Læsetid: 4 min.

Regeringen vil have EU til at tegne vejen til Parisaftalens klimamål. Men vil den også tegne Danmarks vej?

Danmarks klimaminister er medunderskriver på en appel til EU-Kommissionen om at beskrive, hvordan EU kan sikre målet om højst 1,5 graders global opvarmning og ingen udledning af CO2 inden 2050. Men det er uklart, om regeringen også vil tegne Danmarks egen vej til målet
»Vi har tilsluttet os erklæringen, fordi vi tager klimaudfordringen alvorligt. Der skal ikke herske tvivl om, at en af vores vigtigste opgaver er at bidrage til at holde den globale opvarmning inden for de grænser, der blev sat med Parisaftalen,« siger Lars Chr. Lilleholt.

»Vi har tilsluttet os erklæringen, fordi vi tager klimaudfordringen alvorligt. Der skal ikke herske tvivl om, at en af vores vigtigste opgaver er at bidrage til at holde den globale opvarmning inden for de grænser, der blev sat med Parisaftalen,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

5. juli 2018

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har sat sit navn under en ambitiøs erklæring, der appellerer til EU om at beskrive vejen til Parisaftalens mål om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader og sikre en nettoudledning af drivhusgasser fra EU på nul i 2050.

»Vi har tilsluttet os erklæringen, fordi vi tager klimaudfordringen alvorligt. Der skal ikke herske tvivl om, at en af vores vigtigste opgaver er at bidrage til at holde den globale opvarmning inden for de grænser, der blev sat med Parisaftalen,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Dermed sætter ministeren sig selv og regeringen under pres for at lave en tilsvarende ’rutebeskrivelse’ af Danmarks vej til nuludledning i 2050 som del af den klimaplan, regeringen vil fremlægge til efteråret.

»Det vil være naturligt, at regeringen i sin kommende klimaplan tager højde for, at EU’s klimamål og dermed også kravene til dansk klimapolitik må forventes at blive skærpet hen ad vejen som led i opfyldelsen af Parisaftalen,« siger formanden for Klimarådet, professor Peter Birch Sørensen.

Trods pres fra flere partier og grønne organisationer har regeringen hidtil undveget en sådan beskrivelse af forløbet af de nødvendige CO2-reduktioner frem mod 2050.

Den aktuelle erklæring, som Frankrig har taget initiativ til, blev i sidste uge underskrevet i Luxembourg af 14 EU-landes ministre som et fælles udspil fra den såkaldte Green Growth Group af EU-lande, der arbejder for en mere ambitiøs klimapolitik i EU. Foruden Danmark og Frankrig er bl.a. Tyskland, Storbritannien, Holland, Italien og Sverige blandt de 14.

I erklæringen anmodes EU-Kommissionen om inden klimamødet COP24 i Polen til december at fremlægge en ny, skærpet klimastrategi, der bl.a. viser vejen til realisering af »et 1,5-gradersscenarie samt mindst én vej til netto-nuludledning af drivhusgasser i EU i 2050 efterfulgt af negative udledninger«.

En sådan mere ambitiøs strategi skal ifølge de 14 lande gøre det muligt for EU på COP24 at annoncere sin vilje til at skærpe de reduktionsmål, man foreløbig har forpligtet sig på i Parisprocessen.

1,5-gradersmålet i fare

FN’s internationale klimapanel IPCC er på vej med en rapport om konsekvenserne af at overskride 1,5-gradersmålet og mulighederne for at forhindre det. En lækket version af et udkast til rapporten gør opmærksom på, at den globale temperatur allerede er øget med én grad og i øjeblikket stiger med 0,2 grader pr. årti som konsekvens af den menneskeskabte opvarmning.

De drivhusgasser, der udledes i dag, låser klimasystemet til yderligere opvarmning i fremtiden, og hvis udledningerne fortsætter, vil 1,5-gradersmålet blive overskredet i 2040, advarer IPCC. Rapport-udkastet konkluderer derfor, at de globale udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 40-50 procent i 2030 målt i forhold til 2010-niveauet, hvis opvarmningen skal bremses ved 1,5 grader. I 2050 skal nettoudledningen af CO2 på globalt plan være bragt ned på nul, fremgår det.

Den nationale vej

EU’s bidrag til at nå Parisaftalens mål er bestemt af medlemslandenes indsats. Derfor tilsiger logikken, at også Danmark identificerer den reduktionsvej, der må følges for at nå nuludledning i 2050 og sikre det danske bidrag til overholdelse af 1,5-gradersmålet.

Klimarådet har i sin rapport ’Omstilling frem mod 2030’ argumenteret for et skærpet dansk ambitionsniveau for klimaindsatsen inden 2030 for at forebygge, at den nødvendige indsats i den efterfølgende periode bliver urealistisk krævende.

»Omstillingstakten mod et lavemissionssamfund skal skærpes efter 2030 og vil formentlig blive dyrere end nødvendigt, hvis vi ikke gennemfører en afgørende del af omstillingen allerede inden 2030,« skriver rådet.

Regeringen har ikke hidtil beskrevet vejen til nuludledning – tværtimod droppede man sidste år den ellers bredt vedtagne ambition om at fastlægge et nationalt reduktionsmål for 2030 som ét punkt på vejen mod 2050.

I den ny energiaftale for tiden frem til 2030, som regeringen netop har fået det samlede folketings tilslutning til, indgår heller ikke et CO2-mål for 2030, endsige en beskrivelse af vejen til at overholde Paris-målet.

Som omtalt i Information mandag fortæller et ikkeoffentliggjort notat fra energiforhandlingerne, at den indgåede energiaftale kan bringe de danske CO2-udledninger ned fra i dag ca. 48 mio. ton til 40-41 mio. i 2030. Med afsæt i antagelser om Danmarks andel af det tilbageværende globale CO2-budget har Greenpeace estimeret vejen til overholdelse af Paris-målet på 1,5 grader og fundet, at de danske CO2-udledninger i 2030 skal være bragt et stykke ned under 21 mio. ton.

Det svarer til mindst 70 procent reduktion i 2030 samt mindst 95 procent reduktion allerede i 2040, begge dele målt i forhold til basisåret 1990.

Holder estimatet fra Greenpeace, er der altså lang vej for regeringen, før energiaftale og kommende klimaplan lever op til Parisaftalen.

’Det indgår i vore overvejelser’

Lars Chr. Lilleholt er bevidst om udfordringen.

»Det er også indskrevet i den nye energiaftale, at Danmark skal arbejde for en nettoudledning på nul i overensstemmelse med Parisaftalen. Klimaudspillet i efteråret kommer til at sætte retningen for en sådan nuludledning senest i 2050. Vi ved jo, at det ifølge klimavidenskaben er nødvendigt, og vi ved, at EU og Danmark skal gå forrest, så det er en bunden opgave,« siger han.

– Når I opfordrer EU-Kommissionen til at tegne vejen til et 1,5-gradersscenarie, betyder det vel logisk, at samme vej må beskrives på nationalt niveau, når I laver det nationale klimaudspil?

»Det kommer vi også til at diskutere, men så langt er vi ikke endnu. Vi er ikke færdige med vores klimaudspil, så det er for tidligt for mig at gå ind i en diskussion om det. Hovedopgaven bliver, hvordan vi når målene for 2030.«

– Men hvis man gør for lidt i årene frem til 2030, får man urimelig travlt i årene efter 2030?

»Det er jeg meget opmærksom på, og det indgår i vores overvejelser. Men i første omgang har vi den ret omfattende opgave at få fundet en sti til målet for 2030.«

– Stien stopper jo ikke i 2030.

»Det er derfor, jeg siger, at dette ikke bliver den sidste klimaplan.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Holm
  • Christian Skoubye
  • Trond Meiring
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Troels Holm, Christian Skoubye, Trond Meiring, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske EU her kan gøre nytte og bringes i spil som syltekrukke ?

Poul Erik Riis, Anders Lund, Trond Meiring, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Store Lilleholt. Lars Chr. har altid en passende replik. Selvom alt tyder på, hans handlinger ikke rækker til at nå målene. Hans fordel og spekulation er, at bevislasten ligger så langt ud i fremtiden, hvor han ikke engang huskes mere om de store armbevægelser og den ringe virke. Efter mottoet: ... efter mig syndfloden.

jørgen djørup, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Her er en sti - men først lidt fakta.

Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.

Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.

Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energibehov.

Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050, og som der skrives i artiklen: “I 2050 skal nettoudledningen af CO2 på globalt plan være bragt ned på nul, fremgår det”.

Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.

En elektrificering er ikke just den vej vores regering går. De fortsætter med at sætte punktafgiften op for elbiler, og har fjernet fradraget til instalation af ladestik.

https://www.electricitymap.org/?wind=false&solar=false&page=map

Arne Thomsen

Mon ikke et af de store problemer her er, at forurening fra atomkraft er en synlig fare - som vi dog kan kontrollere - mens forurening fra almindelig afbrænding - måske bortset fra lidt røg - er usynlig, og derfor opleves som uskyldig - uanset at den er hinsides enhver kontrol.
M.a.o. sanserne bedrager flertallet i vort demokrati - som derved føres på vildspor.

Det er vanskeligt at tro på, at klimaministeren selv tror på, at en sådan plan bliver både udarbejdet og gennemført. Det mest nærliggende er, at han af taktiske årsager lader som om, at han indtil videre tror på, at det kan lade sig gøre.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) burde være fuldstændig klar over, at så drastisk reduktion i CO2 belastning ikke kan ske uden meget dramatiske sanktioner mod både landbrug, kødnydelse, privatbilisme, flytrafik, lastbiltransporter, containerskibstrafik, cementindustri og den almindelig folkelige forbrugerlyst. Listen over magtfulde samfundsaktører, som vil blive rasende over en effektivt høj CO2-skat er nærmest uendelig. Ikke at forglemme de pengestærke investorer, som just har investeret millioner i en fortsættelse af disse aktiviteter.
De få virksomheder, som vil profitere af en bæredygtig omstilling vil blive overdøvet af ramaskriget.
Som dreven politiker må han være fuldstændig sikker på, at uanset hvad man kunne finde på at udvikle af af planer, så vil alle virkeligt effektive indsatser mod CO2 udledningen blivet stoppet og effektivt udvandet af det politiske bagland og partiets støtter, inden ”skaden” (mod BNP, afkastet og eksporten) er sket. Man kan altid faldet tilbage på argumentet om, at vi i ”lille Danmark ikke kan gå enegang i en globaliseret verden”. Eller hylde frivillige ”aftaler”.
For en sand liberalist er en effektiv politisk samfundsindsats mod klimaforandringer nærmest den værst tænkelige ulykke. Selv atomkraft er bedre. At benægte det er enten hykleri eller selvbedrag.