Læsetid: 3 min.

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
Fra 2014 og frem til 2017 er der 27 procent færre elever, der er startet på en erhvervsuddannelse.

Fra 2014 og frem til 2017 er der 27 procent færre elever, der er startet på en erhvervsuddannelse.

Ritzau Scanpix

27. august 2018

Erhvervsskolereformen skulle øge interessen for erhvervsskolerne og få flere unge til at vælge en faglig uddannelse. Men tre år efter, at reformen trådte i kraft, kan det konstateres, at der er sket det modsatte.

Fra 2014 og frem til 2017 er der 19 procent* færre elever, der er startet på en erhvervsuddannelse, viser tal fra undervisningsministeriet. Ungdomsårgangene er i denne periode blevet en lille smule mindre, men det kan ikke forklare det markante fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne. Det bekymrer eksperter og fagfolk.

»De her tal burde være et wake-up call for politikerne om, at det, de har besluttet, ikke fungerer i forhold til de ambitioner, vi har,« siger seniorforsker i VIVE Peter Koudahl, der er en del af et omfattende forskningsprojekt for Undervisningsministeriet om virkninger og implementering af reformen.

Udviklingen er næppe vendt

I foråret søgte 0,9 procentpoint flere elever direkte fra grundskolen ind på en erhvervsskole sammenlignet med sidste år, og det har fået undervisningsminister Merte Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sige, at den negative udvikling er vendt.

»Frafaldet er lavere, fagligheden er højere, og det er lykkedes – om end beskedent – at knække den faldende kurve i søgningen til erhvervsuddannelserne,« sagde statsministeren på et pressemøde ved Venstres sommergruppemøde i august.

Men samlet set udgør rekrutteringen fra grundskolen kun en lille del af optaget på erhvervsuddannelserne og skal ses i lyset af det samlede fald i elevtallet.

»En stigning på 0,9 procentpoint af en ungdomsårgang, der har søgt erhvervsuddannelserne, er nærmest ubetydelig,« siger Peter Koudahl.

Formand for Danske Erhvervsskoler- og gymnasier – Lederne og til daglig administrerende direktør på Next Uddannelse København, Ole Heinager, påpeger, at det i høj grad er de unge voksne, som ikke kommer direkte fra grundskolen, som »vi har mistet på reformen«.

»Det er bekymrende,« siger han.

Med reformen af erhvervsuddannelserne indførte man et karakterkrav på 02 i dansk og matematik. Karakterkravet skulle være med til at løfte niveauet og dermed få flere til at vælge erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet, og det er ikke lykkedes, konstaterer Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

»Dels har vi ikke fået søgningen fra grundskolen i gang, og så er der stadigvæk for mange af de øvrige, som ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke opfylder adgangskravene og ikke kommer til at kunne opfylde dem.«

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) medgiver, at nogle af de unge voksne har valgt erhvervsskolerne fra efter reformen.

»Men jeg har fokus på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse. Og der har vi knækket koden, men kun lige akkurat, og der er stadig meget arbejde at gøre,« siger hun. Blandt andet derfor vil regeringen i midten af september komme med et udspil, der skal få flere til at søge erhvervsuddannelserne.

Ministeren vil ikke gå i detaljer med udspillet, men det handler blandt andet om at gøre erhvervsuddannelserne »mere gennemsigtige«, skabe en bedre ungdomskultur på skolerne og få kommunerne til at tage et større ansvar for de unges uddannelsesvalg.

Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.
Læs også

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel stod der, at antallet af elever, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse, er faldet med 27,1 procent fra 2014 til 2017.

Disse tal havde Information hentet fra Undervisningsministeriets hjemmeside på siden ’Elevtal på erhvervsuddannelserne – Udviklingen i antallet af elever på erhvervsuddannelserne’. Information havde vendt tallene med Undervisningsministeriets konsulent, men efterfølgende har Undervisningsministeriet gjort Information opmærksom på, at tallene viser antallet af tilgange og ikke antallet af unikke personer, der er tilgået en erhvervsuddannelse, som det ellers fremgik af ministeriets beskrivelse af tallene. Ministeriet har nu udregnet de nye tal, der viser, at faldet er på 19 procent i antallet af elever, der har tilgået en erhvervsuddannelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Henrik Rasmussen
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Henrik Rasmussen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Ministeren vil ikke gå i detaljer med udspillet" - Nej, det hjælper jo ikke, når man nedgør erhvervsuddannelserne og samtidig bestandigt fokuserer på gymnasier og disses vilkår. Hvordan skal man så forstå, at det er en udmærket vej til en god uddannelse, at det tager næsten ligeså lang tid som de videregående?
Men samfundet har bestemt (folkestyret) at karakterer og uni er stedet, hvor det gælder - for fremtiden. At det er der, pengene er og sikkerheden, når nu alle meningsmålinger siger, at de veluddannede scorer mest, lever længst osv.
Nu er fremtiden ikke altid vægtet på indlæring og karakterer - men på evner til abstrakt tænkning - innovation - hvor ildeset det end er hos magthaverne.

Der er meget dårlige erfaringer med nuværende "eksperter", måske er ensidighed ikke svaret på fremtidens problemer? Et samfund bundet op i kontrol og lukkethed for indsigt i magthavernes ageren og interesser er næppe løsenet på problemerne.
Altså, er det nødvendigt at trække på talenter, der styrer væk fra kun at dyrke kapital og enkelte grupper.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Torben Lindegaard, Peter Tagesen, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Fuldkommen forventelig konsekvens og en ren katastrofe for produktionssektoren her og nu.

Vi skærper kravene så der er flere der søger ind. Det skal man da være politiker for at kunne se logikken i.
Mon ikke flere praktikpladser kunne være en faktor?

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Allan Filtenborg, Per Torbensen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Lars Bo Jensen, Henrik Rasmussen, Carsten Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Må være en bevidst handling udelukkende for at spare penge på kort sigt. Arbejdskraften skal komme fra udlandet, da den er billigere og hjælper med at presse lønningerne i bunden yderligere.

Eva Schwanenflügel, Tom Andreæ, Per Torbensen, Anne Eriksen, Mogens Holme, P.G. Olsen, Henrik Rasmussen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Der er meget idag, der gør det alt for lidt attraktivt at søge en erhvervsuddannelse.
- Når du i dag som ungt menneske er udlært som 20-årig kan du med de vinde, der blæser pt. se frem til et arbejdsliv til du er 72 år. Der skal en mere end en fantastisk fysik til at være håndværker og knokle rundt i mere end 50 år.
- Glem de skøre karakterkrav, er man meget eller totalt ordblind får man jo aldrig 2 i dansk. Lær i stedet for at bruge og anvende diverse it-hjælpemidler. Det giver mere selvtillid og selvværd end det ene nederlag efter det andet i skolefaget dansk.
- Så skal beskrivelser af ens svendestykke ikke være en større afhandling/projektopgave, sikkert udtænkt af "højt" uddannede, der kun fokuserer på det skrevne ors magt . Som kunde er jeg da fuldstændig ligeglad med en skriftlig beskrivelse, det er meget mere vigtig, at der kan forklares og at man selvfølgelig ved, hvad man gør. (eks.: at man får 10 for veludført svendestykke, mens den skriftlige projektbeskrivelse tæller ned)
- Så skal der være meget mere af praktiske fag i folkeskolen, der burde være sløjd, kreative fag, musik og hjemkundskab (det hedder vist noget andet i dag) på alle årgange. (hjemkundskab også pga. stigende problemer med øget overvægt).
- Generelt en meget større respekt i samfundet, ikke mindst blandt politikere og forældre for håndens arbejde. Håndværkere kan vi bare ikke ndvære.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Viggo Okholm, Claus Nielsen, Henrik Rasmussen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Sløjd blev indført i skolen i slutningen af 90'erne altså 1890'erne, fordi man var bange for at husflidsfagene ville gå i glemmebogen. Folkekolen skal ikke være en forskole til erhvervslivet, den skal give eleverne en grunduddannelse for at blive borgere i et demokrati, således at de kan tage stilling som myndige samfundborgere. Der må gerne være en række kreative udfordringer i skolen på alle niveauer og i alle fag. Det er en udfordring til den målstyring der lige nu er ved at kvæle skolen. Løsningen må være at erhvervskoler og gymnasier arbejder langt mere sammen og at en reel 12 års uddannelsespligt bliver normen, men således at praktiske sider af livet bliver styrket. Jeg går stærkt ind for litteratur, men undertiden er det måske en god ting at kunne forstå samleinstruktionen på et Ikeamøbel eller brugsanvisningen på rengøringsmidler. Disse sidste to er undertiden sværere at tolke end et digt af Michael Strunge. Vi skal hverken lokke eller true folk til at blive tømrere. Som det er nu er det de unges fravalg og det er da meget naturligt når uddannelserne ofte ender i betonmuren: ingen praktikpladser. Så hellere more sig i gymnasiet.

Karsten Aaen, Kristen Carsten Munk, Per Klüver, Anne Eriksen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Gør som i Norge. Vis samfundets, herunder arbejdsgivernes, respekt for de erhvervsfaglige uddannelser ved at GARANTERE praktikplads, så skal i bare se løjer. I Norge søger mere end 50% af en årgang disse uddannelser fordi denne garanti er en del af pakken.
Nu vil regeringen så i stedet undersøe mulighederne for, at tiltrække arbejskraft udefra, så løntrykkeriet kan fortsætte

Karsten Aaen, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Tom Andreæ, Helene Kristensen, Per Klüver, Per Torbensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Når man samtidig udsulter erhvervsuddannelserne med konstante besparelser, afskaffer introktionsforløb og ikke kan garantere praktikpladser kan udviklingen ikke komme som en overraskelse.

Karsten Aaen, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Anne Eriksen, Tom Andreæ og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Regeringen agerer som en ægtefælle, der skændes med sin partner om hvordan man skal bruge pengene. besparelser/ nedskæringer og lige nu - millioner og milliarder til hjælp til - snart hvad som helst.
Med samme logik har man udover de allerede nævnte manglende praktikpladser, indført min. karakterer. Det er IKKE smart, rigtig mange, specielt drenge kan have stort besvær med læsning - alle er snart blevet dårligere til det, samt mål og vægtenheder - altså ret simple ting.
Geografi og historie - men selvfølgelig er der ændringer og prioriteringer.

Men mange unge har talenter, der ikke nødvendigvis hænger sammen med danskkarakterer. "Jeg kunne ikke læse det, men det var nemt at regne ud hvordan man skulle gøre" = resultat, en rigtig god håndværker. Sædvanligvis kommer det så senere - jeg sigter så ikke til ordblindhed.

Sikkerhed og cement giver næppe mange overraskelser - ej heller kritik og nedladende holdninger, som også sendes videre via medier og politik. Selvværd og optimisme, venlige omgivelser, kan føre til resultater.