Læsetid: 9 min.

De danske supersygehuse er (indtil videre) en succeshistorie om offentlige megabyggerier

I Stockholm har man bygget et hospital, der er gået milliarder af kroner over budget, og hvor prisen langtfra står mål med kvaliteten. Men herhjemme fortæller vores egne megabyggerier af supersygehuse ifølge eksperter den modsatte historie: På trods af problemer med økonomi og tidsplaner kan det faktisk godt lade sig gøre at bygge stort og stadig holde sig inden for budgettet
I Stockholm har man bygget et hospital, der er gået milliarder af kroner over budget, og hvor prisen langtfra står mål med kvaliteten. Men herhjemme fortæller vores egne megabyggerier af supersygehuse ifølge eksperter den modsatte historie: På trods af problemer med økonomi og tidsplaner kan det faktisk godt lade sig gøre at bygge stort og stadig holde sig inden for budgettet

Bo Amstrup

2. august 2018

Stockholms nye hospital ser imponerende ud. Hovedbygningen har store blå og hvide glasfacader og et tilhørende tårn i samme, skinnende farver. Det er ikke mindre end 318.000 kvadratmeter, man har taget hel ny teknologi i brug, og efter otte års byggeri har det i år åbnet for driften med hele 6.000 ansatte.

Men hospitalet er ikke blevet det prestigeprojekt, det oprindeligt var tænkt som. Siden det åbnede tidligere i år, er det ramlet ind i den ene skandale efter den anden. Svenske medier har afsløret, at der har været utallige byggefejl, pengene er brugt uden kontrol, og styringen har været mislykket. I alt er hospitalet endt med at koste 10 milliarder svenske kroner mere end forventet, i alt 25 mia. svenske kroner. Således er det verdens 13. dyreste bygning og kaldes verdens dyreste hospital nogensinde bygget – vel at mærke uden at være blevet verdens bedste.

Nya Karolinska Hospitalet er et centralt emne i den svenske valgkamp op til efterårets valg, fordi det i sidste ende er de svenske skatteydere, der står med milliardregningen. Men det skandaleramte hospitalsbyggeri er også et eksempel på, hvordan det ofte går med megabyggerier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Sandheden om Danske supersygehuse må vente

Jeg hørte med et halvt øre en nyhed om markante varmeproblemer ipå sygehusene i P1. Når man måske har hold budget, kan det meget vel betyde, at man har sparet noget væk. Har man undladt at fremtidssikre hospitalernes indeklima, som er afgørende for både ansattes og patienters ve og vel? De tilsyneladende klimaforandringer medfører, at der bliver varmere på hospitalerne, end man regner med efter nutidens normer.

Hvis man har sparet på ventilationen, så kan det blive meget dyrt efterfølgende at rette op på anlægget. Og måske er der ikke plads til de nødvendige ventilationskanaler. Måske kan man tale om alvorlige og uoprettelige fejl i en af sygehusenes væsentlige parametre - indeklimaet.

Fejl som ikke løses ved, at plejepersonalet sikrer tilstrækkelige mængder af væske til patienterne og sig selv, som jeg forstod af radioprogrammer at var den konkrete løsning i nærværende varmebølge.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Bo Carlsen, Dorte Sørensen, Hans Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Børge Neiiendam og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Beklager, men - for første gang i lang tid - vil jeg kritisere en artikel, håndværksmæssigt.

Det her minder mig om spinnet dengang, hvor DSB skulle have "skinnernes ferrari". IC4-togene.

Eller da Hovedstaden kørte med klatten og fik et helt nyt komputtersystem, som godt nok var otte gange dyrere end midtjyllands....men var fremtidssikret.

Denne gang er det så supersygehusene.

Det hele hænger sammen med en ukrtisk tilgang til kilderne.

Først Jes Søgaard - Uddannet cand.rer.soc.

Kjeld Møller Hansen er sundhedsøkonom. Altså uddanet økonom med, bl.a. en fortid i Lego.

Professor Per Nikolaj Bukh er OGSÅ økonom.

Regnedrengene kan altså godt lide supersygehusene.

Men jeg er godt nok mere interesseret i, hvad læger, sygeplejersker, radiologer og alle da andre synes.

I øvrigt er der lang tid til den fede dame synger.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, David Adam, Bo Carlsen, Hans Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Børge Neiiendam og L. Andersen anbefalede denne kommentar

Fint hvis indholdet også er det samme og man ikke blot ender med en skal, der kaldes supersygehus. Jeg frygter det sidste, for historien viser at der sjældent om nogensinde er politisk enighed om priser og kvalitet, så det ender med et vingeskudt forlig, der ikke har gang på jord og som enten må tilføres tillægsbevillinger eller barberes ned for at tilpasse sig den økonomiske virkelighed.

Carsten Wienholtz, Hans Houmøller, Peter Beck-Lauritzen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Denne artikel handlede jo om økonomi, men man bliver jo indlagt for at blive kureret for et eller andet, og her vil jeg vove den påstand, at det typisk er i supersygehusene, at man risikerer at blive smittet af resistente bakterier.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Hans Houmøller, Peter Beck-Lauritzen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Inden Regnedrengene jublende løber rundt med armene oppe, fordi de kalkulerer med at de Statslige/Regionernes Supersygehuse kun overskrider budgetterne med omkring 10%, så er det værd at fæste sig ved, hvad Bygherren har måttet bortskære undervejs.

Det er forstemmende at de højt uddannede og aflønnede Regnedrenge ikke kan ramme bedre plet end de gør. Få fagområder har fået større opmærksomhed i uddannelsesmiljøet end de økonomiske og få fagområder har højere lønninger end økonomernes.

Økonomistyring af Offentlige projekter mødes af modsatrettede krav: Det Offentliges hovedløse sparekrav, overfor 'appetitten der stiger' undervejs. Borgere burde forvente at Styrelser har ansat dygtige medarbejdere, der kan forudse dagens priser og disses udvikling fremover, samtidigt med at de skal forudestimere behovsudviklingen på området.

Den manglende dygtighed hos det Offentliges Økonomer ses overalt, både her og i udlandet. De dårlige Eksempler er der nok af, jfr. ovenfor. Og helt absurd er det at følge byggeriet af den nye lufthavn i Berlin.

Skatteborgere leverer ufrivilligt uanede mængder skattekroner til disse Offentlige projekter og der er åbenbart en forvaltningskultur dér, der gør at 'pengene er til rådighed' uanset forbrug.

Havde der været tale om tilsvarende fumlegængeri indenfor privat regi, eller bare i en borgers hverdagshusholdning, så var man blevet sendt i gældsfængsel.

Flemming Berger, Bo Carlsen, Hans Houmøller, Peter Beck-Lauritzen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Økonomiske specialist regnedrenge og skvadderhoveder har en tidshorisont på 12 mdr., - så derfor er ovennævnte projekter en succes-historie! Dertil kommer "kasse-tænkningen"; et er mursten og udstyr, et andet er personale og tidsforbrug. Nu mangler der et aircondition anlæg på Skejby, fordi, ref. projektdirektør Carsten Kronborg, at den indvendige temperatur er som den udvendige og de havde ikke "regnet" (ligesom regnedrengene) med varme somre (hvor kort er hukommelsen CK, - vi har mange gange tidligere haft rekordvarme), som denne. Well, nu kan det hårdt belastede plejepersonale "fordrive" tiden med kolde omslag på patienterne, også de feber-opvarmede. Men det er jo en anden kasse, der betaler.
Ligeså er der "fladpandet" projekt-styring på de andre supersygehuse: etager der slettes, bygning på mosebund (fremtidige oprettelser), sletning af køkkenfaciliteter, etc. og senere dukker der sikkert mere op. En faktor mere til forsøg på overholdelse af budget, er ikke at have overenskomster på arbejdspladserne. Håber "regnedrengene" også vil arbejde for 50-100 kr i timen! Ups, nå ikke!
Om hundrede år er alting glemt, og for politikere og regnedrenge, efter udløb af budgetår! Det er bare for ringe; Bent Hansen havde to kasketter på, - een for ordregiver og een for byggeherren. Nu skal efterfølger Kühnau undersøge Skejby sagen og rette op? Fyr de ansvarlige og giv dem livslang karantæne i det offentlige. Det er lemfældig omgang med offentlige midler og det er strafbart, - nogen gange!

Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og David Adam anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Et helt andet aspekt er, at med den centralisering af sygehusene som følge af den forkvaklede, ødelæggende Strukturreform fra Lars Løkke Rasmussens hånd, har man besværliggjort det at være patient og pårørende på grund af de voldsomt øgede afstande.

Sygehuspolitik handler altså om mere en økonomi, så overskriften til artiklen er ikke retvisende, tværtimod er den misvisende, når der står: “Danske supersygehuse er (indtil videre) en sjælden succeshistorie.” Ordet økonomi burde være med her.

Set med patient-, pårørende- og personaleøjne tvivler jeg meget på, at ordet succes kan bruges.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Børge Neiiendam, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Bo Carlsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hans:

"Set med patient-, pårørende- og personaleøjne tvivler jeg meget på, at ordet succes kan bruges.".

Netop. Problemet herhjemme er, at alt, alt for mange udviser en forbløffende mangel på kritisk sans, når økonomerne spinner sig gennem hakkelsen til døgnets rejsestald.

Spørgsmålet her er simpelt: Hvor - præcis hvor - på økonomistudiet, lærte regnedrengene om medicin og behandling af syge?

For det er DJØFernes beskidte hemmelighed: De er - uddannelsesmæssigt - fuldkommen lige så kvalificerede til at arbejde i sygehussektoren, som den somaliske taxachauffør, jeg kørte med forleden.

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Børge Neiiendam, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja køkkener , sengeafdelinger osv. er skåret væk for at få budgettet til at holde.
Da Løkke Rasmussen kom med sit første bud om supersygehuse mente han at det kunne gøres for 90 mia. kr. Men så kunne han ikke skaffe det beløb og budgettet blev så på 40 mia. kr.

Havde det ikke været billigere og bedre at udbygge de allerede eksisterende sygehuse og som det også er gjort mange steder opdele specialer til forskellige sygehuse.
Herved beholdt de forskellige byer også en "brugbar" skadestue hele døgnet samt sengeafdelingerne kunne modtage de patienter der efter den "akutte" behandlingen ellers sendes hjem til bopæls kommunen, hvor den kommunale og regionale samarbejde ikke fungerer optimalt.

Hvor meget mon de nu af regeringen forslåede lokale sundhedscentre med sengeafdelinger til patienter hjemsent fra supersygehusenes "behandling" ,men ikke raske nok til at kunne klare sig i hjemmet vil koste.

Undskyld men jeg kan ikke rigtigt se succeshistorien.

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Arne Lund, Børge Neiiendam, Christel Gruner-Olesen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Rolf Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Er der nogen af jer, der er gamle nok til at huske da Herlev Sygehus blev bygget?

Der stod de fire øverste etager tomme i mange år efter indvielsen af selve det flotte sygehus på grund af manglende planlægning :)
Nu er der så et 'supersygehus', hvor man har glemt at designe køling af luften til patienterne ... what's new?!

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Børge Neiiendam, Christel Gruner-Olesen, Peter Beck-Lauritzen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Det lyder jo godt, hvis det bare var sandt.
Sandheden er at prisen på at bygge er skudt i vejret i perioden. Og når det ikke er muligt at udvide den økonomiske ramme, har man i stedet valgt at skære ting væk. Derfor bliver "super"sygehusene en noget skrabet udgave, hvor der efterfølgende skal tilføjes mange til.
F.eks. bliver Hillerød nye hospital bygget uden et køkken.
Der er skåret i antallet af sengepladser, så vi får patienter på gangene. Formodentlig supergange.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, Børge Neiiendam, Peter Beck-Lauritzen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I stedet for at tænke, at alt skal være på plads fra begyndelsen, skal man tænke som PC'ens skabere: der skal kunne udbygges og renoveres løbende, også når teknologien forhåbentlig bliver billigere, som den jo gør over tid, når den ikke får lov til at blive presset op i pris, som vi har set det unikt på sundhedsområdet.
Man burde være gået den modsatte vej og have decentraliseret - skabt et kommunalt, parallelt sundhedssystem, der kunne benytte sig af teknologiens tilstedeværelse overalt i kraft af digitaliseringen. Og mon ikke det var blevet billigere...

Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam og niels astrup anbefalede denne kommentar