Læsetid: 10 min.

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.

Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.

Finn Frandsen

27. august 2018

Det er de seneste mange år gået trægt med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, mens efterspørgslen på faglig arbejdskraft stiger.

Derfor blev det også udlagt som en succes, at der i forårets søgninger til ungdomsuddannelserne var knap en procentpoint flere unge, der søgte ind på en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen sammenlignet med året før.

Fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) lød det i marts, da tallene blev offentliggjort, at »det lader til, at flere i år har fået øjnene op for, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse rummer med både spændende fagligt arbejde og videre uddannelse, og det er rigtigt positivt«.

I denne måned lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres sommergruppemøde, at de mange tiltag, regeringen har gjort for at styrke erhvervsskolerne, har virket. Blandt andet en trepartsaftale og en styrkelse af praksisfagligheden i folkeskolens udskoling har fået flere til at søge, lød det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Kjær
  • David Zennaro
Henning Kjær og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor kan de borgerlige ikke løse problemet med faldende optagelser : Fordi virksomhedernes selvbestemmelses ret er hellig for de borgerlige i stil med trosbekendelsen ; den private sektors suveræne ledelses og ansættelses ret. VLAK tør tydeligvis ikke nogen som helst konfrontation for at sikre lære pladser til lærlingene, vi snakker trods alt om at lægge sig ud med hoved donorer i disse partiers valgkamp med samt al mulig støtte via medier og talsmænd. Virksomheder har travlt med at skaffe aktionærer max. udbytte på den korte bane, og hver især forestiller deres ledelse sig åbenbart, at de bare kan hyre sig billig udenlandsk arbejdskraft. Og i Guds Eget Land er faglært arbejdskraft er en by i Europa, så det går nok an her også! . Ja al den uddannelse giver da også bare lønpres uro på bagsmækken.

MEN det danske velfærdssamfund står i gæld til veluddannede håndværkere såve og ikke mindstl!!!

Resultatet bliver af denne laden stå til, at opsvinget stagnerer i mangel på kvalificeret arbejdskraft, herunder ægte håndværkere i særdeleshed!

UD MED DE BORGERLIG DRØNNERTER!

Steffen Gliese, Verner Nielsen, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

02 er altså ikke et voldsomt karakterkrav.
Det er vel rimeligt at de unge må stamme sig lidt an i folkeskolen.
Ellers har de da ikke en chance på arbejdsmarkedet.
Noget andet er praktik pladserne.
Dem skal der simpelthen styr på.
Det er helt urimeligt at der ikke sikres praktikpladser til dem der starter på en erhvervsuddannelse og som består skoleforløbet.
Her må statsmagten vride armen om på erhvervslivet og sikre praktikpladser til dem der kan komme op om morgenen.
Evt med passende tilskud - SU f.eks.

Henning Kjær

Hvorfor skal flere søge en erhvervsfaglig uddannelse, når der alligevel ikke er praktikpladser til dem, så de kan færdigøre deres uddannelse?
Med flere praktikpladser vil der allerede nu blive uddannet flere med en erhvervsfaglige uddannelse.

Hvad skal vi med karakterkrav når "tredjedel af dem, der blev færdige med en erhvervsuddannelse (før reformen), havde en læsescore på det laveste PISA-niveau eller under.

Steffen Gliese

Jørgen Wind-Willassen, de har jo kun ikke en chance på arbejdsmarkedet, fordi nogen bestemmer, at de ikke vil benytte sig af arbejdskraften.
Aldrig har det været mindre nødvendigt at kunne læse og skrive i praktiske erhverv: man kan med utallige udmærkede visuelle manualer forklare og lære eleverne, hvordan de skal gøre arbejdet, hvis det altså var det, man valgte at gøre.