Læsetid: 5 min.

Efter voldsomme protester bremser EU-Parlamentet omstridt forslag om ophavsret

Europa-Parlamentet afviste torsdag retsudvalgets oplæg om et nyt direktiv om ophavsret. Det kontroversielle forslag, der nu skal revideres til september, er af flere blevet kritiseret for at begrænse borgernes informations- og ytringsfrihed
7. juli 2018

I midten af juni sendte 70 af »internettets oprindelige arkitekter og pionerer« – herunder Wikipedia-stifter Jimmy Wales – et åbent brev til Europa-Parlamentet, hvori de advarede om de potentielle konsekvenser ved det forslag til et nyt ophavsrettighedsdirektiv, der lå på tegnebrættet.

Det var særligt direktivets artikel 13, som vagte bekymring. Hovedpointen i den omstridte artikel er, at hjemmesider med bruger-uploaded indhold fremover vil være ansvarlige, hvis brugerne krænker nogens ophavsret: Hvis du eksempelvis uploader et musiknummer på Facebook, som du ikke har rettighederne til, vil det være Facebooks ansvar, at sangen ikke når ud til andre brugere.

Det lyder måske harmløst, men det har fået flere til at frygte, at platforme som Facebook og YouTube vil blive tvunget til at installere automatiske indholdsfiltre, som scanner brugernes uploadede materiale – og altså begrænser, hvad man kan lægge op på siderne.

»Artikel 13 tager et hidtil uset skridt i retning af omdannelsen af internettet fra en åben platform med deling og innovation til et værktøj til automatiseret overvågning og kontrol af sine brugere,« skrev de 70 internetveteraner.

Torsdag skulle EU-Parlamentet så stemme om direktivudkastet, og her blev forhandlingsmandatet afvist. Det var en stor sejr for de mange, der har protesteret, men dermed er diskussionen ikke ovre, da et revideret direktiv vil komme til diskussion og afstemning til efteråret.

Omvendt bevisbyrde

Kritikken af artikel 13 går på, at den udvisker den begrænsede ansvarsfrihed, som de sociale medier hidtil har nydt. 

I dag fungerer det sådan, at platforme som Facebook og YouTube i udgangspunktet ikke er ansvarlige for brugernes ulovlige handlinger, så længe de er uvidende om dem – først i det øjeblik, at platformene bliver opmærksomme på, at noget materiale er ophavsretsligt krænkende, har de reaktionspligt.

Det er den logik, artikel 13 vender på hovedet. Her skal onlinetjenester som Facebook og YouTube forhindre, at brugeruploaded materiale, som krænker ophavsretten, bliver gjort tilgængelig for andre brugere.

Ifølge Jesper Lund er det en omstilling, som har betydning for opfattelse af, hvad aktører på internettet er for en størrelse.

»Man bryder med et princip om, at de her tjenester har en formidlende rolle, og ikke er dem, der primært publicerer indholdet – det har været drivende for udviklingen af mange tjenester på internettet: YouTube, sociale medier, Wikipedia,« siger Jesper Lund.

Det er imidlertid ikke alle, der ser den nye model som et onde. Poul-Henning Kamp, der er selvstændig systemprogrammør og blogger på IT-nyhedssitet Version2, mener tværtimod, at det er på høje tid, at onlinetjenester drages til ansvar for det, de får lagt op på deres sider.

»Der er ikke andre steder, hvor man har vendt bevisbyrden på den måde. Det er dig, som bruger af et copyrightet værk, der skal sikre dig, at du har rettigheden til at bruge det. Det er fandeme ikke ham, der har copyrighten, der skal lytte til alverdens radiostationer for at høre, om hans musik bliver spillet,« siger Poul-Henning Kamp.

»Sådan som det er i dag, skal du henvende dig til YouTube og sige: ’Det er mit værk’. Det skal da ikke vende den vej. Byrden skal ikke ligge på de skabende kunstnere – de skal skabe kunst. Byrden skal lægges på dem, som distribuerer det.«

Indholdsfilter

Det konkrete udfordring ved indførslen artikel 13 er, at virksomheder som Facebook og YouTube i praksis pålægges at installere indholdsfilte, der scanner brugerne uploadede materiale, for at kunne leve op til direktivet. 

»Selv om det ikke direkte står i teksten, at det skal være et automatiske indholdsfilter, så er det den eneste måde, hvorpå det i praksis kan ske med de enorme mængder materiale, som bliver uploaded af brugerne på sociale medier. En manuel screening ville være helt umulig,« siger Jesper Lund.

Problemet med de automatiske indholdsfiltre er, at de ikke nødvendigvis er i stand til at skelne mellem, hvad der er en ophavsretslig krænkelse, og hvad der er tilladelig brug af et ophavsretsbeskyttet værk (citat, parodi, osv.). Der findes adskillige eksempler på, at lovlig brug af ophavsretslige værker er blevet identificeret som krænkende og blokeret – videooptagelser fra en begivenhed, hvor der tilfældigvis har spillet noget musik i baggrunden, eksempelvis.

»Filtrene vil nok blive skruet sådan sammen, at de hellere blokerer lidt for meget end lidt for lidt. Det ville være det nemmeste at gøre. Så tilfredsstiller man rettighedshaverne, og man risikerer ikke søgsmål for ophavsretslige krænkelser,« siger Jesper Lund.

»Det efterlader så bare brugerne af de her indholdstjenester i en situation, hvor de kan risikere at få blokeret en masse indhold, som er helt acceptabel og tilladelig brug af andres værker. Det vil komme til at virke som en form for automatiseret censur – en begrænsning af vores muligheder for at ytre os via sociale medier og YouTube.«

Den udlægning er Poul-Henning Kamp uenig i. Han tror, at tvivlen vil komme uploaderen og ikke rettighedshaveren til gode. Det er det eneste, der er konsistent med forretningsmodellen.

»Brugerne er troløse. Der var engang, hvor Yahoo! og hotmail var det varmeste, du kunne have. Det er det ikke længere. Og derfor er YouTube nødt til at være en attråværdig service,« siger Poul-Henning Kamp.

Licensaftaler på link-beskrivelser

Foruden artikel 13 har også artikel 11 i udkastet til det nye ophavsrettighedsdirektiv været kritiseret. Den handler om ophavsretsbeskyttelse af små tekstuddrag – såkaldte snippets – fra nyhedsartikler, som bliver vist, når man deler links på sociale medier, eller som fremgår på indekseringstjenester som Google News.

Artikel 11 pålægger giganterne på markedet for sociale medier at indgå licensaftaler med bladhusene, hvis de fremover vil bringe de korte tekstuddrag fra nyhedsartiklerne på deres platforme. Formålet er at hive penge ud af Google, Facebook og lignende virksomheder og give tilbage til dem, der skaber indholdet.

I Tyskland og Spanien har man indført lignende ordninger, og her har udfaldet ikke været efter hensigten. Ifølge Jesper Lund har den strammere ophavsret tværtimod haft negative bivirkninger.

»I Tyskland var det frivilligt, om man ville indgå licensaftaler med nyhedsmedier, og det, der skete, fordi Google nægtede at indgå aftaler, var, at de fik en gratis licens, så de frit kunne operere i Tyskland uden at betale noget som helst,« siger Jesper Lund.

Konsekvensen blev altså en forstærkning af Googles monopollignende position i forhold til indekseringen af nyhedsartikler. Og i Spanien, hvor det blev lovpligtigt at indgå aftalerne, gik det ikke meget bedre. Her valgte Google News helt at stoppe med at nyhedsindekseringen.

»Det, der er sket i Spanien, er, at det har ført til færre henvisninger med snippets fra nyhedspublikationer. Og det er specielt mindre nyhedsmedier, som er afhængige af, at læserne opdager deres artikler via sociale medier og søgemaskiner, der har fået færre læsere,« siger Jesper Lund.

Ifølge Jesper Lund er det ikke kun en styrkelse af Googles position og en hak i tuden på mediepluralismen, der risikerer at følge, hvis artikel 11 ender med at blive vedtaget. Det kan også få konsekvenser for den demokratiske samtale og helt almindelige borgeres ytringsfrihed, fordi brugere af sociale medier potentielt ikke vil kunne dele nyhedsartikler med snippets på platformene længere.

»Vi risikerer, at hvis der ikke kan indgås licensaftaler, så vil man simpelthen være forhindret i at linke til visse nyhedsartikler på Facebook og Twitter. Det er worst case-scenariet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Al sympati og respekt for ophavsretsindehaverne og deres krav på at få betalt deres produkter, men de kommer nok til at indse, at de står i en ny medievirkelighed,og at den økonomiske side af sagen må indrettes lidt anderledes end hidtil.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

citat:
et NYT ophavsrettighedsdirektiv, der lå på tegnebrættet.

Dette har været langt tid under vejs. Published on Sep 4, 2017
https://www.youtube.com/watch?v=pKu6GJdrKOM

Og det er ikke kun artikel 13, men også artikel 11.
Der nok af information på youtube om dette, ellers se
https://saveyourinternet.eu/

De problemstillinger nogle frygter, er at dette har mulighed for at ramme alternativ media og mennesker kreativitet hårdt. Men dette er jo kun en lille ting eller hvad?

KONTROL.
Dette handler også om kontrol, med de nyheder og information som vi få.
Eks.
alternativ medie er gode til tag alt muligt op, så som fakenews. Som der kommer fra vores Mainstream medie, ved at de viser link og paralleller imellem artiklerne, fra forskellige nyhedsmedier. Dette kan bliver meget besværliggjort eller stoppet.

Og hvis man syntes at dette lyde for langt ude.
Men læser man lovteksten, så er den skrevet på en måder som gør at man kan fortolkning den på mange måder. men det gør jo ikke noget for så er der mere frie hænde for hvordan magthaverne vil fortolke lovteksten. Men også at den bliver svære at leve op til. for når det er op til at mere fri fortolkning, så er grænsen i lovteksten også svære at forstå.

Man kan spørger sig selv. Alt dette er ikke en lille ting, men hvorfor har det så ikke fået mere medie dækning???

Steffen Gliese

Den moderne verden kræver, at vi afkobler det, vi laver, fra det, vi lever af. Det vil teknikken gøre mere og mere mulig - og det vil ikke betyde mindre kreativ produktion eller innovation, tværtimod vil det sætte folk frie til i højere grad at bidrage til menneskehedens fremskridt som verdensfortolkere.

Erik Karlsen

"Men læser man lovteksten, så er den skrevet på en måder som gør at man kan fortolkning den på mange måder"

Jeg læste også den foreslåede lovtekst for nogle age siden, og da fik jeg nærmest det indtryk, at den var skrevet sådan, fordi forfatterne ikke helt vidste, hvad de præcist ville med den.

Problemet - som jeg ser det - er ikke, at direktivet vil beskytte originale frembringelser, men at der er en automatiseret kontrol indbygget som risikerer at ramme fuldkommen tilfældigt, og hvor opretshavsholderne aldrig ville være blevet krænket.

@Erik Karlsen
"Problemet - som jeg ser det - er ikke, at direktivet vil beskytte originale frembringelser, men at der er en automatiseret kontrol indbygget som risikerer at ramme fuldkommen tilfældigt, og hvor opretshavsholderne aldrig ville være blevet krænket"

kan kun sige ja til..
Et værktøj der ville kunne beskytte fri information og mennesker kreativitet, er Hvis vi bare havde (Fair use), her i EU som i USA
https://en.wikipedia.org/wiki/Fair_use