi også vinde kampen om de andre spørgsmål,« siger Pelle Dragsted, der mener, at den britiske Labour-formand Jeremy Corbyn har vist, at det kan lade sig gøre."
Det er nøglen til det hele.
Og det er her, Socialdemokratiet fejler eklatant.
I stedet for at tale udlændinge ned, burde man tage fat i den økonomiske "nødvendighedspolitik", og love at afskaffe fattigdomsydelserne, samt fjerne de besparelser, den offentlige sektor er ved at segne under. Og hvis man virkelig ville hjælpe folk, løfte dem med rummelige arbejdspladser og uddannelse til de der gerne vil, og lade de syge i fred.
Jeg kan ikke læse artiklen i sin helhed og dermed ikke kommentere den.
Men er der én politiker fra Enhedslisten der virker rationel, så er det Pelle Dragsted.
Jeg forstår ikke alarmen over de nye tendenser på den yderste venstrefløj. Man må vel bifalde at nogen rent fakisk går op i socialismens egentlige operative mål, altså fælleseje, i stedet for at slås med sine egne vælgere om hvorvidt de i virkeligheden er racister. Det er jo netop at gøre overdreven ståhej ud af et emne (flygtninge) som socialismen ikke står og falder med. Socialismen står of falder til gengæld med den økonomiske kamp, som venstrefløjen nu ellers har forsømt i årtier.
Og med en sociolog som Wolfgang Streeck i bevægelsen bør det være tydeligt for selv de mest ""humanistiske"" socialliberalister, at der altså ikke blot er tale om en gemen nyracisme på venstrefløjen.