Læsetid: 3 min.

I princippet er vi i gang med en global slankekur, i praksis tager vi stadig på

Det er en overkommelig økonomisk opgave at holde verdens temperaturstigning på to grader, konkluderer vismændene og OECD. Men så er der lige den tørkeramte virkelighed derude
11. juli 2018

Hvornår begriber vi, »hvor fundamentale forandringer det kræver at bremse klimaændringerne«, spurgte den tørkeramte klimajournalist Jørgen Steen Nielsen i lørdagens Information.

Formuleringen mindede mig om, at formandskabet for De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, for nylig gik i rette med 301 bekymrede forskere, som i fællesskab havde råbt op om, at hensynet til økonomisk vækst må vige for en mere ambitiøs klimapolitik. Ikke lige vismændenes kop te: »En sådan retorik [er] en markant overdrivelse af de økonomiske udfordringer ved at løse klimaproblemet,« korreksede de i Politiken. »Den nødvendige klimapolitik kræver ikke noget, der bare ligner et opgør med den fremtidige økonomiske vækst – hverken for Danmark eller resten af verden,« skrev de vise mænd.

Vismændene baserer sig for Danmarks vedkommende på egne beregninger af, hvad det vil koste at gøre nationen uafhængig af fossile brændsler i 2050: Kun en halv procent af BNP. Tallet er usikkert, fordi det afhænger af antagelser om, hvad olie og solceller og alt muligt andet kommer til at koste fremover. Men selv om det sande tal måtte være det dobbelte eller fire gange mere, så er en-to procent af BNP stadig en beskeden pris for et fossilfrit Danmark. Budskabet fra vismændene er: Vi har råd til at stille om til vedvarende energi. Det er ikke et samfundsøkonomisk problem, så kom nu bare i gang.

Hvad resten af verdens lande angår, hænger de deres hat på tal fra FN’s klimapanel og fra OECD, som siger, at Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen på to grader vil koste 5,5 procent af BNP at overholde – mere for ulande og mindre for ilande. Også det er »en forholdsvis overkommelig økonomisk opgave«, mener vismændene.

Tilbage til virkeligheden

Men så er der lige den tørkeramte virkelighed derude, hvor den globale udledning af drivhusgasser trods alle hensigtserklæringer stadig kun går én vej, nemlig opad. At omstillingsopgaven er økonomisk overkommelig, er ingen garanti for, at den også bliver løst. De samlede globale subsidier til olie, kul og gas er f.eks. stadig langt større end subsidierne til vedvarende energi.

I princippet er vi i gang med en global slankekur, i praksis tager vi stadig på. Det er grunden til de 301 forskeres opråb: Det går alt for langsomt med omstillingen til vedvarende energi, og jo længere vi nøler, desto mere forceret og kostbart vil det blive at overholde togradersmålet. Hvis, som vismændene hævder, den »nødvendige« klimapolitik ikke kræver et opgør med den økonomiske vækst, må det være, fordi systemet er stillet om til vedvarende energi. Ellers vil mere BNP føre til udledning af mere drivhusgas. I den virkelige verden er systemet ikke stillet om endnu, og vi er stadig afhængige af fossile brændsler. Derfor kan fortsat vækst være et reelt problem, så længe den klimapolitik, som faktisk føres, er for længe om at omstille til fossilfrie energiformer.

Nu da vi ved – fra vismænd, Klimakommissionen, Klimarådet, OECD med flere – at Parisaftalen og togradersmålet kan realiseres uden at knække ryggen på samfundsøkonomi og velfærd, kunne vi lægge økonomien lidt til side og fokusere på den fysiske påvirkning af klimaet fra drivhusgasserne. Verden har et CO2-budget svarende til, hvor meget mere atmosfæren kan tåle. Budgettallet, som endnu er flere hundrede mia. ton, skrumper ind hvert sekund i takt med udledningen.

Ligesom man under en slankekur holder øje med ikke blot husholdningsudgiften, men også vægten og livvidden, kan vi med fordel koncentrere os om udviklingen i CO2-budgettet, tegne vejen frem til målet på ternet papir og nøje overvåge, om de enkelte lande og regioner følger de pæne kurver, som på papiret ender i fossilfrie samfund i 2050.

Måske kan vi så i tide indse, hvor fundamentale forandringer der bliver behov for.

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer