Læsetid: 12 min.

68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre

Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
»Den pædagogiske del af ’68 var på mange måder et overklasseoprør, eller et ’mellemlagsoprør’, der i særlig grad var båret af folk fra og med fokus på de videregående uddannelser,« siger den gamle oprører Lars Jakob Muschinsky.

»Den pædagogiske del af ’68 var på mange måder et overklasseoprør, eller et ’mellemlagsoprør’, der i særlig grad var båret af folk fra og med fokus på de videregående uddannelser,« siger den gamle oprører Lars Jakob Muschinsky.

Peter Nygaard Christensen

7. august 2018

Det hele er ødelagt af den frisindede, antiautoritære 68-generation. I hvert fald når det kommer til måden at bedrive skole på. Den bløde 68-pædagogik er blevet et skældsord, og den har forhindret fagligheden i den danske folkeskole.

Det synes at være mantraet, når vi taler pædagogik i dag.

Sidste år sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA), at vi skal tilbage til nogle af tankerne fra den sorte skole. Vi gør ikke de ressourcesvage børn en tjeneste ved at undervise på slap line, sagde hun. Det har nemlig ifølge hende ført til det, vi har i dag: En folkeskole, hvor omkring 20 procent af en årgang går ud af 9. klasse uden at have lært af læse og regne ordentligt. 

I år er det 50-året for ungdomsoprøret og dermed også 68-pædagogikken, som handlede om at gøre op med autoriteterne og i stedet lytte til eleverne og sætte dem fri.

Jeg er 25 år gammel, så min generation er 50 år yngre end 68-generationen. Når jeg ser tilbage på min skoletid, synes 68-pædagogikkens principper langsomt at være blevet erstattet med læringsplaner, styringsmål, fremdrift og karakterræs.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • Mihail Larsen
  • Trond Meiring
  • Mikael Aktor
  • Frede Jørgensen
  • Ejvind Larsen
  • Jørn Andersen
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Mihail Larsen, Trond Meiring, Mikael Aktor, Frede Jørgensen, Ejvind Larsen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tillad en gammel dfg elev, Bagsværd 73_76, som rent faktisk fulgte undervisningen (i min skævert), kom ud med en masse 10 taller (som har givet mig selvværd hele livet), var elitefodboldspiller (indtil jeg ikke var det mere) samtidig og kollektivist på Maglehøj en tid..og siden i flere andre, Indiensfarer, naiv, romantisk, blød, Forvirret, menneske, svag, og derefter, siden jeg ikke kom på journalisthøjskolen i første take - skolelærer gennem 35 år...stadig med de yderste, afbidte negle, en kommentar:

Skolen afspejler tiden. Så enkelt er det. Derfor er den fuld af modsatrettede tendenser. Det var den også i min barndom, gammeldags og moderne på samme tid. Det skyldes den iboende konflikt, eleverne er til en fest, som de ikke selv har bedt om, alle, også de mest aparte, deltager, der er rabiate folk på sidelinjen og bag i form af politikere, kommune, skolebestyrelsesmedlemmer, forældre, kolleger, ledelser, elever, pædagoger, tidens tendenser og modeord, professorer, medier. I modsætning til dfg er det ikke en pulserende smeltedigel, men dog en uskøn kombination af autoritær tænkning og styring på den ene side og laissez faire og undercover på den anden. Af sponserede it skrammelplatformer, af udenlandsk forskning, af gammel tænkning på nye flasker. Som tiden, vildfaren. Og de sidste ti år har ungerne lidt. Generationen omkring de tyve år nu er blevet svigtet i den grad. Af såkaldte voksne.

Karsten Aaen, Vivi Rindom, Bo Klindt Poulsen , Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Bettina Jensen, Trond Meiring og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

- 68 er et symbol på opgøret mod konformiteten - som nu hærger igen..

Mogens Holme, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Steiner pædagogikken tager radikalt udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau. Det forudsætter naturligvis kompetente, opmærksomme, kærlige og engagerede lærere. Det er ikke kompetencer, der fremmes i det nuværende uddannelsessystem, som i stedet for kærlighed til livet og samarbejdets kunst har fokus på vækst-og konkurrencesamfundets grimme kamp for udkommet.

En bekendts dreng som gik på steiner skole lærte først at regne, da han som 14 årig blev bybud. Han er nu højtlønnet computerekspert.

Motivation og gode opvækstbetingelser er altafgørende. Min egen søn insisterede på at spille ludo med mig, da han var fire år. Så må du lære at regne, sagde jeg - hvilket han så gjorde, mens vi spillede.

Karsten Aaen, Jørn Andersen, Hans Houmøller, Herdis Weins og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Helene Brochmann

Når undervisningsministeren ræsonnerer, at "vi skal tilbage til nogle af tankerne fra den sorte skole. Vi gør ikke de ressourcesvage børn en tjeneste ved at undervise på slap line, sagde hun. Det har nemlig ifølge hende ført til det, vi har i dag: En folkeskole, hvor omkring 20 procent af en årgang går ud af 9. klasse uden at have lært af læse og regne ordentligt." - er der så nogen, der kan opklare for os allesammen, om de 20 procent er flere eller færre, end den sorte skole producerede? Jeg har en fornemmelse af, at opfattelsen af den moderne skole som forfejlet (til dels) skyldes, at vi har langt højere forventninger til den, end man havde til skolen i 50'erne.

Bo Klindt Poulsen , Randi Christiansen, Trond Meiring og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
willy rekdal schønemann

Vi blev overløbet af munkesocialisterne i 70'erne. En hilsen fra Bagsværd Ny Lilleskole. Der var "medstifter" af Det Fri Gymnasium i Gladsaxe.
Mvh Willy Rekdal Schønemann

Hans Houmøller

Interessant og tankevækkende artikel.

Jeg har et par indvendinger:

1. Jeg bryder mig meget lidt om det moderne ord “læring”. Det hedder altså “undervisning”, det lærere bedriver, og som eleverne forhåbentlig lærer af.

2. Det er en sær opfattelse af tid og udvikling, der lægges for dagen, når der i artiklen skrives: “For at de næste generationer meningsfuldt kan vippe os af pinden, skal de uanset alt muligt andet tydeliggøre sig som repræsentanter for noget nyt og begrunde deres flaghejsning. Så der er en historisk logik i det – som man kan beklage, men man kan ikke komme uden om den. Og måske ville det være værre, hvis de bare stod oven på skuldrene af os og sagde, at vi gør ligesom dem. For de skal jo ikke gøre som os.« Tid og udvikling foregår ikke i spring, så der kun sker noget nyt med i tidsintervaller. Tid og udvikling foregår kontinuerligt, så der er noget pjattet vrøvl at skrive, at nogen har behov for at vippe andre af pinden, som om der netop ikke er sket noget i de åbenbart tænkte periode på 50 år.

PS! Kan jeg få oplyst, hvad en 68´er er? Jeg levede i året 1968, men gør det mig til en sådan en?
PPS! ... og hvorfor skal nogen vippes af pinden?

Rikke Emilie Christensen

Åh - jeg gik selv på Berna i 90'erne og min mand på Det Fri. For mig er reformpædagogikken indlysende: Det gælder først og fremmest om at understøtte børns læringslyst, opdage glæden ved at skabe ting, at lære hvordan man lærer og synes det er spændende og stimulerende og have motivation. Særlig da hvis man kommer fra familier med meget lidt overskud til at fortælle gode historier, sætte gang i skøre projekter og rejse verden rundt. Jeg er lykkelig for at jeg selv gik på Berna og at mine børn i dag går på Steinerskole, hvor det i det mindste stadig lugter lidt af regnbue.

Karsten Aaen, Hans Larsen, Randi Christiansen, Trond Meiring og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

'at understøtte børns læringslyst' - jo da, men det er jo ikke ligemeget hvad, de skal lære vel?

Det er klart, at et samfund, som danser om midasguldet, ikke stimulerer det sunde menneske - som derfor gør oprør eller bryder sammen. Og medicinalindustriens psykofarmaka har kronede dage og stabile leverancer af lønslaver til den ene procent og co.