Læsetid: 10 min.

Uddannelsespolitisk er De Radikale og Dansk Folkeparti helt på linje: De vil prioritere fri forskning

Uddannelses- og forskningspolitikken skal forme fremtidens Danmark. Men det afspejler sig ikke i partiernes interesse for området, lyder det fra tre iagttagere, som er med i Informations dommerpanel, der vurderer partiernes uddannelses- og forskningspolitik. På uddannelsesområdet er det primært rød blok og De Radikale, der vil investere, mens et umage par vil investere mere i fri forskning
Uddannelses- og forskningspolitikken skal forme Danmark. Men det afspejler sig ikke i partiernes interesse for området, lyder det fra tre iagttagere.

De Radikale og Dansk Folkeparti er de to partier, der er mest villige til at investere i fri forskning. På billedet ses tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen ved siden af Kristian Thulesen Dahl, lederen af Dansk Folkeparti.

Jens Dresling

21. juli 2018

Hvordan adskiller folketingspartierne sig fra hinanden på uddannelses- og forskningsområdet? Information har nedsat et dommerpanel, der har vurderet partiernes placering på det uddannelses- og forskningspolitiske område på en skala fra 1-10.

Dommerne er blevet bedt om at placere partierne på to skalaer. Skalaen for uddannelsespolitikken går fra 1 til 10, hvor 1 er, at partierne ønsker at investere flere penge i uddannelse, mens 10 er, at partierne vil bruge færre penge på uddannelse.

Partierne er placeret ud fra et gennemsnit af de tre dommeres vurdering.

På den forskningspolitiske skala indikerer et 1-tal, at partierne går højt op i og vil bruge flere penge på den fri forskning. Et 10-tal indikerer omvendt, at partierne ikke vil satse stort på fri forskning og dermed vil bruge færre penge på det.

Men hvad begrunder dommerne deres vurderinger med? Som noget særligt for denne artikel i serien om nye akser i politik har vi inviteret tre gæstedommere til at vurdere uddannelses- og forskningspolitikken. Vi lægger ud med institutleder Maja Horst.

Dommer: For spindoktorerne er det ikke ’særlig vigtigt’

Maja Horst, der er institutleder ved Københavns Universitet, har først og fremmest vurderet partierne efter det, de skriver i deres principprogrammer. Hun blev forbløffet over at se, at partierne omkring uddannelsespolitikken er meget lidt konkrete og ikke har fremlagt et særligt langt og ambitiøst program på området.

»Der står stort set ingenting om uddannelsespolitik. I betragtning af, at det er der, man kan komme med nogle resultater, så er det mærkeligt,« siger hun.

De tre dommere, der alle kommer fra uddannelsesverdenen, er ikke overraskende enige om, at uddannelses- og forskningspolitikken er et af de vigtigste områder for fremtidens samfund.

»Det er det, der former, hvad Danmark skal leve af om 10, 20 og 100 år. Men det er desværre ikke noget, der afspejler sig i politik. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke super høj prioritet. Resultaterne er langsigtede, og måske derfor er det ikke et særlig vigtigt område for spindoktorerne,« siger Maja Horst, der mener, at det manglende fokus også kan skyldes, at sektoren har været for dårlig til at have en ordentlig dialog med politikerne.

Det er Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i den forsknings- og uddannelsespolitiske tænketank DEA, og som er panelets anden dommer, enig i.

»Uddannelsesverdenen har mange indadvendte og systemfokuserede debatter, som ikke er i øjenhøjde med borgerne og deres bekymringer for deres børn og unge. Det skygger for debatter om, hvor og hvordan partierne vil investere i uddannelsesområdet. I sidste ende får det den konsekvens, at uddannelse ikke kommer højt op på den politiske dagsorden,« siger hun.

Ikke desto mindre mener hun, at der er brug for at sætte uddannelsespolitik på den brede dagsorden, fordi en dygtig arbejdsstyrke bliver Danmarks mest værdifulde ressource og dér, hvor vi risikerer ikke at kunne føle med.

»Det uddannelsessystem, vi kommer fra, som har skabt gode resultater for Danmark, er ikke nødvendigvis det uddannelsessystem, der er bedst til den verden, vi går ind i. Og de diskussioner tager vi simpelthen ikke: Hvad betyder globaliseringen, hvad betyder digitalisering, hvad betyder det, at arbejdsmarkedet forandrer sig så hurtigt, og hvad betyder det, at mange flere tager en uddannelse. De debatter får vi ikke nok,« siger Stina Vrang Elias.

Grønhøsteren skiller rød og blå

Ser vi på, hvordan partierne fordeler sig, når det kommer til at ville investere i uddannelse, så er der én afgørende ting, der adskiller partierne: Vil de beholde eller afskaffe det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, der pålægger de videregående uddannelser at spare to procent om året. Her fordeler partierne sig efter den klassiske højre-venstre-skala.

Venstre, Liberal Alliance og De Konservative holder fast i at beholde omprioriteringsbidraget, og derfor scorer de mange point på den uddannelsespolitiske skala. Maja Horst giver Venstre et 10-tal. Hun hæfter sig ved, at partiet skriver på sin hjemmeside om uddannelse, at de går ind for »kvalitet og elite«.

»Men herudover siger de intet om uddannelse, og hvordan de skal sikre kvalitet. Og så er der omprioriteringsbidraget, som de har fastholdt gennem de seneste år,« siger hun.

Panelets tredje dommer, Jens Oddershede, der er tidligere rektor for Syddansk Universitet og formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er derimod knap så hård mod regeringspartiet og giver Venstre et 5-tal.

»De har historisk været mere interesseret i uddannelsesområdet. Men de senere år har Lars Løkke Rasmussen benyttet enhver lejlighed til at reducere bevillingerne til både forskning og uddannelse, så derfor synes jeg sådan set, at han mister noget af den goodwill, som Helge Sander (tidligere videnskabsminister for Venstre, red.) og Anders Fogh Rasmussen havde på det her område,« siger han.

Imens er Dansk Folkeparti »utydelige omkring, hvad de vil«, som Maja Horst udtrykker det.

»De siger stort set ingenting om uddannelse, bortset fra at de er imod besparelser. Men samtidig er de med til at holde dem i live som medunderskrivere på finanslovsaftalen,« siger hun.

Imens placerer hun også Alternativet på syv ud af ti på skalaen. Hun hæfter sig ved, at de primært taler om frisættelse uden at komme ind på finansiering. 

»De skriver om mere frihed til uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Det lyder rigtig godt, men det lyder, som om de vil opnå det ved bare at sætte fri. Der står ikke noget om flere penge,« siger hun. 

De Radikale bliver vurderet som det parti, der er mest villig til at investere i uddannelse. Det er det parti, der ifølge Maja Horst er mest konkret omkring, hvordan uddannelserne skal se ud i fremtiden, og at der skal investeres flere penge i dem. Den vurdering deler hun med de to øvrige dommere.

Stina Vrang Elias påpeger, at De Radikale har fremlagt et forslag til en uddannelsesmilliard med et forsøg på finansiering bundet i halen.

»Og så er uddannelse bare omdrejningspunktet for De Radikale,« siger hun.

Jens Oddershede påpeger, at De Radikale igennem årene har været med til at sætte et uddannelsespolitisk aftryk, når partiet har været i regering med Socialdemokratiet.

Fri forskning skaber nye brudflader

Når det kommer til forskning, ser skalaen imidlertid anderledes ud. Mindst investeringslyst har Venstre, der ifølge panelet ikke går særligt højt op i den frie forskning.

»Det er et klassisk fra ’forskning til faktura’-parti, der er rundet af forrige regerings mål om, at forskning skal gøre nytte i erhvervslivet. Og derfor er de også mest optagede af at give midler til innovationsfonden og den strategiske forskning i områder, der styrker konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv,« siger Stina Vrang Elias.

På forskningsskalaen springer det dog især i øjnene, at Dansk Folkeparti ligger på linje med De Radikale, når det kommer til at ville bruge flere penge på den frie forskning. Jens Oddershede har givet Dansk Folkeparti et 1-tal på denne skala, »fordi hvis nogle virkelig har støttet fri forskning i praksis – i forhandlinger mv. – så er det DF«.

Dansk Folkeparti er ifølge Stina Vrang Elias specielle, fordi de prioriterer de tørre videnskaber inden for eksempelvis humaniora og samfundsvidenskab.

»De har en klart formuleret forskningspolitik om, at grundforskning og fri forskning bør prioriteres højt. Og de har været dygtige til at sætte nogle konkrete fingeraftryk på udmøntningen, blandt andet har de fået et forskningscenter i Kierkegaard,« siger hun.

Stina Vrang Elias noterer sig, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem, om man vil investere i uddannelse og så i fri forskning, som man ellers kunne have troet. Hun har for eksempel givet Liberal Alliance 9 på uddannelse og 2 på forskning.

»De er helt klart tydelige i, at de går ind for fri forskning, men også tydelige i, at de går ind for besparelser og mener, at der er steder, man kan skære. Så det er en interessant ting, at de unge partier, som ikke er så satte, skelner på en anden måde.«

Liberal Alliance: »Det er enormt vigtigt, at den fri forskning ikke er nødlidende«

Henrik Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Liberal Alliance, hvad er den gode uddannelsespolitik for jer?

»Hvis vi nu ser på universiteterne, som er en del af uddannelses- og forskningspolitikken, så er det vigtigt at holde fast i, hvad universiteterne er. Universiteterne er nogle institutioner, hvor man dyrker den fri og kritiske tanke. Så det vigtigste er, at vi værner om de her samfundsinstitutioner, så vi kan dyrke det.«

– Hvordan vil I sikre, at man kan blive ved med at dyrke den fri og kritiske tanke på universiteterne?

»Det gør man ved, at man for det første ansætter de rigtige folk, der har de fornødne kvalifikationer, og at man giver dem nogle fornuftige arbejdsbetingelser og også værner om deres frihed, så de faktisk kan udføre deres arbejde. Men man kan heller ikke acceptere alting. For politik, som er forklædt som videnskab, det kan man selvfølgelig ikke gå med til.«

– I har været med til at skære massivt på de videregående uddannelser se senere år. Hvordan vil I sikre stærke institutioner, samtidig med at de får færre penge?

»Der er ingenting i den offentlige sektor i Danmark, der er underfinansieret, og selvfølgelig er universiteterne det heller ikke. Vi er et af de lande, der bruger flest penge på forskning og videregående uddannelser, så det er en total pseudodiskussion. Vi kan sikre stærke universiteter ved, at universiteterne ikke skal beskæftige sig med alt muligt andet end at være universiteter,« siger Henrik Dahl.

»For et år siden stillede jeg et spørgsmål om, hvor mange kommunikationsmedarbejdere, Københavns Universitet havde, og de havde langt over 100. Det er helt absurd, at man har så mange, og hvis jeg skulle bestemme for flertallet, så ville jeg sige, at de for eksempel må klare sig for færre kommunikationsmedarbejdere, mellemledere, prodekaner og så videre.«

– I har været med til at forlænge omprioriteringsbidraget, hvor man skærer de videregående uddannelser over en bred kam. Hvordan kan det være, at det er den måde, I vil spare på?

»Det er et af de kompromiser, man laver, når man sidder i regering. Min holdning har hele tiden været, at man skulle beskære alt det overflødige bureaukrati på universiteterne væk, fordi de danske universiteter er nogle af de mest overadministrerede universiteter i Skandinavien. Så jeg så gerne, at man meget firkantet sagde, at I må simpelthen klare jer med færre teknisk og administrative ansatte, end I har i dag.«

– Hvor så I gerne, at der så ikke blev sparet?

»Man skal blandt andet justere balancen imellem de otte universiteter, men også grundforskning, innovationsfonden og den frie forskningsfond. Der er hele tiden nogle balancer, man skal afstemme. Det er enormt vigtigt at sørge for, at den fri forskningsfond, som er universiteternes talentprogram og udviklingsprogram, ikke er nødlidende.«

»Da jeg blev forskningsordfører, lagde den daværende minister op til en meget voldsom beskæring af Det Frie Forskningsråd, som det hed dengang, og der viste det sig, at der var flertal uden om regeringen, fordi de røde partier plus Liberal Alliance var imod det oplæg, som ministeren kom med. Vi mente, at beskæringen af Det Frie Forskningsråd var for voldsom, så der fik vi flyttet 120 millioner over i fri forskning.«

Ni politiske akser

De politiske blokke er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på de vigtigste stofområder. Det vurderes hver gang af et panel af dommere.

Dagens område er uddannelses- og forskningspolitik, og panelet er:

  • Maja Horst, institutleder ved Københavns Universitet på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.
  • Stina Vrang Elias, administrerende direktør i den forsknings- og uddannelsespolitiske tænketank DEA.
  • Jens Oddershede, tidligere rektor for Syddansk Universitet og formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Sådan fordelte stemmerne sig

Dommerne har som bekendt vurderet de ni partiers uddannelses- og forskningspolitik.

Skalaen for uddannelsespolitikken går fra 1 til 10, hvor 1 er, at partierne ønsker at investere flere penge i uddannelse, mens 10 er, at partierne vil bruge færre penge på uddannelse.

De stemte således:

  • Socialdemokratiet: 3 (MH: 3, SE: 3, JO: 3)
  • De Radikale: 1,66 (MH: 2, SE: 1, JO: 2)
  • De Konservative: 8 (MH: 9, SE: 9, JO: 6)
  • Socialistisk Folkeparti: 2,3 (MH: 3, SE: 2, JO: 2)
  • Dansk Folkeparti: 6,6 (MH: 9, SE: 7, JO: 4)
  • Liberal Alliance: 8,6 (MH: 9, SE: 9, JO: 8)
  • Venstre: 8 (MH: 10, SE: 9, JO: 5)
  • Enhedslisten: 3,6 (MH: 7, SE: 2, JO: 2)
  • Alternativet: 4,3 (MH: 7, SE: 2, JO: 4)

På den forskningspolitiske skala indikerer et 1-tal, at partierne går højt op i og vil bruge flere penge på den fri forskning. Et 10-tal indikerer omvendt, at partierne ikke vil satse stort på fri forskning og dermed vil bruge færre penge på det.

De stemte således:

  • Socialdemokratiet: 4 (MH: 3, SE: 6, JO: 3)
  • De Radikale: 2,6 (MH: 3, SE: 3, JO: 2)
  • De Konservative: 5,3 (MH: 2, SE: 8, JO: 6)
  • Socialistisk Folkeparti: 3,3 (MH: 4, SE: 3, JO: 3)
  • Dansk Folkeparti: 2,6 (MH: 4, SE: 3, JO: 1)
  • Liberal Alliance: 6 (MH: 8, SE: 2, JO: 7)
  • Venstre: 7 (MH: 7, SE: 9, JO: 5)
  • Enhedslisten: 3,3 (MH: 7, SE: 1, JO: 2)
  • Alternativet: 4,3 (MH: 7, SE: 2, JO: 4)
valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder. I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

Seneste artikler

  • De danske partier er i opbrud. Det gør næste folketingsvalg til en gyser

    2. august 2018
    Det knirker i både rød og blå blok. Det kommende folketingsvalg bliver afgjort af, hvor det knirker mest
  • På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

    1. august 2018
    Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
  • Chefanalytiker: Partierne har omsider fået et normalpolitisk forhold til EU

    28. juli 2018
    Indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). Den mest markante udvikling på området er, at partierne er begyndt at få en egentlig EU-politik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Ups, stemmefordelingen mangler i artiklens slutning :-/

Jakob Tougaard, Katrine Damm, Torben K L Jensen og Jørgen Dahlgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Foreløbigt har artiklerne bare bekræftet mine (for)domme.
Har andre læsere måske haft andre oplevelser?