Læsetid: 4 min.

Den store iværksætter og arkitekten bag Thylejren er død

Henning Prins havde gennemgribende visioner for samfundet, og de lykkedes et langt stykke ad vejen med etablering af Thylejren, der blev hans masterpiece, som han bliver husket for, uanset hvad han senere foretog sig
Forfatter og venstrefløjsaktivist Henning Prins er død i en alder af 78 år.

Forfatter og venstrefløjsaktivist Henning Prins er død i en alder af 78 år.

Kim Agersten

12. juli 2018

Har man sagt ungdomsoprør, må man også sige Thylejren.

Der var højt humør og store, utopiske forventninger, den dag i 1970, da et par tusinde unge hippier og politisk aktive fra København og andre steder satte næsen mod en bar mark i Thy i Vestjylland. De kom med tog, med bus, i bil eller på tommelfingeren for at deltage i det helt store venstrefløjseksperiment: En lejr, hvor enhver bare kunne slå sit telt op og flytte ind, og hvor ingen autoriteter skulle bestemme.

Der var musik, love & peace, tilbage til naturen og simple living over det hele. Pigerne smed bh’erne, og lejrens postbud gik rundt uden tøj på. Det var uskyld og vanvid i samme ombæring. Hidsige diskussioner og plads til humor. Der blev således, med indbygget joke, oprettet et område, hvor folk, der gerne ville være alene, kunne gå hen.

Inspirationen kom fra store, udenlandske rock- og beatfestivaler som den i Woodstock og den på Isle of Wight. Bag den danske udgave stod studenterorganisationen Det Ny Samfund, specifikt det unge, toneangivende makkerpar Henning Prins og Leif Varmark. Prins var en kendt skikkelse på venstrefløjen ved diverse demonstrationer og medlem af bestyrelsen for VS. Han gik ind for udenomsparlamentariske aktioner og var kritisk over for NATO og LO, modstander af Vietnamkrigen og materialisme.

Nu er den ene af de to ’arkitekter’ bag Thylejren, Henning Prins, død, 78 år, sovet stille ind, som man siger, omgivet af sine nærmeste og kære. Hans datter Kamilla Prins meddelte dødsfaldet på Facebook.

Omdrejningspunkt

Oprindeligt hed han Henning Gry Hansen. Navnet Prins fik han, da hans forældre blev skilt, og moderen giftede sig med grosserer Ejgil Vilhelm Prins. Men businessverdenen var ikke for ham. Han ville være sit eget livs ’grosserer’, og hvis Thylejren var et kongerige, ville han ikke være hverken konge eller prins. Han var tilfreds med at have sat den i gang.

Ifølge Peter Øvig Knudsen, der har skrevet et bogværk om perioden, meddelte han Henning Prins sin afgang som leder allerede efter den første dag. Lettere sagt end gjort, for han blev alligevel oplevet som en leder. Øvig Knudsen gjorde ham til omdrejningspunktet i sine hippiebøger. En tribut til hans pondus.

De lokale var ikke meget for de nye indbyggere og det leben, de førte med sig, men Det Ny Samfund havde købt det stykke jord, de 47 tønder land, lejren lå på, så juraen var i orden. Der blev skrevet spaltevis af avisartikler om lejren, der fra begyndelsen blev en turistattraktion, og flere tusinde sluttede sig til. Peter Øvig Knudsen nævner tallet 25.000, da lejren var på sit højeste. De fleste kom for en kort bemærkning, andre blev.

Henning Prins var den store iværksætter, før det ord blev moderne. Han havde en voldsom energi som inspirator. Sammen med vennen Ebbe Kløvedal Reich udgav han Langelandsmanifestet, hvori utopien var ridset op og pindet ud. Noget med forskellige retskrav, man måtte stille til et fremtidigt samfund, retten til rene omgivelser, fælleseje af jord og produktionsmidler, fri undervisning og så videre. Socialisme, javel, en form for, men for løssluppent og alt for anarkistisk til, at Karl Marx kunne have gouteret det.

Et vist familieskab var der til bestsellerbogen Oprør fra midten, som blev skrevet af politikeren Kristen Helveg Petersen, filosoffen Villy Sørensen og forskeren Niels I. Meyer, som holdt alle ben på jorden i en modereret utopi, men båret frem på samme bærebølge – viljen til, at noget nyt skulle ske.

Utopien faldt

Der var noget i Henning Prins’ væsen, der gjorde, at han hele tiden ville videre. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at udvikle ideerne. Han skubbede til folk omkring sig og ramte ofte muren, da ikke alle kunne følge ham. Men netop som de lokale så småt var ved at vænne sig til lejren, var der andre, der skubbede endnu mere på, nemlig en håndfuld aktivister, som besatte den lokale Hjardemål Kirke. Så fik de lokale nok, og det blev begyndelsen til enden. Et par hundrede mødte op for at smide hippierne ud fra deres kirke, og politi fra København måtte tilkaldes – for at beskytte hippierne mod det, der mindede om en lynchstemning.

Ganske vist er der i dag stadig nogle få hårdnakkede beboere tilbage, men utopien var faldet. Lejren, en slags forløber for Christiania, skulle være af og for folket, men livsformen appellerede slet ikke til den brede befolkning.

Meget andet fik Henning Prins fra hånden i sit senere liv. I sin ungdom havde han været flittig skribent og udgiver af små, venstreorienterede skrifter, ligesom han en overgang etablerede forlaget Sorte Fane sammen med sin kammerat, Leif Varmark. Så skrev han i de følgende tiår en række bøger, skønlitterære og historiske, som udkom på forlaget Tiderne Skifter, uden at han for alvor slog igennem. Bedre gik det med en Kogebog for kollektiver, som var helt i hans eget livs ånd. Den blev fulgt op med bogen Grovkost for fattigfolk. Sågar skrev han overraskende en bog om julemanden.

Men uanset alt det var og forblev Thylejren hans livs masterpiece og svendestykke, hans stolthed og skuffelse. Han skrev gerne indlæg til avisernes debatsider og gik ind i en ny tid ved at etablere såvel et netforlag som et et webmagasin.

Samfundet var uophørligt til debat i Henning Prins’ verden, som han delte med sin hustru, tegneren Anne-Marie Steen Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Søren Thuesen
  • Poul Anker Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Bettina Jensen
  • Jørn Andersen
  • Viggo Okholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Karen Grue
  • David Zennaro
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Grethe Preisler
  • Erik Karlsen
Svend Erik Sokkelund, Søren Thuesen, Poul Anker Sørensen, Christian Mondrup, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Bettina Jensen, Jørn Andersen, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Karen Grue, David Zennaro, Maj-Britt Kent Hansen, Grethe Preisler og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flere af hans slags i dette djøf-tyranniseret Excel-samfund.

Vibeke Hansen, Flemming Berger, Søren Thuesen, Per Klüver, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Jørn Andersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Utilfredse og idealistiske borgere fra Københavnstrup flygtede og indvandrede til Thy.
Blev mødt med blandede følelser, som blev til modstand efter kirkebesættelsen.
De ville ikke integreres blandt thyboerne og blev straffet derfor.
Samfundet ville en anden vej, desværre - på mange områder.
Masterpiece ??

hans j knudsen

Thylejren og Christiania blev starten på den egoistiske, individualistiske periode.

Britta Felsager, Peter Tagesen og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Steffen Gliese,

hvornår og hvor længe var samfundsdebattør, iværksætter og forfatter m.m. Henning [Kløvedal] Prins - R.I.P. - kronik- og debatredaktør på dagbladet Information?

Som fast køber og daglig læser af 'den mindst ringe' siden 1965 har jeg ingen erindring om denne gyldne epoke i bladets historie. Og selv nu, hvor jeg som pensionist og abonnent i provinsen efter et langt varieret arbejdsliv i København har adgang til at 'søge i avisarkivet' er det ikke lykkedes mig at opspore artikler i bladet fra 1970'erne hverken om, af eller med Henning Prins som skribent og/eller omdrejningspunkt for indholdet i artiklen. Så please, Steffen Gliese - lad dit lys skinne for os, og sæt det ikke under skæppe af lutter provinsiel (?) beskedenhed.

Steffen Gliese

Det var i hvert fald Prins, der antog mine to eneste honorerede bidrag til avisen, dvs. 1989-90, men jeg husker nu, som læser, at han var der både før og efter.

Grethe Preisler

Du skulle vel ikke tilfældigvis kunne huske, hvad dine 'to eneste honorerede bidrag' til læserdebatten i den mindst ringe fra 1989-90 handlede om, Steffen Gliese?

For hvis man gerne vil vide lidt mere, end man kan skimme sig til i 'digitaliserede avisarkiver fra Ruder Konges tid' (før 'gratisaviser' og Fjæsbog og Twitter trak tæpperne væk under fødderne på de trykte mediers stab af af økonomiske eksperter og kreative bogholdere).

Steffen Gliese

Det ene var en kronik om Ole Vig Jensens tåbelige idé om at give teatrenes penge til projekter, der involverede samarbejde med amatører. Det andet kan ikke engang jeg huske, kun at jeg måtte rykke urimelig meget for mine 700 kr.

Karsten Olesen

1973 offentliggjorde Henning Prins og Ebbe Kløvedal Reich “Langelandsmanifestet”

- en vision om Danmark som en struktur af samarbejdende kollektiver, med syv hovedkrav:

1. Retten til rene naturlige omgivelser

2.Retten til fælleseje af jord produktionsmidler

3. Retten til et tæt menneskeligt fællesskab

4. Retten til rådighed over egen arbejdskraft

5. Retten til fri undervisning

6. Retten til fri kommunikation

7. Retten til fri færdsel

Læs videre på:

http://www.maoslyst.dk/images/langelandsmanifestet.pdf