Læsetid: 5 min.

Udlændingedebatten fylder ikke nok, mener den nye tænketank Unitos

Indvandring er vor tids mest brændende spørgsmål, og derfor bliver vi nødt til at diskutere det på et oplyst grundlag, mener folkene bag den nye tænketank Unitos. De vil blandt andet arbejde på at fortrænge resterne af 1990’ernes »moraliserende« udlændingedebat, »hvor alt blev reduceret til et spørgsmål om menneskesyn«
Indvandring er vor tids mest brændende spørgsmål, og derfor bliver vi nødt til at diskutere det på et oplyst grundlag, mener folkene bag den nye tænketank Unitos. De vil blandt andet arbejde på at fortrænge resterne af 1990’ernes »moraliserende« udlændingedebat, »hvor alt blev reduceret til et spørgsmål om menneskesyn«

Ida Guldbæk Arentsen

26. juli 2018

Det er svært at komme i tanke om et emne, der fylder mere i den offentlige debat end udlændinge og indvandrere. Men alt for ofte er debatten præget af følelser og moralisme i stedet for fakta og forskningsbaseret viden. Det mener folkene bag Danmarks nye udlændingepolitiske tænketank, Unitos.

»Indvandring medfører en omkalfatring af vores samfund i forhold til kriminalitet, økonomisk belastning og social kontrol, svækket sammenhængskraft og vigende opbakning til demokratiet. Der er masser af emner, som kan belyses meget mere,« siger ph.d. og forfatter Kasper Støvring, der er bestyrelsesformand i den nye tænketank.

Foruden Kasper Støvring består Unitos’ bestyrelse af folketingskandidat for SF Halime Oguz og Mikkel Andersson, der er vært på Radio24syv og står bag det satiriske onlinemedie Rokokoposten.

Unitos’ erklærede mål er at »højne niveauet i udlændingedebatten«. Det vil bestyrelsen gøre ved at bevilge penge til forsknings- og oplysningsprojekter om kulturelle, sociale og økonomiske aspekter af indvandring. Unitos har allerede givet den forhenværende imam Ahmed Akkari støtte til en rapport om afradikalisering.

De tre bestyrelsesmedlemmer har forskellig politisk baggrund. Kasper Støvring er nationalkonservativ, Halime Oguz er venstreorienteret, og Mikkel Andersson er liberal. Fælles for de tre er dog, at de alle har markeret sig i debatten som fortalere for en stram udlændingepolitik.

»Jeg er ikke interesseret i at fremstille det, som om vi er fuldstændig værdineutrale. Det er suverænt os tre, der kommer til at råde over Unitos’ midler, og vi kommer selvfølgelig med vores egne – og velkendte – holdninger til indvandring,« forklarer Mikkel Andersson, som understreger, at det ikke er ensbetydende med, at Unitos kun vil støtte projekter, der undersøger negative effekter af indvandringen.

Brændende spørgsmål

Spørgsmål om indvandring fylder utrolig meget, både på Christiansborg og i medierne. Men det fylder ikke nødvendigvis nok, mener Kasper Støvring.

»Indvandring er vor tids mest brændende spørgsmål. Det er også det, der optager befolkningen,« siger han. »Alene derfor er der grund til at kaste ekstra lys på det.«

Og ifølge Kasper Støvring mangler vi stadig viden om en lang række omstændigheder, der knytter sig til indvandring. Det er et problem, at debatten om udlændinge ikke foregår på et tilstrækkeligt oplyst grundlag:

»Vi mener, at mange af de her emner er underbelyste. Om det skyldes, at mange etablerede forskere er berøringsangste over for det eller simpelthen bare har en anden synsvinkel på det, det skal jeg ikke kunne sige,« vurderer Kasper Støvring.

Grundlæggende fokuserer den offentlige debat for meget på flygtninge og migranters menneskerettigheder og for lidt på de omkostninger, indvandringen har for de vesteuropæiske samfund, mener han.

»Der mangler en balance i nogle af de her spørgsmål, og det vil vi gerne være med til at afbalancere,« siger Kasper Støvring.

Intet martyrium

Mikkel Andersson mener, at udlændingedebatten har bevæget sig meget kraftigt i den rigtige retning siden 1990’erne, hvor den »hang fast i et moraliserende hængedynd, og debatten altid blev reduceret til et spørgsmål om menneskesyn«.

»Jeg vil ikke indtage det der klassiske martyrium om, at man ikke kan tale frit om indvandring. Det kan man godt,« siger han.

Men der er stadig levn efter 1990’ernes debatkultur, mener Mikkel Andersson. Han peger på forfatterne Carsten Jensen og Annelise Marstrand som eksempler på debattører, der stadig indtager den position, at andre mennesker er moralsk anløbne, hvis de stiller bestemte spørgsmål til asylpolitikken.

– Kan du nævne et konkret eksempel på, at niveauet i debatten er for lavt? 

»For et par måneder siden henviste Özlem Cekic i en tv-debat med Pernille Vermund til tal om, at det kun er to eller tre procent af alle efterkommere, der er kriminelle. Klippet fik stor udbredelse på nettet. Men tallene baserer sig på en opgørelse af, hvor stor en andel, der er dømt for kriminalitet i indeværende år. Det stemmer jo ikke overens med, hvordan de fleste af os forstår en kriminel. Er Jønke ikke kriminel, bare fordi han ikke har fået en dom i år?«

Overordnet set erkender Mikkel Andersson, at der sket et skred de senere år, og at der i dag er bred konsensus – både i befolkningen og blandt politikerne – om at føre en relativt stram udlændingepolitik.

Når han alligevel mener, at der er behov for en tænketank, der kan »højne niveauet i debatten«, skyldes det først og fremmest områdets væsentlighed.

»Og man kunne med fordel kigge nærmere på, hvad der virker og ikke virker i det, jeg kalder integrationsindustrien,« siger han.

»Men generelt bliver der forsket en del på området, og vi vil meget gerne støtte projekter, der fokuserer på at formidle den forskning til den brede befolkning.«

Vækkelse

Unitos er finansieret af private donorer. Hovedsponsoren hedder Lasse Birk Olesen og har tjent en formue på den digitale valuta bitcoin. Han har tidligere været en kendt figur i stærkt libertære kredse.

»Indtil for få år siden gik jeg faktisk ind for fuldstændig frie grænser. At alting skulle være frit og universelt,« siger Lasse Birk Olesen.

Han blev først optaget af udlændingepolitiske spørgsmål, da han blev opmærksom på ikkevestlige indvandreres generelle overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne. Selv om Lasse Birk Olesen understreger, at han ikke har indflydelse på tænketankens arbejde, er han heller ikke bare pengemand. Han var med til at tage initiativ til Unitos, og det var ham, der bragte Støvring, Andersson og Oguz sammen om projektet.

 – Hvorfor har du bidraget til Unitos?

»Jeg håber, at projektet kan være med til at bringe mere fakta ind i en debat, der alt for ofte er præget af følelser. Det var jo også gennem fakta, at min interesse for emnet blev vakt.«

 – Forholder vi os ikke allerede i høj grad til eksempelvis indvandreres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne?

»Ikke tilstrækkeligt. Det synes jeg ikke. Der kommer selvfølgelig relevante fakta frem fra Danmarks Statistik og andre. Men jeg tror, at der er brug for mere. Og i stedet for at vente på, at andre laver det, vil vi gerne selv skubbe til udviklingen med Unitos.«

 – Skal de analyser og policy-anbefalinger, Unitos laver, have en bestemt politisk retning?

»Overhovedet ikke. Det har været vigtigt for mig, at der ikke er en tydelig politisk bias. Derfor har vi valgt bestyrelsesmedlemmer fra begge sider af den politiske midte.«

 – Men de har alle tre udtrykt bekymring for indvandringen?

»Det er rigtigt. Jeg er også bekymret, så det er der ikke noget underligt i. Man må jo også sige, at de, der graver sig dybt ned i det her område, ofte kommer frem til nogle ret kedelige konklusioner. Altså, at det ikke ser så godt ud med indvandringen. Og så vil jeg gerne understrege, at det kun vil glæde mig, hvis Unitos støtter et projekt, der konkluderer, at det går langt bedre med integrationen, end vi hidtil har troet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Per Torbensen
  • Hans Aagaard
Kim Folke Knudsen, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er ingen anden indfaldsvinkel end den moralske. Og nej, der er ingen omkalfatring af 5% af befolkningen.

Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Mogens Holme, Rikke Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

»Indvandring medfører en omkalfatring af vores samfund i forhold til kriminalitet, økonomisk belastning og social kontrol, svækket sammenhængskraft og vigende opbakning til demokratiet. Der er masser af emner, som kan belyses meget mere,« -Jamen dog - vil det sige at I har skrevet konklusionen før i går ned i forskningen og fakta?

Hvad så med alle de arbejdsgivere der råber op om mere udenlandsk arbejdskraft. De må jo være tossede , når indvandre mest er kriminelle, en økonomisk belastning osv. i følge Unitos stiftere.

Ja det vil være dejligt hvis der kommer nogle fakta på border. Fx. siger statistikken, at andelen af økonomisk svage grupper er mere kriminelle - det kan også skyldes, at de dømmes oftere end andre grupper. DR har en gang i år haft udsendelser om at indvandre oftere blev stoppet af politiet end andre folk . Ja der kan godt bruges langt flere fakta i debatten og bruges langt flere historie om alle de indvandre der klare sig godt - mon det ikke er langt, langt den største gruppe.

MEN i mine øjne er indvandre debatten forlængst gået helt over gevind og overskygger samfundets reelle problemer som klimaet, ulighed osv.... Var det ikke bedre for samfundet , at "vi" begyndte at interesserer "os" mere for de problemer??????

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Bertram, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Henrik Leffers, Hanne Ribens, Torben Vous, Ole Frank, Mogens Holme, Henrik Rasmussen, Marie Jensen, Rikke Nielsen, Karen Giersing, Anne Eriksen, David Adam, Bent Gregersen, Bernhard Drag, Ete Forchhammer , ulla enevoldsen, Sabine Behrmann, Nike Forsander Lorentsen, Katrine Damm, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Olaf Tehrani, Klaus Ipsen, Brian W. Andersen, Viggo Okholm, Per Langholz, Søren Fosberg, Bo Stefan Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Ja, hvordan opgør man kriminalitet blandt forskellige grupper. Kasper Støvring er ikke statistikker, men mener at f.eks. Jønke burde tælle som kriminel og at Özlem kommer for let om det ved kun at tælle den %-del som er dømt for kriminalitet i indeværende år. Men vi har vel aldrig talt alle dem med en dømt kriminalitet en eller anden gang i deres liv, når vi vil vide hvor stor del af danskerne som er kriminelle...Udfra hvad der bliver sagt her har Özlem faktisk mest ret, men burde forklare sine afgrænsninger.

Når man benytter statistik skal man først afgrænse hvad man mener f.eks. er kriminalitet og dernæst hvem man vil regne med. Og som borger er man vandt til at politikere og tænketanke bare bruger deres egne afgrænsninger og derfor egne tal. Journalist burde omtale det som en løgn når det sker. Desværre er journalister heller ikke særlig skarpe på statistik.

Issær højreorienterede tænketanke forplumre debatten og gør os som regel dummere...

Kim Folke Knudsen, Marie E. Rasmussen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Mogens Holme, Erik Pedersen, Henrik Rasmussen, Bernhard Drag, Ete Forchhammer , Jane Jensen, Olaf Tehrani, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Jeg er helt enig med Dorte og hendes sidste linjer. I nogle lande bruger man religion til at skabe konflikt, i Danmark er det indvandring. Men det er skinproblemer som bruges til et middel til magt og fortrænge de virkelige problemer som vore ledere ikke ønsker at løse fordi det betyder at træde kapitalen over tæerne.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Bertram, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Henrik Peter Bentzen, Hanne Ribens, Torben Vous, Mogens Holme, Jesper Lerche, Henrik Rasmussen, Jan Weber Fritsbøger, Rikke Nielsen, Bent Gregersen, David Adam, Ete Forchhammer , ulla enevoldsen, Thomas Christensen, Hans Larsen, Bo Stefan Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi taler for LIDT om indvandring i Danmark....!!!
Dén var sgu ny.
I de sidste 40 år har INGEN overhovedet talt om ANDET.
Hvornår får I nok?

Kim Folke Knudsen, Christel Gruner-Olesen, Jens Winther, Marie E. Rasmussen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Bertram, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Henrik Peter Bentzen, Ole Frank, Mogens Holme, Henrik Rasmussen, Jan Weber Fritsbøger, Marie Jensen, Rikke Nielsen, Kristen Carsten Munk, Frede Jørgensen, Ebbe Overbye, Ete Forchhammer , ulla enevoldsen, Katrine Damm, Thomas Christensen, David Joelsen, Hans Larsen, Herdis Weins, Klaus Ipsen, Bo Stefan Nielsen, Steffen Gliese og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Jeg er helt enig med Dorte og hendes sidste linjer. I nogle lande bruger man religion til at skabe konflikt, i Danmark er det indvandring. Men det er skinproblemer som bruges som et middel til magt og fortrænge de virkelige problemer som vore ledere ikke ønsker at løse fordi det betyder at træde kapitalen over tæerne.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Ole Frank, David Adam, Ebbe Overbye, ulla enevoldsen, Katrine Damm, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alle krumspring anvendes - også antallet af sager; men det kan nu blive mange småforseelser for nogen og få rigtigt alvorlige forbrydelser for andre - når man ser på kvantiteten alene. Der er også kommet en vane med at omtale lovovertrædelser, der ikke er straffelovsovertrædelser, som kriminalitet, men det er de nu ikke. Man er ikke kriminel, hvis man går over for rødt lys eller cykler på fortorvet; men nogle mener faktisk, at det skal kunne føre til udvisning.
Sandheden er, at der kun er tilegnelse - og det kræver træning, noget mere end andet. I det lys kunne man mene, at det var en god idé med disse børnehavekurser. Der er bare det ved det, at étårige børn intet får ud af den type undervisning. Børn skal have frihed til at opleve på egen hånd.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

At en SF’er finder sammen med en højrenational islamofob i sådan af de der meget moderne tænketanke om, at “vor tids mest brændende spørgsmål” handler om 5% “fremmede”, sætter så meget samtidens politiske og intellektuelle forfald i relief. Vor tids mest brændende spørgsmål sender disse dage røgsøjler og askeskyer ud til os alle fra dødelige brande i Grækenland og Sverige. Men lad os da se om det er muligt at hidse os lidt mere op over yndlingssyndebukken. Det skal jo nok hjælpe.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Hanne Ribens, Torben Vous, Ole Frank, Mogens Holme, Henrik Rasmussen, Marie Jensen, Rikke Nielsen, Frede Jørgensen, Ete Forchhammer , ulla enevoldsen, Katrine Damm, Thomas Christensen, Lars Bo Jensen, Hans Larsen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tomhedens tanke fylder meget i medie landskabet.
Altid god for en tåget vinkel til en fortravlet journalist.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Hvorfor viser Information et billede af to tildækkede kvinder/piger i en artikkel om at udlændingedebatten ikke fylder nok? Er det det eneste I associerer med udlændinge? Hvad med dem der servicerer os med kebab, pizaer, rengøring, grønthandler, taxaer, bilmekanikere og meget andet? Det viser netop, hvor skæv journalistikken nogle gange er.

Anne-Marie Voldborg, Kim Folke Knudsen, Else Stokholm, Christel Gruner-Olesen, Sabine Behrmann, Karsten Aaen, Eva Bertram, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Ole Frank, Leif Høybye, Mogens Holme, Jesper Sano Højdal, Henrik Rasmussen, Rikke Nielsen, Bent Gregersen, Ete Forchhammer , ulla enevoldsen, Nike Forsander Lorentsen og Thomas Christensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Menneskesyn findes. Men hvad sættes i stedet hvor det mangler?
How to lie with statistics!
Vision: mere blinde ledt af blinde...
Intetsigende betegnelse: TÆNKEtank... hvor meget mon den skal udvandes før ingen gider skrive om de gruppe der kalder sig sådan?

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Det er, håber jeg, da et initiativ som de fleste vil tage vel imod.

Vi har netop i alt for mange år hængt fast i det moraliserende og fordømmende hængedynd, og det har været alt for nemt for politikerne, uanset observans, at postulere data uden at der er belæg for det.

Debatten styres i høj grad af sensationspressen, hvor vi får at vide at LTK og Lekowitz brødrene er eksempler på, at de kriminelle har frit spil eller historier om meningsfyldte familiesammenføringer der ikke kan gennemføres eller eller meningsløse familieadskillelser som eksempler på, at der nu er lukket for alle.

Det er ved at være tiden til, at moralisterne og politikerne træder tilbage og giver plads til statistikkerne og samfundsforskerne.

Mikkel Espersen, Per Torbensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Hvem financierer denne tænketank? Regeringen? Altså dem, der foretrækker at snakke om indvandrere i stedet for fattigdom, ulighed, klimakrise, voksende stress i samfundet, hjemløshed, mangel på boliger, et udhulet velfærdssamfund, forurening af vores drikkevand, korruption, manglende retsikkerhed for landets mest udsatte borgere osv? Altså de partier, som kan vinde magten, hvis de fremstiller indvandrene som den største trussel mod samfundet?

Jeg ved godt at man ikke må trække nazikortet, men hallå… Er det ikke på tide at tage en snak om hvordan dæmoniseringen af befolkningsgrupper er et politisk værktøj, som burde blive i værktøjskassen?

Christel Gruner-Olesen, Marie E. Rasmussen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Herdis Weins, Hans Larsen, Lars Løfgren, Leif Høybye, Mogens Holme, Steffen Gliese, Jan Weber Fritsbøger, Rikke Nielsen, Ebbe Overbye og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, de har intet at sige. De er værre end gamle dages vejrprofeter til at angive den retning, verden går i. Vi har brug for at sætte mål, vi har brug for at søge sammenhold, og vi har brug for at tage fra de rige og give til fællesskabet, så vi kan få plads og råd til at udvikle fællesskabet for alle.

Kristen Carsten Munk, Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Torben Vous, Henrik Rasmussen, Jan Weber Fritsbøger og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

I øvrigt et meget politisk ladet billede: 2 burkaklædte kvinder, der vender ryggen mod læseren. Sådan kan man også underbygge forestillingen om at indvandrere er en trussel mod "det danske fællesskab".

Anne-Marie Voldborg, Kim Folke Knudsen, Else Stokholm, Eva Bertram, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Mogens Holme, Steffen Gliese, Henrik Rasmussen, Rikke Nielsen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Unitosser.
Jeg kan ikke finde på andet -
men jeg er også stor fan af Carsten Jensen.

Marie E. Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Kristen Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Med Kasper Støvring som deltager, bliver det svært at se, at det kommer til at handle om "fakta og forskningsbaseret viden". Nu har han bare fået endnu en position at udbrede sit had ud fra.

Else Stokholm, Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Steffen Gliese og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Dorte Sørensen 25. juli, 2018 - 21:52 "Hvad så med alle de arbejdsgivere der råber op om mere udenlandsk arbejdskraft. "
Du blander tingene sammen. Arbejdsgivere leder naturligvis ikke efter kriminelle. Og det er blandt andet det som er udfordringen i vores indvandringsdebat. Danmark har brug for indvandring, da vi ikke selv "producerer" tilstrækkelige med nye danskere. Men der er brug for de rigtige, og her kommer kæmpe udfordringen, at opstille kriterier for hvem vi vil have og hvem vil ikke vil have. Indvandrere og flygtninge.
I mange danske byer er der blevet normalt at se muslimske kvinder med tørklæder og ofte med en stor børneflok. Det er dejligt og er med til at løse vores arbjedskraftsudfordringer, men hvordan sikrer vi, at de bliver integreret - eller ønsker befolkningen i virkeligheden at de bliver assimileret?
Det er vigtigt, at dem der kommer her dels kan og vil bidrage til deres nye samfund og frasige sig konflikter fra hjemegen. Men er det realistisk?
Hvordan skal Danmark se ud om 25 og 50 år?
"Den danske sang er en ung, blond pige" er den smukke sang relevant i 2068? Eller blot et levn fra 1920/1930erne hvor racehygiejne og tvangssterilisering var dansk politik?

Michael Pedersen

Vrøvl, Steffen Gliese.

Man kan kun sætte memingsfyldte mål, hvis man ved, hvor man er.

En sportsmetafor: “Jeg vil deltage i et langt løb inden jul”. Hvor skal jeg så løbe?

Ib Christensen

Hvis nu dagsorden var mere lighed og sikkerhed for alle, så kunne det være kriminaliteten faldt, ikke kun blandt invaderer.
Men det skal vi jo helts ikke have på dagsordenen.
Mindre ressourcer til kontrol og politi så der kan blive milliarder til gratis arbejdskraft og skjult / hemmeligholdt erhvervsstøtte er vigtigere. Skulle jo nødig risikere at borgerne huskede på hvordan skat er blevet et tagselvbord for dem der gerne vil stikke fingrene i fælleskassen selv.

Thomas Poulsen

Dejligt med flere fakta på området. Når man læser "Indvandrere og efterkommere" fra Danmarks Statistik kan man godt blive skræmt over, at der ikke er grebet mere effektivt ind for længe siden - trods alt debatten. Det er lige som med klima, som så mange her også snakker om...

Troels Ken Pedersen

Hvis vi skal forholde os til kendsgerningerne, så er det jo overhovedet ikke tilfældet at moralske og humanitære overvejelser på nogen måde dominerer udlændingedebatten. "Problemet" her lader snarere til at være, at moralske og humanitære overvejelser OVERHOVEDET er at finde, og ikke er bragt totalt til tavshed.

Når DET er udgangspunktet for et råb om flere "fakta" i debatten, sammen med det mærkværdige udsagn om at udlændingedebatten (som dominerer dansk politik og har gjort det i et par årtier) fylder for lidt, så har jeg mindre end ingen tiltro til at der kommer konstruktive, ikke-manipulerende bidrag ud af Unitos.

Kim Folke Knudsen, Franck Irakoze, Karsten Aaen, Eva Bertram, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Lars Løfgren, Mogens Holme, Katrine Damm, Steffen Gliese, Ib Christensen, Ebbe Overbye og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Michael Pedersen
2+X=5.
Er det så en fordom at X=3?

Her er lidt af toppen af isbjerget jeg tænker på. https://www.computerworld.dk/art/226613/dansk-tele-rigmand-efter-dom-dan...

Der var også det software firma der havde rod i England, som laver overvågnings software til mellem østen. Med vores skattekroner i støtte.

Hullerne i skat er efterhånden kendte, alligevel opdages der kun, hvad der kommer oplysninger om fra andre nationer. Og folk i andre nationer sidder ikke lige og opdager hvad der kun foregår bag vores egne grænser.
Ansvarshavende hos skat blev ikke stillet til ansvar for hullerne, men gemt væk i nye ansvars/leder stillinger i stedet. Hvad tror du selv det betyder?

Kristen Carsten Munk, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Udlændingedebatten: Det er vigtigt for dem med formuer at holde gryden kogende under den suppe som siger at mennesker koster. Sandheden er, at alle koster på forskellige tidspunkter af deres liv, det handler om demografi; sammensætningen af yngre ny tilkomne, eller en ældre sammensætning af ikke etniske danskere. Detektor Faktatjek: Giver danskerne plus og indvandrerne minus i statskassen? https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-giver-danskerne-plus-og-indv...

"En stor del af udgiften til indvandrere og efterkommere forklares med, at der er mange unge i netop den befolkningsgruppe. Faktisk er 91 procent af de ikke-vestlige efterkommere under 30 år. Og samlet set er mere end 80 procent af alle efterkommere under 25 år. Derfor må man, ifølge de eksperter Detektor har talt med, forvente, at mange i de grupper enten går i daginstitution eller er under uddannelse og derfor ikke betaler skat endnu."

"Men den store gruppe af børn og unge kan også ende med at være positivt for Danmark. Den gruppe, som analysen drejer sig om, kunne i princippet godt over deres liv give et overskud. Det behøver ikke være negativt set over hele livsforløbet."

Kriminalitetsstatistikkerne: Vi er nødt til at vende pyramiden på hovedet, hvis vi skal måle kriminaliteten i Danmark - i kroner og ører - de rige fører med mange milliarder. Danske Banks hvidvask er nu på 55 milliarder, Nordea, store supermarkedskæder og de multinationale firmaers skattelysvindel, advokater som snyder for hundredvis af millioner, virksomhedernes momssvindel for hundrede af milliarder, fortsæt selv listen.

Nogle få i bunden af samfundet snyder for småbeløb, men hele den kriminalpræventive indsats fyres af på dem der skal holdes nede, mens de rige beholder deres frihed. Hvor mange direktører havner i fængsel? Det er ikke tilfældigt at lovene afspejler overklassens menneskesyn, det samme gør retssystemet og udlændingedebatten. Kriminalitetsstatistikkerne afspejler det som overklassen ønsker, resten er under mørkelygten; det er de riges private forhold. Skat har næsten ikke adgang til virksomhedernes regnskaber.

Tænketankene: Hvorfor bliver danskerne overdynget med propaganda i alle medier? De stærkt libertære kredse pumper milliarder ind i propaganda for at styre meningsdannelsen, hen til hvad der gavner dem bedst: DF skal blive i blå blok, ellers falder regeringen. De to politiske partier LA og De Nye Borgerlige sponsoreres fra Schweiz af tidligere Saxo bank direktør (og hans bror). Hvem betaler for løgnene fra lobbyfirmaet Cepos, som næsten har en daglig klumme i Information?

Det som er vigtigst for lobbyfirmaerne og tænketankene er at overdøve de problemer i samfundet som er de to vigtigste, nemlig klimaforandringerne og fattigdommen. Kun derved er det muligt at skabe mere fattigdom, samt at forsyne arbejdsgiverne med slaver til "overenskomst løn" på 60 - 80 kroner i timen, en tredjedel af landbruget er allerede omdannet til lavtlønsområde. Fattigdommen breder sig som pesten i Danmark.

Fattigdom skal der skabes uanset hvad og hvem det går ud over, og det er grunden til at tænketanke trives så godt i Danmark; Erhvervslivet har akkumuleret tusinde af milliarder som de ikke ved hvad de skal bruge til. Finansieret af private donorer, ja godmorgen. Men tak for den relative ærlighed omkring finansieringen, det ser vi ikke hos politikernes pengeindsamlere. DF får f.eks. også millioner fra udlandet.

Uligheden: Det Danmark har mest brug for, er en tænketank, som vil afskaffe fattigdommen. Hvem vil betale for den? De fattige har ikke råd. Men de rige respekterer ikke demokratiet, kun princippet: en million, en stemme, de vil hellere dominere mediebilledet til deres egen fordel.

Styrken i det danske samfund - og hele fundamentet som landet står på - blev bygget på tanken om at alle skulle have en chance, ulighedsskabelse var aldrig på den politiske agenda. Alle blev løftet op. Fattigdomsskabelse, ulighed og underbetaling med det formål at gøre andre rige, giver en regning senere hen, som samfundet kommer til at betale, i form af bl.a. sundhedsudgifter m.m. desuden lever fattige mennesker årtier mindre. De fattige betaler en pris for den ulighed, grådighed og løgne som tænketanke arbejder så ihærdigt for, mens dem som arbejder i tænketankene selv lever højt på strå.

Kim Folke Knudsen, Marie E. Rasmussen, Keld Sandkvist, Flemming Berger, David Adam, Karsten Aaen, Eva Bertram, Anders Reinholdt, Nis Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Torben Vous, Leif Høybye, Mogens Holme, Bo Stefan Nielsen, Steffen Gliese, issa Chaaban, Dorte Sørensen, Erik Pedersen, Katrine Damm, Bernhard Drag og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

En fantastisk ide som jeg støtter 100%, for det jeg til dato har læst og hørt fra tænketankens formand kan kun blive bedre af lidt tænkning og eftertanke.

Rikke Nielsen, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Michael Friis -26. juli, 2018 - 10:35- jeg tillod mig at nævne mange arbejdsgiveres opråb om behov for udenlandsk arbejdskraft for at vise at Danmark har brug for indvandring. Man kan også spørger hvordan Danmark havde set ud hvis "vi" ikke havde være haft indvandring til alle tider.

Mht. racehygiejne i Danmark fra 1920/30'erne var mere for at undgå "evnesvage" samt fattige og andre svage grupper. Det får mig til at tænke på om , der ikke er en vis lighed med en opstilling af kriterier for hvem "vi" ønsker at lukke ind i landet.

Men det korte af det lange - hvis politikkerne vil noget godt for samfundet så BØR de fører den kommende valgkamp på klima, ulighed osv.. og fortælle klart og tydeligt hvordan de vil tagle disse store problemer .

Katrine Damm, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ph.d. og forfatter Kasper Støvring, har ikke forstået emnet.

Overlevelse og indbyrdes krig om de svindende resurser, er de faktuelle acceptable temaer for den kommende og nu begyndende historisk folkevandring, faktuelle fakta der er underbygget af den bedste forhåndenværende konsensus om den samlede videnskablige evidens, der enslydende påpeger at flugten er resultatet af CO2 udledning de såkalte avancerede økonomier har 90% af det historiske ansvar for, da 90% af flygtende er fra, hvor eksistensgrundlaget allerede nu er tæt på forsvundet i kølvandet på denne udvikling.

Det er de mangeårige menneskeskabte CO2 udledninger, der overtid, skaber global opvarmning og resultere i ekstremt vejr, der leder til fattigdom og krig om de overalt omkring os svindende resurser.

Det er kun politisk akut effektiv handling på de menneskeskabte klimaforandringer, der sikre håb om bæredygtig velstand for os alle og samtidig færre flygtninge her til landet, denne velstand der bære denne livgivende frugt, håbet er, om fremtid for også vores egne børn.

Enrich Not Exploit

Kim Folke Knudsen, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Michael Ryberg, David Adam, Eva Bertram, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Michael Pedersen, mennesket er en historiefortællende art, og det er i sidste ende, hvad vi har at holde os til - formelle data er indholdstomme og kontekstløse. De er måske i meget begrænset omfang anvendelige, men som grundlag for politik og samfundsindretning er de dybt kompromitterede og nedbrydende.

Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Steffen Gliese

Du viger udenom hver eneste gang debatten kræver fakta og øger lixtallet i håb at det lukker debatten.

Svaret på min sportsmetafor er: min fætter 100 km, min kone halvmarathon og jeg kan måske løbe 5 km. Du kan arbejde videre med metaforen.

Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, fakta er bare ikke det, der løser problemer og opgaver. I den tid, hvor vi har troet, at fakta kunne fortælle os noget brugbart, er tingene bare i højere og højere grad raslet fra hinanden.

Michael Pedersen

Nej, gu' er fakta da ej løsningen på problemet, det er de beslutninger man træffer på oplyst grundlag, fakta, der løser problemerne

Og så må du gerne forklare, hvad du mener med: "I den tid, hvor vi har troet, at fakta kunne fortælle os noget brugbart, er tingene bare i højere og højere grad raslet fra hinanden."

For mig at se, ser det ud til at du ikke kan skelne mellem fakta og beslutninger.

Formålet med tanken er at “højne niveauet i debatten”.
Kasper Støvring forklarer: “Grundlæggende fokuserer den offentlige debat for meget på flygtninge og migranters menneskerettigheder...”
Jeg vil virkelig gerne have faktuel dokumentation for den påstand.
Hvis den er sand, må den offentlige debat simpelt hen foregå et sted, jeg ikke kender til...

Kim Folke Knudsen, Else Stokholm, Dorte Sørensen, issa Chaaban, Katrine Damm, Kristen Carsten Munk, Hans Larsen, Esben Lykke, Steffen Gliese, Flemming Berger, Herdis Weins, Bo Stefan Nielsen, Rikke Nielsen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Jeg er ikke interesseret i at fremstille det, som om vi er fuldstændig værdineutrale. Det er suverænt os tre, der kommer til at råde over Unitos’ midler, og vi kommer selvfølgelig med vores egne – og velkendte – holdninger til indvandring,« forklarer Mikkel Andersson, som understreger, at det ikke er ensbetydende med, at Unitos kun vil støtte projekter, der undersøger negative effekter af indvandringen."

Nej, værdineutral er der vidst ingen der vil beskylde den kommende tænketank for at være :-/

Kim Folke Knudsen, Else Stokholm, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Ib Christensen, Herdis Weins og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Ryberg

Tænketank er et meget flot ord for de tre. Måske er spekulationsæske et mere rammende ord. Klimaet er i øvrigt det største problem. Hvis mennesket ikke kan leve på jorden, så er diskussionen, om hvem der må leve hvor, ret ligegyldig.

Karsten Aaen, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Hans Larsen, Steffen Gliese, Ib Christensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

»Indvandring er vor tids mest brændende spørgsmål. Det er også det, der optager befolkningen,«
Snak for jer selv, jeg er også en del af befolkningen, og det er bl.a. mere korruption der optager mig!

"Men tallene baserer sig på en opgørelse af, hvor stor en andel, der er dømt for kriminalitet i indeværende år. Det stemmer jo ikke overens med, hvordan de fleste af os forstår en kriminel."
Hvor bliver så den holdning af da? LLR er ikke dømt for at omgås kvotekonger, eller lade sig fodre af interessanter gennem løkkefonden man han får da fred til at blive ved.
Skrevne regler er noget der gælder for andre ikke sandt.

Hvor stor en del af erhvervslivets svindel kan overhovedet opdages når ressourcerne til kontrol enten fjernes, eller ledes af nøgne kejseres lakajer?
Det er hvis ikke kriminalitet man er imod, for så havde det været nemmere decideret, at bede om at kriminalitet bekæmpes generelt fremfor, at påstår at man vil bekæmpe indvandrer fordi nogen af dem er kriminelle.

Lad os få en debat om banker . Vi ved de er over repræsenteret i sager ang. hvidvask af penge, og alligevel vender myndighederne, politikere og div. "tænketanke" det døve øre til, og skynder sig at snakke om noget andet.

Sidder med indtrykket af nogen der gerne ser der er noget vi ikke skal huske ved det kommende valg!

Else Stokholm, Karsten Aaen, Dorte Sørensen, Marie E. Rasmussen, Katrine Damm, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Madsen

Så vidt jeg kan google mig frem til så er ca. 25% af de indsatte i danske fængsler udlændinge og efterkommere. Hvor mange mon der kommer fra mellemøsten og hvordan mon forholdet er hvis man kun ser på voldsforbrydelser? Det er nok ikke noget man skal spørge den gennemsnitlige informationslæser om..

Jesper Madsen

Men jeg vil give Özlem Cekic ret i at sikkert langt de fleste udlændinge og efterkommere ikke har været eller kommer i fængsel..

Ib Christensen

Ved sidste MU samtale på arbejdet var et af spørgsmålene om jeg havde nogle evner jeg gerne ville have udnyttet.
Jeg svarede: "nej, jeg vil ikke udnyttes!"
Er det ikke stort set det samme vi har budt indvandrene?
Hvordan tror i efterkommernes opfattelse af etniske danskere bliver når forældrene fortæller hvad de bliver regnet for af danske arbejdsgivere og kollegaer når de kommer "udnyttede" hjem fra arbejde, dem der kunne få et hvis de fandt sig i alt.

Katrine Damm, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En "tænketank" med deltagelse af Kasper Støvring har på forhånd diskvalificeret sig selv.

Rikke Nielsen, Else Stokholm, Karsten Aaen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Jesper Madsen, det ændrer bare ikke på, at det er en meget lille andel af hhv. danskere og udlændinge, der begår kriminalitet og kommer i fængsel. Derfor er de 3% indvandrerkriminelle og de 1½ procent indfødte kriminelle fordelt, som de er, hvor de danske i tal er den altovervejende andel med trefjerdedel til to trediedel af de indsatte.

Kim Folke Knudsen, Ib Christensen, David Adam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Jesper Madsen, det ændrer bare ikke på, at det er en meget lille andel af hhv. danskere og udlændinge, der begår kriminalitet og kommer i fængsel. Derfor er de 3% indvandrerkriminelle og de 1½ procent indfødte kriminelle fordelt, som de er, hvor de danske i tal er den altovervejende andel med trefjerdedel til to trediedel af de indsatte.

Michael Pedersen

Se, Steffen Gliese, nu taler vi statistik, godt at se, at du har ombestemt dig.

Problemet er blot, at du disker op med dine tal og en jeg kunne komme med tal, der viste det modsatte.

Så, derfor skal vi have en statistik, som alle kan abonnere på.

Michael Pedersen

Fx kan man Danmarks Statistik finde en statistik om anholdelser fordelt på danskere og udlændinge. Den viser for butikstyverier, at 70 af de anholdte er udlændinge mens i sager om grov vold er 5 % af de anholdte udlændinge.

Nu er det ikke den bedste statistik, men der er vel belæg for at konstatere, at udlændinge er overrepræsenteret i sager om butikstyveri, mens der nok ikke er belæg for at tale om, at udlændinge er mere voldelige.

Den første konklusion er nok ikke overraskende, men den anden burde give nogle politikere stof til eftertanke.

Bedre data medfører bedre beslutninger.

Kim Folke Knudsen

Unitos budskab virker meget elitært. Vi skal højne debatniveauet. Javel er vi danskere så dumme her i Danmark. Der er jo ikke ligefrem mangel på oplyste orakler og tænketanke i det her land. Vi er nærmest oversvømmet af dem. Jeg fristes til at sige, vi ikke kan se den folkelige debat for bar tænketanke.

Hvis nu Unitos havde været så modige at repræsentere forskellige standpunkter i Udlændinge debatten så hatten af for det. Men vinklingen afslører allerede de reelle budskaber bag tænketankens formål.

Vi skal undersøge virkningerne af alle de kriminelle udlændinges overrepræsentation i fængslerne.

Spørgsmålet om at hjælpe flygtninge er ikke et moralsk spørgsmål ? Hvorfor er det ikke det ?

Citat 1: De tre bestyrelsesmedlemmer har forskellig politisk baggrund. Kasper Støvring er nationalkonservativ, Halime Oguz er venstreorienteret, og Mikkel Andersson er liberal. Fælles for de tre er dog, at de alle har markeret sig i debatten som fortalere for en stram udlændingepolitik. (Citat Slut)

Citat 2:»For et par måneder siden henviste Özlem Cekic i en tv-debat med Pernille Vermund til tal om, at det kun er to eller tre procent af alle efterkommere, der er kriminelle. Klippet fik stor udbredelse på nettet. Men tallene baserer sig på en opgørelse af, hvor stor en andel, der er dømt for kriminalitet i indeværende år. Det stemmer jo ikke overens med, hvordan de fleste af os forstår en kriminel. Er Jønke ikke kriminel, bare fordi han ikke har fået en dom i år?«

Overordnet set erkender Mikkel Andersson, at der sket et skred de senere år, og at der i dag er bred konsensus – både i befolkningen og blandt politikerne – om at føre en relativt stram udlændingepolitik. (Citat Slut).

En tænketank der starter sit oplysningskampagne med at latterliggøre Øzlem Cekic har vist sin politiske kulør. Hvorfor kan de debattører ikke bare melde sig ind i et indvandrerkritisk parti. I stedet for, så skal det tydelige politiske budskab sovses ind i en akademisk tænketank. En floskel: Tænketank, der antyder, at vores holdninger er videnskabeligt afprøvet og derfor mere værdifulde end holdningerne ude i befolkningen.

Jeg er ved at være godt træt af den sammenblanding vi ser i Danmark mellem medieverden og så bestemte politiske strømninger, som er præget af nationalisme og højrefløjspopulisme.

Vi er ved at få et svingdørs demokrati, hvor diverse debattører med solid finansiering bag først stifter tænketanke i Oplysningens navn og bruger dem som platform for lige at tage en kort tur ind i Folketinget eller lignende. Når så der er gået et par år med det kedelige og trivielle lovarbejde, så får de højrøstede debattører nok og forsvinder ud på nye jagtmarker.

Hvornår har vi sidst set en folkevalgt, som selv har prøvet at være fattig ?

Hvornår har vi sidst set en folkevalgt, som bor til leje i en almennyttig bolig ?

Hvornår har vi sidst set en folkevalgt, som har været debattør, livsstilsekspert, blogger, ideologisk orakel i medieverden ?

Philip B. Johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar