Læsetid: 3 min.

Ekspert: Bagmandspolitiets efterforskning af Danske Bank er enestående og dybt alvorlig

Det er »det mest alvorlige instrument i vores retssamfund«, der nu tages i brug over for Danske Bank, efter Bagmandspolitiet har oplyst, at de efterforsker skandalesagen om hvidvask for flere milliarder. Det mener en ekspert, der dog undrer sig over, at efterforskningen først sker nu. Men det er ikke, fordi de har siddet på hænderne frem til nu, oplyser Bagmandspolitiet
Det er »det mest alvorlige instrument i vores retssamfund«, der nu tages i brug over for Danske Bank, efter Bagmandspolitiet har oplyst, at de efterforsker skandalesagen om hvidvask for flere milliarder. Det mener en ekspert, der dog undrer sig over, at efterforskningen først sker nu. Men det er ikke, fordi de har siddet på hænderne frem til nu, oplyser Bagmandspolitiet

Jens Dresling

7. august 2018

Skandalen om hvidvask i milliardklassen gennem Danske Banks filial i Estland får nu Bagmandspolitiet til at åbne en strafferetlig efterforskning af banken.

Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som populært kaldes Bagmandspolitiet, i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

Og det er et »meget alvorligt skridt«. Det siger Jakob Dedenroth Barnhoft, der er juridisk rådgiver og ekspert i hvidvaskloven.

»Med Bagmandspolitiets indblanding gør man det nu til en strafferetlig efterforskning. Man undersøger altså, om der er nogle personer, man kan stille til ansvar og straffe for hvidvasken,« siger han og kalder efterforskningen for enestående.

»Før har det været Finanstilsynet, der i sager om hvidvask er kommet med bødeforlæg. Men nu, når Bagmandspolitiet går ind, så er det jo for at rejse en egentlig sigtelse, hvis de mener, at der er grundlag for det. Det er jo det mest alvorlige instrument i vores retssamfund, der i sidste ende kan bruges til at sætte nogen i fængsel,« siger Jakob Dedenroth Barnhoft.

Han bakkes op af Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, og som kalder Bagmandspolitiets efterforskning mod Danske Bank for historisk.

»Man har ikke før set bagmandspolitiet åbne en efterforskning om hvidvask mod en større dansk bank,« siger han.

Endnu ingen sanktioner

Berlingske har siden marts 2017 afdækket, hvordan der gennem Danske Banks estiske filial, som banken overtog i 2006, er blevet hvidvasket for milliarder af kroner.

Først kunne Berlingske afsløre, at der var blevet hvidvasket for mindst 25 milliarder.

Men siden har avisen kunnet afsløre, at omfanget ser ud til at være endnu større, og at 53 milliarder kroner er strømmet gennem den estiske filial og ud på det åbne hvide marked. Milliarderne stammer formentlig fra kriminalitet i blandt andet Rusland.

Efterfølgende har Danske Bank selv iværksat en undersøgelse, og også estiske myndigheder har åbnet en efterforskning af skandalen. Finanstilsynet har desuden kritiseret den øverste danske ledelse i Danske Bank for i årevis at have overhørt advarslerne om hvidvask.

Men kritikken har endnu ikke ført til sanktioner mod Danske Bank – og det selv om den første anmeldelse om hvidvask i bankens filial allerede rullede ind i 2013.

I pressemeddelelsen udtaler statsadvokat Morten Niels Jakobsen fra Bagmandspolitiet, at man har »fulgt sagen tæt gennem længere tid«, og at myndigheden »nu er nået så langt«, at de kan bekræfte, at de har åbnet en efterforskning med henblik på at undersøge, om man i Danmark kan rejse straffesag mod Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven.

»Sagen har længe været meget højt prioriteret internt,« siger Morten Niels Jakobsen i pressemeddelsen, hvor han også oplyser, at bagmandspolitiet har modtaget flere politianmeldelser i sagen rettet mod Danske Bank, og at det allerede har indhentet »meget omfattende efterforskningsmateriale«.

Morten Niels Jakobsen uddyber over for Information, at det konkret er Danske Banks ansvar, som Bagmandspolitiet efterforsker.

»Udfordringen med hvidvask er, at der er nogle forskellige vigtige samfundsspillere – som for eksempel en bank – som er medium for, at udbyttet for kriminelle handlinger kommer over i den åbne, hvide økonomi. Og derfor er der nogle regler om, at man som finansiel virksomhed er forpligtet til at følge med i, hvad ens kunder laver. Det kan man ikke bare lukke øjnene for. Og vi undersøger så, om de regler er overtrådt. Hvis de er det, kan det føre til en bødestraf.«

– Kan man også forestille sig, at det kan ende med fængselsstraf til aktører i Danske Bank?

»Det er der teoretisk set mulighed for efter paragraf 78, stk. 2 i hvidvaskloven.«

Hvorfor først nu?

Jakob Dedenroth Barnhoft undrer sig over, hvorfor Bagmandspolitiet først nu åbner en efterforskning, eftersom sagen har rullet i medierne i over et år.

»Hvad vil det sige, at de først nu går i gang med at efterforske sagen? Journalister på Berlingske har været hurtigere på aftrækkeren, og det ser ud til, at man ikke arbejder helt i samme tempo hos Bagmandspolitiet som på aviserne. Det undrer mig i den grad, at medierne skal være på forkant af myndighederne,« siger han.

Men det er ikke, fordi man har siddet på hænderne hos Bagmandspolitiet, siger Morten Niels Jakobsen.

»Vi har fulgt sagen meget længe, for det er en alvorlig sag, der rejser nogle alvorlige spørgsmål, som er vigtige at få afdækket. Når vi så nu går ud og siger, at vi har åbnet en efterforskning, er det, fordi vi nu har et meget omfattende efterforskningsmateriale, som vi nu skal belyse.«

Danske Banks topchef Thomas Borgen vil give overskuddet fra den estiske filial af banken, der er mistænkt for omfattende hvidvask af penge, til velgørende formål.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Oluf Husted
  • Kasper Kjær
  • Ejvind Larsen
Alvin Jensen, Oluf Husted, Kasper Kjær og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej - det var vel den forhenværende minister som sad på Bagmandspolitiets hænder.

Og det i en grad, så de strafbare forhold vel er forældede nu. Men han fik sit ben.

Tue Romanow, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Ivan Breinholt Leth, P.G. Olsen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Tommy Christensen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Christina Petterson, Bjarne Bisgaard Jensen, Maria Jensen, Oluf Husted, Anders Reinholdt, Bettina Jensen, Ejvind Larsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

sandt og sørgeligt man må håbe næste politiske generation i den grad tager sit ansvar så alvorligt at de også handler med det samme

"....som finansiel virksomhed er forpligtet til at følge med i, hvad ens kunder laver. Det kan man ikke bare lukke øjnene for."
-
Dét har jeg oplevet, 2-3 gange har min bank ringet mig op eller adspurgt ved personlig møde , om at høre hvorfra min mindre pengesum ( fra en arv), mon dog kom fra. Selvom selvsamme bank både sad inde med mine forældres konti samt min egen konto ( intern kontooverførsel , om jeg så må sige), arveafgift var lovformeligt blevet betalt også af banken og , det hele forestået af en erfaren autoriseret advokat firma!

Så kom ikke her og sig, at banken ikke kikker med! ! (Altså små kunder små beløb!) Hermed kan banken jo også med gode miner til slet spil hævde, at de opfylder rillementer ang. hvidvask kontrol, da de jo har kontrolleret X mange kunder - så at sige hvidvasker sin egen sorte samvittighed... Lur mig om ikke også DB har lavet den slags kontrol legio. Spørgsmålet er jo nu om politiet vil falde for den "fidus".

Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Mogens Holme, Ole Frank og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvidvasklovens §78,

§ 78. Overtrædelse af § 55, stk. 3, 1.-4. pkt., og stk. 4, 3.-7. pkt., straffes med bøde. Forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1-4 og 6, §§ 9 og 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, §§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., § 29, stk. 2, §§ 30 og 31, § 35, stk. 1, § 36, stk. 1 og 2, § 38, stk. 1, §§ 40, 43 og 44, § 45, stk. 2, § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, § 57, stk. 2, § 58, stk. 1, § 59, stk. 1, og § 65, stk. 2, og artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, samt artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning 2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, som ændret ved forordning 2009/44/EF, jf. Rådets forordning 2001/1339/EF af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning 2001/1338/EF om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.

Stk. 2. Ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af § 5, § 9, stk. 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20, § 21, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og §§ 30, 31 og 40 og artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder.

Hvad er det nu man kalder det? Noget med en rimelig sammenhæng mellem forbrydelse og straf...

Her skal vist snarere høtyve til..

Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Henrik Peter Bentzen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Egon Stich, Mogens Holme, Tommy Christensen, Torben Bruhn Andersen, Christina Petterson, John S. Hansen, Martin Rønnow Klarlund, Anders Reinholdt, Bettina Jensen, Trond Meiring, Torben Lindegaard, Ejvind Larsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rasmus Knus kl. 21:02

Jeg skal altså have en uddybende forklaring.

Du skriver vel om Justitsministeren ??

Den forhænværende Justitsminister var Søren Pind .... har Søren Pind modtaget et hold-kæft bolche ?? .... og er Danske Bank den glade giver ??

Explanation, please

Torben Lindegaard

@Rasmus Knus

Eller skriver du om Erhvervsministeren .... Brian Mikkelsen & Rasmus Jarlov ??

Og er hold-kæft bolchet direktørstillingen for Dansk Erhverv ??

Men Danske Bank er ikke medlem af Dansk Erhverv.

Endnu mere historisk vil det være, om SØK efterforsker ALLE Danske Banks ansattes årsopgørelser,
lige fra ansættelsesdagen.

Så vi alle kan se om: "Skatterådgivning" er et medarbejdergode.

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Lever vi mon i et retssamfund hvor direktøren kan blive straffet eller lever vi i en kapitalistisk økonomi hvor direktøren altid går fri?

Sats på det sidste....

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Philip B. Johnsen, Jens Erik Starup, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Mogens Holme, Jan Weber Fritsbøger, Oluf Husted, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, John S. Hansen, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Det får ingen konsekvenser ligesom i alle andre sager om finansverdenens gøren og laden. Pengekoncentrationen er så stor at de sætter spillereglerne for dem selv og samfundet.
Konsekvensen bliver at skatteborgerne betaler en hulens masse penge til undersøgelser uden at blive klogere på noget som helst konkret. Ingen vil blive draget til ansvar og de ansvarlige kan igen konkludere at de intet gjorde forkert i en juridisk kontekst og endnu en gang få bekræftet sig selv i at de er urørlige.
Den nuværende erhvervsminister driver selv virksomhed, men opfylder eller opfyldte ikke reglerne
https://www.bt.dk/politik/jarlovs-moegsag-her-er-kontrakten
https://www.bt.dk/politik/konservativ-profil-i-moegsag-tilbyder-ansatte-...

Tue Romanow, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Torben Lindegaard

Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet som indstiller til Bagmandspolitiet om forhold under deres resort skal give anledning til strafferetlig efterforskning.

Karsten Olesen

Søren Pind, fhv. justitsminister, var bestyrelsesmedlem I Nordicom samtidig med Ole Vagner 2008

Ole Vagner Holding gik ind I Nordicom med 30 % 2008

http://77.66.1.20/uploads/media_items/q2-2008.original.pdf

Søren Pind var bygge- og teknikborgmester 1998/2006 og dermed hovedkanal for alle der ønskede at bygge I København.

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Pind

Han boede gratis I et af Nordicoms huse

https://www.bt.dk/politik/pind-boede-gratis

Finanskrisens aktører og politikere sad I de samme bestyrelser og lønnede hinanden

Troels Lund Poulsen var spindoktor/lobbyist I Sjælsø-gruppen

https://www.building-supply.dk/article/view.html?id=15441

Torben Lindegaard, Frede Jørgensen, Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rasmus Knus

Pudsigt nok skriver Berlingske leder i dag om netop forholdet mellem Finanstilsyn og Bagmandspolitiet:

"Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har ført en anderledes hård kritik af Danske Bank end forgængeren, partifællen Brian Mikkelsen, men det er påfaldende, at Bagmandspolitiet nu udstiller Finanstilsynet ved at åbne en sag udenom netop det tilsyn, som har forstand på bankvirksomhed og hvidvaskningsloven. Det kræver en forklaring, ikke alene fra Finanstilsynets ledelse, men også fra Erhvervsministeriet, som tilsynet hører under."

Man kan da kun være enig.

Både Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hører under Erhvervsminsteriet -
og ingen af de 2 Styrelser er noget som helst bevendt.