Læsetid: 9 min.

Sådan blev import af tropisk tømmer fra Myanmar stoppet

En solstrålehistorie … Det kalder myndighederne indsatsen for at forhindre import af ulovligt fældet træ fra Myanmar som følge af EU’s tømmerforordning, fordi det formentlig vil føre til positive ændringer i landet. Derimod mener virksomhederne, at de danske myndigheder har været for vidtgående i forhold til andre EU-lande
En mand sidder på toppen af en bunke tømmer, der er blevet konfiskeret af regeringen i Myanmar med mistanke om, at det er fældet på ulovlig vis.

En mand sidder på toppen af en bunke tømmer, der er blevet konfiskeret af regeringen i Myanmar med mistanke om, at det er fældet på ulovlig vis.

Minzayar Oo

16. juli 2018

Den 3. november 2016 mødte to medarbejdere fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) op hos handelsvirksomheden Mandalay A/S på Marielundsvej i Herlev på et varslet tilsynsbesøg.

Som virksomhedens navn antyder, importerede virksomheden træprodukter fra Myanmar, bl.a. havemøbler af teaktræ med jernstel. Det havde den gjort siden 1995, bl.a. de kendte Magueritte-havemøbler.

Tilsynsbesøget skulle afklare, om og hvordan Mandalay overholdt den såkaldte tømmerforordning fra EU, som efter vedtagelsen i 2010 trådte i kraft tre år senere.

Forordningen skal forhindre import til det europæiske marked af ulovligt fældet træ og pålægger bl.a. importørerne i første led at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at det importerede træ er fældet lovligt i hugstlandet. Ordningen gør det samtidig ulovligt at bringe ikke lovligt fældet træ på markedet i EU.

Her kommer to hensyn let i konflikt med hinanden: På den ene side er ulovlig skovhugst årsag til afskovning og forringelse af den biologiske mangfoldighed, lige som ulovlig skovhugst skønnes at være ansvarlig for en femtedel af CO2-emissionerne på globalt plan.

På den anden side kan indtægter fra tømmereksport være en vigtig indtægtskilde for mange lande, hvis indtægterne vel at mærke ikke ender hos f.eks. korrupte embedsmænd eller bruges til finansiering af væbnede oprør.

Efter tilsynsbesøget hos Mandalay viste et ni sider langt kontrolskema, som Information har fået aktindsigt i, at det samlede resultat blev karakteriseret som »ikke OK«.

Hele 12 gange måtte de to medarbejdere således på skemaet notere »ikke OK«, bl.a. fordi firmaet ikke kunne redegøre nærmere for, hvordan den importerede teak var fældet i Myanmar, eller hvordan hugstpraksis var i landet. Og selv om ejeren af Mandalay fremviste »et sæt dokumenter fra sin leverandør«, så kunne han ikke »i detaljer« redegøre for, at teaktræet var fældet lovligt.

Påbud gjorde ondt

Derfor fik firmaet godt tre måneder senere et påbud om ikke at »importere yderligere træ fra Myanmar, medmindre I har foretaget risikominimerende tiltag, som sikrer, at risikoen for, at det importerede træ er fældet ulovligt, er ubetydelig

Opfattelsen hos Mandalay var ellers, at firmaet havde gjort, hvad de kunne for at sikre sig mod ulovligt fældet træ.

»Vi har altid fulgt gældende nationale og internationale lovgivninger og har aldrig haft til hensigt at skjule noget i forbindelse med vores handel med Myanmar – tværtimod,« som firmaet skrev i et høringssvar til styrelsen.

»Vi er i alle tilfælde i stand til at dokumentere hugstområderne, hvorfra vores importerede træ stammer,« fortsatte virksomheden.

Men det var ikke nok, mente styrelsen: Der var nemlig ikke tale om »verificeret dokumentation«, og med høj korruption i Myanmar »kan end ikke officielle dokumenter udstedt af myndighederne anses for pålidelige«.

Påbuddet »gjorde ondt«, som Mandalays nye direktør Jakob Risvig Skov siger i dag.

»Det kostede os to millioner kroner i regnskabet for 2017. Da påbuddet kom, havde vi bestilt en container med teaktræ fra Burma. Men den turde vi ikke røre ved, så vi har været nødt til at afskrive den,« fortæller han.

Dertil kom, at det tog tid at få omlagt importen til et andet land. Resultatet var, at virksomheden ikke blev klar til sæsonstarten i 2017:

»Sæsonen er selvfølgelig om foråret. Det er meget få havemøbler, der bliver solgt om vinteren,« som Jakob Risvig Skov udtrykker det.

I dag importerer Mandalay certificeret teaktræ fra Indonesien.

»Vi importerer ikke længere træ fra Myanmar. Vi respekterer Miljøstyrelsens beslutning, og for os er det vigtigt, at vi overholder myndighedernes krav. Nu har vi flyttet det hele til Indonesien, hvor det er SVLK- eller FLEGT-certificeret.«

Ifølge Jakob Risvig Skov betyder disse ordninger, at man kan tracke den enkelte træstamme helt tilbage fra hugst over savmølle til træeksportør.

»I dag er vi superglade for den løsning. Nu står vi som organisation bedre rustet til at håndtere de udfordringer, der er.«

– Hvad siger kunderne?

»Forbrugerne har ikke været det primære, når vi har haft dialogen med myndighederne. De kan godt anerkende det, når vi oplyser, at produktet f.eks. er SVLK-certificeret. Men det er ikke det, der afgør, om de køber varen eller ej. Jo, der er nogen, der tænker på det, men de fleste tænker på, om de kan lide designet, kvaliteten og prisen,« siger Jakob Risvig Skov.

Myndigheder for vidtgående

Det er ikke bare virksomheder, der importerer havemøbler af teaktræ, der i efteråret 2016 fik besøg af myndighederne og derefter et påbud. Det har en række andre virksomheder også, heriblandt Keflico i Støvring og Global Timber i Højbjerg. Begge virksomheder er for nylig sat i forbindelse med ulovlig hugst i Brasiliens regnskove.

Resultatet af tilsynet hos Keflico i efteråret 2016 i forhold til import fra Myanmar var syv »ikke OK« i kontrolskemaet, hos Global Timber var resultatet otte »ikke OK«.

Sammen med Einar Risør Finérhandel i Vejle (ni »ikke OK«) fik de brancheforeningen Dansk Træforening til at udarbejde et høringssvar efter besøget fra tilsynet. Her var holdningen, at myndighedernes afgørelse var »for vidtgående«.

20 påbud

  • Miljøstyrelsen har ifølge Informations aktindsigt givet påbud om etablering af due diligence-ordning til følgende 17 virksomheder: A-Tex A/S, A/S Einar Risør Finérhandel, Bestseller, Creativ Company, Domino Møbler Aps., Fyrværkerieksperten A/S, Global Timber, Keflico, Kemp Træ og Finer Aps., Mandalay A/S, MUUBS A/S, MUUTO A/S, Nordal A/S, Paustian, Stadsing A/S, Søstrene Grenes Import A/S, Zebra.
  • Derudover har tre virksomheder fået påbud og er efterfølgende meldt til politiet. Foreløbig er én virksomhed idømt en bøde i byretten.

Brancheforeningen havde hellere set, at de berørte virksomheder fik en tidsramme for, hvornår »de udbedrende foranstaltninger skal træffes«.

Da det ifølge Træforeningen ikke er muligt at gennemføre uafhængig verifikation eller certificering i Myanmar, var myndighedernes påbud »ensbetydende med et forbud mod at importere træ og træprodukter fra landet«, skrev foreningen, der vurderede, at et sådant »EU-forbud« ville være »direkte skadeligt for den skrøbelige reformproces«, der er i gang i Myanmar.

Træforeningen og tømmerimportørerne var også utilfredse med, at danske myndigheder tog hårdere fat end myndighederne i andre EU-lande, hvor virksomheder dermed fik en konkurrencefordel:

»En af vores hovedbekymringer er, at danske virksomheder stilles ringere end dem, vi konkurrerer med i hverdagen. Det er jo en sag, der rammer på tværs af branchen i Europa. Så hvis bommen skal gå ned, så skal det ske i samme tempo i de forskellige lande,« siger direktør for Dansk Træforening, Jakob Rygg Klaumann.

Det er Niels Bølling fra Miljøstyrelsen ikke enig i.

Han har deltaget i de fleste af de tilsyn, som myndighederne har udført over for danske træimportører. Han henviser til, at Sverige, Finland og Storbritannien også har givet påbud. Ligeledes har Tyskland været efter importørerne, mens Italien først er startet lidt senere.

»Så ja, der er forskelle. Men som myndighed kan vi ikke sidde med en forordning, som vores politikere har besluttet, og så bare – fordi der er tale om danske virksomheder – lade være med at gøre noget. Sådan hænger verden ikke sammen,« siger han.

Niels Bølling er også uenig i, at EU som sådan har gennemført et forbud mod tømmerimport fra Myanmar. Men EU’s tømmerforordning pålægger importørerne ansvaret for at dokumentere, at risikoen for, at tømmeret er ulovligt, er ubetydelig. I alt er omkring 3.500 danske virksomheder omfattet af ordningen.

»Tømmerforordningen lægger ikke op til decideret importforbud fra EU’s side, og vi regulerer ikke handlen direkte. Så hvis vi en dag møder en virksomhed, der har verificerede muligheder for at spore træet tilbage til junglen i Myanmar, så fremlægger vi det for vores kolleger i de øvrige EU-lande, så vi er sikre på, at der bliver truffet en fælles beslutning. Men det er der bare ikke nogen, der hidtil er blevet præsenteret for.«

Ifølge Niels Bølling har foranstaltningerne nu ført til, at styret i Myanmar selv er blevet opmærksomme på, at de er nødt til at være meget mere transparente og bl.a. sørge for, at en uafhængig tredjepart kan komme ind i landet og kontrollere, om alt foregår efter landets lovgivning. Herunder at alt tømmer, som er fældet før 2017 og derfor formentligt er ulovligt, holdes adskilt fra nyt fældet træ.

»Så der er ting, der rykker i Myanmar, og hvis det lykkes, har indsatsen virkelig været en solstrålehistorie,« siger Niels Bølling og henviser til, at siden april 2017 er tømmerimporten fra Myanmar stoppet. Fra flere end 500 ton i 2016 til nul i sidste del af 2017. Det bekræfter tal fra Danmarks Statistik.

Men der er stadig en række lande, hvor der ifølge Niels Bølling ikke er nogen solstrålehistorie at fortælle. Han peger bl.a. på lande som Peru, Brasilien, Congo, Laos og Papua Ny Guinea.

Som et puslespil

Jan Søndergaard fra Greenpeace er også tilfreds med tømmerforordningen, når det gælder import fra Myanmar.

»Tømmerforordningen er godt skruet sammen. Alle EU-lande skal sikre sig, at virkemidlerne effektueres, og selv om der har været visse problemer undervejs, så er systemet ikke dårligt. Min fornemmelse er, at Miljøstyrelsen har lavet et seriøst stykke arbejde,« siger han.

EU’s regler

EU’s tømmerforordning pålægger importører af træ og træprodukter at etablere en due diligence-ordning. Ordningen er trådt i kraft i marts 2013 og forpligter virksomheder til som minimum at inddrage følgende i en risikovurdering:

  • Sikkerhed for overholdelse af gældende lovgivning, herunder som mulighed for certificering af ekstern part
  • Udbredelse af ulovlig fældning af træ af bestemte træarter
  • Praksis i hugstlandet, herunder hensyntagen til forekomsten af væbnede konflikter
  • Kompleksiteten af forsyningskæden for træ og træprodukter.

Også Michael Jakobsen fra den danskbaserede nonprofit-organisation NEPCon, der i 25 år har arbejdet med bæredygtig naturforvaltning og i dag er en såkaldt monitororganisation godkendt af EU-Kommissionen, mener, at tømmerforordningen har haft stor betydning.

Den pålægger bl.a. importørerne at etablere en såkaldt due diligence-ordning.

»Due diligence betyder rettidig omhu og handler om at undgå risiko for at få ulovlige træer i sine produkter, uanset om det er et træprodukt eller et papirprodukt, man importerer. Hvis man importerer til det europæiske marked, så skal importøren bl.a. vurdere risikoen i hugstlandet. Mange af de lande, som vi på grund af høj korruption anser for problematiske, har i virkeligheden en stærk og udmærket lovgivning. Den overholdes bare ikke altid,« som han siger.

Et af problemerne er ifølge Michael Jakobsen sporbarheden.

»I nogle værdikæder er det meget simpelt, når det drejer sig om tømmer, der er gået direkte fra skov til savværk. Andre gange er sporbarheden vanskeligere at fastslå, hvis det er et sammensat produkt som f.eks. en spånplade. Det er som at samle et puslespil med tilstrækkelig mange brikker til, at man har et godt overblik. Det er sjældent, at man har alle brikker, men due diligence drejer sig om at sikre, at man har gjort nok for at sandsynliggøre, at det er lovligt fældet træ.«

Bøde til fynsk virksomhed

Manglende due diligence var netop årsagen til, at den fynske virksomhed Handelskompagniet Henrik Steen A/S i november 2017 ved Retten i Odense blev idømt en bøde på over 100.000 kroner for at have handlet groft uagtsomt. Det var første gang, at en virksomhed blev dømt for ikke at overholde tømmerforordningen, så retssagen var derfor principiel.

Virksomheden importerede bl.a. møbler fra Indien og Indonesien, og selv om myndighederne to gange som led i en stikprøvekontrol havde været på varslet tilsynsbesøg og givet påbud, havde virksomheden ikke gjort tilstrækkeligt for at etablere en due diligence-ordning.

I dommen henviste byretten til tømmerforordningen, der bestemmer, at overtrædelser skal straffes med sanktioner, der står i »rimelig forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning«.

Derfor blev virksomheden dømt dels en bøde for 20.000 kroner for ikke at have efterkommet et påbud fra myndighederne, dels en bøde på 96.500 kroner svarende til fem procent af importværdien for produkter omfattet af forordningen beregnet tre år bagud.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Handelskompagniet Henrik Steen A/S, men ifølge Informations oplysninger har virksomheden anket dommen.

Når landmænd har fået lov til at bejdse danske vinterrapsmarker med neonikotinoider på trods af et EU-forbud, er det ifølge Miljøstyrelsen helt inden for rammerne af lovgivningen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ved ikke om jeg er fordomsfuld eller bare er "menneskekender" - men som importør, som er under den EU-forordning, ville eg også være tryggest ved at der skete inspektioner/kontrol af de enkelte EU-landes kontrolkvalitet - foretaget af et andet land end det pågældende

Torben K L Jensen

Fed forretning i det korruptionsplagede Myamar - Militæret lader træet fælde - konfiskerer træet og sælger det lovligt på en auktion.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det er em glimrende udvikling og danske virksomheder burde ærlig talt rette sig ind efter klimaets sande tilstand, ikke omvendt.