Læsetid: 6 min.

RUC kæmper med lav faglighed hos studerende fra Nepal

De 143 nepalesere udgør en tredjedel af de internationale kandidatstuderende på RUC, og det påvirker det faglige niveau, fortæller undervisere og medstuderende. Mange af de studerende kommer fra Niels Brock, hvor sprogkravene er lavere end andre steder. RUC har nu strammet op på sprogkravene
På Roskilde Universitet læser 143 nepalesere som internationale kandidatstuderende – det svarer til cirka hver tredje på den ordning. Mange af dem kommer med alt for lave faglige kvalifikationer og har svært ved at forstå undervisningen på engelsk.

På Roskilde Universitet læser 143 nepalesere som internationale kandidatstuderende – det svarer til cirka hver tredje på den ordning. Mange af dem kommer med alt for lave faglige kvalifikationer og har svært ved at forstå undervisningen på engelsk.

Torben Huss

3. juli 2018

På Roskilde Universitet udgør i alt 143 nepalesere en tredjedel af alle internationale kandidatstuderende på universitetet, og undervisere peger nu på, at mange af dem kommer med alt for lave faglige kvalifikationer og har svært ved at forstå undervisningen på engelsk.

»Ofte har de ikke fagligheden i orden og er simpelthen ikke godt nok rustet eller klar til at tage en kandidatuddannelse,« siger professor Jacob Rendtorff fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. Han understreger samtidig, at han også har haft positive oplevelser med nepalesiske studerende.

Jacob Rendtorff bakkes op af fire andre undervisere på RUC, der beskriver de nepalesiske studerendes faglige og sproglige niveau som en udfordring for undervisningen. Også danske medstuderende oplever, at det kan være vanskeligt at samarbejde med de nepalesiske studerende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Hans Aagaard
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
Trond Meiring, Hans Aagaard, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

Det var da et overraskende stort antal udenlandske kandidatstuderende. Måske en anelse off-topic, men ved nogen hvordan det forholder sig med betalingen for en studieplads på et Dansk universitet, for en udenlandsk studerende?

Lise Lotte Rahbek

John S
Citat fra teksten ovenfor: "De studerende betaler mellem 32.000 og 40.000 kroner for et semester på RUC."

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, David Zennaro, Torben Skov og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Og dertil kommer undervisningslitteratur, der er ganske kostbart, så det er ikke ligefrem lukrativt at læse i Danmark.

John S. Hansen

Undervisningslitteratur, og indtægterne for dette, er vel noget der kommer forfatterne til gode ( sådan er det i hvert fald i forhold til jurabøger).

Det kan jo sagtens være dyrt for den enkelte studerende fra Nepal, men spørgsmålet er om det dækker de udgifter som Det Danske samfund har i den forbindelse. Og det er jo ikke for at være smålig, eller fjendtligt indstillet over for udenlandske studerende. Blot en bekymring i et samfund, hvor mange mennesker dagligt lider under økonomisk ressourceknaphed.

@ John S. Hansen,

Jeg syntes, at det er gavnligt for alle samfund og alle uddannelser, når der tilføres nytænkning, og nytænkning kommer altid udefra.

Og det du omtaler som, at "mange mennesker dagligt lider under økonomisk ressourceknaphed". Vil jeg kalde fejlagtig økonomisk ressourcefordeling. For sagen er jo, at med et BNP på mere end 2.000 mia. DKK om året, er der faktisk økonomiske ressourcer nok. Men sagen er desværre også, at hele samfundets økonomiske fordelingspolitik er rigget til at gavne selskaber, de velbjergede og husejerne. Og denne tendens har taget virkelig til i gennem de seneste 15 år.

I øvrigt kender jeg ikke til litteraturen for ingeniøruddannelserne, men på økonomiuddannelserne var stort set al litteratur engelsk eller amerikansk, og da jeg opdaterede en række fag for egen regning i midten af 1990-erne, var prislappen for litteratur på omkring 7.000 - 8.000 DKK pr semester.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Jesper Sano Højdal og David Zennaro anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Romme
Jeg er da ikke helt utilbøjelig til at give dig ret noget af vejen. Dog vinkler du den nok lidt skarpt ved at sige " nytænkning kommer altid udefra" Sådan er det heldigvis ikke. Jeg tror at den nytænkning som disse konkrete studerende kan bidrage med er ganske overskuelig - alene fordi det stort set næsten kun er magthaverne som har indflydelse her i landet!

@ John S. Hansen,

Jeg kan ikke udelukke, at du også i nogen grad kan have ret.

Men - da jeg i sin tid tog min Master Degree, skete det med baggrund i studier omkring nytænkning og innovation, der især var foretaget i højteknologiske USA samt en enkelt dansk undersøgelse fra en producent af, dengang, virkelig højteknologiske høreapparater.

Disse studier viste, at det ikke giver meget nytænkning, når man sætter personer med samme baggrund sammen omkring et udviklingsprojekt. - Altså personer der tænker, handler og reagerer ens.

Til gengæld gav det næsten øjeblikkelig og mærkbar effekt, hvis projektets deltagere kom fra forskellige kulture. - Altså havde forskellige erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturalle baggrunde. Og det er faktisk også præcis den viden, der anvendes i nutidens moderne virksomheder omkring produktudvikling.

Karen Valentin

Desværre en ren gentagelse af en gammel mediedebat, der intet nyt har at bidrage med. Jeg har forsket i og fulgt det nepalesiske miljø i Danmark siden 2010 og blev kontaktet af den ene journalist. Jeg har ikke kunne bekræfte det billede, som de nu tegner af de studerende, men konklusionen er tilsyneladende skrevet på forhånd. Information har heller ikke ville trykke en ‘kommentar’, der går i rette med artikelserien, derfor kommentaren her.
Debatten om de nepalesiske studerende, der først blev rejst i Kristelig Dagblad i 2008, er præget af en implicit mistænkeliggørelse af de studerende og beror på en idé om at, mange ikke kommer med reelle hensigter om at studere, men bruger studieopholdstilladelsen som adgangsbillet til det danske arbejdsmarked og permanent ophold. Fremfor at reproducere et unuanceret og misvisende billede af de nepalesiske studerende som både ’udnyttede’ (af uddannelsesinstitutioner og ‘agenter’) og ’udnyttende’ (i forhold til systemet) kunne man i stedet spørge ind til de motiver, som unge fra det globale Syd, i dette tilfælde Nepal, har for at rejse ud; de ressourcer, de som del af en voksende middelklasse bringer med sig; de hverdagsliv, de lever i Danmark; og ikke mindst de successer, som der også er iblandt dem. Jeg underkender ikke de strukturelle forhold, der delvist betinger denne type migration, men ved at fastholde offerdiskursen tales der ind i uheldige og måske utilsigtede politiske agendaer – uanset om det er fra et højreorienteret perspektiv, hvor udlændingestramninger er eneste løsning eller fra et venstreorienteret perspektiv, hvor en legitim bekymring om social dumping indirekte betyder, at disse folk risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet. Mange af de nepalesere, som kom til Danmark i 00erne, har afsluttet deres uddannelser og har på legal vis forlænget deres ophold, enten på den nu afskaffede Green Card ordning og/eller på permanent opholdstilladelse. Som det også gælder for danske dimittender har nogle fået jobs, der svarer til deres uddannelse f.eks. inden for IT-sektoren; andre samarbejder med danske virksomheder om bæredygtige byggeprojekter i Nepal; og endnu andre har formået at omsætte akademiske kompetencer til vigtige engagementer i det danske samfund. Og ja, nogle fortsætter i ufaglært arbejde, andre opgiver livet i Danmark og rejser tilbage eller videre, men hvorfor er det så stort problem og for hvem? Trist og skuffende at Information ikke tilstræber en mere nuanceret dækning af dette emne.