Trods milde straffe i sager om digitale sexkrænkelser er der tegn på, at unge ændrer adfærd

Fredag stadfæstede Vestre Landsret en dom over en 20-årig mand, som blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have delt to videosekvenser syv gange. De to videoer indeholdt seksuelt krænkende materiale af blandt andre en dengang 15-årig pige, og var den syvende prøvesag, der nåede landsretten i det omfattende Operation Umbrella-kompleks, hvor 1.004 unge over hele landet blev sigtet i januar.

De unge er sigtet for i forskelligt omfang at have deltaget i at udbrede de krænkende videoer, og de i alt ni prøvesager har skullet teste, hvor domstolene mener, grænserne går i forhold til forskellige grader af forsæt, omfang af delinger og strafferamme.

Her har Østre og Vestre Landsret lagt en anden linje end byretterne – særligt i forhold til, hvornår der kan dømmes efter den langt hårdere paragraf om distribution af børnepornografi.

I den seneste sag slår landsretten fast, at der i tilfælde med distribution af to forskellige videooptagelser af sekvensen ikke var tvivl, om at den 20-årige mand var klar over, at pigen var mindreårig.

Landsretten lagde altså »afgørende vægt på, at det – når man så de to videoer i sammenhæng – klart fremgik, at de forurettede begge var under 18 år. Landsretten henviste blandt andet til videoernes lyd- og billedside, herunder pigens krops- og ansigtsbygning,« som der står i et domsresumé.

I de seneste måneder har landsretten frikendt en række af de sigtede for netop børnepornografi, som ellers blev dømt i byretten. Det skete blandt andet med henvisning til den dårlige billedkvalitet.

»Der blev herved lagt vægt på blandt andet videoens ringe kvalitet samt sagens øvrige om­stændigheder, herunder at tiltalte videresendte videofilen, der har en varighed på 56 sekunder, 28 sekunder efter modtagelsen,« som landsretten skriver om frifindelsen af en 19-årig kvinde, der havde delt den med en veninde.

Sender klart signal

Ifølge Miriam Michaelsen, der er partner i Njord Law Firm og bistandsadvokat for den forurettede pige i videoen, er den nye dom konsistent med den linje, som landsretten har lagt. Hun er kritisk over for de milde straffe, der er givet i flere af sagerne, men mener alligevel, at sagerne sender et klart signal.

»Sagen har været en øjenåbner for rigtigt mange. Da man rejste de tusind sigtelser og kørte byretssagerne, var der en masse, der pludselig forstod, at noget de ikke havde set som ulovligt, faktisk var ulovligt,« siger hun.

Miriam Michaelsen er også bestyrelsesformand i foreningen Digitalt Ansvar, der aktivt arbejder for en øget indsats mod digitale sexkrænkelser fra myndighedernes side. Hun peger på, at der i spørgsmålet om, hvorvidt de tiltalte er blevet kendt skyldige i børnepornografi – udover spørgsmålet om billedkvalitet, og hvor mange gange filerne er distribueret til – også er blevet lagt vægt på, hvilke ytringer de sigtede er kommet med omkring de forurettede i chattrådene.

»Man skal kun dømmes for børneporno, hvis der har været en grad af forsæt til at dele børneporno. Men uanset om de forurettede er over eller under 18 år, er det ulovligt at dele krænkende materiale af dem,« siger hun.

»Hvis man modtager materiale som det i Umbrella-sagen og cirkulerer det rundt, så kan man med næsten 100 procent sikkerhed sige, at det er i strid med straffeloven, og at det i hvert fald ikke er i orden, at man tager ejerskab over det og deler det videre uden samtykke. Netop i sager om digitale sexkrænkelser, skal man som modtager lægge til grund, at der ikke er givet samtykke fra den afbildet, og der derfor er tale om en ulovlig deling, medmindre andet er fuldstændigt sikkert,« siger hun.

Og netop på det punkt har der været nogle problemer i prøvesagerne. Flere af de sigtede er nemlig ikke blevet dømt efter § 264 d, der kriminaliserer deling af krænkende materiale, da spørgsmålet er blevet forældet. Sagen om delingen af optagelserne startede i 2015, hvor de blev anmeldt til politiet, men er først efterforsket langt senere og kommet for retten i løbet af 2018.

»Det er et klart signal til politiet om, at de i hvert fald skal sørge for, at det her bliver efterforsket, når det bliver anmeldt. For havde man gjort noget ved sagerne dengang, de var kommet ind, så var der også faldet dom på det område. Herudover kunne politiet have gjort en mere aktiv indsats for at stoppe delingen. Var det lykkedes, var der formodentligt heller ikke over 1.000 mennesker, der var blevet sigtet,« siger Miriam Michaelsen.

Andre er blevet dømt for at dele det krænkende materiale, men har fået meget lave straffe for det. En har fået tre dagbøder af 500 kroner, mens en anden har fået fem dagbøder af 500 kroner.

»Det var meget chokerende for alle aktører, at straffen efter § 264 d var så afsindigt lav. Det er nærmest provokerende – særligt for de forurettede, at give dagbøder på 500 kroner for at have sendt voldsomt krænkende materiale af et andet menneske, når man ved, hvor store konsekvenser det har,« siger Miriam Michaelsen, der dog tilføjer, at de unge er blevet straffet efter den tidligere lovgivning, og at man siden har hævet strafferammen.

»Det er meget lave straffe, når vi kigger på strafferammen i § 264 d som var på et halvt års fængsel. Men det var også efter de gamle regler. Var Umbrella-sagen kommet nu, så ville straffene formodentligt have været væsentligt hårdere, uanset om man vidste, om de forurettede var under eller over 18, fordi strafferammen for ulovlig deling af krænkende materiale er blevet væsentligt hævet.«

Tegn på adfærdsændring

Selvom der altså i flere tilfælde er faldet ganske milde domme i Umbrella-sagen, så mener Miriam Michaelsen alligevel, at sagen har haft indflydelse på nogle grupper af krænkere.

»Vi har en formodning om, at der har været en adfærdsændring i kølvandet på det her. For alle dem der har delt krænkende materiale, uden at tænke sig ordentligt om først og undersøge om der er samtykke, der tror jeg Umbrella-sagen vil være med til at ændre den adfærd,« siger hun.

Som advokat for mange ofre i sager om digitale sexkrænkelser har hun medarbejdere, der holder øje med forskellige internetgrupper og ser, hvilke videoer der bliver delt og spredt for at samle bevismateriale til erstatningssager og få udbydere til at fjerne det. Her er der stadig grupper, der kræver en øget indsats for at nå:

»Der vil stadig være dem, der sidder fast i sporet om victim blaming – at den krænkede selv er skyld i den digitale krænkelse, at hun jo bare kunne have ladet være med at være sammen med vedkommende eller ladet være med at tage billedet af sig selv i første omgang. De vil formentlig ikke ændre adfærd før, det er en reel risiko, at de ulovlige delinger bliver opdaget og har konsekvenser,« siger Miriam Michaelsen og tilføjer.

»Derfor kan vi heller ikke læne os tilbage nu og tænke, at nu er budskabet nået frem. Vi er nødt til at signalere, at Umbrella ikke bare var et enkeltstående tilfælde, men at der nu er kommet faste procedurer hos politiet i forhold til håndtering af de her sager,« siger hun

Der falder ifølge Ritzau dom i den ottende af prøvesagerne i juli måned. Den sidste prøvesag er endnu ikke berammet. Herefter skal anklagemyndigheden tage stilling til, hvad konsekvenserne af rettens linje skal være for sigtelserne i de resterende godt tusind sager.