Læsetid: 10 min.

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.

Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.

Finn Frandsen

27. august 2018

Det er de seneste mange år gået trægt med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, mens efterspørgslen på faglig arbejdskraft stiger.

Derfor blev det også udlagt som en succes, at der i forårets søgninger til ungdomsuddannelserne var knap en procentpoint flere unge, der søgte ind på en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen sammenlignet med året før.

Fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) lød det i marts, da tallene blev offentliggjort, at »det lader til, at flere i år har fået øjnene op for, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse rummer med både spændende fagligt arbejde og videre uddannelse, og det er rigtigt positivt«.

I denne måned lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres sommergruppemøde, at de mange tiltag, regeringen har gjort for at styrke erhvervsskolerne, har virket. Blandt andet en trepartsaftale og en styrkelse af praksisfagligheden i folkeskolens udskoling har fået flere til at søge, lød det.

»Vi kan se, at det virker. Frafaldet er lavere, fagligheden er højere, og det er lykkedes – om end beskedent – at knække den faldende kurve i søgningen til erhvervsuddannelserne.«

Lars Løkke Rasmussen tilføjede, at de ikke er i mål. Derfor vil regeringen komme med et nyt udspil i september, der skal få endnu flere til at søge ind på en faglig uddannelse.

Og det er der tilsyneladende brug for. Stigningen på ét procentpoint fra 18,5 procent til 19,5 procent i søgningen fra grundskolen er nærmest ubetydelig, lyder det fra Peter Koudahl, der er seniorforsker i VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Han har fulgt erhvervsuddannelserne både før og efter reformen og er med til at evaluere virkningerne af den.

»Det er ikke ret mange steder, hvor man vil sige, at en stigning på 0,9 procentpoint vil kunne betegnes som ’nu er udviklingen vendt’. Det er en ubetydelig stigning, der ikke matcher de ambitioner, man havde i forhold til reformen.«

Erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2014 af et bredt flertal i Folketinget og trådte i kraft i 2015 med det formål at få flere til at vælge de erhvervsfaglige uddannelser.

Mere konkret lyder det politiske mål i reformen, at 25 procent af en ungdomsårgang skal starte på en erhvervsuddannelse i 2020, og det skal stige til 30 procent i 2025. Selv om der er sket en lille stigning i søgningen fra sidste år til i år, er det samlet set faldet siden reformen. I 2014 søgte 19,6 procent af en ungdomsårgang således ind på en erhvervsuddannelse, mens det gælder for 19,4 procent af en årgang i 2018.

Samtidig er tilgangen til erhvervsuddannelserne faldet langt mere markant efter reformen, hvis man også inddrager dem, der ikke går direkte fra grundskolen.

I alt er tilgangen til erhvervsuddannelserne faldet med 19 procent fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2016/2017. Det svarer til, at der er begyndt omkring 11.700 færre elever på en erhvervsfaglig uddannelse i denne periode. Samtidig viser fremskrivninger, at der kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025. Udviklingen er »alarmerende«, mener Peter Koudahl.

»Det bør være et wake-up call for politikerne, for det viser, at de har besluttet noget, som i hvert fald ikke fungerer i forhold til de ambitioner, vi har.«

Mislykket opkvalificering

Et af de centrale elementer i reformen er, at der blev indført et karakterkrav i dansk og matematik på 02 for at løfte det faglige niveau. Derfor regnede man også med, at der ville være et fald i tilgangen lige efter reformen, fortæller direktøren for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Lars Kunov. Men ifølge ham var det også forventningen, at man i løbet af to år ville være »på den gode kurve igen«.

»Det er så ikke lykkedes,« siger han og kommer med to forklaringer:

»Dels har vi ikke fået søgning fra grundskolen i gang, så flere vælger erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet, og så er der stadigvæk for mange, som ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke opfylder adgangskravene og ikke kommer til at kunne opfylde dem.«

Ifølge Undervisningsministeriet er tilgangen til erhvervsuddannelserne faldet mest blandt de unge på 18-24 år (22 pct.) og de voksne elever på 25 år og derover (23 pct.), mens grundskoleeleverne har oplevet et mere begrænset fald i tilgangen (8 pct.).

»Det ser ud til, at dette skyldes, at de unge på 18-24 år og de voksne elever på 25 år både påvirkes af karakterkravet og de strukturelle ændringer af erhvervsuddannelserne, mens grundskoleeleverne kun påvirkes af karakterkravet,« skriver ministeriet i sit notat. 

Lars Kunov mener ikke, at det er lykkedes at få de forskellige tiltag, for at få opkvalificeret de unge der ikke opfylder karakterkravene, til at virke. Tiltagene er blandt andet en optagelsesprøve- og samtale samt mulighed for at blive optaget, hvis man har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse.

»Vi har mange gange bedt om, at vi kunne få lov til at opkvalificere de unge, der ikke havde bestået folkeskolens afgangsprøve eller på anden vis var for svage. Der har man valgt at sige, at det ville man ikke gå ind i, men i stedet afvente resultaterne fra politisk side. Og jeg synes, at resultaterne peger på, at vi stadigvæk har brug for nye værktøjer,« siger Lars Kunov.

Han tilføjer, at han håber, at den nye forberedende grunduddannelse, der bliver implementeret i øjeblikket, vil få en effekt. Den er et tilbud til de unge, der kommer ud af grundskolen og gerne vil starte på en erhvervsuddannelse, men ikke har opfyldt kravene.

Gennemførsel uden læsefærdigheder

Karakterkravene har omvendt betydet, at der er kommet en større andel af fagligt stærke elever ind. En helt ny undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier viser, at siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, har ti procent flere af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, 7 eller derover i matematik, mens fem procent flere elever har 7 eller derover i dansk.

Det er positivt, mener Lars Kunov, for der er ifølge ham brug for de elever, »der lige så godt kunne have taget en gymnasial uddannelse«.

»Det er på en række områder blevet væsentligt sværere at tage en erhvervsuddannelse, end det var før, fordi det faglige niveau er blevet sat op,« forklarer han.

Ole Heinager, der ud over at være formand for Danske Erhvervsskoler og gymnasier – Lederne, til daglig er administrerende direktør for Next Uddannelse København, er overodnet set glad for, at man har indført karakterkravene, fordi mange unge før reformen kom ind uden at være uddannelsesparate.

»Men rigtig mange af dem, der er lidt ældre og ikke kan opfylde kravene, de har så ikke brugt de muligheder, der er, for at starte på en erhvervsuddannelse.«

Erhvervsskolereformen

Erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2014 af et bredt flertal i Folketinget, hvor kun Enhedslisten stod udenfor. Regeringens mål er, at 25 procent flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Reformen indeholder blandt andet følgende nye tiltag:

  • Adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i dansk og matematik.
  • Mulighed for optagelsesprøve og -samtale, hvis man ikke opfylder adgangskravene og direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse.
  • Fire nye hovedområder: Omsorg, sundhed og pædagogi, Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport.
  • Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet skolegang.
  • De øvrige elever begynder direkte på grundforløbets 2. del og får et grundforløb på 20 uger – det er omkring 13 uger færre end før reformen.
  • Et timeløft på 25 klokketimer fra 2015 og 26 klokketimer fra 2016.
  • 45 minutters motion og bevægelse som en del af undervisningen hver dag.
  • EUX indføres på alle relevante uddannelser, og der bliver flere højniveaufag, som svarer til gymnasialt niveau.

Kilde: Undervisningsministeriet

Han påpeger, at der før reformen var en stor gruppe, som gennemførte en erhvervsuddannelse uden at have et 2-tal i dansk eller matematik.

»De dukker slet ikke op i dag. Så her er der en blokade.«

Seniorforsker Peter Koudahl bakker dette op. Han var med til at lave en undersøgelse før reformen, der viste, at en tredjedel af dem, der blev færdige med en erhvervsuddannelse, havde en læsescore på det laveste PISA-niveau eller under.

»Og de blev altså færdige. Og der må man formode, at en stor del af dem er blevet sorteret fra efter reformen,« siger han.

Se til Norge

En anden årsag til problemet med rekrutteringen kan ifølge Peter Koudahl også være, at der stadig mangler praktikpladser. De seneste opgørelser viser, at der mangler omkring 10-12.000 pladser, og sådan har det været i mange år. Selv om der er lavet ordninger med skolepraktik, viser forskningen, at udsigten til ikke at få en praktikplads ude i erhvervslivet har en stor indvirkning på de unge.

»Det har en afsmittende effekt på optaget, for det er jo ikke attraktivt at starte på en uddannelse, man ikke ved, om man kan gøre færdig,« siger Peter Koudahl.

Roden til problemet skal ifølge seniorforskeren imidlertid findes et helt andet sted. Reformen har nemlig ikke taget fat om »det vigtigste« i forhold til unges uddannelsesvalg, mener han.

Som uddannelsessystemet er skruet sammen nu, skal unge som 15-16-årige beslutte sig for, om de for eksempel vil være tømrer, smed eller maler, og det er alt for tidligt at skulle tage så livsvigtig en beslutning. På den måde ligger der et kæmpe benspænd i, at politikerne har en målsætning om, at flere fra grundskolen skal gå direkte til en erhvervsuddannelse, siger Peter Koudahl.

»Rigtig mange unge mennesker i den alder ved ikke, hvad de vil være. At finde ud af, hvad man gerne vil arbejde med resten af sit liv, er et resultat af en proces, hvor man afprøver sig selv i alle mulige sammenhænge.«

Det er ifølge ham årsagen til, at langt størstedelen af en ungdomsårgang søger over til en gymnasial uddannelse.

»Man udskyder sit erhvervskvalificerende uddannelsesvalg minimum tre år, så man er 18-19 år og dermed mere moden og klar til at tage den beslutning,« siger han.

Peter Koudahl mener derfor, at man bør kigge til Norge, hvor de har samlet de boglige og de faglige uddannelser i samme uddannelsessystem. Her får de unge to år på et grundforløb, inden de skal vælge, om de vil gå erhvervsuddannelsesvejen eller gymnasievejen. Omkring halvdelen af de norske unge vælger en erhvervsuddannelse.

»Indtil man samtænker de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, så tror jeg kun, at man kan flytte de unge marginalt,« siger Peter Koudahl.

Ole Heinager er enig i, at ungdomsuddannelserne i dag er for opdelte.

»Vi lægger op til, at man får et nyt, samlet ungdomsuddannelsessystem. Der er en ekstrem opdeling lige nu med det almene gymnasium, der ligger for sig, og så erhvervsuddannelserne. Der har været en masse reformer, der ikke spiller sammen. Vi mener, at vi er nødt til at have en samlet løsning i stedet for mange forskellige,« siger han.

Nyt udspil på vej

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) påpeger, at der er blevet sat en række initiativer i søen for at øge optaget på erhvervsuddannelserne, såsom den nye forberedende grunduddannelse.

»Den vil forhåbentlig hjælpe flere unge, der har brug for en ekstra hånd, til at komme ind på erhvervsskolerne,« siger hun.

I den anden ende nævner hun, at adgangskravet for at komme på gymnasiet træder i kraft næste år. Fra næste år skal man have over 5 i gennemsnit i årskarakter og mindst et gennemsnit på 3 i folkeskolens afgangsprøve for at komme direkte på gymnasiet.

»Det forventer vi også vil have en effekt,« siger ministeren.

Hun erkender, at der skal gøres mere for at nå målet og få gang i rekrutteringen. I midten af september fremlægger regeringen derfor et udspil, der skal få flere til at søge erhvervsuddannelserne.

Hun vil ikke komme konkret ind på, hvad udspillet handler om, men det skal blandt andet gøres »nemmere at finde rundt i erhvervsuddannelserne«, der skal skabes en bedre ungdomskultur på skolerne, og endelig skal kommunerne have et større ansvar for, at de unge bliver oplyst om de forskellige uddannelsesmuligheder.

Imens er Merete Riisager uenig med dem, der mener, at man bør samtænke de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

»Så kigger man ind i en faglig deroute både for erhvervsuddannelserne og gymnasierne, hvis man tror, at man kan slå dem sammen. Det er nogle uddannelser, der er fundamentalt forskellige, og der er kæmpe forskel på den faglighed, der ligger på de forskellige ungdomsuddannelser. Ved at hælde dem ned i samme kasse gør vi skade på begge dele.«

Trods faldet i det samlede elevtal og den minimale stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i år, er Merete Riisager »overbevist om, at vi kan nå målet« om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gå på en erhvervsuddannelse i 2020.

»Det, at vi har knækket koden, er et udtryk for, at det nu går i den rigtige retning. Og jeg er helt overbevist om, at kurven vil fortsætte med at gå opad, fordi de mange forskellige initiativer samlet set vil have en effekt.«

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
Læs også

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel stod der, at antallet af elever, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse, er faldet med 27,1 procent fra 2014 til 2017.

Disse tal havde Information hentet fra Undervisningsministeriets hjemmeside på siden ’Elevtal på erhvervsuddannelserne – Udviklingen i antallet af elever på erhvervsuddannelserne’. Information havde vendt tallene med Undervisningsministeriets konsulent, men efterfølgende har Undervisningsministeriet gjort Information opmærksom på, at tallene viser antallet af tilgange og ikke antallet af unikke personer, der er tilgået en erhvervsuddannelse, som det ellers fremgik af ministeriets beskrivelse af tallene. Ministeriet har nu udregnet de nye tal, der viser, at faldet er på 19 procent i antallet af elever, der har tilgået en erhvervsuddannelse. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Kjær
  • David Zennaro
Henning Kjær og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor kan de borgerlige ikke løse problemet med faldende optagelser : Fordi virksomhedernes selvbestemmelses ret er hellig for de borgerlige i stil med trosbekendelsen ; den private sektors suveræne ledelses og ansættelses ret. VLAK tør tydeligvis ikke nogen som helst konfrontation for at sikre lære pladser til lærlingene, vi snakker trods alt om at lægge sig ud med hoved donorer i disse partiers valgkamp med samt al mulig støtte via medier og talsmænd. Virksomheder har travlt med at skaffe aktionærer max. udbytte på den korte bane, og hver især forestiller deres ledelse sig åbenbart, at de bare kan hyre sig billig udenlandsk arbejdskraft. Og i Guds Eget Land er faglært arbejdskraft er en by i Europa, så det går nok an her også! . Ja al den uddannelse giver da også bare lønpres uro på bagsmækken.

MEN det danske velfærdssamfund står i gæld til veluddannede håndværkere såve og ikke mindstl!!!

Resultatet bliver af denne laden stå til, at opsvinget stagnerer i mangel på kvalificeret arbejdskraft, herunder ægte håndværkere i særdeleshed!

UD MED DE BORGERLIG DRØNNERTER!

Steffen Gliese, Verner Nielsen, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

02 er altså ikke et voldsomt karakterkrav.
Det er vel rimeligt at de unge må stamme sig lidt an i folkeskolen.
Ellers har de da ikke en chance på arbejdsmarkedet.
Noget andet er praktik pladserne.
Dem skal der simpelthen styr på.
Det er helt urimeligt at der ikke sikres praktikpladser til dem der starter på en erhvervsuddannelse og som består skoleforløbet.
Her må statsmagten vride armen om på erhvervslivet og sikre praktikpladser til dem der kan komme op om morgenen.
Evt med passende tilskud - SU f.eks.

Henning Kjær

Hvorfor skal flere søge en erhvervsfaglig uddannelse, når der alligevel ikke er praktikpladser til dem, så de kan færdigøre deres uddannelse?
Med flere praktikpladser vil der allerede nu blive uddannet flere med en erhvervsfaglige uddannelse.

Hvad skal vi med karakterkrav når "tredjedel af dem, der blev færdige med en erhvervsuddannelse (før reformen), havde en læsescore på det laveste PISA-niveau eller under.

Steffen Gliese

Jørgen Wind-Willassen, de har jo kun ikke en chance på arbejdsmarkedet, fordi nogen bestemmer, at de ikke vil benytte sig af arbejdskraften.
Aldrig har det været mindre nødvendigt at kunne læse og skrive i praktiske erhverv: man kan med utallige udmærkede visuelle manualer forklare og lære eleverne, hvordan de skal gøre arbejdet, hvis det altså var det, man valgte at gøre.