Læsetid: 6 min.

RUC kæmper med lav faglighed hos studerende fra Nepal

De 143 nepalesere udgør en tredjedel af de internationale kandidatstuderende på RUC, og det påvirker det faglige niveau, fortæller undervisere og medstuderende. Mange af de studerende kommer fra Niels Brock, hvor sprogkravene er lavere end andre steder. RUC har nu strammet op på sprogkravene
På Roskilde Universitet læser 143 nepalesere som internationale kandidatstuderende – det svarer til cirka hver tredje på den ordning. Mange af dem kommer med alt for lave faglige kvalifikationer og har svært ved at forstå undervisningen på engelsk.

På Roskilde Universitet læser 143 nepalesere som internationale kandidatstuderende – det svarer til cirka hver tredje på den ordning. Mange af dem kommer med alt for lave faglige kvalifikationer og har svært ved at forstå undervisningen på engelsk.

Torben Huss

3. juli 2018

På Roskilde Universitet udgør i alt 143 nepalesere en tredjedel af alle internationale kandidatstuderende på universitetet, og undervisere peger nu på, at mange af dem kommer med alt for lave faglige kvalifikationer og har svært ved at forstå undervisningen på engelsk.

»Ofte har de ikke fagligheden i orden og er simpelthen ikke godt nok rustet eller klar til at tage en kandidatuddannelse,« siger professor Jacob Rendtorff fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. Han understreger samtidig, at han også har haft positive oplevelser med nepalesiske studerende.

Jacob Rendtorff bakkes op af fire andre undervisere på RUC, der beskriver de nepalesiske studerendes faglige og sproglige niveau som en udfordring for undervisningen. Også danske medstuderende oplever, at det kan være vanskeligt at samarbejde med de nepalesiske studerende.

»Man kan mærke, at de ikke har de samme akademiske forudsætninger. Det mærkede jeg især i gruppearbejdet. Det gjaldt blandt andet plagiat, hvor det var tydeligt, at de kommer fra andre traditioner, og det var der rigtig mange problemer med på min uddannelse. Problemet med gruppearbejde er, at det er baseret på tillid, og man står til ansvar for hele gruppens arbejde,« fortæller Mikkel Gottlieb, der har skrevet eksamensprojekt med to nepalesiske og en litauisk studerende. Det husker han som en »udfordrende proces«.

Lave forudsætninger

Mange af de studerende har taget deres adgangsgivende uddannelse på Niels Brock, hvor mere end halvdelen af de studerende på de videregående uddannelser er fra Nepal. Uddannelserne er udbudt som privat universitetsvirksomhed og er ikke akkrediteret i Danmark, men i stedet af udenlandske akkrediteringsinstitutioner.

De sproglige adgangskrav til de uddannelser på Niels Brock, der senere ofte leder de studerende videre til RUC, er på mellem 5 og 6 i testscore i de såkaldte IELTS-sprogtest, mens kravene hos andre danske og flere udenlandske uddannelsesinstitutioner typisk er på mindst 6,5.

Niels Brock benytter sig af det nepalesiske agentbureau Rain Education Nepal, der rekrutterer studerende for 10-15 procent af de studerendes studieafgift i kommission, svarende til mellem 8.700 og 22.000 danske kroner. Direktør for Rain Education Nepal fortæller, at bureauet ikke har et direkte samarbejde med Roskilde Universitet, men at størstedelen af deres studerende tager fra Niels Brock til RUC.

De lave krav til sprogkvalifikationer er et aspekt, som bruges af Niels Brocks rekrutteringsagent i Nepal til at rekruttere de studerende til Danmark. Det fremgår af reklamebannere på bureauets facebookside, hvor Rain Education Nepal reklamerer med, at Danmark »tillader lavere procentscore« i test og desuden ikke forudsætter økonomisk dokumentation.

»Bankudskrifter, ejendomsvurdering, indkomstgrundlag, forsikring, lægeundersøgelse m.v. IKKE påkrævet,« står der på facebooksiden.

Direktøren for Rain Education Nepal, Bidur Thapa, siger på en telefonforbindelse fra Nepal, at det kan være en lang og indviklet proces at søge om at studere i Danmark.

»Det er det, vi hjælper med. Mange af dem kender ikke noget til Danmark eller til mulighederne der, så det fortæller vi dem om.«

Han har selv studeret syv år i Danmark, før han vendte tilbage til Nepal og åbnede sit bureau. Han fortæller, at det er hans egen studietid i Danmark, der har gjort ham til en så god agent, at Niels Brock i dag kun benytter ham i Nepal.

Nepalesere er en udsat gruppe studerende

Flere undervisere fortæller til Information, at de oplever de nepalesiske studerende som en særligt udsat gruppe på studiet.

»Generelt er deres engelsk på et lavere niveau end f.eks. internationale studerende fra europæiske lande. RUC burde sprogscreene dem bedre, end de gør på nuværende tidspunkt,« siger Uffe Kjærgaard Hansen, ph.d.-studerende ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

Han understreger dog, at der på det seneste semester er sket en klar forbedring i forhold til både deres engelskkundskaber og deres generelle faglige niveau. Noget, som instituttets studieleder, Margit Neisig bekræfter: »Tidligere var der mange, der fik 2 og 4, men flere af dem har rykket sig op i gruppen af middelkarakterer, og så har RUC strammet op på sprogkravet, så det ikke længere er nok, at de har taget en bachelor på engelsk, men rent faktisk skal fremvise en sprogtest,« siger hun.

Spørgsmålet er, om sådan en test er nok. Ifølge Uffe Kjærgaard Hansen er det tvivlsomt, om det rækker. Han er selv blevet bedre til at forstå dem, nok fordi han har vænnet sig til deres engelsk. Men hvor det kan knibe med forståelsen, så oplever han til gengæld, at ambitionsniveauet har rykket sig i forhold til tidligere.

»Der er en interesse, der går udover bare at ville have et eksamensbevis. De vil noget mere med studiet, de vil hjem og ændre nogle ting i Nepal,« siger Uffe Kjærgaard Hansen.

Nepalesiske studerende indskrevet på danske universiteter

Tallene fremgår af Informations aktindsigt hos de enkelte universiteter og er udtrukket i perioden marts-juni 2018.

Opholdstilladelser til nepalesere, der studerer i Danmark: 649 (2017) samt 424 inden for kategorien øvrige studierelaterede forhold, der blandt andet dækker over medfølgende ægtefæller.

  • RUC: 143
  • KU: 7
  • CBS: 13 (2017)
  • DTU: 4
  • AAU: 13
  • AU: 6
  • ITU: 2
  • SDU: 0

Lektor Troels Andreasen har oplevet, at det særligt er de studerendes økonomiske situation, der udfordrer dem på studiet.

»Det er især finansieringen af studiet, der udfordrer dem. En af mine studerende finansierede uddannelsen ved at udleje et hus i Nepal, og det brændte på et tidspunkt. Så måtte han rejse frem og tilbage, og det var faktisk rigtig tæt på, at han måtte droppe ud, fordi han mistede sin indtægtskilde. Men han arbejdede benhårdt og endte med at fuldføre.«

De studerende betaler mellem 32.000 og 40.000 kroner for et semester på RUC.

Troels Andreasen fortæller, at han ligesom med andre studerende oplever, at de nepalesiske studerendes faglige niveau er svingende, og at det ofte skyldes manglen på tid til at passe studiet tilstrækkeligt.

»For de fleste skyldes problemer med at gennemføre, at de bruger for lidt tid på studiet, men det gælder for alle studerende. Det er dog ofte de ikke-europæiske, der kæmper med sproget i en sådan grad, at de har svært ved at følge med,« siger Troels Andreasen.

Nye skærpede adgangskrav på RUC

Ifølge professor Jacob Rendtorff består udfordringen med de nepalesiske studerende i, at de ikke rustes godt nok til at læse på RUC, når de kommer fra Niels Brock. Det har medført, at RUC nu har indført skærpede adgangskrav.

»Problemet er ikke RUC, det er Niels Brock. Den bachelor, de får der, er meget fokuseret på, at de er en professionshøjskole, og det betyder, at de ikke har lært de akademiske dyder og læringspyramiden. Det er et problem, vi står med, og det er, fordi vi hidtil har godkendt deres uddannelser som en direkte adgang til RUC,« siger Jacob Rendtorff.

Frem til optaget af den kommende årgang har RUC automatisk godkendt studerende fra engelsksprogede uddannelser uden at afkræve beviser for deres sproglige kvalifikationer. Det er i efteråret 2017 blevet indført, at de studerende skal fremvise en sprogtest. Det sker som følge af, at flere studerende ikke har haft tilstrækkelige engelskkundskaber til at følge undervisningen på RUC, fortæller studieleder Margit Neisig.

»Vi har haft et behov for at få strammet op på sprogkravene og på, hvad de faktisk lærer på Niels Brock. Derfor har vi indført skærpede sprogkrav, så det ikke længere er nok med en bachelor på engelsk. Nu skal man fremvise en sprogtest, der viser, at man er på et sprogligt højt nok niveau til at følge en uddannelse hos os,« siger Margit Neisig.

Niels Brock har til trods for halvanden uges varsel ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men sender følgende skriftlige kommentar fra direktør Anya Eskildsen:

»Kritikken fra de to RUC-undervisere er helt ny for os, men det er selvfølgelig en kritik, vi tager til efterretning, og noget som vi også kommer til at reagere på, hvis det viser sig at være mere end bare et par uheldige oplevelser med nogle enkelte studerende. Vi har derfor taget kontakt til både RUC’s ledelse og Danmarks Evalueringsinstitut for at afdække, om det afspejler deres opfattelse af det generelle niveau. For nærværende er der ingen anmærkninger hertil fra nogle af parterne.«

Artiklen er blevet til i et samarbejde med Roskilde Universitets uafhængige avis, RUC Paper.

Serie

De studerende fra Nepal

Danske uddannelsesinstitutioner kan øge deres omsætning ved at tage imod udenlandske studerende, der betaler for undervisningen. I denne serie undersøger Dagbladet Information konsekvenserne for de studerendes vilkår og uddannelsernes kvalitet, når institutionernes rekruttering sker fra tredjeverdenslande.

Serien har særligt fokus på nepalesiske studerende, der udgør en af de største grupper af udlændinge udenfor EU på danske uddannelsesinstitutioner.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Hans Aagaard
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
Trond Meiring, Hans Aagaard, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

Det var da et overraskende stort antal udenlandske kandidatstuderende. Måske en anelse off-topic, men ved nogen hvordan det forholder sig med betalingen for en studieplads på et Dansk universitet, for en udenlandsk studerende?

Lise Lotte Rahbek

John S
Citat fra teksten ovenfor: "De studerende betaler mellem 32.000 og 40.000 kroner for et semester på RUC."

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, David Zennaro, Torben Skov og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Og dertil kommer undervisningslitteratur, der er ganske kostbart, så det er ikke ligefrem lukrativt at læse i Danmark.

John S. Hansen

Undervisningslitteratur, og indtægterne for dette, er vel noget der kommer forfatterne til gode ( sådan er det i hvert fald i forhold til jurabøger).

Det kan jo sagtens være dyrt for den enkelte studerende fra Nepal, men spørgsmålet er om det dækker de udgifter som Det Danske samfund har i den forbindelse. Og det er jo ikke for at være smålig, eller fjendtligt indstillet over for udenlandske studerende. Blot en bekymring i et samfund, hvor mange mennesker dagligt lider under økonomisk ressourceknaphed.

@ John S. Hansen,

Jeg syntes, at det er gavnligt for alle samfund og alle uddannelser, når der tilføres nytænkning, og nytænkning kommer altid udefra.

Og det du omtaler som, at "mange mennesker dagligt lider under økonomisk ressourceknaphed". Vil jeg kalde fejlagtig økonomisk ressourcefordeling. For sagen er jo, at med et BNP på mere end 2.000 mia. DKK om året, er der faktisk økonomiske ressourcer nok. Men sagen er desværre også, at hele samfundets økonomiske fordelingspolitik er rigget til at gavne selskaber, de velbjergede og husejerne. Og denne tendens har taget virkelig til i gennem de seneste 15 år.

I øvrigt kender jeg ikke til litteraturen for ingeniøruddannelserne, men på økonomiuddannelserne var stort set al litteratur engelsk eller amerikansk, og da jeg opdaterede en række fag for egen regning i midten af 1990-erne, var prislappen for litteratur på omkring 7.000 - 8.000 DKK pr semester.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Jesper Sano Højdal og David Zennaro anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@Romme
Jeg er da ikke helt utilbøjelig til at give dig ret noget af vejen. Dog vinkler du den nok lidt skarpt ved at sige " nytænkning kommer altid udefra" Sådan er det heldigvis ikke. Jeg tror at den nytænkning som disse konkrete studerende kan bidrage med er ganske overskuelig - alene fordi det stort set næsten kun er magthaverne som har indflydelse her i landet!

@ John S. Hansen,

Jeg kan ikke udelukke, at du også i nogen grad kan have ret.

Men - da jeg i sin tid tog min Master Degree, skete det med baggrund i studier omkring nytænkning og innovation, der især var foretaget i højteknologiske USA samt en enkelt dansk undersøgelse fra en producent af, dengang, virkelig højteknologiske høreapparater.

Disse studier viste, at det ikke giver meget nytænkning, når man sætter personer med samme baggrund sammen omkring et udviklingsprojekt. - Altså personer der tænker, handler og reagerer ens.

Til gengæld gav det næsten øjeblikkelig og mærkbar effekt, hvis projektets deltagere kom fra forskellige kulture. - Altså havde forskellige erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturalle baggrunde. Og det er faktisk også præcis den viden, der anvendes i nutidens moderne virksomheder omkring produktudvikling.

Karen Valentin

Desværre en ren gentagelse af en gammel mediedebat, der intet nyt har at bidrage med. Jeg har forsket i og fulgt det nepalesiske miljø i Danmark siden 2010 og blev kontaktet af den ene journalist. Jeg har ikke kunne bekræfte det billede, som de nu tegner af de studerende, men konklusionen er tilsyneladende skrevet på forhånd. Information har heller ikke ville trykke en ‘kommentar’, der går i rette med artikelserien, derfor kommentaren her.
Debatten om de nepalesiske studerende, der først blev rejst i Kristelig Dagblad i 2008, er præget af en implicit mistænkeliggørelse af de studerende og beror på en idé om at, mange ikke kommer med reelle hensigter om at studere, men bruger studieopholdstilladelsen som adgangsbillet til det danske arbejdsmarked og permanent ophold. Fremfor at reproducere et unuanceret og misvisende billede af de nepalesiske studerende som både ’udnyttede’ (af uddannelsesinstitutioner og ‘agenter’) og ’udnyttende’ (i forhold til systemet) kunne man i stedet spørge ind til de motiver, som unge fra det globale Syd, i dette tilfælde Nepal, har for at rejse ud; de ressourcer, de som del af en voksende middelklasse bringer med sig; de hverdagsliv, de lever i Danmark; og ikke mindst de successer, som der også er iblandt dem. Jeg underkender ikke de strukturelle forhold, der delvist betinger denne type migration, men ved at fastholde offerdiskursen tales der ind i uheldige og måske utilsigtede politiske agendaer – uanset om det er fra et højreorienteret perspektiv, hvor udlændingestramninger er eneste løsning eller fra et venstreorienteret perspektiv, hvor en legitim bekymring om social dumping indirekte betyder, at disse folk risikerer at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet. Mange af de nepalesere, som kom til Danmark i 00erne, har afsluttet deres uddannelser og har på legal vis forlænget deres ophold, enten på den nu afskaffede Green Card ordning og/eller på permanent opholdstilladelse. Som det også gælder for danske dimittender har nogle fået jobs, der svarer til deres uddannelse f.eks. inden for IT-sektoren; andre samarbejder med danske virksomheder om bæredygtige byggeprojekter i Nepal; og endnu andre har formået at omsætte akademiske kompetencer til vigtige engagementer i det danske samfund. Og ja, nogle fortsætter i ufaglært arbejde, andre opgiver livet i Danmark og rejser tilbage eller videre, men hvorfor er det så stort problem og for hvem? Trist og skuffende at Information ikke tilstræber en mere nuanceret dækning af dette emne.