Læsetid: 7 min.

De to partier, der vil noget med kulturpolitik, vil vidt forskellige ting

Dansk Folkeparti og Alternativet har overhalet de traditionelt kulturbærende partier indenom. Det mener Mette Sandbye, der er institutleder ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Selv om de to partier vil forskellige ting med kulturpolitikken, ligner de hinanden i deres opfattelse af, at kulturen skal gennemsyre alt i samfundet. Særligt De Konservative står svækkede tilbage
Hvad skal du stemme på til Folketingsvalget? Dette panel vurderer hvert parti indenfor flere områder; denne gang hvordan Danmarks kulturpolitik skal se ud. Og hér fører Dansk Folkeparti og Alternativet

Et af de få partier, som ifølge institutleder Mette Sandbye har overskredet frygten for kulturelitens ramaskrig, er Dansk Folkeparti. Det har markeret sig skarpt, og det er tydeligt, at kulturen er et vigtigt stofområde for DF. Her er det partiets kulturordfører Alex Ahrendtsen ved billedkunstneren Robert Jacobsens store jernskulptur på Flakhaven i Odense.

Asbjørn Sand

12. juli 2018

Hvilket parti har den mest ambitiøse kulturpolitik? Information har nedsat et dommerpanel, der har vurderet folketingspartiernes placering på kulturpolitikken på en skala fra 1-10. Dommerne er blevet bedt om at forholde sig til tre ting:

  1. Partiernes prioritet og vægtning af stofområdet.
  2. Partiernes evne til at kommunikere deres politik og markere sig på dagsordenen.
  3. Partiernes evne til at gennemføre deres politik.

Et 10-tal gives til den mindst ambitiøse ud fra de tre kriterier – en lav prioritering af og investeringslyst i kulturområdet og en slatten profil på kulturdagsordenen – mens et 1-tal gives til de mest ambitiøse og er udtryk for en høj prioritering og mod til at investere i kulturområdet, en skarp profil på kulturdagsordenen og en evne til at skabe resultater.

Partierne er placeret ud fra et gennemsnit af de tre dommeres vurdering.

Danmarks politik er i opbrud, så Information har sat sig for at tegne ni politiske akser på forskellige områder. Vi er nået til kulturpolitikken, hvor to partier gør sig bemærket: Dansk Folkeparti og Alternativet

Men hvad begrunder dommerne deres prioriteringer med? Vi begynder med panelets fagdommer, Mette Sandbye, der er institutleder ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Dommer: »Man får indtrykket af, at de alle sammen siger det samme«

Partiernes kulturpolitik er præget af floskler og ufarlige ord. Det mener fagdommer Mette Sandbye, der er institutleder ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. På tværs af partiskel kalder hun det kulturpolitiske ambitionsniveau for »udvandet«.

»Fælles for alle partierne er, at de har sådan nogle forholdsvis ensartede og lidt forblommede, omfavnende ord omkring kultur. Faktisk er det utroligt, hvor meget for eksempel ordet ’fællesskab’ går igen på tværs af partiskel,« siger Mette Sandbye.

Hun er overrasket over, hvordan også ord som ’sammenhængskraft’ og ’brobygning’ er udgangspunktet for kultursynet og oversvømmer partiprogrammerne hos samtlige folketingspartier. Mette Sandbye savner helt overordnet, at politikerne bliver skarpere i forhold til, hvad de vil med kulturpolitikken.

»Man får indtrykket af, at alle på en måde synes, at kultur er vigtigt, men samtidig siger de alle sammen det samme. Og så tænker man: Det lyder jo meget fint, men hvad vil de egentlig med det?« siger Mette Sandbye.

»Man fornemmer en angst for at foreslå alt for meget eller foreslå omprioriteringer, fordi så råber de op ude i kulturlivet.«

Kulturen skal gennemsyre

Et af de få partier, som ifølge Mette Sandbye har overskredet frygten for kulturelitens ramaskrig, er Dansk Folkeparti. Det har markeret sig skarpt, og det er tydeligt, at kulturen er et vigtigt stofområde for DF.

»De andre partier har en mere skåltaleagtig måde at tale om kultur på. Man fornemmer, at DF virkelig mener noget med det. Det har nogle visioner, og det er et af få partier, der snakker om, at de kunstneriske uddannelser skal styrkes,« siger Mette Sandbye.

Den anden dommer Marianne Lynghøj, der er kommunikationsrådgiver hos Ulveman & Børsting, fremhæver også Dansk Folkeparti. Hun mener, at det er det stærkeste parti på kulturområdet og betoner især partiets evne til at omsætte politik til praksis.

»Dansk Folkeparti har gennem de senere år styrket sin kulturpolitiske stemme og samtidig formået at omdanne denne stærke stemme til konkret indflydelse. Senest under det nyligt indgåede medieforlig, men også i forhold til museumsstøtten,« siger Marianne Lynghøj.

På skalaen er Alternativet og De Radikale placeret omkring Dansk Folkeparti, og Mette Sandbye mener, at der er flere afgørende lighedstegn mellem særligt Alternativet og DF.

»Alternativet og Dansk Folkeparti ligner hinanden på den måde, at de siger, at kultur skal gennemsyre alting – de siger, at kultur er værdibaseret og kan gøre os til bedre borgere. De deler en bevidsthed om, at når man styrker kulturområdet, så spreder det sig ud på de andre sektorer. Det er de to partier, der ser dét allermest,« siger Mette Sandbye.

»Partierne adskiller sig ved, at det er ’det danske’, der er i fokus for Dansk Folkepartis vedkommende, mens det er det eksperimenterende, vækstlagsorienterede og opfinderagtigte hos Alternativet.«

Informations husdommer, David Rehling, har tilsvarende bedømt De Radikale og Dansk Folkeparti til at ligge samme sted på skalaen, men bemærker, at der er noget besynderligt ved vurderingen.

»Der er noget skørt ved, at R og DF, der nok står længst fra hinanden i kulturpolitikken, placeres samme sted på skalaen. Men begge partier ser kulturpolitikken som et meget vigtigt redskab. For De Radikale til at frisætte mennesker. For DF til at binde dem til traditionalisme,« siger han.

Den højborgerlige dannelseskultur

Om regeringspartierne siger Mette Sandbye, at man grundlæggende ikke har indtrykket af, at kulturen betyder ret meget for dem. Hun vurderer dog, at Liberal Alliance skiller sig ud ved at være lidt mere markante.

»LA er lidt stærkere i sin retorik, men samtidig er partiet meget skarpe på, at det skal være på det frie markeds betingelser. LA bruger også de her positive ord som demokrati og værdier, der binder samfundet sammen, men når det kommer til stykket, så skal det foregå på de frie markeds betingelser, og partiet har ikke tænkt sig at opgradere kulturområdet,« siger Mette Sandbye.

Ifølge David Rehling er det genemsyrende for LA’s linje: »Partiet har ingen kulturpolitik – andet end at markedet skal løse problemerne.«

Mette Sandbye hæfter sig desuden ved, at De Konservative, som historisk har stået solidt på kulturområdet, i dag fremstår svagere.

»Det er næsten trist, det, de skriver i forhold til, at de traditionelt har været forbundet med stærkere kulturelle værdier. Deres kulturpolitiske grundlag i dag er utrolig tyndt,« siger Mette Sandbye.

Men hvad siger partierne selv? Vi har talt med Naser Khader, der er kulturordfører for De Konservative.

Konservative: »Lige nu er vores kulturstemme ikke så stærk«

– Hvordan adskiller De Konservatives kulturpolitik sig fra de andre borgerlige partiers politik?

»Vi er et kulturparti. Vi går meget op i fædrelandets kulturarv. Det kunne du se, da vi begyndte at forhandle medieaftale sidste sommer. Vi meldte ud, at vi ikke ville spare på public service, fordi det er vigtigt i en globaliseringstid med reality-programmer og fake news, at man har en kulturinstitution, man kan læne sig op ad. Som følge af forhandlingerne, endte det anderledes – men det var der, vi startede.«

»På samme måde som man siger, at vi er de grønneste i det blå, er vi også de mest kulturelle i det blå. Vi har ikke noget problem med at skulle bruge flere penge på kulturen, men det er jo ikke et populært standpunkt at indtage i øjeblikket, hvor det handler om, at der skal spares overalt.«

– Dansk Folkeparti lægger jo også meget vægt på kristne værdier og kulturarv. Hvor ser du brudfladerne mellem De Konservative og DF?

»Vi har forskellige tilgange til public service. Vi vil gerne forsvare public service, men fordi der i medieforhandlingerne blev sat lighedstegn mellem DR og public service – og fordi der har været så meget DR-had og DR-bashing – har det været enormt svært at forsvare public service.«

»I den nye medieaftale er det mig, der har bedt om at få lagt ind i aftalen, at der skal formidles mere kultur og mere tro. Det er noget, vi har bedt om. Vi har heller ikke noget problem med at støtte finkultur og de store kulturinstitutioner i hovedstaden. Dér har jeg oplevet en del hovedstads-bashing fra DF’s side. Vi har ikke noget problem med at sige, at finkultur også er vigtigt for landets kulturarv.«

– Tænker du, at De Konservative har ligeså stærk en kulturstemme, som partiet traditionelt har haft?

»Det er klart, at vi havde en stærkere stemme, mens Per Stig Møller var kulturminister, og da Brian Mikkelsen var kulturminister. Men mange i vores bagland er meget optaget af kultur, og jeg ved også, at der er nogle, der har meldt sig ind i partiet på grund af vores kulturpolitik.«

»Det er meget nemmere at have en stærk kulturel stemme, når man har Kulturministeriet, end når man ikke har det. Det gør altså en forskel, hvem der sidder for bordenden. Så lige nu er vores kulturstemme ikke så stærk.«

Ni politiske akser

Det politiske blokke er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på de vigtigste stofområder. Det vurderes hver gang af Informations to faste dommere samt en fagdommer på det konkrete område.

Dagens område er kulturpolitik, og panelet er:

  • Fagdommer, Mette Sandbye, institutleder ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
  • Marianne Lynghøj, rådgiver hos kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting, uddannet statskundskaber og tidligere særlig rådgiver under Lars Løkke Rasmussen II- og III-regeringerne for henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren og for ministeren for udviklingssamarbejde.
  • David Rehling, journalist på Dagbladet Information, uddannet jurist og tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan fordelte stemmerne sig

Dommerne har som bekendt vurderet de ni partiers kulturpolitik. Et 10-tal er en lav prioritering af og investeringslyst i kulturområdet, mens et 1-tal er udtryk for en høj prioritering af og investeringslyst i kulturområdet.

De stemte således:

  • Socialdemokratiet: 5,3 (DR: 8, ML: 4, MS: 4)
  • De Radikale: 4,3 (DR: 2, ML: 6, MS: 5)
  • De Konservative: 6,6 (DR: 8, ML: 4, MS: 8)
  • Socialistisk Folkeparti: 5 (DR: 5, ML: 6, MS: 4)
  • Dansk Folkeparti: 2,6 (DR: 2, ML: 3, MS: 3)
  • Liberal Alliance: 7,3 (DR: 10, ML: 4, MS: 8)
  • Venstre: 6,6 (DR: 7, ML: 5, MS: 8)
  • Enhedslisten: 4,3 (DR: 4, ML: 7, MS: 2)
  • Alternativet: 2,3 (DR: 1, ML: 5, MS: 1)
valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder. I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

Seneste artikler

  • De danske partier er i opbrud. Det gør næste folketingsvalg til en gyser

    2. august 2018
    Det knirker i både rød og blå blok. Det kommende folketingsvalg bliver afgjort af, hvor det knirker mest
  • På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

    1. august 2018
    Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
  • Chefanalytiker: Partierne har omsider fået et normalpolitisk forhold til EU

    28. juli 2018
    Indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). Den mest markante udvikling på området er, at partierne er begyndt at få en egentlig EU-politik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et vigtig men mærkelig artikel, for Radikale og DF er jo netop ikke på linje med hinanden her. Hvis det kun er David Rehling der mener det, er det uinteressant. I har et panel.
Radikale er på linje med EL og noget under DF og Alternativet. Havde gerne læst noget om hvorfor EL ligger bedre til end SF.