»De bedste 20 procent af danske landmænd kan producere alle de fødevarer, vi gør i dag«

Dansk landbrug har befundet sig i en økonomisk krisesituation i længere tid, men i år i rammes det af det største underskud siden finanskrisen.

Siden 2000 er der i gennemsnit blevet lukket to heltidslandbrug om dagen, og tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at sommerens tørke, der har resulteret i den værste høst i 100 år, kan skubbe endnu 500 landbrug ud over kanten.

Nye beregninger fra Seges, der er landbrugets egne økonomer, viser, at underskuddet forventes at blive på mellem 7,1 og 7,7 milliarder kroner i 2018.

Derfor kom Socialdemokraterne i denne uge med et forslag om en jordreform som et led i  regeringens kommende klimaplan, der skal forsøge at rette op på landbruget.

Information har spurgt to eksperter om deres tanker om fremtidens landbrug i Danmark.

Henning Otte Hansen - fødevareekspert og seniorrådgiver fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

– Hvad skal vi fokusere på, hvis vi skal have et effektivt og sundt dansk landbrug i fremtiden?

»Vi skal nok kunne leve med, at vi får en vis form for polarisering eller afstand inden for landbruget. Vi får med stor sandsynlighed nogle store effektive industrilandbrug, der fungerer som en slags moderne kommerciel virksomhed. Og så en stor underskov af nogle mindre fritids- og hobby landbrug, som lever uden at kunne få et overskud af den pågældende drift.«

»Vi får nok også en verden med større og større variation og ustabilitet i fremtiden. Den store omsætning på de globale markeder bliver mere uforudsigelig med told og handelskrige, så landmændene får en endnu mere uforudsigelig hverdag.«

»Landmændene skal derfor i højere grad være i stand til at kunne klare økonomiske udsving. Landmænd har et indbygget vækstgen, de vil meget gerne vokse år efter år, men vi må få dem til at indse, at det kan betale sig at spare lidt flere penge op i de gode år som en form for økonomisk støttepude, der kan håndtere de dårlige år.«

– Er det et europæisk ansvar, der betyder, at der skal afsættes flere EU-midler til landbruget, eller er det den danske regering, der skal sørge for det?

»Det er grundlæggende landmændenes eget ansvar. Det er ikke samfundets problem, at landbruget har så stor en gæld. Man kan måske forsøge at give landmændene et større incitament til at spare penge op. En etablering af flere andelsselskaber som Arla vil kunne pulje nogle flere penge og sørge for, at økonomien bliver udjævnet, uanset god eller dårlig høst.«

– Hvad kan man som samfund eller politiker gøre for at understøtte landbrugserhvervet i fremtiden?

»Man skal ikke gøre, som man gjorde tilbage i 1960’erne, hvor man lavede nogle nye EU-markedsordninger med oplagringer af høst. I stedet kunne man lave nogle forsikringsordninger eller prisstabiliseringsordninger i tilfælde af dårlig høst, der dækker landmændene ind.«

»Jeg mener primært, at det er landbruget, som må tage teten, og så kan samfundet måske give dem nogle redskaber og tiltag, der gør, at landmændene selv er i stand til at udjævne økonomien.«

– Skal vi også erkende, at det danske landbrug vil blive mindre i fremtiden, fordi det presses af det globale marked?

»Danmark er en slags ideal eller modellandbrug for resten af verden. Vi får besøg af folk fra Kina, Vietnam, Mexico og Columbia, som meget gerne vil lære, hvordan vi formår at lave kvalitetsfødevarer i Danmark. Jeg tror ikke, at man lukker landbruget over night, selv om vi bliver færre og færre landmænd. Men dem, vi får tilbage, bliver større. Vi kan sagtens producere den nuværende mængde fødevarer med langt færre bønder. De bedste 20 procent af danske landmænd kan producere alle de fødevarer, vi gør i dag.«

»Der kommer et udskilningsforløb mellem de stærkeste og svageste landmænd i Danmark. Den bedste tredjedel af dansk landbrug har de rette muligheder for at kunne ekspandere, men de mindre landbrug bør overveje at leje jorden ud eller have landbruget som et fritidshobby-erhverv.«

Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder hos Det Økologiske Råd

– Hvad tænker du om Mette Frederiksens forslag om en jordreform?

»Det er et godt forslag, som tager højde for flere forskellige politiske dagsordener. Der er tale om de jorde, hvor vi har det største tab af næringsstoffer. Ligeledes er jordene meget kulstofbundet, så der er en stor negativ klimavirkning ved dyrkningen. Men undtagelsen af disse lavtliggende jorde kan også være vigtig i forhold til at få skabt nogle større sammenhængende naturarealer, som er det, der skal til for at få løst nogle af problemerne med biodiversitet.«

»Jeg tror til gengæld, at det er for uambitiøst at sige, at det kun er tre procent jord, der skal tages ud af produktion. Jordfordelingen handler både om at tage jord ud af produktion og om at fordele jorden mere praktisk i forhold til landmændene.«

– Hvor mange procent jord, mener du, bør tages ud produktion?

»Vi har før været ude med et forslag om 400.000 hektar jord, men det halve kan måske gøre det, fordi andre virkemidler også kan komme i spil. Udtag omkring 200.000 hektar eller omkring otte-ti procent af det samlede landbrugsareal på 2.500.000 hektar. Jordfordeling med udtagning af jord er simpelthen et af de bedste virkemidler, som tager højde for alle de her forskellige dagsordener, som skal løses.«

– Hvordan skal man kompensere landmændene for den jord, de mister?

»Det mest naturlige ville være at bruge nogle midler fra EU-landbrugsstøtten. Vi bruger i forvejen en del penge i landdistriktsprogrammet til at løse nogle af vores miljøproblemer. Klima er også meget højt på dagsordenen i de nye forslag til den nye CAP-reform i 2021. Natur fylder også meget, så der bruges allerede mange penge på forskellige virkemidler, som skal hjælpe på de der dagsordener. Og hvis det, der hjælper bedst, er at tage noget af jorden ud af produktionen, så lad os da bruge nogle af landdistriktsmidlerne til det. Det var også det, som Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede i sin tid, da de kom med deres udspil om at lave en solidarisk ordning, hvor landmændene med de gode jorde er med til at betale for kompensationen for dem, der har de jorde med de største problemer. Det er oplagt, at landmænd, der har disse jorde, skal.«

– Hvad kunne man ellers gøre, hvis man skulle indføre en mere generel landbrugsreform?

»Jordfordelingen er en dagsorden, der er stor konsensus omkring. Landbruget er jo også interesseret i en jordreform. Som det er nu, så har vi haft en strukturudvikling, som har betydet, at landbrugsbedrifter er blevet lagt sammen, så landmændene ligger og kører rigtig mange kilometer på landevejene med deres store maskiner for at komme frem til deres jord, som ligger langt væk. Hvis landmændene kan få samlet deres jorde, så vil det være en stor fordel for dem rent dyrkningsmæssigt.«

– Er der andet, man kunne tilføje til en kommende jord- og landbrugsreform?

»Helt grundlæggende mener vi, at der bliver produceret for mange husdyr i Danmark. Det handler bl.a. om, at vi producerer husdyr på baggrund af en stor import af soja. Vores forslag er, at man i stedet skal produceres de husdyr, der kan klare sig med dansk, bæredygtigt produceret foder. Det betyder, at det, som sætter grænsen for, hvor mange fødevarer, vi kan producere, er, hvad klimaet og den danske natur og miljøet kan tåle. Det hænger også sammen med den her udtagning af jord. Vi producerer simpelthen ud over naturens og miljøets grænser.«