Læsetid: 5 min.

S: Der er ikke en systematik i håndteringen af kriminelle børn og unge

I fredags vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet med tiltag om at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der kan pålægge børn ned til 13-årsalderen at udføre samfundstjeneste. Det kunne lyde som straf til børn, men det afviser Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen
»Vi har omkring 740 unge, der begår alvorlig kriminalitet. Den gruppe svigter man, hvis man ikke tidligt får øje på dem og i stedet lader dem blive hårdkogte kriminelle. For os handler det om, at man får stoppet fødekæden til kriminaliteten og griber ind første gang, de begår lovbrud, og hjælper dem tilbage på rette køl.« siger Trine Bramsen til Information.

»Vi har omkring 740 unge, der begår alvorlig kriminalitet. Den gruppe svigter man, hvis man ikke tidligt får øje på dem og i stedet lader dem blive hårdkogte kriminelle. For os handler det om, at man får stoppet fødekæden til kriminaliteten og griber ind første gang, de begår lovbrud, og hjælper dem tilbage på rette køl.« siger Trine Bramsen til Information.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

5. juli 2018

Den nye aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, der blev vedtaget fredag, har mødt hård kritik fra flere fronter.

I danske medier er den blevet kritiseret for at være både bekymrende og kynisk, og i debatspalterne i torsdagens avis klandrer De Radikales retsordfører Zenia Stampe Socialdemokratiet for at ikke at »tone rent flag«, da hun mener, at aftalen »reelt sænker den kriminelle lavalder til 10 år« og »omdanner landets sikrede institutioner til børnefængsler«.

Onsdag kritiserede Anna Karina Nickelsen, der er sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd ligeledes aftaleteksten for at være utydelig i sin begrundelse for at »skærpe adgangen til fysisk magtanvendelse« over for børn og unge i Information.

Vi har ringet til Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen for at høre, hvilke tanker der ligger bag aftalen.

– Hvorfor er det nødvendigt at skærpe indsatsen mod ungdomskriminalitet, når den har været faldende i de senere år?

»Vi har omkring 740 unge, der begår alvorlig kriminalitet. Den gruppe svigter man, hvis man ikke tidligt får øje på dem og i stedet lader dem blive hårdkogte kriminelle. For os handler det om, at man får stoppet fødekæden til kriminaliteten og griber ind første gang, de begår lovbrud, og hjælper dem tilbage på rette køl.«

– Men hvorfor vil I oprette et ungdomskriminalitetsnævn?

»Det er en fuldstændig kopi af vores forslag om et reaktionsråd under SR-regeringen i 2015. Den eneste forskel er, at der også skal sidde en dommer i nævnet. Nu skaber vi en langt bedre platform til at hjælpe den unge, men vi forpligter også kommunerne på, at indsatsen ikke må handle om økonomi.«

– Hvordan kan det være indsatsen er rettet mod børn helt ned til 10-årsalderen?

»I vores forslag om reaktionsrådet var der ingen nedre aldersgrænse, fordi vores holdning var, at hvis man er otte år gammel og begår et voldsomt overfald på et andet barn, så skal der også sættes ind, fordi det er udtryk for, at der er noget galt. 10-årsgrænsen bunder desværre nok i en vurdering, der handler om økonomi.«

– Hvordan kan det være, at I er gået med til at inkludere en dommer i nævnet – er der ikke tale om en form for børnedomstol?

»Det mener vi ikke. I dag har man også dommere med i tvangsfjernelsesudvalgene. Man kan argumentere for, at dommeren er med til at sikre, at det hele foregår efter bogen, og at der ikke sker overgreb på den unge. Men der bliver jo ikke givet en dom, men iværksat sociale indsatser. Så jeg har svært ved at se, at man kan kalde det for en børnedomstol.«

– Hvilke regler skal gælde for behandlingen af sager i ungdomskriminalitetsnævnet? 

»Der er en klar afgrænsning i aftalen om, at der er tale om grovere kriminalitet, som våbenbesiddelse, narko, vold, voldtægt, som vi desværre også ser helt unge begå. Det handler ikke om folk, der har stjålet en pakke tyggegummi, men om grovere forseelser.«

– Hvad ligger der i, at man ønsker en helhedsorienteret indsats – har indsatsen indtil nu ikke været helhedsorienteret?

»Kriminaliteten er i bund og grund udtryk for mistrivsel hos den unge, og derfor bliver man nødt til at kigge på barnets omgivelser og finde ud af, hvilke ressourcer der er at trække på for at hjælpe det ud af mistrivslen, så man ikke bare hiver en færdig pakkeløsning ned fra hylden og siger, at det er det, vi kan tilbyde.«

– Reformen har til formål at sikre, at børn og unge ikke ender i en kriminel løbebane, men er der ikke en risiko for, at man opnår den modsatte effekt, når man tidligt kriminaliserer børns handlinger?

»Der er ikke tale om en kriminalisering eller et strafferetligt system, men derimod tale om, at man bruger de sociale redskaber, som systematiseres bedre. Der er ingen strafferetlige redskaber i den her værktøjskasse og kommunerne kan allerede i dag give pålæg af forskellig karakter. Problemet er, at der ikke er en systematik i håndteringen af børn og unge, der begår kriminalitet.«

– Ifølge Det Kriminalpræventive Råd anses individets retsikkerhed forskelligt i et sociallovgivnings- og et strafferetligt perspektiv. Er der risiko for at børn og unges sociale rettigheder svækkes, når socialforvaltningen rykkes fra kommunerne over til et kriminalitetsnævn?

»Jeg vil argumentere for, at de sociale rettigheder styrkes. I dag er det lidt tilfældigt, hvilken socialrådgiver man løber ind i, og hvilke initiativer der bliver taget for at hjælpe den unge ud af kriminalitet. Nu bliver det en mere formaliseret model med flere øjne på den unge.«

– Når der i aftalen står, at ungdomskriminalitetsnævnet skal kunne komme med en straksreaktion, der kan have opdragende eller genoprettende karakter, er der så ikke tale om en regulær straf?

»Hvis man mener, at det er en straf at skulle hjælpe med at rydde op efter, at man har smadret en masse ting, så har vi bare en forskellig måde at definere ordene på. Alle undersøgelser viser, at hvis barnet mærker, at en forseelse ikke var okay og kort tid efter udfører en genoprettende handling, så har det en opdragende effekt.«

– Er der ikke tale om afstraffelse, når børn ned til 13-årsalderen kan pålægges at udføre samfundsnyttigt arbejde?

»Det mener jeg ikke. Det skal ses som et led i den her større sociale pakke, hvor man skal kigge på barnets relationer, og hvordan man kan få den unge ud af kriminalitet, så det ikke gentager sig. Jeg mener, at det har en opdragende karakter, og man kan allerede i dag iværksætte sådanne initiativer.«

– Hvordan vil man sikre, at der er en sammenhæng mellem den kriminelle forseelse, der er begået og den opdragende handling, der efterfølgende skal udføres, så det ikke blot bliver en disciplinerende straf?

»Hele pointen er, at initiativerne skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation, og hvilken kriminel handling de har begået. Jeg har stor tiltro til at fagpersonerne, der kommer til at sidde med de konkrete sager, kan vurdere korrekt, for der vil ikke være en løsning, der passer til alle.«

Ny indsats mod ungdomskriminalitet

  • Aftalen om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet fra i fredags indeholder 24 punkter, der har til formål at sætte tidligt og konsekvent ind over for unge, der begår sin første kriminelle handling.
     
  • Den kriminelle lavalder fastholdes på 15 år og børn kan fortsat ikke sættes i fængsel, men til gengæld skal der oprettes et såkaldt Ungdomskriminalitetsnævn, der kan varetage sager med børn fra 10-17 år og pålægge unge ned til 13-årsalderen at skulle udføre samfundsnyttigt arbejde.
     
  • Sagerne behandles af ungdomskriminalitetsnævnet, der sammensættes af en dommer og to faste repræsentanter fra politiet og kommunen. Kommunerne er ansvarlige for at fuldbyrde Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser.
     
  • Der er tale om omkring 40 børn om året i alderen 10-11 og 700 unge om året i alderen 12-17 år, som vil blive berørt af den nye indsats mod ungdomskriminalitet.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Zennaro

Hvorfor sørger de ikke i stedet for, at ordentlige socialrådgivere og -pædagoger systematisk kan lave deres arbejde? Som, selv om det måske er uden systematik, jo faktisk har virket?

Det kan ikke være for at spare penge, for det bliver godt nok dyrt og ganske givet med den modsatte virkning af den ønskede.