Interview
Læsetid: 7 min.

Er venstrefløjen så visionsløs og pragmatisk, som Elbæk fremstiller det?

Alternativets formand og statsministerkandidat Uffe Elbæk kommer i dagens kronik med en skarp kritik af venstrefløjen. Ambitionsniveauet på store dele af venstrefløjen er »desværre så lavt, at det egentlig er underligt, at krisen ikke er større,« lyder det fra Elbæk. SF og Enhedslisten giver svar på tiltale
Alternativets formand og statsministerkandidat Uffe Elbæk kommer i dagens kronik med en skarp kritik af venstrefløjen. Ambitionsniveauet på store dele af venstrefløjen er »desværre så lavt, at det egentlig er underligt, at krisen ikke er større,« lyder det fra Elbæk. SF og Enhedslisten giver svar på tiltale
Indland
18. juli 2018

Venstrefløjen må aldrig se det som sin primære opgave at holde andre fra magten. Den skal være offensiv og formulere modige, nye løsninger på samfundets problemer, skriver Uffe Elbæk i dagens kronik i Information

Alt for længe har venstrefløjen stillet sig tilfreds med den smule, de har kunnet vinde ved at pege på en socialdemokratisk regering, mener Uffe Elbæk, der klandrer de øvrige venstrefløjspartier for at mangle visioner. De fokuserer på at »flytte kommaer i den rigtige retning«, når de burde »insistere på at forny, forandre og forbedre« samfundet, skriver Alternativets politiske leder.

Information har spurgt SF og Enhedslisten, om venstrefløjen mangler visioner. 

Karsten Hønge, medlem af Folketinget for SF.

Karsten Hønge, medlem af Folketinget for SF.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

»Uhæmmet selvforherligelse«

– Karsten Hønge (SF), har Uffe Elbæk ret, når han kalder venstrefløjen visionsløs?

»Overhovedet ikke. Uffe Elbæk er bare klar til at sige hvad som helst for at gøre sig selv interessant. Det er ordskvalder. Han sætter en masse stråmænd op om venstrefløjen. Han hævder, at Alternativet er det eneste parti, der er systemudfordrende eller vil gøre noget for kvoteflygtninge. Det er en voldsom forvridning af, hvad de øvrige partier på venstrefløjen står for, og en uhæmmet selvforherligelse af sit eget parti. Er det, hvad Alternativet mener med ’ny politisk kultur’?«

 – Men har Uffe Elbæk ikke en pointe, når han skriver, at mange på venstrefløjen tabte modet, fordi Thorning-regeringen ikke førte venstreorienteret politik?

»Jo, men det skyldes jo netop, at Uffe Elbæks parti, De Radikale, svigtede. Og så et historisk højreorienteret Socialdemokrati.«

 – Men Uffe Elbæk forlod De Radikale i protest. Og De Radikale har aldrig hævdet at være et venstreorienteret parti?

»Jo, jo. Men det er jo historieforfalskning, når Elbæk skriver, at han forlod regeringen, fordi han ikke troede på projektet. Han blev fyret af Folketinget. Og jeg synes alligevel, det skal med, at en af de væsentligste grunde til, at det regeringsprojekt væltede, var De Radikale, som Uffe Elbæk var et af de mest fremtrædende medlemmer af. Men han har ret i, at den regering stadig er en kugle om benet på venstrefløjen.«

 – Elbæk skriver, at Thorning-regeringen fortsatte »den finansministerielle tænkning med uformindsket styrke«. Er der noget, der tyder på, at en ny S-regering vi bryde med den tænkning?

»Nej. Jeg er også glad for, at jeg ikke er socialdemokrat.«

 – Det er derfor, at Elbæk ikke vil lægge stemmer til en S-regering?

»Hvis han virkelig bekymrer sig om de socialt udsatte eller kvoteflygtningene, som han skriver, hvorfor er det så, at han vil bringe Dansk Folkeparti til magten? Det giver kun mening, hvis man når frem til, at det er helt lige meget, om man får Løkke eller Mette Frederiksen som statsminister. Og det er jeg ikke enig i. Der er mange gode grunde til at kritisere Socialdemokratiet. Det er et parti, der vil magten for enhver pris, og langt hen ad vejen tænker de ’finansministerielt’. Men vi kan påvirke dem i forhold til at hjælpe samfundets svageste og gøre noget for klimaet. Den politiske kamp står jo ikke mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Den foregår mellem partierne. Derfor skal vi selvfølgelig bruge vores mandater på at trække og skubbe en socialdemokratisk regering til venstre. SF skal ikke være Socialdemokratiets lammehale, men vi skal heller ikke være højrefløjens nyttige idiot.«

 – Risikerer I ikke at gentage de fejl, I begik i forhold til Thorning-regeringen? Tror du, at en ny regering er lig med en ny politik?

»Ikke nødvendigvis. Kun en tåbe frygter ikke en socialdemokratisk regering i fri drift. I valgkampen skal vi selvfølgelig fremlægge vores eget projekt og vise vælgerne, at der er et alternativ. Men efter et valg må vi tage bestik af den konkrete situation og vurdere, hvad der er det mindste onde.«

 – Du er altså enig med Elbæk, for så vidt at venstrefløjen skal være systemforandrende, og at man ikke skal sælge sig for billigt til Socialdemokratiet. Du er bare uenig i strategien?

»Ja. Uffe Elbæk har mange gange udtalt noget i retning af, at han bliver mere motiveret til at gå ud og forandre noget, når han møder modstand. Det er et godt billede på Uffes småborgerlighed. Politik handler ikke om Uffes personlige beslutningsvilje. Det er ikke Uffes villighed til at stille sig op på en forhøjning og udnævne sig selv til messias, som skaber forandring.«

Pelle Dragsted, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Pelle Dragsted, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

»Visioner skal omsættes til konkret politik«

 – Pelle Dragsted (El.), er venstrefløjen visionsløs?

»Det er ikke min holdning, at den danske eller europæiske venstrefløj mangler visioner eller drømme for et bedre samfund. Det har vi faktisk været ret gode til. Vi har til gengæld ikke formået at overbevise mennesker om, at et andet samfund er muligt. Det er min overbevisning, at mange mennesker i Europa ønsker forandring. Folk er dybt utilfredse med bankernes magt, det svindende demokrati og oplevelsen af, at solidariteten i samfundet smuldrer. Gennem tre årtier har man bare fået fortalt, at der ikke er noget alternativ. At der kun er nødvendighedens politik. Så i mine øjne er venstrefløjens opgave ikke at opstille flere højtragende visioner, men at vise, at de visioner, vi har, kan omsættes til politik, der forandrer og forbedrer livet for almindelige mennesker.«

 – Uffe Elbæk skriver, at den seneste socialdemokratiske regering videreførte en »finansministeriel tænkning«. Det er vel det samme, som du kalder nødvendighedens politik.

»Ja. Men var det på grund af Enhedslistens manglede visioner, at Helle Thorning og Bjarne Corydon brød alle deres valgløfter og førte politik med højrefløjen? Ikke i mine øjne. Vi manglede magt til at tilbyde et andet alternativ. Det synes jeg, at Uffe Elbæk ser bort fra. Det kræver opbakning fra vælgerne, før man kan danne et regeringsalternativ. Der er ikke noget parlamentarisk quick fix, som Uffe Elbæk lægger op til.«

 – Har Uffe Elbæk ret, når han skriver, at Enhedslisten stiller sig tilfreds med ’den mindst ringe’ regering?

»Nej. Jeg synes, det er en ren stråmand. Vores mål har altid været at gøre op med ideen om to blokke. At få skabt en grøn, humanistisk, progressiv, social blok til venstre for de gamle magtpartier, som kan gå efter regeringsmagten. Faktisk inviterede vi for et par år siden SF og Alternativet til netop at arbejde sammen henimod et regeringsalternativ. Allerede dengang talte vi åbent om behovet for et alternativt, og jeg udtalte selv i flere interview, at jeg ikke ville kunne bære, hvis politik skulle handle om at vælge mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen. Påstanden om, at vi bare ønsker det mindst ringe, er decideret forkert. Det ved Uffe Elbæk godt, og jeg synes helt ærligt ikke, at det er det kønneste eksempel på ’ny politisk kultur’, når han påstår det.«

 – Han peger på Thorning-regeringen som venstrefløjens store syndefald. Enhedslisten kunne have trukket sig som parlamentarisk grundlag for den regering?

»Ja, så havde vi fået en højreorienteret regering i stedet for, der havde ført en endnu værre politik.«

 – Så I valgte det mindst ringe alternativ?

»Vi vil efter ethvert valg afsøge muligheden for at danne og sætte os i spidsen for en grøn, progressiv regering. Vi ville ikke tøve et sekund, hvis muligheden byder sig. Men hvis vælgerne beslutter noget andet – hvis vi ikke har den demokratiske opbakning til det, vil vi bruge vores mandater på at afværge de værste katastrofer. Ikke som Alternativet melde vores mandater ud af kampen.«

 – Risikerer man ikke, at folk på venstrefløjen taber modet, hvis de oplever, at deres stemmer er med til at legitimere ’den mindst ringe’ regering, sådan som det var tilfældet under Thorning-regeringen?

»Thorning-regeringen var ødelæggende og demotiverende. Den har sat sig spor i en hel generation af politisk aktive, der havde ført kampagne og kæmpet for en ny regering. Netop på den baggrund har Enhedslisten vedtaget en langt mere offensiv, parlamentarisk strategi, som sætter skarpe krav for, hvad vi vil acceptere fra en regering, der sidder på vores mandater. Men det vil altid være et dilemma. Hvis vi kommer i en konflikt med en socialdemokratisk regering, som fører til dens fald, vil der sandsynligvis være en betragtelig risiko for, at man får noget endnu værre. Men det betyder ikke, at det aldrig kan ske. Vi bliver nødt til at have det som et værktøj i kassen. For ellers bliver vi taget for givet – og det kommer ikke til at ske.«

»Det irriterer mig, at Alternativet fremstiller det, som om Enhedslisten ikke har ambitioner om en progressiv og systemforandrende regering. Uffe Elbæk ved godt, at det ikke passer. Men pyt med det. Det gode er, at vi er enige om at gøre op med forestillingen om, at statsministeren kun kan komme fra et af de gamle magtpartier. Men forudsætningen for det er, at vi får et flertal bag os. Forudsætningen er ganske enkelt magt. Og der er visioner ikke nok. Vi er nødt til at omsætte visionerne til konkret politik og vise, at et andet samfund er muligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det er ikke Uffes villighed til at stille sig op på en forhøjning og udnævne sig selv til messias, som skaber forandring.

Nånå, men det er uambitiøst bare at pege på Mette Frederiksen og mumle håbefulde ord om forhandlinger og detkanjogodtværedennegang. Det sker der absolut ingen forandring til det bedre af. Og det er fanme forandring til det bedre, vi har brug for, inden dele af befolkningen fuldstændig mister håbet om en tålelig fremtid.

Annemette Due, Kurt Nielsen, Troels Brøgger, Sascha Olinsson, Henrik Rasmussen, Ulla Søgaard, Carsten Nørgaard, Flemming Berger, Arne Lund, Bo Stefan Nielsen, Tue Romanow, Katrine Damm, John Hansen, David Zennaro, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Leif Drud anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det afgørende problem er, at politikken ikke diskuteres i offentligheden i nær tilstrækkelig grad, og at politikerne i dag ikke ser det som deres opgave at indfri befolkningens, men erhvervslivets ønsker.

Egon Stich, Ulla Søgaard, ingemaje lange, Tue Romanow, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, John Hansen, David Zennaro, Alvin Jensen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

En Messias? Det er et kedeligt diskussionstrick at køre sin modstander ud i ekstremen. Uffe melder sig som statsministerkandidat. Det kan Pernille, Pia og Morten også gøre, og hvorfor gør de det ikke?
Jeg kan huske, da Manu Sareen gik over til Å med begrundelsen, at hans irritation skyldtes misundelse. Jeg tror, at de tre nævnte i virkeligheden er misundelige på Uffe. De kunne alle tre have gjort det.

Kurt Nielsen, Troels Brøgger, Sascha Olinsson, John Hansen, Alvin Jensen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Steffen: Nemlig. Vi skal have det ærlige politiske slagsmål ud til folket. Det er det, der sker nu, og det vækker selvfølgelig forargelse hos nogle.

Kurt Nielsen, Troels Brøgger, John Hansen, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad vi er oppe imod, kan man læse i dagens kronik i Politiken.

Torben K L Jensen

her er den steffen : http://www.politiken.dk/6632198

Hvis det ender med, at EL alligevel - og på trods af alt, hvad de siger i dag - peger på Mette Frederiksen som statsminister efter næste valg..... mon så ikke tiden er inde, til at danne et parti til venstre for EL? Holde El fast i Mette Frederiksen - så stemmer jeg nok blankt.

Torben Skov, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Er venstrefløjen så visionsløs og pragmatisk, som Elbæk fremstiller det? Jeps, fuldstændig. S og SF rene borgerlige medløbere. EL siger alt det rigtige, men forsværger EU. Ikke lige min kop te. Så hvor går man hen?

Carsten Hansen

Uanset hvad folk mener om venstrefløjens visioner, så er det eneste der betyder noget er om hvorvidt venstrefløjen fremstår som blind.

Hvis venstrefløjen benægter problemer omkring indvandring så står den til at tabe.

Hvis venstrefløjen signalerer at der reelle problemer men at disse kan løses uden at slå alle indvandrere over én kam, så kan man få fat i de vælgere der svinger.

PS: Kun politiske novicer tror på en virksom alliance mellem Ø og Å og endnu færre på en fremtidig magtfaktor bestående kun af de 2 partier.

Niels-Simon Larsen

Carsten: Interessant kommentar, men hvad er den dybere forskel mellem Ø og Å? Inden jeg gik ind i Å, stemte jeg på Ø. Målet for de to partier er det samme, men vejen til det er lidt forskellig. Jeg er i øvrigt af og til sammen med Ø-folk i borgerlønssammenhæng.

Ø skal indfri et løfte om socialisme, som igennem årene er blevet så udvandet, at fx 100 punktsprogrammet ligner den gamle socialdemokratisme. Derudover er der stadig gamle stalinister, der drømmer om et kommunistisk samfund, som ingen almindelige mennesker vil give deres stemme til. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at EL vil pege på Mette efter et kommende valg. Den forandringsalliance, som Pelle forsøgte at skabe, ville ikke engang det socialistiske broderparti SF tilslutte sig. Dvs at ingen på venstrefløjen kan enes ud over at pege på Mette til sin tid.

Å er frit stillet til at finde sin egen vej til målet, som i dag hedder ‘overlevelse’ under klimaforandringerne. Det er endnu ikke helt gået op for det arbejdende folk, at dets arbejde forurener. Det er endnu heller ikke gået op for arbejdsgiverne, at vækst giver temperaturstigning. Det er hele denne søvnkultur, Å vil gør op med. Det er derfor, jeg er i Å og ikke i Ø, som jeg ellers har meget til overs for.

Troels Brøgger, Sascha Olinsson, Henrik Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Niels-Simon Larsen er Å virkelig fritstillet til at finde sin egen vej ? Er Å ikke mere fristillet til at blive stillet helt uden indflydelse for at få bare lidt af sin politik igennem. Er det ikke tåbeligt med denne splid og pege finger af de andre partier der går mest i spænd med den politik som Å råber op om.

Socialdemokraterne er blevet meget højredrejet - men trods alt har de et lidt andet syn på klima, ulighed mv. end den nuværende regeringen og DF.

Mht. vækst og øget CO2-udledning så må "vi" alle omlægge vores forbrug og levevis. Gå tilbage til produktion til nærområderne osv. i stedet for lang transport, nedsætte forbruget, genbruge mere, undgå flyrejser osv. Er det ikke det "vi" bør arbejde for og stemme de politikere ind ,der ikke alene taler om den vej men også tør gå forrest i handling, - i stedet for at pege finger af de andre?
Stil krav til politikerne og hold dem op på resultaterne eller mangel på samme.

Mht. arbejdspladser så vil en omlægning give flere lokale arbejdspladser - så den med at det "kun" er øget vækst der giver arbejdspladser holder ikke. Ligeledes vil det vel også være godt med mindre arbejde og mindre stress , hvis "vi" holder op med at ville have nye ting hele tiden og sundhedsudgifterne vil sikkert også falde osv...........

Carsten Hansen

Niels Simon Larsen.

Jeg har ligeledes nsympatier for endemålet for både Ø og Å.
Som SF-vælger ser jeg dog alt andet end en S-ledet regering som alternativ til de borgerlige, som ren utopi.

At man politisk, både som partier og vælgere, ønsker at arbejde for at utopier en dag skulle kunne blive til virkelighed, er dog naturligvis helt i orden.
Det bliver nok ikke i min levetid.

Niels-Simon Larsen

Dorte: Det er alt eller intet politikken, vi har op at vende her. Jeg er derhenne, hvor jeg ikke kan se en reel forskel på Mette Løkke og Lars Frederiksen. Om det bliver den ene eller den anden kan mht klimaet være det samme.
Du nævner en hel del gode ting for en fornuftig politik, men spørgsmålet er, om klimaet eller velstanden/velfærden skal være nr. 1. Alle partier lurepasser og forsøger at male sig grønne.
Vi må ikke ødelægge erhvervslivet med en for grøn dagsorden, siger Lars Lilleholt. Vi må ikke gøre folk bange, siger Connie Hedegaard.
Man kan godt kalde mig utopist, og Å er det eneste parti, der er åbent for utopister, der ser realistisk på verden. Socialdemokratismen, hvorunder også hører SF og Ø, har ikke min tillid. Deres mål kan siges meget kort: “Vi vil også have lov at være med til at køre verden i sænk”. Alle fagforeninger kræver mere i løn, og mere i løn betyder højere temperatur. Jeg ved godt, at du mener, at der er en kattelem, hvor vi kan komme igennem til det rene samfund.
Jeg mener, at det er slut, og at vi skal indstille os på, at det er slut. Det betyder, at vi nu skal have en moral/etik og en produktionsmåde, der gør skaderne så små som muligt. I dag kan man læse om situationen i Irak, hvor man mangler alt især drikkevand. Sådan vil det også gå i Danmark. Siger et parti det højt, stemmer ingen på det. Derfor siger ingen det højt, men pipper kun lidt, så børnene ikke hører det.
Jeg ser ikke den alvor i noget parti, men ser den mest i Å.

Carsten Hansen

Danmark bør være et fremgangsland med hensyn til vedvarende energi.

Vi er dog kun en dråbe i verdenshavet.
Sker der ikke et effektivt samarbejde hvor de fleste af verdens lande yder en nødvendig indsats, så falder det hele sammen.

Grethe Preisler

De Alternative Græsrødders Manifest

§. 1.
Formand Uffe er ufejlbarlig.

§ 2.
Formand Uffe har altid ret, hans person er fredhellig, og alt, hvad han siger og skriver, er hævet over enhver kritik

§ 3.
Hvis Formand Uffe undtagelsesvis har sagt eller skrevet noget dumt, træder § 1 automatisk i kraft.

Henning Kjær, Torben K L Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

En substantiel alliance mellem Ø og Å er en illusion.

Ø er meget tæt på at være betonkommunister (pakket ind i bløde formuleringer og sympatiske talspersoner) mens Å er borgerligt liberale (pakket ind i pæne ord om miljøet og borgerløn).

Kan I huske da SF og de radikale var i regering sammen? Det gik ikke godt, og her vil man så spænde buen endnu hårdere.

Grethe Preisler

Fuld tilfredshed eller stemmerne er spildt.
Glem ikke at forny Deres abonnement på det til enhver tid mindst ringe parti i Kongeriget Danmark.

Niels-Simon Larsen

Carsten: Det er jo ved at falde sammen. Den tørke, vi er midt i, er fx en tørke på linje med mange andre steder i verden. Den bliver sikkert afløst af skybrud med vandt i gaderne, som vi oplevede for otte år siden.

De socialdemokratiske partier vil gerne have spredt ejendomsretten, men det er ødelæggelsesretten, der er afgørende. Landmændene har over nogle generationer ret til at ødelægge muldlaget og forurene grundvandet. Alle med en bil har ret til at ødelægge luften, og alle har ret til en flyvetur og gøre det samme. Man har ret til at sætte så mange børn i verden, som man vil, selvom det er ødelæggende for naturbalancen. Ingen partier går ind for en et barnspolitik.
Målet for den enkelte er at ødelægge så meget som muligt. Venstre og LA er de værste, men alle er med på ødelæggelsesvognen. Samtidig kan man godt være med i Dansk Naturfredningsforening og give en skærv til Greenpeace, men grundlæggende skal der ødelægges så meget som muligt. Et anti-ødelæggelsesparti er utænkeligt i dag. Å kommer nærmest efter min mening.

Steffen Gliese

Man kan aldrig gøre andet end det, man selv finder rigtigst. Så kan andre tage ved lære. Det kom vi langt med i Norden og især i Danmark; men desværre kunne vankelmodige embedsmænd og politikere ikke indse, at der ikke var noget ligeså godt samfund at stræbe efter nogetsteds. Derfor har vi fået denne nedbrydning af det enestående gode, som burde være alle andre landes strømpil, for at falde tilbage til det middelmådige, uretfærdige og smålige.

Carsten Hansen

Niels Simon Larsen.

Verdens alvorlige klimaproblemer kan ikke løses ved at danskerne stemmer på Alternativet ved næste valg.

Som jeg skriver, så bør Danmark være et foregangsland angående vedvarende energi, men det er og bliver en utopi at alternativet er løsningen.

Niels-Simon Larsen

Steffen: Jo, man kan, efter gode anvisninger som andre har givet. Her er Kant et godt eksempel.
Mange betaler til folkekirken, men gør de som Jesus anbefalede - leve som markens liljer og himlens fugle?
Vi har ikke fået ‘en nedbrydning af et enestående eksempel’. Danmark er det værste eksempel til efterfølgelse og har altid været det i sin flugt bort fra fattigdommen. Nu har nogle bare en tendens til at nedbryde de sociale strukturer igen ud fra en neoliberal tankegang. Det er deres måde at få udløsning for deres ødelæggelsestrang på. Det gælder om at ødelægge, og alle vil have ret til at være med. Det har de fået, og nu der er kun et problem, som mærkeligt nok ikke er slået igennem: Det kan ikke blive ved at gå.
Det kaldes så pessimisme.

Niels-Simon Larsen

Carsten: Godt. Vi deler os efter anskuelse så.
Nu kender jeg dig ikke, men se på dit eget forbrug. Hvis alle skulle leve som dig, hvordan ville det så gå med naturen? Omstilling til vedvarende energi vil foregå over mange år, og jeg tror ikke, vi har tiden for os. Det er allerede for sent.
Jeg tror, at vi kommer til at lave et flertals-økodiktatur. Lad os sige, at tørken fortsætter lidt endnu. Skaderne er allerede omfattende, og landmændene skal kompenseres for deres tab. Underleverandørerne lider også. Regeringen bliver nødt til at lave en tørkepakke, for forsikringsselskaberne kan ikke bære tabene og bankerne tør ikke låne ud. Det vil gå som det plejer: Normalt er man kapitalister, men i nødens stund socialister.

Carsten Hansen

Niels Simon Larsen.

Hvis alle skulle leve som den gennemsnitlige amerikaner, så skal vi bruge ca. 8 jordkloder.
Hvis alle skulle leve som den gennemsnitlige dansker, så skal vi bruge ca. 5 jordkloder.

Det er ved at være for sent at redde jorden.

Tror du selv på at et "alternativ" med 51 % vælgertilslutning vil ændre på verdenssituationen i tide ?.

Dorte Sørensen

Niels-Simon Larsen socialdemokraterne har også skuffet mig - men at opgive håbet er vel heller ikke løsningen. Folk må råbe højt om omlægning og først og fremmes vælge nogle politikere, der vil gøre noget for omlægningen. Det nytter slet ikke ,at partier der vil omlægning begynder at håne hinanden.

Men Danmark kan desværre ikke alene rede verden ved omlægning "vi" må have andre med - det bliver hårdt arbejde og mange klare krav til politikerne. Med andre ord samarbejde og ikke splid.

PS: Vand manglen i Irak har den ikke også noget at gøre med dæmningsbyggerier?

Dorte: Det er alt eller intet politikken, vi har op at vende her. Jeg er derhenne, hvor jeg ikke kan se en reel forskel på Mette Løkke og Lars Frederiksen. Om det bliver den ene eller den anden kan mht klimaet være det samme.
Du nævner en hel del gode ting for en fornuftig politik, men spørgsmålet er, om klimaet eller velstanden/velfærden skal være nr. 1. Alle partier lurepasser og forsøger at male sig grønne.
Vi må ikke ødelægge erhvervslivet med en for grøn dagsorden, siger Lars Lilleholt. Vi må ikke gøre folk bange, siger Connie Hedegaard.
Man kan godt kalde mig utopist, og Å er det eneste parti, der er åbent for utopister, der ser realistisk på verden. Socialdemokratismen, hvorunder også hører SF og Ø, har ikke min tillid. Deres mål kan siges meget kort: “Vi vil også have lov at være med til at køre verden i sænk”. Alle fagforeninger kræver mere i løn, og mere i løn betyder højere temperatur. Jeg ved godt, at du mener, at der er en kattelem, hvor vi kan komme igennem til det rene samfund.
Jeg mener, at det er slut, og at vi skal indstille os på, at det er slut. Det betyder, at vi nu skal have en moral/etik og en produktionsmåde, der gør skaderne så små som muligt. I dag kan man læse om situationen i Irak, hvor man mangler alt især drikkevand. Sådan vil det også gå i Danmark. Siger et parti det højt, stemmer ingen på det. Derfor siger ingen det højt, men pipper kun lidt, så børnene ikke hører det.
Jeg ser ikke den alvor i noget parti, men ser den mest i Å.

Dorte Sørensen

undskyld jeg glemte at slette dit indlæg

Carsten Hansen

USA, Kina, Indien og Europa skal og må komme til fornuft.

Fejler politikerne (og det er ikke utænkeligt), så står verden ikke til at redde.

PT snakker man om 2 graders stigning i gennemsnitstemperatur, 4 grader så bliver det kriminelt.

https://videnskab.dk/gronland-en-tikkende-klimabombe/er-jorden-blevet-va...

Steffen Gliese

Nej, Niels-Simon, vi skal helt frem til slutningen af 90erne, før forbrug af nogen størrelse får betydning for danskerne. De er virkelig tilbageholdende i årtier og griner af den amerikanske begærlighed.

Niels-Simon Larsen

Dorte: Nej, vi skal ikke håne hinanden, men man kan heller ikke komme udenom, at vi er individuelle partier, der kæmper om vælgernes gunst. Hidtil synes jeg, at det er gået nogenlunde. Nabostridigheder er dog svært at undgå (der er for langt over til den anden landsby).

Carsten: Vi må leve, som om det kan lykkes. Det er en gammel leveregel. Derfor er jeg også politisk aktiv, og det lyder det også til, at du er.

Steffen: Tja, hvornår gik vi af sporet? Det kan diskuteres. I det store perspektiv kan man gå tilbage til de store statsdannelser start, og romerriget ødelagde i hvert fald økologien omkring Middelhavet.
Nogen gange tænker jeg på, at vi havde det udmærket i 50’erne. I dag vil det give rystelser, hvis flypriserne beskattes med 2%. Samfundet er uhyre følsomt for begrænsninger. Skattelempelser er stadig populære, hvor skadelige de end er over for de offentlige systemer. Jeg tror, at mange socialister peger på Mette af frygt for at få forringelser. Meget forståeligt, men det er stadig galt og en ødelæggende politik, hun står for, som jeg ser det.

Rent personligt klager jeg ikke. Jeg arbejder i haven, går ind og skriver, går ud igen og ind og skriver igen. Jeg er taknemmelig, føler mig priviligeret - og urolig for børnebørnenes fremtid.

Carsten Hansen

Niels Simon Larsen.

Måske ser jeg endda mere alvorligt på klimasituationen end du gør.
Vi har simpelthen ikke tid til at vente på at "Alternativet" får magt som de har agt.

Klimaforandringerne kan kun lykkes hvis I-landene over en kam spiller med.
Vi er snart ved "Point of no return"

Hvad angår vores egen lille politiske andedam, så er der flere problemer at give sig i kast med, end vindmøller og solceller.
Jeg ser ikke Uffe Elibæks kamp om statsministerposten som et serøst indslag.

Carsten Hansen

PS: Husk på, at hver gang I har "Googlet" 2 gange, så har i brugt energi svarende til at koge 1 liter vand.

Steffen Gliese

men, Carsten Hansen, energi er kun et problem, hvis den er fossil.

Carsten Hansen

Steffen Gliese.

Tusind tak for oplysningen.

Det vidste jeg slet ikke. (Glem alt om mine indlæg hvor jeg omtaler vedvarende energi)

Carsten Hansen

Nå; faktisk er Danmark rigt godt med.

https://www.danskenergi.dk/nyheder/danmark-saetter-ny-rekord-vind

Det er lidt ligesom med røgfiltere i skorstene.
Man kan sætte flere og flere i samme skorsten, hvor det sidste filter så minimerer udslip med næsten ingenting; Eller man kan et røgfilter i mange skorstene og minimere langt mere.

Andre steder vil en indsats give meget mere.

Henrik Bjerre

Meget skal man lægge ører til som småborger. Men vi er selv stolte over os selv, og at høre at Karsten Hønge fra SF melder Formand Uffe, der altid har haft sine indtægter fra de offentlige kasser, ind i vores kreds er dog ydmygende.

Troels Brøgger

Henrik, og erhvervslivet har ikke snablen i de offentlige kasser hmmm...

Henrik Bjerre

@Troels Brøgger

Personlig anstrenger jeg mig altid for at have grådigheden i behold, men jeg ved ikke meget om hvad andre gør. Jeg har nydt rigtig godt af gratis uddannelse for både mig selv og mine ansatte, men udøver ikke nogen salgsindsats overfor det offentlige. Det kan simpelthen ikke betale sig på grund af det omfattende bureakrati der er forbundet med EU udbud. Nichevirksomheder som min, med ekspertise på et afgrænset område, er mest velkomne hos multinationale giganter, der kan bære risikoen ved at en leverandør knækker halsen. Den risiko ønsker det offentlige underligt nok ikke at løbe, og derfor ser man igen og igen Tordenskjolds soldater levere dyre og dårlige IT-løsninger til det offentlige. Staten er så på andre risikoområder, f.eks. bygningsbrand - selvforsikrende. Det sidste er meget fornuftigt, det første er ikke.

Troels Brøgger

@Henrik
Det var nu mest landbruget jeg sigtede til. Jeg er enig i den sidste del af dit indlæg. Jeg undrer mig også over hvorfor man ikke sørger for nogle kontrakter der pålægger leverandøren ansvar hvis tingene ikke virker. Risokivilligheden overfor disse Tordenskjolds soldater kan vist kun forklares med at der ikke er nogen person risiko for de embedsmænd der træffer beslutningerne. På den baggrund kan jeg godt forstå den lette bitterhed som siver lidt ud imellem linjerne i dit indlæg. Jeg bryder mig heller ikke om den fascination af det enorme som præger beslutningstagerne i det offentlige. Tænk hvis den perfekte løsning kunne findes i et mindre firma som måske endda havde hovedkvarter i Danmark! Det med grådigheden skrev du vist mest for at provokere ikke ?

Henrik Bjerre

@Troels Brøgger

Nu er det jo de færreste der indrømmer de er jaloux, bitre, selvretfærdige eller misundelige - det er nok bedre det er andre der vurderer det. Grådighed er derimod vigtigt for at en forretning kan overleve. Man skal være grådig, ellers går man fallit.

Troels Brøgger

@Henrik Brøndum
Jeg tror det du kalder grådighed er det jeg kalder ganske almindelig driftighed. Du lyder ikke som en ægte grådig person, sådan en ville ikke gide at sidde på denne side og debattere. Derimod har jeg dig mistænkt for at have en stærk lyst til hamre skeen ned i morgengrøden så det sprøjter lidt på de andre når det hele bliver for korrekt :).
Jeg har været medlem af Enhedslisten og oplevet at en partikammerat blev kaldt for kapitalist til et møde fordi hun drev en lille virksomhed der fremstillede billedrammer! Absurd og skadeligt for det JEG vil fremme som er en begrænsning af DEN ÆGTE grådighed som siger: Jeg vil da skide på om folk sulter og jorden brænder, jeg skal stadig flyve rundt i min private jet og eje 5 huse jeg ikke bor i.

Henrik Bjerre

@Troels Brøgger

Ja der har vi så ikke samme fokus. Jeg mener privat jet og 5 tomme huse, er en beskeden udgift til dem der absolut vil have det. Min fokus ligger på at beskatte middelklassen (alle med en uddannelse og et fuldtidsjob) så der er gratis sundhed, uddannelse og social sikring til alle. Og endnu vigtigere, at arbejdsløsheden ikke bliver for høj i krisetider.