Jeg har cravings. I det her vejr skal man have grillmad. Pølser eller burger. Og en kold øl til. Bare sidde på terassen og nyde solen og duften af forkullet kød på risten. Der er bare ét problem: Jeg er blevet vegetar. Og jeg ved ikke rigtig, hvad man så gør.
Det virkede som en god idé, da jeg på redaktionen præsenterede ideen om at blive vegetar: Vi ved alle sammen godt, at vi af hensyn til klimaet burde spise meget mindre kød – og helst ingenting. Men det er de færreste af os, der gør noget ved det.
Ved at sætte redaktionens måske største kødelsker på vegetarkost i en måned kunne man undersøge, om det egentlig ville være nogen stor opofring at gøre det rigtige. Om det ville koste på livskvaliteten, eller om tilværelsen som vegetar ville overraske positivt. Efter en uge hælder jeg til det første.
Grillet peberfrugt er lækkert. Squash og aubergine er helt OK. Kartoffelsalat går aldrig af mode. Og den bulgarske grillost, jeg fandt på tilbud, er overraskende god. Men der mangler noget.
Jeg kan ikke få mig selv til at spise den sojakorv, som min kæreste har købt i vores lokale supermarked i Malmö. Hun påstår hårdnakket, at de smager godt. Jeg synes, de er lidt grå i det på en måde, der ikke er så appetitlig.
Tør skuffelse
I stedet er jeg gået all in for at finde et acceptabelt erstatningsprodukt til min burger. Optimistisk er jeg ikke. Jeg kan stadig huske, dengang jeg på en festival i Tyskland bestilte en burger og først da jeg satte tænderne i den opdagede, at den var med tofu. Inden dette eksperiment er det faktisk den oplevelse, jeg har forbundet med vegetarmad: Skuffelse og tørhed i munden.
Men jeg er trods alt indstillet på at give vegetarbøffen en ny chance. Der er sikkert sket meget på den front i de år, der er gået. Ifølge Politiken har rigmænd som Bill Gates og store fødevaregiganter investeret milliarder i at opfinde en køderstatning.
Og tidligere i år var det en nyhed i alle medier, at Dansk Supermarked begyndte at sælge plantefars. Angiveligt blev det revet ned af hylderne.
Først prøver jeg en erstatningsbøf af champignon. Den er helt klart tiltænkt en pande. På grillen bliver den blød og melet. Så forsøger jeg mig med en selleribøf, sådan en hvor man selv skal tilsætte et æg og forme dem, og jeg vælger den pragmatiske tilgang og steger den på panden. Dejligt sprød og overraskende velsmagende. Men en burger egner den sig ikke til. Der er brug for noget, der komplimenterer salaten, agurkerne og tomaten. Ikke noget, der bare smager af flere grøntsager.
Den ægte vare
Tættest på kommer en peanutbøf fra frys. Den kan noget. Tilfører noget. Problemet er bare – og det tror jeg måske er et generelt problem ved erstatningsprodukter – at man ikke kan lade være hele tiden at sammenligne med den ægte vare.
Havde det bare været en ny ret, som jeg ikke havde prøvet før, ville jeg have nydt den. Nu fokuserer min hjerne i stedet på alle de måder, den adskiller sig fra en hakkedreng. Konsistensen er ikke den samme. Og frem for alt: Den er ikke saftig på samme måde.
Jeg har brug for professionel hjælp. Så en dag efter arbejde går jeg ned til den nærmeste burgerbar. De er blevet kåret til en af verdens bedste af det amerikanske medie Bloomberg. Hvis nogen kan finde ud af at lave grøntsager om til burgere, må det være dem.
Deres Green Burger ændrer sig efter årstiden. I dag er det med asparges. I stedet for at prøve at imitere en bøf, griller de dem bare og klapper bollen rundt om. Umiddelbart ser det lidt forkert ud, og jeg når at ærgre mig over at have brugt 75 kroner på så lidt. Men da jeg først får sat mig på en bænk i Kongens Have og taget min første bid, er jeg solgt.
Aspargesene har netop den saftighed, jeg savnede. Det smager selvfølgelig ikke som kød. Men det er lige så godt på en anden måde. Og den helt anderledes form får min hjerne til at abstrahere fra sin forudfattede opfattelse af, hvordan en burger skal smage.
Det må være sådan, man skal gøre, tænker jeg. Jeg må lægge min strategi om. Satse på friske råvarer. Slut med erstatningsprodukter. Så bliver de sidste uger måske ikke så slemme. Så bliver de måske ligefrem gode. Så kan eksperimentet måske alligevel blive en succes.
Om at spise dyr
Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.
Seneste artikler
De, der elsker grillpølser, skal være velkomne på ’Team reducer kødforbruget’
27. september 2018Det er alle os, der gerne vil skære ned på kødet, men som ikke er fuldgyldige medlemmer i veganerklubben, der er brug for, hvis vi skal reducere CO2-aftrykket. Derfor er det håbløst, når debatten bliver til en kamp om identitetSommeren gjorde mig til en spiseforstyrret klimaaktivist
20. september 2018I en søvnløs tropenat besluttede jeg mig for at redde klimaet ved at blive veganer. Men så viste det sig, at jeg havde misforstået opgaven. Jeg synes slet ikke, det er synd nok for dyrene. Og jeg har hundDøden er det mindste onde, når samfundet svigter produktionsdyrene
3. september 2018I praksis er det umuligt at være kritisk forbruger af kød, ost og mælk, hvis man vil undgå at påføre dyrene unødig lidelse. Staten må stramme lovgivningen i stedet for at overlade dyrene til markedskræfterne
Nej, nogen stor "opofring" kan der da aldrig nogensinde blive tale om, for det ord findes slet ikke, men måske er det en opofrelse, der er tale om. Altså at spise grøntsager i stedet for kød.
Lasse, du har stadig ikke taget udfordringen alvorligt ;-)
Du uddelegerer madlavning fra bunden til din kæreste, tilfældige supermarkeder og burger-joints, akkurat ligesom de fleste der har glemt alt om glæden ved det hjemmelavede måltid.
Men du har måske netop ikke tiden til at tilberede maden fra bunden?
Man skulle tro, du var blevet veganer, sådan som det virker svært..
Prøv at bage et brød selv, fx det italienske focchacia, dertil oliven og oste, samt en mættende salat.
Eller prøv pasta i de mange variationer med grøntsager, ost og æg, krydderier og krydderurter.
Der findes uanede mængder af tærter, pies og indbagte grøntsager, bagte eller dybstegte rodfrugter, saucer, stegte svampe, svamperagouter, variationer over artiskokker, asparges, og såvidere.
Igen vil jeg anbefale "Crancks grønne kogebog", og "Crancks grønne gæstemad", begge fra Gyldendals forlag.
Desuden "Svampe Kogebogen" af Ingrid og Pelle Holmberg, dansk forlag Turbine, Århus 2012.
Held og lykke med den videre færd :-)
Nu ikke så hård ved den stakkels vansmægtende mand, Eva ;)
Lasse har dog nu, allerede på en uge, bevæget sig fra remoulademad til burger med asparges OG kommet frem til, at såkaldte erstatningsprodukter ikke er vejen frem;)
Grillet halloumi ost smager i øvrigt fantastisk, men det er måske noget i stil med den bulgarske grillost?
Min erfaring er i øvrigt, at jo mindre kød jeg spiser, jo mindre lyst til kød får jeg, men det er over længere tid end en enkelt uge.
Hepper Lasse, tænk hvor det ikke kan ende efter yderligere tre uger :)
Nu er jeg ikke selv vegetar, men bl.a. inspireret af mine syriske voksne elever, som jeg underviste i 1½ år i dansk sprog og kultur, køber jeg nogle gange tabouleh (en slags bulgursalat) i et supermarked (Føtex); det smager himmelsk! Og skal jeg spise noget som ikke har kød i, er der jo altid falafel :) - de kan da vist også grilles :) Ligesom tomater, auberginer, majs, søde kartofler mm. se f.eks. den her hjemmeside:
https://www.kosangas.dk/privat/koeb-og-ombytning/hvor-kan-jeg-bruge-gas/...
Ellers er der såmænd også hjælp her:
https://anima.dk/livsstil/download-en-gratis-gr%C3%B8n-grill-kogebog-med...
Og ellers kan man jo gøre som italienerne gør, lave pastaretter med mere grønt i end pasta!
Noget andet er dette:
Det har altid undret mig, at der er mange svampe og bønner mm. i vegetarisk mad; vi er faktisk nogle, der ikke kan tåle hverken svampe (af alle slags) og bønner også. Så hvad i al verden skal vi så gøre...?
@ Katrine Damm
"Grillet halloumi ost smager i øvrigt fantastisk, men det er måske noget i stil med den bulgarske grillost?"
Oh yeah, jeg tænkte på at introducere det bulgarske køkken, men troede det var for avanceret..
Bulgarsk omelet er noget af det bedste jeg har smagt.
Man blander fetaost i æggene, og lynsteger med fx peberfrugt, små tomater, løg og hvidløg, med krydderurter som timian eller rosmarin. Det smager herregodt ;-)
PS. Fetaost i æg skal moses.
En Puk-ost er god.
Bulgarsk? Lyder for mig mere græsk, og så med et godt skvæt god olivenolie :-)
Men vi støtter da godt op med vores Lasse, som sidder der ved grillen og snøfter, dog kan du da stadig nyde en øl;)
Men hvad putter man på grillen som vegetar? Nu må vi hjælpe, jeg er faktisk ikke helt skarp her, men jo halloumien og også forkogte små kartofler med skræl og godt med olie, som også ændrer smagskarakter med den tilberedning :)
Man kommer langt med linser og bønner - som frikadeller eller i burger lavet som på kødfars.
Det bedste råd i denne serie, til dato, er helt klart at man skal holde sig fra ‘erstatningsprodukter’. De er så fulde af tilsætningsstoffer at de næppe er sunde, men værst af alt så smager de oftests horribelt.
Problemet er vel lidt vanen med at der skal ligge et eller andet stykke dødt dyr ved siden af grøntsagerne. Hvis du vil være vegetar så drop tanken om grøntsagerne som tilbehør, det er dem der er retten. Siden jeg droppede kød der tilbage i 84 har jeg ikke savnet det et sekund. Hvis der mangler inspiration så tag et kig på det Indiske, centralasiatiske, det arabiske eller Balkan landenes køkkener. Som vi spiser her i Dk kan man kun være vegetar som et offer.
Det vælger man vel selv, Klaus Brunsgaard, om man påtager sig en offerrolle, jeg læser lidt ud af Lasse's artikel, at han er på vej ud af den.
Det kan kun blive spændende, tænker jeg, at følge Lasse's udfordringer de næste tre uger :)
At blive vegetar uden at stoppe med mælk, ost og yoghurt giver ingen mening. Størstedelen af det oksekød vi fortærer i Danmark er restprodukt fra mælkeproduktionen.
Prøv vegetarkassen fra Aarstiderne - god introduktion til en nybegynder og masser af inspiration til andre. Og opskrifterne er frit tilgængelige til alle hvis man selv har tid og lyst til at købe ind.
@Nils Bøjden
At blive vegetar uden at stoppe med mælk, ost og yoghurt giver ingen mening. Størstedelen af det oksekød vi fortærer i Danmark er restprodukt fra mælkeproduktionen.
Self. giver det mening. Du kan sagtens malke en ko uden at slå den ihjel. I mange mange år.
Og hvor har du dine oplysninger fra?
Kød bliver produceret af kvæg, der er opdrættet til kød. Det er en forsvindende del, der kommer fra malkekvæg. Hurtige tal: 32 mio kvæg er slagtet i USA årligt, der findes en bestand a 9 mio. malkekvæg, som giver mælk i mange år. Når du siger "størstedelen af det oksekød vi fortærer i Danmark er restprodukt fra mælkeproduktionen", hvor i alverden har du det så fra?
Jeg kan selv regne mig frem til, at det i 2017 var 13,8%, der kom fra "kvier", som jeg antager er malkekvæg. Men prøv selv: https://www.lf.dk/tal-og-analyser/statistik/oksekoed/statistik-okse--og-...
"Du kan sagtens malke en ko uden at slå den ihjel. I mange mange år."
Det gør man sådan set også.
@Benjamin Bach
"Produktionen af okse- og kalvekød har været faldende gennem de seneste mange år. Det skyldes i høj grad, at mælkeproduktionen tidligere var reguleret gennem EU kvoter, og da malkekøerne ydelse hele tiden forbedres, skulle der færre køer til at producere den samlede mængde mælk, s
https://www.lf.dk/tal-og-analyser/statistik/oksekoed/statistik-okse--og-...
"Jeg kan selv regne mig frem til, at det i 2017 var 13,8%, der kom fra "kvier", som jeg antager er malkekvæg"
Det er det ikke. Sådan nogle hedder køer.
Kære Nils Bøjden: Igen, du påstår "størstedelen af det oksekød vi fortærer i Danmark er restprodukt fra mælkeproduktionen" - det kan jeg ikke finde belæg for, og du har ikke underbygget det. Så passer det, eller var det bare noget, du mente til lejligheden?
Se side 10 i LFs kødstatistik. Det er ca 37% i tabellen "Klassificeringsresultater af slagtet kvæg", som er køer.
Men det var nu ikke for at diskutere, om mælk fra køer retfærdiggør slagtning. Det mener jeg ikke er en fundamental præmis: man skal ikke at acceptere diktat fra markedskræfterne, om at køer skal producere 15+L mælk dagligt og myrdes som 4-årige. Det kan sagtens være anderledes: 1) Hvis mælk bliver dyrere og 2) Hvis vi forbruger mindre af det.
"Kære Nils Bøjden: Igen, du påstår "størstedelen af det oksekød vi fortærer i Danmark er restprodukt fra mælkeproduktionen" - det kan jeg ikke finde belæg for, og du har ikke underbygget det. Så passer det, eller var det bare noget, du mente til lejligheden?"
Nu kan jeg ikke gøre for at du ikke kan læse statistikker. Men lad mig hjælpe dig.
" Der fødes omkring 100.000 tyrekalve i mælkeproduktionen årligt."
Altså restprodukter fra mælkeproduktionen.
https://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/malkekv%C3%A6g%E2%80%8B
Men er endnu ikke begyndt at foretage embryoselektion på malkekvæk, hvilket fører til en tilstedeværelse af et stort antal tyrekalve som enten aflives kort tid efter føds
len eller efter kort tids opdfedning.
" 30.000 af disse kalve, som er af Jersey-race, bliver aflivet kort efter fødslen, da de er for små til at kunne opfostres til kødkvæg"
Restprodukter efter mælkeproduktion.
Så nu har vi 100.000 kalve som er restprodukt efter mælkeproduktion.
Derudover sklagtede man i 2016 200.000 køer som stort set alle var fra mælkeproduktion.
Vi er nu på 60% af det slagtede antal dyr, alle som restprodukter efter mælkeproduktionen, og vi er endnu ikke begyndt at tælle kvier osv med. Skal du have flere forklaringer?
Side 9 i statistikken bruttoproduktion af antal slagtekvæg.
"Men det er svært at spise dem uden at blive mindet om, hvad man går glip af. "
Det ligger i designet.
Det ville nok være bedre at vælge flere "opofringer" såsom en kombination af et abonnement på New York Times' opskrifter, en omregningstabel fra amerikanske til danske mål, en god lommeregner og et godt målebæger til små mål. Lige nu kan adgang til NYT's opskrifter købes for ca. 39 kr. pr. md. eller 312 kr. for et år.
"Grillet peberfrugt er lækkert."
Sikkert. En søgning i New York Times' opskrifter efter squach til veganere giver 90 hits.
Når nødden er størst og abstinenserne værst, er hjælpen nærmest, Lasse Skov Jensen
Slå op på de gule sider, find adresse og telefonnummer på din lokale afdeling af AO (anonyme Omnivore) og bed dem sende en mentor ;o)
Fru Preisler, mener De nødden eller nøden? Nødder indeholder både protein og (sundt) fedt, derfor (også) godt at spise, hvis man lever vegetarisk.
Så her kan stor nød vel forstås positivt ;)
- Lige nu bliver jeg drillet - venligt - og med en hvis oprejsning, på et andet kommentarspor (Lykkebergs
leder)
Åh ja i disse tider er der ikke meget andet skæg, end det man selv sidder på ;(
Livslang læring
Aldrig hørt om nødde-allergi og linse-intolerance fru Damm?
P.S. jeg troede også, at 'smock' var noget man pyntede bærestykkerne på småpigers søndagskjoler med i gamle dage, men takket være Dem, er jeg nu blevet så meget klogere på, hvad det også kan betyde ;)
Jow da fru Preisler, er man allergisk/intolerant over for visse fødevarer, er det en god ide at finde alternative fødekilder, jeg afholder mig således fra jordskokker, da disse giver mig voldsom kvalme og utilpashed.
Jeg har skam også lært noget , da jeg ikke var klar over, at 'smock' også betyder noget med tøj og tekstil, men jeg bestod også kun med næsen ovenvande i håndarbejde på seminaret for årtier siden ;)
Jeg kan hverken tåle kiwi-frugt eller håndarbejde, he he.. ;-)
@Nils Bøjden
Bemærk, at jeg aldrig modsagde dig, jeg sagde bare, at jeg ikke kunne finde noget belæg for det, du påstod. Det er en fin hjemmestrikket udregning, du disker op med, og det er vigtige observationer.
Men: "størstedelen af det oksekød vi fortærer i Danmark er restprodukt fra mælkeproduktionen"
Du dribler dine påstande med nogle særdeles lange træk.
Og ja, så endte du i øvrigt med et fint argument for at blive veganer, som vel at mærke heller ikke spiser kød. Og det er jo også vildt godt. Som jeg læste på en toiletvæg: Vegetar er godt, veganer er bedre.