Læsetid: 3 min.

AE-rådet: »Uddannelserne ender med et stort fedt minus«

Regeringen giver med den ene hånd 600 millioner kroner mere om året til en »styrkelse« af universiteter, erhvervsuddannelser og Disruptionrådet. Men med den anden hånd fortsættes de årlige besparelser for milliarder. »Det er en klar degradering af vores uddannelser,« mener Dansk Erhverv
31. august 2018

Selv om der bliver talt om vækst og om at holde opsvinget på sporet i forbindelse med finanslovforslaget for 2019, så er det ikke uddannelse, regeringen satser på.

Godt nok afsættes 600 mio. kr. om året fra 2019-2022 til »bedre uddannelse og et robust arbejdsmarked«. Pengene skal blandt andet gå til konkrete initiativer fra Disruptionrådet, til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og til »en styrkelse« af universitetsuddannelserne. Men finanslovforslaget fortsætter samtidig de årlige besparelser på uddannelsesområdet, kaldet omprioriteringsbidraget. 

Derfor ender uddannelsesområdet ifølge Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ikke med en styrkelse, men »med et stort fedt minus«.

»Selv hvis alle de 600 mio. kr. skulle gå til uddannelsesområdet og ikke Disruptionrådet, så vil det betyde, at ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser næste år stadig har 2,4 mia. kr. mindre end i 2015. Så det er fuldstændig det samme som sidste år, hvor man tilfører lidt, men samtidig har en kæmpe besparelse, der ruller i flere år,« siger Mie Dahlskov Pihl.

Erhvervsskolerne fik også sidste år penge på finansloven, men endte alligevel med at skulle skære ned på grund af omprioriteringsbidraget. Også i Dansk Erhverv er de skuffede over, at regeringen fortsætter med at skære ned på uddannelsesområdet via omprioriteringsbidraget.

»Det er en helt klar degradering af vores uddannelsessystem, når de skal spare frem til 2021. Når politikerne bebuder, at vi skal leve af viden, men universiteterne samtidig bliver beskåret, går regnestykket ikke op. Hos Dansk Erhverv ser vi helst, at besparelserne stopper. Vi synes desuden, at erhvervsskolerne skal opprioriteres,« siger Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Ikke den eneste ulykke

Selv hvis erhvervsskolerne skulle ende med at få flere penge fra 2019-2022, så er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier stadig bekymrede for fremtiden. Regeringens omprioriteringsbidrag er nemlig ikke den eneste ulykke, erhvervsskolerne står med.

Siden 2015 har erhvervsskolerne tabt 1,2 mia. kr. på grund af faldende elevtal, som Information skrev torsdag.

»Det er en farlig kurs, som regeringen lægger for dagen, når man sparer på uddannelse, som skal sikre, at vores unge og voksne har de kompetencer, der er behov for i fremtiden. Og det er endnu mere bekymrende, fordi vi ser ind i en fremtid med øget automatisering og digitalisering, hvor vi netop burde ruste os til fremtiden ved at satse på uddannelse,« siger Ole Heinager, formand for lederforeningen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Erhvervsskoleformanden har svært ved at forstå, hvorfor regeringen vil skære på uddannelse, som er forudsætningen for vækst og velfærd, når samfundet har gang i hjulene. Især gymnasierne er hårdt ramt. Ifølge en ny analyse fra AE-Rådet vil gymnasierne få 8.000 kr. mindre pr. elev i 2019 sammenlignet med 2015.

En besparelse, der efterlader formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø hovedrystende:

»Jeg aner faktisk ikke helt, hvad vi skal stille op. Jeg havde en forventning om, at vi skulle have en anden type finanslov denne gang, for vi kan jo se, at der er flertal for at afskaffe besparelserne på uddannelsesområdet.«

Gymnasieformanden henviser til, at Dansk Folkeparti sammen med oppositionen bakker op om, at omprioriteringsbidraget hurtigst muligt skal afskaffes på erhvervsskolerne og gymnasierne. Ifølge partiets uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, kommer erhvervsuddannelserne i første række: »Vi så gerne, at de mest nødlidende uddannelser, som erhvervsskolerne og de små udkantsgymnasier, blev undtaget i år eller næste år, men vi stiller ikke ultimative krav.«

Set fra Dansk Folkepartis synspunkt hører de videregående uddannelser ikke til de mest nødlidende. Samlet skal erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter dog stadig spare 1,3 mia. kr. næste år i forhold til 2015, viser AE-Rådets beregninger. 

På universiteterne lægger regeringens finanslovforslag op til »en styrkelse«, som skal gøre uddannelserne mere erhvervsrettede og fleksible. Uanset hvor stor en del, universiteterne får af de ekstra 600 mio. kr., så er det fortsatte nedskæringer, som fylder mest, forklarer Anders Bjarklev, der er formand for rektorerne på Danske Universiteter.

 »Det er jo aldrig en styrkelse, når vi samlet set skal skære ned. Derfor hjælper det ikke at give penge til mere erhvervsrettede uddannelser, hvis der skal skæres ned på resten. Det er uambitiøst,« siger Anders Bjarklev.

Regeringen har ønsket at fremme integrationen ved at få indvandrere til at vælge efterskoleophold. Men nu lægger regeringen op til helt at afskaffe den særlige tillægstakst til indvandrere på efterskole.
Læs også
Finansminister Kristian Jensen præsenterede torsdag regeringens forslag til finanslov for det kommende år. Han lovede blandt andet, at regeringen vil lave »offensive prioriteringer«, og at kernevelfærden« vil blive løftet.
Læs også
Alene udfordringen med at få 500.000 elbiler på vejene i 2030 vil ifølge Klimarådets beregninger koste 250 millioner kroner om året i en ti-årig periode, forklarer Peter Birch Sørensen. Derfor rækker det beløb, regeringen har afsat på finanslovsudspillet, langt fra. Det her kan højst være starthjælp, lyder det fra Concito.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Ejvind Larsen
Morten Lind og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Nu har hej hørt og læst om beløb i mio. og mia. klassen omkring velfærd og uddannelse, men på intet tidspunkt bliver der talt om de faktiske beløb relateret til den aktuelle købekraft eller BNP. Når man tager 1,5 mia. væk et år og "tilbagefører" 1 mia. et par år efter, så er det faktisk aktuelle beløb noget mindre. Det er sådan, at politik og journalistik er værst.

Morten Lind, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar