Læsetid: 7 min.

Elevnedgang på erhvervsskolerne giver økonomiske problemer og dalende kvalitet

Siden erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2015 har erhvervsskolerne fået 1,2 milliarder kroner mindre alene på aktivitetsnedgang. Det har betydet dalende kvalitet og lukning af uddannelser. Fjern omprioriteringsbidraget og lav en garantipulje, lyder sektorens og politikeres opfordring til regeringen
Antallet af elever på erhvervsskolerne falder, og det har givet flere skoler økonomiske udfordringer. Her er det tømreruddannelsen på Tradium Erhvervsskole i Randers.

Antallet af elever på erhvervsskolerne falder, og det har givet flere skoler økonomiske udfordringer. Her er det tømreruddannelsen på Tradium Erhvervsskole i Randers.

Jan Dagø

30. august 2018

Fyringer af lærere, færre aktiviteter og lukning af uddannelser. De seneste års markante fald i antallet af erhvervsskoleelever har betydet, at erhvervsskoler rundt om i landet har gennemgået massive besparelser. Og det er gået ud over kvaliteten, lyder det fra skoler og organisationer.

Ifølge en analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har området, siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, mistet 1,2 milliarder kroner på aktivitetsnedgangen. Samtidig har erhvervsskolerne ligesom resten af uddannelsesområdet hvert år skullet spare som følge af omprioriteringsbidraget.

Torsdag fremlægger regeringen sit udkast til finansloven, og både politikere og organisationer håber først og fremmest på, at de vil annullere de årlige besparelser for erhvervsskolerne. Fortsætter det næste år, vil det ifølge Uddannelsesforbundet betyde, at erhvervsskolerne alene på grund af omprioriteringsbidraget har fået 809 millioner kroner mindre i 2019 i forhold til 2015.

»Vores anbefaling er, at vi stopper omprioriteringsbidraget – det må være slut med den fest. Det hænger ikke sammen med de ambitioner, politikerne har om at tiltrække flere elever,« siger Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet – en fagforening for 10.500 lærere, vejledere og konsulenter på almene og erhvervsrettede uddannelser og sprogcentre.

Uddannelsesforbundet mener dog ikke, at det er nok at fjerne omprioriteringsbidraget. Erhvervsskolerne har mistet så meget af deres finansiering på grund af elevnedgang, at det er gået ud over kvaliteten. De foreslår derfor, at der indføres en garantifinansiering, som giver skolerne økonomisk råderum til at lave ordentlige uddannelser, selv om elevtallet i øjeblikket er utilstrækkeligt.

»Der er grænser for, hvor meget man kan spare pr. elev. For om det er sådan, at der er seks elever eller 16 elever, så skal der oprettes et hold, og der skal være en lærer til stede. Der er en hel masse omkostninger, som er lige store, uanset om der er seks eller 16 elever,« siger hun og fortæller, at lærerne må løbe hurtigere, udføre flere opgaver på en gang, mens skoler må lægge hold og niveauer sammen.

Hun bakkes op af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers formand, Lars Kunov. Han påpeger, at erhvervsskolerne udbyder 105 vidt forskellige uddannelser, der gør det problematisk bare at lægge holdene sammen, når der kommer færre elever. Det går ifølge ham »voldsomt ud over kvaliteten«.

»Vi skal opretholde en masse hold, som bare er blevet mindre og mindre, og hvor der er alt for få elever til, at det kan køre rundt. Det betyder også, at man må lukke de mest urentable uddannelser, fordi man ikke kan opretholde kvaliteten. Så skal de unge rejse længere for at tage den uddannelse, de gerne vil have, og så falder nogle fra. Og det er en negativ spiral,« siger han.

Derfor er han enig med Uddannelsesforbundet i, at en løsning kunne være at indføre et grundtaxameter til at udbyde et hold, mens der arbejdes på at tiltrække flere elever til erhvervsskolerne.

»Det handler om at holde apparatet kørende, indtil det virker. Der kunne man bruge nogle af de penge, der er frigjort på grund af elevnedgang, i stedet for at smide dem ind i det generelle råderum,« siger Lars Kunov.

Erhvervsskolerne bløder

I 2015 trådte erhvervsskolereformen i kraft. Med den blev der blandt andet indført et karakterkrav på 02 i dansk og matematik. Som Information beskrev i mandags har det betydet, at der er sket et kraftigt fald i antallet af elever på erhvervsskolerne landet over. Imens lyder målsætningen i reformen, at flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne.

En af de skoler, der er hårdt ramt, er Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster (CELF).

Direktør Michael Bang fortæller, at de før reformen havde mellem 1.100 og 1.400 årselever på grundforløbene, mens de nu er nede på 475 årselever. En del af faldet kan skyldes, at en elev før reformen kunne få lov til at begynde på et nyt grundforløb, efter vedkommende havde afsluttet sit første, og det er ikke længere muligt. Ser man på unikke elever, er CELF gået fra at have 1.800 elever til 750 elever.

Det har betydet, at skolen har mistet 90 millioner kroner i omsætning på elevnedgang siden 2014. Erhvervsskolen har derfor måttet sælge ejendom fra og fyre adskillige lærere, fortæller direktøren.

»Vi har sagt farvel til 110 medarbejdere ud af en stab på 390. Vi har taget tilpasningerne af tre omgange, fordi vi tænkte, at det kan ikke være så elendigt, og vi forventede, at der ville komme noget fremgang. Men den er altså ikke kommet,« siger han.

Rod med tallene

Mandag bragte Information en artikel, hvor vi oplyste, at antallet af elever, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse, er faldet med 27,1 procent fra 2014 til 2017.

Disse tal havde Information hentet fra Undervisningsministeriets hjemmeside på siden ’Elevtal på erhvervsuddannelserne – Udviklingen i antallet af elever på erhvervsuddannelserne’. Information havde også vendt tallene med Undervisningsministeriets konsulent.

Efterfølgende har Undervisningsministeriet gjort Information opmærksom på, at tallene viser antallet af tilgange og ikke antallet af unikke personer, der er tilgået en erhvervsuddannelse. Derfor er det procentvise fald på 27,1 procent i antallet af elever ikke korrekt.

Undervisningsministeriet har nu regnet på nye tal for tilgangen til erhvervsuddannelserne, hvor hver elev kun medregnes én gang. De viser, at antallet af elever, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse, er faldet med 19 procent fra 2014 til 2017. 

Tilgangen til erhvervsuddannelserne er faldet mest blandt de unge på 18-24 år (22 pct.) og de voksne elever på 25 år og derover (23 pct.), mens grundskoleeleverne har oplevet et mere begrænset fald i tilgangen (8 pct.). 

Han peger på, at problemet ikke kun er, at der kommer færre elever ind på uddannelserne. Grundforløbene er samlet set også blevet kortere, hvilket betyder, at erhvervsskolen før reformen skulle have mellem 110-120 elever ind for at producere 100 årselever, mens den nu skal have 200 elever ind for at producere 100 årselever.

CELF har i dag klassestørrelser helt ned på fire til fem elever, som man ikke kan lægge sammen på grund af forskellige uddannelsesretninger. De er nu i gang med at udvikle it-baseret undervisningsmateriale, så en lærer kan håndtere flere elever på én gang.

»Det kan give okay kvalitet, men det er en dyr omstilling, og der er også nogle steder, hvor det ikke kan lade sig gøre. Det er klart, at den gamle lærerrolle, hvor du havde din faste klasse inde i et lærerrum, den er længe forbi,« siger han.

Erhvervsskole Nordsjælland har ligeledes mærket økonomiske problemer siden reformen. Det fortæller direktør Adrian Tresoglavic.

»Vi har udskudt finansieringen i maskiner, i renovering af undervisningslokaler, i udviklingen af pædagogikken, efteruddannelse og at arbejde for et attraktivt og godt elevmiljø,« siger han.

Ligesom CELF har Erhvervsskole Nordsjælland også måttet fyre medarbejdere og skære ned på aktiviteter. Adrian Tresoglavic oplever, at der mangler penge til at gøre erhvervsskolerne så attraktive, at flere vælger dem over gymnasierne.

»Med færre elever gennem hoveddøren og med det taxametersystem, vi har, der er det økonomisk set lige akkurat på grænsen og nogle gange under, for at det er økonomisk bæredygtigt at opretholde udbuddet. Og så bliver det et problem for os som skole, men også for samfundet, fordi vi er tvunget til at lukke uddannelser, som der ellers er behov for. Og så kan vi jo heller ikke motivere flere elever ind på en uddannelse, der ikke længere eksisterer.«

Politikere vil droppe besparelser

Også politikerne kan genkende billedet af, at erhvervsskolerne i øjeblikket er ekstra hårdt ramt på økonomien. Malene Harpsøe, erhvervsskoleordfører for Dansk Folkeparti, vil i de kommende forhandlinger om en finanslov arbejde for, at regeringen annullerer omprioriteringsbidraget for erhvervsskolerne. Hun vil også se på, om erhvervsskolerne skal have ekstra finansiering.

»DF har ikke lagt sig fast på, hvordan vi præcis løser udfordringerne, men jeg lytter meget gerne til Uddannelsesforbundets forslag, for det kan være en måde, man kan løse problemet,« siger hun.

Undervisningsordfører for SF, Jacob Mark, er bekymret for erhvervsuddannelserne, som ifølge ham har oplevet »en giftig cocktail« de senere år med både omprioriteringsbidrag og faldende elevtal. SF appellerer derfor også til, at man stopper de årlige besparelser, og er desuden åben for forslaget om at lave en garantipulje til erhvervsskolerne.

»Det er en god idé, for så kan man kan give erhvervsskolerne ro til at komme på benene igen og investere langsigtet. I sidste ende koster det samfundet ikke at gøre det, fordi vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden,« siger Jacob Mark.

Socialdemokratiet mener ligeledes, at omprioriteringsbidraget helt bør droppes. Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører for partiet, er dog ikke med på ideen om en garantipulje, selv om han ikke vil benægte, at det kan have konsekvenser for kvaliteten, når der kommer færre elever.

»Jeg er dog skeptisk over for, at en skole får penge, uanset om der er elever eller ej, fordi hele grundprincippet i uddannelsessystemet er, at pengene følger eleverne. Hvis man begynder at udbetale penge til skoler, uanset om der er elever, så er jeg bange for, at det bliver meget dyrt,« siger han.

Venstre har varslet et erhvervsskoleudspil i september og ønskede onsdag ikke at udtale sig om finansieringen til erhvervsskolerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rasmussen
  • Dorte Sørensen
Henrik Rasmussen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu