Finanslov 2019: Regeringens forslag er ingen gavebod – tværtimod

Med 'omprioriteringsbidraget' tager staten med den ene hånd, og deler 'gaver' ud med den anden - gaver der i størrelsesorden slet ikke modsvarer de beløb besparelserne løber op i.
Undtagelsen er naturligvis skattelettelser, der gives til dem, der allerede har så rigeligt.
At fjernelsen af arveafgiften er taget af bordet, skal ses i lyset af det kommende valg.
Det er alligevel nok en for åbenlys favorisering af en eksklusiv lobbyist-gruppe..
Men lur mig, om ikke denne plan bliver genoplivet, såfremt de blå partier vinder valget.

Det regeringen spiller ud med minder mig om den sidste episode af "Klovn", hvor Casper forærer Frank en gave, han har købt på en auktion - Hitlers telefon.
Frank bliver jublende lykkelig. Indtil Casper fortæller, at han er 'kommet til' at betale telefonen med firmaets penge.
Det er lidt sådan, finanslovsudspillet skal forstås.

@Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel, i kan have jeres mening om finanslovforslaget, men lad være med at fremføre urigtigheder som "skattelettelser til de rige". Der er INGEN skattelettelser i finansloven - INGEN!

Nej der er ingen skattelettelser i forslaget - fordi regeringen ville undgå balladen fra sidste år - hvor LA talte om ikke at stemme for deres regerings Finanslov. Kristian Jensen og Thulesen Dahl har haft samtaler inden forslaget (en tradition fra Fogh Rasmussens tid) så DF kunne smile og bakke forslaget op ved forlæggelsen. Så at der er afsat et ekstrabeløb (fra fantasipuljen/det såkaldte råderum)som DF kan øremærke til ældre mv. er også lige efter Fogh Rasmussens bog. (Kilde: P1-Morgen)

Hvad vil det sige, at ønske sig et bedre Danmark?

Der er løsninger, det er bare ikke Lars Løkke Rasmussen, der har dem.

Fakta om Lars Løkke Rasmussen’s økonomiske vildfarelse.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global eller national dansk økonomisk vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global eller national økonomisk vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen er, at Lars Løkke Rasmussen’s vækst økonomer, på olie, gas og kul afbrænding generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Hvad vil det sige, at ønske sig et bedre Danmark?

Hvad ønsker danskerne?
Løsninger på de menneskeskabte klimaforandringer og folkevandring.

Hvad skaber Lars Løkke Rasmussen‘s forbrugsdrevet økonomiske vækst på olie, gas og kul afbrænding?
‘Accelererede’ menneskeskabte klimaforandringer og ‘forøget’ folkevandring.

Det er op ad bakke for Lars Løkke Rasmussen.

Nedskæringer efter salami-metoden - tvinger folk til at blive salamiædere vel vidende at salamien altid bliver mindre.

For det første bør overførsler, pensioner, dagpenge med videre inflationsreguleres helt automatisk hvert år, andet er en besparelse i sig selv, og underminere konstant købekraften hos dem der modtager disse ydelser.

For det andet, så bør f.eks. alle pensionister have et substansielt løft.

For det tredje, skal der ikke bare drifts lappes, men udvikles, der gives i dag kun lige penge til, at div. områder køre rundt,og det dræber både kreativiteten, stresser og hæmmer folk. Personligt ønsker jeg en udbygning og udvikling af vores velfærdssamfund, ikke det omvendte.

Hvorfor tilstræber politikere ikke, at tingene kan hæves til et højere niveau, f.eks. indenfor sundhedssektoren, hvorfor ikke investere betydeligt i den, så den bliver den bedste i verden, eller lader f.eks. tandbehandlinger indgår under den normale sygesikring, hvor er visionerne for området, ud over lige, at have en nogenlunde stabil drift?

F.eks .er det pinligt, at der ikke er bevilget penge nok til de såkaldte "super sygehuse", der bør ikke mangle noget, hverken køkken eller aircondition. Det synes, at vi nogle gange lever i de halve løsningers land, kan vi ikke gøre det meget bedre?

De almindelig danskere langt op i middelklassen, bliver fattigere af den førte politik og vores politikere sætter samtidig Europa i brand.

De senest tal om fattigdom i EU fra Eurostat website.
‘People at risk of poverty or social exclusion’

16,7% af borgerne i Danmark.
23,5% af EU borgerne.

Link: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_r...

@Jens Winther - Vi bruger ikke samme kugleramme. Har kun været på pension i 5 år. Mit efterslæb er netto nu 1000 kr. pr måned netto. Reguleringen svarer til ned prioriterings bidraget på de 2% pr år. Om du bliver reguleret i takt med inflationen eller bare udsultet er bestemt ikke ligegyldigt. Så vidt jeg er orienteret bliver der givet store lønstigninger i det private!

@ Jens Winther

At der ikke er skattelettelser med i dette års finanslovsoplæg er jo ikke ensbetydende med, at der ikke har været og vil komme skattelettelser. Det må du da vide? I år bliver de skattelettelser implementeret der er vedtaget for 4 år siden.
Og man kan også regulere negativt i overførsler som Kim Houmøller er inde på.
Selvom det ikke foregår over skattebilletten, er det stadig økonomien for den enkelte det går ud over.
Og med alle de kreative huller der findes for skattely, samt SKATs nedsmeltning ved Kristian Jensen, samt mangel på revision af private virksomheder, samt mangel på kontrol med om det overhovedet ER rigtige firmaer etc, er det kun de almindelige lønmodtagere og dem på overførselsindkomst der faktisk ikke kan undgå at betale den skat de skal.

PS: Der er dog et forslag om, at sommerhusejerne skal have nedsat deres el-afgift så de få lyst til at leje deres sommerhuse ud hele året.
Dvs. mulighed for et øget energiforbrug til opvarmning af huset , svømmebassin, osv. - den modsatte vej for at kunne overholde "vores" forpligtelser for Klimaaftalen - er det endnu et eksempel på Venstres og regeringens nye "grønne stil" ? Ligeledes vil det også medføre et skridt i retning af større ulighed i samfundet.

https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/kejserens_nye_...
H.C var visionær, han lavede en historie baseret på en finanslov

Jens Winther
31. august, 2018 - 07:53
Der henvises naturligvis til de skattelettelser som ER gennemført. Også den tidligere såkaldte røde regering gennemførte skattelettelser (selskabsskatten).

Mht. de rigeste 320 familier i Danmark behøver regeringen ikke at give dem skattelettelser. De tager dem selv. En gruppe forskere har gransket de såkaldte Swiss Leaks papirer og skønnet, at disse familier nu har gemt 60 mia kr væk i skattely. Det skønnes, at beløbet vil vokse med 3-5 mia kr om året.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/forsker-de-rigeste-familier-i-danmark-sk...

Den eneste i denne artikel, som påpeger, at frygten for en såkaldt overophedning af økonomien (altså inflation) kan skyldes tidilgere skattelettelser er Erik Bjørsted. Hvis staten skaber for mange penge til at dække sine udgifter samtidig med at det private forbrug stiger, kan resultatet være overophedning. En overophedning undgås ved at hæve skatterne. Når man hæver skatterne begrænser man det private forbrug, og skaber samtidig råderum for øget statsligt forbrug uden stigende inflation.

Er det er et det et Finanslovsforslag som regeringen er kommet med?
Det ligner mere et propagandaskrift eller en liste af eksempler på nedsat realitetstestning hos de sværest psykoseramte patienter i psykiatrien. Allerede 13 linjer nede i forordet kommer den første af en lang række meget fantastiske påstande:

"Alt i alt har reformerne været et stort socialpolitisk fremskridt..."

Det var ved den linje at jeg ikke kunne undgå at spjætte lidt, så indholdet af min kaffekop var på vej ned og påføre mig en skoldningsskade som jeg bestemt ikke ville have haft lyst til at fremvise eller forklare overfor et skadestuepersonale, men som afgjort ville have gjort mig til patient si sundhedsvæsenet. Da jeg på side 10 nåede afsnittet "Bedre sundhed" blev jeg ekstra glad for at uheldet akkurat var blevet afværget, fordi udover diffus tågesnak om sammenhæng og samarbejde, så er de to eneste navngivne mål på det somatiske område bedre behandlinger for høretab og flere vaccinationer til borgerne.

Jeg satte for en sikkerheds skyld min kaffekop over på bordet og lod den blive der, imens jeg læste videre, uden at forvente nogle store ambitioner i resten af forslaget og med en fornemmelse af at høre DA og DI tale ud af Kristian Jensens mund. Behandling af høretab er som regel et høreapparat med tilskud fra det offentlige og med den stadigt voksende seniorbefolkning er det private marked for høreapparater enormt. Det er heller ikke forbigået min opmærksomhed at med salget af SSI's vaccinefabrik og indgåelsen af den 5-årige leveringsaftale, så er vaccinationer nu også totalt privatiseret.

Mine lave forventninger blev ikke skuffet. I afsnittet "Bedre uddannelser" indgår der et selvstændigt udspil hvis beskrivelse starter med følgende sætning: "Rekruttering af international arbejdskraft og specialiserede kompetencer er vigtige for at fastholde danske virksomheders konkurrenceevne." Og som fortsætter uden en eneste nævnt relation til danske uddannelser. 26 sider nede i forslaget under afsnittet "Styrket tryghed" kan man læse sig til at borgerne åbenbart vil blive tryggere af få mere tillid til erhvervslivet. 9 sider senere kan man se at dansk kultur bl.a. skal styrkes ved at afholde Tour de France Grand Départ i Danmark.

Det mest positive jeg kan sige om regeringens finanslovsforslag er at det afgjort ikke er kedelig læsning og at det som frynsegode vil kunne bruges som oplæg til studier af retorik og adfærdsstudier af kognitiv bias. Eftersom det reelt er et forslag til en valgfinanslov, som skal sikre siddende regerings genvalg, så er det rimeligt at forvente at der på forhånd er sikret politiske aftaler til at gennemføre 90+% af indholdet. Derfor vil jeg klart opfordre alle til selv at læse hele forslaget og foretage deres egen bedømmelse, så her er det direkte link: https://www.regeringen.dk/media/5619/stoerre-tryghed-og-mere-naerhed_fin...

Nu sidder jeg tilbage med en trang til at opgradere resten af min kaffe med en lille skarp til at sluge hele udspillet med på grund af en tanke jeg ikke kan slippe. Dette er hvad Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti kan præstere med støtte fra Dansk Folkeparti, når de vil fremstå fra deres allerpæneste side. Hvis dette er pæneste, hvad kan der så ske ved at de får 4 år mere til at vise deres grimmeste sider?

@ Ivan Breinholt Leth
31. august, 2018 - 12:50 :
"Hvis staten skaber for mange penge til at dække sine udgifter samtidig med at det private forbrug stiger, kan resultatet være overophedning. En overophedning undgås ved at hæve skatterne. Når man hæver skatterne begrænser man det private forbrug, og skaber samtidig råderum for øget statsligt forbrug uden stigende inflation."

Netop.
Men den officielle forklaring er, at det er de offentlige udgifter, der risikerer at medføre en overophedning.
En alternativ fakta- historie, som mange desværre har slugt råt.

Eva Schwanenflügel
I en stor del af mainstream økonomien er den offentlige sektors forbrug altid hovedproblemet. Det er den offentlige sektor som skaber økonomiske kriser, som gældsætter fremtidige generationer og skaber overophedning af økonomien, påstås det. Offentlige investeringer skaber en 'crowding out' effekt og hæmmer private investeringer. (Det forholder sig omvendt.) Det meste af det er ideologisk begrundet sludder, hvilket den langtrukne diskussion om offentlige investeringers dynamiske effekter også viser. Naturligvis har visse offentlige investeringer dynamiske effekter.

@Eva Schwaninflügel og Ivan Breinholt Leth, overophedning opstår, når det samlede forbrug overstiger den samlede produktion.

Det giver ikke nogen mening at påstå, at det er det offentlig forbrug eller det private forbrug, der skaber overophedning. Det er summen, der tæller - ikke de enkelte komponenter.

Der findes derfor tre måder at fjerne risikoen for overophedning: 1) at reducere det private forbrug (det gør man ved at hæve skatterne), 2) at reducere det offentlige forbrug, 3) at øge produktionen.

Den mest effektive og virkningsfulde regulator er det offentlige forbrug, for det fastsættes ved én beslutning, og slår med sikkerhed igennem., Det gælder uanset om man vil reducere det offentlige forbrug (for at fjerne risikoen for overophedning) eller vil øge det offentlige forbrug (for at stimulere aktiviteten - og afværge en recession). Når man forsøger at påvirke det private forbrug kan det kun gøres indirekte (ved at hæve eller sænke skatterne). Problemet er, at det er den enkelte borger, der beslutter om han/hun vil lade en skatteændring slå igennem på forbruget - eller det er opsparingen, man ændrer. Hvis man øger skatterne kan forbrugerne vælge at reagere med at reducere opsparingen og holde forbruget uændret. Og så fjerner skattestigningen ikke risikoen for overophedning! Faktisk reagerer borgerne ofte ved at justere opsparingen (og ikke forbruget), for når der er risiko for overophedning er forbrugerne optimistiske og ikke bekymrede for fremtiden. Den modsatte effekt ses ligeledes ofte: når politikerne i en recession forsøger at stimulere økonomien ved at sænke skatterne i håb om at det private forbrug så stiger - så benytter borgerne de øgede midler til at forøge opsparingen fordi de er bekymrede for fremtiden, og dermed udebliver den økonomiske fremgang.

Det er ALTID mere effektivt, at justere det offentlige forbrug for at regulere aktivitetsniveauet., Problemet er imidlertid, at politikere har en medfødt vellyst til at øge det offentlige forbrug, mens viljen til at reducere det offentlige forbrug ikke er stor, selv når behovet - som nu - er påtrængende.

Lige pt. - som det ofte er tilfældet, når en overophedning truer, er det tilgængeligheden af arbejdskraft, der er den begrænsende faktor for udviklingen i produktionsværdien (udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er mindre end efterspørgslen). Dvs. at hvis man gennemfører politiske indgreb, der forøger arbejdsudbuddet (arbejdskraftudbuddet), vil det automatisk medføre en stigende produktion, og dermed fjerne risikoen for overophedning. At forsøge at øge arbejdskraftudbuddet gennem uddannelse virker 3 - 8 år efter at man går i gang. Arbejdskraftudbuddet kan kun med nogenlunde hurtig virkning forøges gennem relevant indvandring, længere arbejdstid, senere pensionering og ved at stramme reglerne for overførselsindkomster for personer, der i et eller andet omfang (muligvis) kunne udføre et eller andet arbejde. Uanset hvad der påstås, eksisterer der ikke en objektiv og veldefineret grænse for om mennesker kan arbejde eller ej. Der er mennesker, som uden nogen tvivl kan arbejde og mennesker, der uden nogen tvivl ikke kan arbejde - og så er der en ret bred gråzone mellem de to yderpunkter.

Jeg fastholder - hvilket ikke modsiges af nogen kommentator: Finansloven indeholder INGEN skattelettelser.

Visse skattesatser er reduceret af de to foregående regeringer af hver sin farve. Men totalt set er skattetrykket uanset disse justeringer steget. For andre skattesatser eller beregningsgrundlag er hævet. Der kan muligvis konstrueres en "modelfamilie", der beregningsmæssigt ville have oplevet en yderst beskeden samlet skattelettelse. Men 99% eller flere af de danske familier har ikke oplevet nogen skattelettelse - og den sidste 1% er er ikke "de rige", men familier, der har aldeles atypisk sammensætning af indkomst/indkomstfordeling/forbrugsmønster/boform mv.

Ingen kan have sympati for skattesnyd og skatteunddragelse, men de skønnede tal for skatteunddragne beløb er grebet ud af den blå luft. Ingen af de lækkede oplysninger (Lux, Panama osv.), som jo alle er tilgået myndighederne - eller købt (!) af myndighederne har ført til, at man kan rejse tiltale for skatteunddragelse. Og enhver skatteminister og skattechef har ellers have slikket sig om munden ved tanken om at få ram på rige skattesnydere. De har bare ikke lige fundet nogen - for de er der ikke. Jo, narkobaroner fra Nicaragua og Mexico og russiske politikere og mafiafolk - men ingen danskere!

Korrekt, selskabsskatteprocenten er sænket lidt - men samtidig er der ændret i en lang række andre regler, så der totalt set ikke er tale om en skattereduktion, men snarere en omfordeling af skattebetalingerne mellem forskellige virksomheder.

@ Jens Winther
31. august, 2018 - 14:42

Som sædvanligt fremturer du med gamle argumenter, der forlængst er lagt i graven af økonomer som fx Pikkety, som faktisk er bredt anerkendt af endog IMF.

Den eskalerende ulighed er et kæmpe problem, også - eller især - i forhold til klimaforandringer, overbefolkning, flygtninge, og radikalisering af befolkningsgrupper.

Det bliver i stigende grad til en os-mod-dem verdensorden, hvor symbolpolitik øger eskalerende utilfredshed, så selv politiet bliver involveret i læk der medfører ukontrollable demonstrationer, jævnført begivenhederne i den tyske delstat Sachsen i Chemnitz by, hvor højre-demonstranter lavede uoverskuelige optøjer.

Når du og andre velbjergede borgere nægter at anerkende at vi har et ulighedsproblem, understøtter du på én og samme gang også de oprørske tendenser denne uretfærdige fordeling af verdens goder medfører.

Folk demonstrerer fordi den lovede velstand siver i skattely, og EU og de nationale regeringer ikke holder hvad de lover.
De regulerer og lovgiver ud fra syndebuksretorik og symbollovgivning, det kan ingen bruge til noget overhovedet.

Du minder mig lidt om den gamle Baron, der siger alt alt burde vende tilbage til feudalsamfundet.

Næh, @Eva, tværtimod. Ja, ulighed er et problem - men det er uligheden mellem I-landene og Afrika, der er det ægte problem. Og det løser vi ikke ved yderligere udjævningsfordeling i Danmark, men ved enorme investeringer i de afrikanske lande - pengene til de investeringer skal komme fra I-landene, dvs. fra vækst i I-landene eftersom antallet af danskere, der er indstillet på at vise deres solidaritet med Afrika gennem indkomst- og forbrugsnedgang er ganske beskedent (især blandt såkaldt fattige i I-landene).

@ Jens Winther
31. august, 2018 - 15:34 :
"pengene til de investeringer skal komme fra I-landene, dvs. fra vækst i I-landene eftersom antallet af danskere, der er indstillet på at vise deres solidaritet med Afrika gennem indkomst- og forbrugsnedgang er ganske beskedent (især blandt såkaldt fattige i I-landene)".

Jens, jeg skal lige forstå dig ret; mener du med din udtalelse, at 'såkaldt fattige' - hvad du end mener med dette begreb - har et for højt forbrug og for høj indkomst?
I forhold til middelklassen og de rigere lag? Eller de superrige 1%?
Og at en nedsættelse af de lavere klassers forbrug/forventninger kunne øge investeringer i fx Afrika?

Jeg venter spændt på din udnævnelse til Nobelprisen for økonomi :-)

Ha-ha, @Eva Schwanenflügel. Næh, jeg vil ikke gøre mig til dommer over, om nogen i Danmark "har et for højt forbrug og for høj indkomst". Jeg under alle et ordentligt liv - og forventer, at de selv gør en indsats for at skabe et ordentligt liv.

Med "såkaldt fattige" mener jeg, at de, der har den lavest indkomst og det laveste forbrug her i I-landende, har en levestandard, der er væsentligt højere end middelklassen i Afrika. Der er nok relativ fattigdom i Danmark - men heldigvis ikke absolut fattigdom.

Hvis Afrika skal løftes - og det skal det, det har vi en moralsk forpligtelse til - så forudsætter det solidaritet fra alle, der har det bedre end afrikanerne - og det har også selv de ringest stillede danskere. Udover det skal vi investere i arbejdspladser i Afrika, vi skal hjælpe afrikanerne med at opbygge et demokratisk system, vi skal hjælpe med til at udrydde korruption og til at udjævne de enorme sociale forskelle i Afrika. Forskelle, der er afsindigt meget større end i vores fair og udjævnede samfund. Solidaritet er noget vi alle bør vise overfor dem, der har det sværere end os selv. Et element i det er at de "såkaldt fattige" i Danmark erkender, de er medlem af den rigeste 1% i forhold til almindelige afrikanere.

Jens Winther
Din analyse af overophedsningsfaktorer er ikke forkert, men der er et forhold, du glemmer: Bankerne skabelse af penge som kredit. Da tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen øgede kapitalkravet til bankerne i marts i år (ganske vist med sølle 0,5 procent), var det netop med det argument, at man ville mindske risikoen for en overophedning af økonomien. Jeg har tidligere påpeget overfor dig, at bankernes pengeskabelse er en enorm inflationær faktor, men det afviser du som noget sludder. I USA udgør den private gæld 120 procent af den disponible indkomst, i UK 140 procent, i Danmark 280 procent. Det er ikke noget problem hævder mainstream økonomer, for opsparingen (pensionsfondene) i Danmark er meget større end i f.eks. USA. Netop i USA skabte finanskrisen et enormt indhug i pensionsoparingen, og det samme kan ske i DK ved den næste krise. Fra 2001 til 2009 steg de private husholdningers og virksomheders gæld fra 1800 mia kr til 3800 mia kr – en stigning på 112 procent. Dvs. gældens størrelse nærmer sig pensionsopsparingens størrelse. At private virksomheders gæld stiger er ikke nødvendigvis et (inflatorisk) problem, hvis gælden investeres produktivt. Men når man for et par dage siden i Information kunne læse, at i ”1991 blev halvdelen af overskuddene investeret i virksomhederne, altså i morgendagens arbejdspladser. I 2015 var det ca. fire procent. I dag flyder overskuddene ud på finansmarkederne eller går til konsum i familierne bag virksomhederne”, ser det ud til at virksomhedernes produktion falder realitivt i forhold til spekulation. Når vareproduktionen ikke falder (i Danmark) samtidig med at investeringer i produktion falder relativt, kan det vel kun skyldes, at produktiviteten stiger. Dvs. stigende spekulation driver indirekte væksten frem, og det holder ikke set fra en miljømæssig vinkel. (En vinkel som tilsyneladende ikke bekymrer et flertal af økonomer.)

Ca. 70 procent af bankernes udlån går til boliglån, og det har presset prisen på boliger op med over 100 procent siden årtusindeskiftet. Desværre indgår boligpriser ikke i forbrugerprisindekset, så hvis man vil kende den reelle inflation i DK, skal man til at regne. Jeg påstår stadigvæk, at hvis staten overtog en del af eller hele pengeskabelsen (det sidste foreslået af foreningen Gode Penge), ville staten være langt bedre i stand til at kontrollere inflationen, og dermed ville den også kunne skabe større råderum for sit eget forbrug. Jeg ved godt, at du betragter Ole Bjerg (Gode Penge) som et fjols, men han er faktisk sammen med Josh Ryan-Collins (Senior Economist at the New Economics Foundation) leder af forskningsprojektet Monetary Reform for the Post-Growth Economy på CBS. (Jeg forsøger hermed at appellere til din autoritetstro overfor økonomer.)

I øvrigt virker skattestigninger forskelligt på forskellige befolkningsgrupper. På de som har en stor opsparing, vil skattestigninger næppe have nogen anti-inflationær effekt. På de som har en lille eller ingen opsparing vil skattestigninger medføre en indskrænkning af forbruget. Eftersom de fleste danskeres opsparing ligger i pensionsfonde eller er investeret i jord og ejendom, vil jeg mene at skattestigninger har en umiddelbar anti-inflationær effekt. Man indskrænker jo normalt ikke sin indbetaling til en pensionsfond, fordi skatterne stiger, og man kan jo heller ikke æde sine mursten.

Problemet med arbejdsudbudspolitikken er, at man forsøgte at øge arbejdsudbuddet mens der var krise og arbejdsløshed, og det kan kun have et formål: At presse lønningerne ned. Men såkaldt 'intern devaluering' er jo heller ikke et problem for økonomer. Det rammer jo sjældent dem selv.

Politikernes ”medfødte vellyst” til at øge det offentlige forbrug er det, som neoliberale økonomisk politik betragter som keynesianismens 'dødssynd' – nemlig at prioritere høj beskæftigelse frem for lav inflation. Fundamentale menneskelige behov står jo ofte i vejen for de 'korrekte' økonomiske balancer, og inflation betragtes med Milton Friedman's ord som en 'ekstra skat' på de som har formuer.

Mht. skattely er du naturligvis helt galt afmarcheret. Der er sat navne på de personer, som har anbragt formuer i diverse skattely. Hvis de er blevet fejlagtigt beskyldt for at have begået ulovligheder, hvorfor er der så ingen af dem, der har anvendt injurielovgivningen? Både Nordea og Jyske Bank har ikke benægtet, at de har hjulpet disse personer med at føre penge ud af landet. Jeg er naturligvis ikke ekspert i skatteunddragelse. Det er ulovligt at unddrage sig betaling af skat i Danmark, men de som hævdes at være eksperter påstår, at det er tvivlsomt om det er ulovligt at føre penge ud af landet uanset hvad motivet er. Da Grækenland ville beskatte formuer, inden de blev ført ud af landet, nægtede Troikaen dem retten til det. (Ifølge Joseph Stiglitz bog 'The Euro'.) Det kunne tyde på, at EU regler om frie kapitalbevægelser står i vejen for skatteunddragelse? Der er vel en grund til at Luxembourg, Holland og England ikke optræder på EU's liste over skattely? Og hvorfor blev Panama i begyndelsen af dette år fjernet fra denne liste?

Mht. din 'bekymring' for Afrika og dine løsningsforslag vil jeg igen forsøge at appellere til din autoritetstro, for her er det altså mig der er den professionelle, og dig der er amatøren. Idéen om, at vi skal 'hælpe' Afrika blev forladt af u-landsbistandssektoren i begyndelsen af 80erne. Man kan ikke hjælpe mennesker ud af fattigdom. Man kan forsøge at give dem et skub i en retning, som de selv har valgt. Også selve ideen om, at det kun drejer sig om penge, vækst og FDIs er der for længst sat masser af spørgsmålstegn ved. F.eks. har FDIs medvirket til at føre skattefri formuer ud af Afrika i en størrelsesorden, som er over 100 procent af den samlede bistand.

U-landsbistanden blev skabt på baggrund af den idé, at vi skulle anvende en del af vores vækst til at hæve de såkaldte u-lande ud af fattigdom. Det har man nu forsøgt sig med i 60 år uden synderlig påviselig effekt. Selv indenfor u-landsbistandssektoren er der meget få personer tilbage, som tror på den model. Befolkningstallet i Afrika nærmer sig hastigt befolkningstallet i Kina. At vi kan hæve deres (og indernes og latinamerikanernes) levestandard til et europæisk gennemsnit med traditionel økonomisk vækst kræver 2-3 jordkloder. I hvert fald med den kendte teknologi indenfor fødevareproduktion, elektronik, energiforbrug, infrastruktur, medicin osv. Omfordeling af ressourcer og ændring af forbrugsmønstre er den nye dagsorden. Hvis ”antallet af danskere, der er indstillet på at vise deres solidaritet med Afrika gennem indkomst- og forbrugsnedgang er ganske beskedent” forudsætter viljen til en global omfordeling netop, at man først foretager en national omfordeling. Og der er masser at omfordele, når 1 procent af befolkningen ejer 40 procent af den nationale formue (tallet for USA).

Det største fattigdomsreducerende projekt verden nogensinde har set er det kinesiske, og det kom i stand ved minutiøs statslig planlægning. Selvfølgelig spillede FDIs en rolle, men der var strenge regler for hvor og hvordan og for kapitalbevægelser ud og ind af Kina. Til trods herfor er der økonomer som påstår, at den kinesiske vækst primært kom i stand ved at Kina åbnede op for 'frie markeder'. Det er ikke tilfældet., og med Kinas nye livstidspræsident er den statslige kontrol med økonomien øget.

Mht. til finansloven og skattelettelser, ser jeg ingen i dette kommentarspor, som påstår, at finansloven indeholder skattelettelser, så det er lidt uklart, hvem det er, du diskuterer med.

Og mht. ulighed er der mindst en økonom, som påstår at Danmark befinder sig i samme liga, som et par lande i Afrika, når man inddrager fordeling af formue - hvilket man sjældent gør ifølge Paul Tiedemann.
https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...

@Ivan, i indlæggene fra Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel i starten af tråden hævdede de begge at finanslovsforslaget indeholdt skattelettelser til "de rige", hvilket jeg modsagde som værende en ukorrekt påstand. Der kommer så en del lirum-larum tilbage - herunder henviser du til, at der tidligere er gennemført skattelettelser.

For det første var det ikke det, påstandene gik på, for det andet var der ikke tale om skattelettelser med om skatteomfordelinger, hvor hensigten var at indkræve præcis det samme provenu hos de samme mennesker på en anden måde.

Ja, du har ved talrige lejligheder rablet op med dine bekymringer om udviklingen i pengemængden. Og korrigerende fakta synes ikke at fjeren dine misopfattelser. Jeg orker derfor ikke gentage. Blot to kommentarer: 1) Væksten i pengemængden har indtil nu i denne konjunkturcyklus ikke medført inflation (inflationen har uafbrudt i de seneste 10 år været lavere end målsætningen!) og 2) De danske husholdningers "store gæld" skyldes ikke hæmningsløs låntagning til forbrug, men at danskere i langt højere grad end i andre lande ejer deres bolig. Det giver ikke mening at tale om størrelsen af passiverne uden også at se på størrelsen af aktiverne, og danskere har også en langt større aktivmasse med andre landes indbyggere. Ser du på værdien af netto-aktiverne (egenkapital eller formue, om du vel) er danskerne langt bedre stillet end i de sammenlignelige lande. Hertil kommer den større pensionsformue, som ikke indgår i de tal.

Mht. Afrika: jeg taler ikke om traditionel udviklingshjælp, men om investeringer i at skabe et produktionssystem, som kan dække afrikanernes egen efterspørgsel og genere eksportindtægter - og, det er jo meningen med det hele, skabe lokale arbejdspladser, og indtægter.

@Ivan, uanset betragtninger om forskellen i ulighed i Danmark og afrikanske lande, så kan mennesker ikke leve af Gini-koefficienter, og at formuefordelingen i Danmark er mere ulige end indkomstfordelingen giver ikke afrikanerne mad på bordet.

Der findes næppe noget land, hvor de fattigste indbyggere ikke gerne ville bytte med at være relativt fattig i Danmark (det skulle da lige være Monaco).

Kun psykopater kan ikke forstå fattiges problemer.

“Forestil dig nu, at hele dit liv var ikke alene som den dårlige dag, men endnu værre.
Hele tiden.
Ingen opklaring.
Ingen pauser eller udsigt til at det slutter.

Hvis hele dit liv er lige så dårligt og kaotisk som den ene dag eller uge, du ind imellem har, vil du næppe have overskud til at foretage fornuftige, sunde og velovervejede valg hele tiden."
Citat af Lucy Mangan.

Hej med dig der ude.
Jeg vil bare lige skrive til dig, at jeg ved hvor forfærdeligt det føles, at gå sulten i seng, jeg håber inderligt, at børnene har fået nok at spise, det er altid det sværeste alt det med børnene, det ved jeg godt, der er bare så vigtigt, at de får nok og får varieret kost.

Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel burde måske have præciseret hvorfor de inddrager spørgsmålet om skattelettelser, men ingen af dem har ikke skrevet, at dette finanslovsforslag indeholder forslag om skattelettelser. Hvis du læser det, kan du måske citere?

Burde du ikke snart blive en voksen debattør og undlade at tale om 'rablerier' hos personer, som ikke er enige med dig? Når du benægter, at meget rige personer i Danmark har flyttet penge i skattely, selvom der er sat navne på personerne, og to store banker har indrømmet, at de har medvirket til disse transaktioner, hvad skal jeg så kalde det? Jeg kalder det ikke rablerier. Jeg nøjes med at fundere over, om man overhovedet skal tage dig alvorligt som debattør, og hvilken interesse du har i at benægte, at sådanne svindelnumre finder sted.

Jeg gentager: Inflationen i Danmark er fastsat ud fra forbrugerprisindekset og stigningen i ejendomspriserne indgår ikke i forbrugerprisindekset, derfor kan vi ikke ud fra forbrugerprisindekset fastslå den reelle inflation i Danmark. Hvad vi ved er, at ejendomme er steget med over 100 procent i værdi siden årtusindeskiftet. Det må nødvendigvis have medført en stigning i pengemængden, og disse penge er skabte af bankerne som kreditpenge.

Danskerne ejer noget af deres boliger. Bankerne ejer reelt resten. Jeg har ikke benægtet, at danskerne har en større aktivmasse end de fleste andre befolkninger. Jeg har anført at passivmassen vokser hurtigere end aktivmassen, og så har jeg påstået at denne vækst i passivmassen vil accelerere, når den næste krise kommer.

FDI betyder Foreign Direct Investment, så du kan ikke påstå, at jeg ikke omtaler investeringer i Afrika i mit indlæg. I årtier har disse investeringer i Afrika netto drænet Afrika for ikke beskattede værdier med et beløb, som er større end den samlede bistand til Afrika. Så længe meget store vestlige selskaber kan diktere til afrikanske regeringer på hvilke vilkår man investerer, nytter det ikke noget blot at foreslå, at FDIs skal stige i Afrika. Den vestlige verden har i over hundrede år bestræbt sig på, at fastholde Afrika i rollen som leverandører af billige råvarer til vores forarbejdningsindustrier. IMF's Structural Adjustment Programmes i 80erne og 90erne handlede i virkeligheden om at smadre den smule industri, som der var i Afrika ved at tvinge Afrika til at åbne sine markeder. U-landsbistanden har også været en del af denne rådne politik. Det spørgsmål, som man først må stille, er, om vi i virkeligheden er interesserede i, at Afrika skal blive det 'nye Kina'?Det kan ikke nytte noget at foreslå, at investeringer skal stige, før vi har løst problemet med, at give Afrika lov til selv at udvikle sin industri. Hvorfor er det f.eks. Tyskland, som er verdens største eksportør af forarbejdet kaffe? Hvorfor kan afrikanske lande få lov til at eksportere kaffebønner toldfrit til EU, mens forarbejdet kaffe pålægges en importtold på 9 procent, når det ankommer til Hamburg – centrum for verdenshandlen med kaffe? Det samme gælder for cacao og en lang række andre varer fra Afrika. Lande som Ghana, Madagascar og Sydafrika producerer udmærket chokolade, men du kan ikke opdrive et stykke chokolade produceret i Afrika i et eneste supermarked i EU, mens du kan finde både Cadbury og Nestlé chokolade i selv den mindste duka langt ude på landet i Tanzania, eller i enhver spaza shop og ethvert supermarked i Sydafrika. Når du skriver, at vi skal hjælpe Afrika med dit og dat (f.eks. at få demokrati til at fungere), kan jeg ikke tolke det på anden måde, end at du mener traditionel udviklingsbistand. Men du har for vane at benægte, hvad du selv har skrevet, hvilket gør det vanskeligt at debattere med dig.

Jeg glemte at anføre at ovenstående er svar til Jens Winther 11:29

“neokolonialisme, den bestemmende indflydelse, som de gamle kolonimagter udøver over deres tidligere koloniområder. Betegnelsen er især blevet hæftet på de økonomiske forbindelser i form af handelssamkvem, private investeringer eller økonomisk bistand og lån.”

Link: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_...

Jens Winther
01. september, 2018 - 11:51
Jeg vil påstå har set mere fattigdom end de fleste danskere, og jeg ved lidt om fattigdommens psykologi. Jeg har set fattige mennesker i afrikanske landsbyer, som fører et liv, som jeg ville dø af på mindre end en måned. Alligevel udstråler disse mennesker en vis livsglæde, kreativitet og gå-på-mod. De kender ikke noget andet liv, og de er hver dag omgivet af mennesker, som lever under de samme vilkår. Danskeren på en overførselsindkomst lever under helt andre forhold. Uanset hvad Joachim B. Olsen påstår, så identificerer danskeren på kontanthjælp sig ikke med den fattige zambianer. Han eller hun ser sin levestandard falde, mens et flertal af danskeres levestandard opretholdes eller endda stiger. Zambianeren ved ikke noget om regelmæssig tandpleje eller gratis lægehjælp, men det er hårdt for den danske kontanthjælpsmodtager, at han er nødt til at lade sine tænder rådne, fordi han ikke har råd til at gå til tandlægen, og det er hårdt, når man ikke kan arrangere børnefødselsdage for sine børn, eller når man ikke har råd til at købe den medicin, som lægen udskriver. De børn som iagttager deres forældres økonomiske magtesløshed har stor risiko for at pådrage sig en lang række sociale problemer, når de vokser op, og det er en omkostning både for dem selv og for samfundet. Det kan fastslås statistisk. Det danske samfund har råd til at undgå denne skamløse udstødelse af et mindretal af vores medborgere. Vi kunne starte med at ophæve vores tilslutning til EU's finanspagt. Det ville give staten bedre mulighed for at give disse medborgere en levestandard, som ligger nogenlunde på et acceptabelt niveau for danskere. Og lad så være med det sludder om, at fattige i Afrika har det langt værre end kontanthjælpsmodtagern. Det hjælper ikke nogen – måske bortset fra Joachim B. Olsen og hans samvittighed.

Udbytningen af Afrika neokolonialismen, er et gigantisk problem.

På guldkysten oplever man kapring af skibe, der sejler med benzin og petrolium, de forædlede råolie produkter, er i den højeste kurs, benzin og petrolium er en mangelvare i denne del af Afrika, på trods af de enorme lokale råolie forekomster, så stjålet benzin og petrolium, kan derfor let sælges lokalt.

Afrika neokolonialismen består ved, at forædling af råolien sket andre steder og generere derfor ikke arbejde og skatteindtægter lokalt, landene er udsat for kombinationen af klassisk neo-kolonialisme.

Nævnes kan også tekstilindustrien, der er flyttet til Asien.

Ingen vil betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, i vores del af verden, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger, hvis økonomisk liberalisme afløses af beskyttende regler mod børnearbejde i et land, så flytter produktionen igen.

Kun de helt unge i familien kan arbejde, sidst i teenager årene er deres øjne ikke gode nog og de kan ikke arbejde hurtigt nok.
Hele familier er økonomisk afhængige af de unge med gode øjne.

@Ivan, citater: "Nedskæringspolitikken fortsætter lige lukt ned i helvede. Skattelettelser til de rige og krummer til underklassen." (Kim Houmøller) og "Undtagelsen er naturligvis skattelettelser, der gives til dem, der allerede har så rigeligt" (Eva Schwanenlfügel) - begge i en direkte kommentar til finanslovsforslaget.

Du læser lidt økonomi hist og her - uden forudsætninger i form af en uddannelse indenfor faget, og sætter noget af det sammen. men forstår økonomi, det gør du altså ikke - sorry! Alene en udtalelse som at stigningen i ejendomsværdierne skulle afføde en stigning i pengemængden vil få så godt som samtlige nulevende og døde økonomer til at skrige af grin!

Det er ikke for at være opblæst eller bedrevidende, men vrøvl er nu en gang vrøvl!

En krise får heller ikke passivmassen til at accelerere, som du påstår - men den kan medføre at prisen på aktiver falder.

Når det er sagt, er jeg ikke i tvivl om, at du ved mere om ulande end jeg.

Det ulyksalige er, at nogle mennesker føler, at de er blevet fattigere, hvis naboen har vundet i lotto. Selvom deres levestandard jo ikke påvirkes negativt af naboens gevinst. Måske ville det være bedre, om vi blot kunne være taknemmelige over det, vi har - og ikke utilfredse over hvad andre har. Det er vel egentlig det, Joachim B Olsen peger på.

Jens Winther
Jeg forstår ikke disse citater som en henvisning til regeringens finanslovsforslag.

Du er ikke det eneste tilfælde, hvor jeg har måttet konstatere, at økonomistudiet gør økonomer blinde overfor menneskelige omkostninger af visse økonomiske beslutninger.

Stigningen i ejendomspriserne medfører naturligvis en stigning i bankernes skabelse af kreditpenge. Hvis du for 10 år siden skulle låne 1 million for et hus, og du i dag skal låne 2 millioner for det samme hus, skal du låne flere penge, og bankerne stiller en million mere til rådighed. Pengemængden er vokset. ”Ved udlån indskriver banken de relevante cifre på låntagers konto, uden at penge overføres andet sted fra. Banken skaber derved NYE penge.” (Rasmus Hougaard Nielsen, Ib Ravn, Jonas Jensen, Et pengesystem for alle s. 7, min understregning)

Jeg kan garantere dig for at passivmassen er vokset i Grækenland og fortsat vokser, og at næsten hele den græske befokning hænger på den. Når Jesper Rangvid har beregnet, at finanskrisen kostede det danske samfund 200 mia kr, så betød det at passivmassen voksede. Jeg ved godt, at du betragter Rangvid som uvederhæftig, men du har aldrig fremført noget konkret argument mod Rangvids tal. Når den forrentede gæld vokser, vokser passivmassen. For den enkelte debitor, vokser gælden når hans evne til at betale ophører. Lige indtil han bliver erklæret for konkurs. Det behøver man ikke at være økonom for at forstå.

Overklassen har altid formanet underklassen, at de bør være tilfredse med det de har, mens overklassen selv rager til sig med arme og ben. ”Det er klassekamp, og min klasse vinder.” (Warren Buffet)

@Ivan, du er som sædvanlig totalt væk fra vinduet!

Påstår du virkelig, at når priserne på fast ejendom stiger, så kan de samme mennesker (med den samme indkomst) uden videre låne flere penge i banken? Ha-ha!

Ja, bankerne kan skabe penge (udvide pengemængden), det har de faktisk gjort de sidste par hundrede år. Men det er da heldigt for samfundet, at du ikke driver en bank - for du tror øjensynligt, at der ikke er nogen begrænsninger for bankernes pengeudstedelse. Har du hørt om begrebet modpartsrisiko? Det kender alle bankfolk til!

Rangvids meget usikre skøn for det samfundsmæssige tab ved finanskrisen er i alt væsentligt opgjort som den udeblevne økonomisk vækst, manglende værdiskabelse. Det har ikke en dyt med renter at gøre. Det er elementært, at der løber renter på gæld - men de renter, der bliver udgiftsført ét sted, bliver indtægtsført hos kreditor. Og det tab, kreditor har, når debitor går konkurs og ikke kan betale, modsvares af gevinsten hos debitor (som jo ikke længere skylder penge væk).

Der er ganske meget, man ikke behøver være økonom for at forstå - men der er tydeligvis også en hel del, som folk, der ikke er økonomer ikke forstår!

Bemærkningen "Det ulyksalige er, at nogle mennesker føler, at de er blevet fattigere, hvis naboen har vundet i lotto" har overhovedet ingen - INGEN - forbindelse til "Overklassen har altid formanet underklassen, at de bør være tilfredse med det de har, mens overklassen selv rager til sig med arme og ben". Jeg har aldrig - ALDRIG - argumenteret for, at nogen, rige eller fattige, burde sænke deres aspirationsniveau. Tvært i mod!

Men tag dog at få fingeren ud og yd noget til samfundet og til din egen velstand - i stedet for at være indestængt jantelovsmisundelig over de værdier, som andre skaber. (og det har så ikke noget med lottogevinster at gøre - men paradokset er, at lottogevinster, ligesom mere alment acceptable, end formuer skabt gennem ærligt arbejde).

Jens Winther
Ja, det er det jeg påstår. Ha-ha-ha! Men jeg påstår ikke, at indkomsterne i Danmark ikke er steget siden årtusindeskiftet. Sub-prime krisen i USA bestod i, at ikke-kreditværdige personer fik lån i ejendomme, som de ikke havde mulighed for at tilbagebetale. Ha-ha-ha! Jeg tror ikke, at de selv syntes, at det var morsomt, at deres ejendomsværdier gik underwater. Ha- ha- ha!

Derefter gav de såkaldte rating bureauer triple A ratings til disse 'giftige aktiver', fordi rating bureauerne var ejet af de pengeinstitutter, som havde udstedt de 'giftige' lån. Ha-ha-ha!

Nogenlunde det samme skete i Danmark – bortset fra at vi ikke har nogen rating bureauer. I en anden diskussion påstod du, at antalllet af tvangsauktioner ikke steg væsentligt i Danmark i kølvandet på finanskrisen. Hvorefter jeg fandt et link til en artikel, som angav tallet for en dramatisk stigning i antallet af tvangsauktioner under finanskrisen. Jeg gider ikke at finde det igen, for du svarede ikke den gang. Det gør du normalt ikke, når du bliver præsenteret for facts, som modsiger dine fejlagtige påstande.

Privat pengeskabelse som kredit er flere tusinde år gammel. Læs David Graeber: ”Debt - The First 5000 Years.

Rangvids tal er faktisk 400 mia – og ikke 200 mia som jeg skrev. I dette tal indgår også statens stigende udgifter til overførselsindkomster under krisen – altså stigende statslige passiver – og det væsentlige her er, at du ovenfor påstod, at passivmassen ikke stiger under en krise. Er du i virkeligheden økonom? Ha-ha-ha!

”De renter, der bliver udgiftsført ét sted, bliver indtægtsført hos kreditor.” Ja, og kreditors rente og renters rente bliver bogført som kreditors profit. Pengemængden stiger, når den finansielle sektors profitter og skabelse af kreditpenge stiger. Når debitor har betalt sin gæld, forsvinder kreditpengene ganske vist ud af systemet, men der optages derefter nye lån til huspriser, der er højere. Antallet af ejerboliger er jo ikke faldende i Danmark. Tværtimod. Mænden af kreditpenge må nødvendigvis stige, når antallet af ejerboliger og boligernes priser stiger. Næste generation kommer måske til at betale det dobbelte af, hvad jeg har betalt for min bolig, hvis ikke hele finanssystemet er brast sammen til den tid.

Siden en gang i 1980’erne har flere banker udviklet sig fra at være traditionelle banker med fokus på realøkonomi samt klassiske ind- og udlån til at være markedsbaserede banker med fokus på udstedelse af og handel med boliglån samt finansielle produkter med høj gearing. Det har bl.a. udmøntet sig i, at finanssektoren globalt set er vokset væsentligt hurtigere end realøkonomien. I 1982 svarede mængden af privat kredit udstedt af finanssektoren omtrent til verdens samlede BNP – i 2016 var kreditmængden vokset til 185 pct. af det globale BNP. I Danmark har udviklingen været endnu mere eksplosiv – i 2008 svarede kreditmængden til 239 pct. af det danske BNP, og selvom den faldt til 215 pct. af BNP i 2016, er den fortsat markant over verdensgennemsnittet og over niveauet i 1980erne. Mængden af kreditpenge er altså steget eksplosivt. At du benægter dette og samtidig kalder dig økonom er særdeles gådefuldt.

Disse tal og beregninger kan du få bekræftet af Edmund Conway, “IMF puts toatal cost of crisis at £7.1” trillion. Guardian, 08.08.2009. https://www.telegraph.co.uk/finance/newsbysector/banksandfinance/5995810...
Og Bank for International Settlements: Working Papers No. 381. https://www.bis.org/publ/work381.pdf
Og World Bank: https://data.worldbank.org/indicator/FS.AST.DOMS.GD.ZS?end=2016&start=19...

Du skrev: ”Måske ville det være bedre, om vi blot kunne være taknemmelige over det, vi har.” Det har ikke en pind med lottospil at gøre, men det har en hel del at gøre med århundred gammel formaning til de der altid har måttet betale for at andre kan blive rige. Det sædvanlige neoliberale misundelsesargument – som Joachim B. Olsen altid fremfører når han løber tør for argumenter – giver jeg ikke fem flade ører for. På Danmarks Statistiks website, kan du finde en beregner, hvor du kan beregne din indtægt i forhold til gennemsnittet for din aldersgruppe. Du tror måske, at de fleste af de som debatterer her, er venstreorienterede personer på overførselsindkomst? Hus forbi, Jens Winther. DS's beregner viste, at jeg selv ligger blandt de øverste 12 pct. for min aldersgruppe. Jeg er aldeles ikke misundelig på nogen.

I stedet for dine personlige perfiditeter mht. til mit bidrag til samfundets værdier, som du ikke aner en skid om, kunne du måske forklare os, hvad en økonom bidrager med? Når den finansielle sektor vokser eksplosivt, når denne sektor ansætter mange økonomer, og når nu selv IMF er begyndt at skrive om, at en for stor finansiel sektor er skadelig for samfundsøkonomien, burde man måske overveje at omskole en del økonomer, og sætte dem til at udføre arbejde, som reelt bidrager til samfundets værdiskabelse.

IMF: Arcand, Jean-Louis, Enrico Berkes & Ugo Panizza (2012). Too Much Finance? IMF Working Paper No. 2012/161. https://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2012/wp12161.pdf

@Jens Winther
“yd noget til samfundet og til din egen velstand” og “formuer skabt gennem ærligt arbejde.”

“Ved “bæredygtig økonomisk vækst” forstås en udvikling, hvor der er økonomisk vækst samtidig med, at samfundsvelfærden ikke er faldende over tid.

I en verden med endelige naturressourcer kræver bæredygtig vækst, at der er tilstrækkelige substitutionsmuligheder mellem natur og menneskeskabt kapital.

Ofte skelner man mellem et stærkt og et svagt bæredygtighedsbegreb.

Svag bæredygtighed bygger på en antagelse om, at naturkapital kan erstattes af andre kapitaltyper, mens stærk bæredygtighed går ud fra en antagelse om, at der kun er begrænsede muligheder for at erstatte natur med menneskeskabt kapital.

Skillelinjen mellem stærk og svag bæredygtighed hænger derfor snævert sammen med spørgsmålet om substitutionsmulighederne.

Denne skelnen har blandt andet betydning for relevansen af begrebet ægte opsparing.

Ægte opsparing er ændringen i den samlede nationalformue i bred forstand inklusive ændringer i f.eks. naturkapital og humankapital i løbet af en periode (f.eks. et år).

Positiv (eller i det mindste ikke negativ) ægte opsparing er en indikation af, at økonomien er bæredygtig i forhold til et svagt bæredygtighedsbegreb.”
Fra De Økonomiske Råd 2015.

“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/

Et spørgmål til økonomen omhandlende “yd noget til samfundet og til din egen velstand” og “formuer skabt gennem ærligt arbejde.”

Den levestandard borgerne i de avancerede økonomier har og den levestandard borgerne i vækstøkonomierne har, er den influeret af den historiske ansvarsfordeling, af den samlede CO2 udledning, samt de økonomiske omkostninger, af de samlede CO2 udledning i dag?

@Philip B Johnsen, og...?

@Ivan, du kommer længere og længere væk fra vinduet.

Nej, de amerikanere, der havde optaget lån, som de ikke kunne betale ydelserne på, var ikke begejstrede. Og bankerne var nogle idioter, men de havde faktisk ikke tvunget boligejerne til at købe et hus og optage et lån, hvis ydelse, de ikke kunne betale. Og det der skete var - naturligvis - at boligpriserne faldt, da alle skulle sælge deres huse. Aktivernes værdi faldt, hr. Breinholt - det var ikke passiverne, der pludselig steg (som du i et tidligere indlæg påstod).

Ja, når krisen sætter ind og arbejdsløsheden stiger, så stiger statens udgifter til overførselsindkomster. men udgifter og passiver er to forskellige ting. Udgifter er en driftspost, passiver er på balancen. Som sagt: du er væk fra vinduet...

Bankernes indtjening betyder ikke, at pengemængden stiger - igen: du er væk fra vinduet.

"Siden en gang i 1980’erne har flere banker udviklet sig fra at være traditionelle banker med fokus på realøkonomi samt klassiske ind- og udlån til at være markedsbaserede banker med fokus på udstedelse af og handel med boliglån samt finansielle produkter med høj gearing" - skriver du. Der er OVERHOVEDET ingen forskel på et "klassisk" udlån og et boliglån - bortset fra at det sidste er sikret ved pant i boligen. De kr., der bliver lånt ud som billån, forbrugslån eller hvad ved jeg, har præcis samme virkning på pengemængden som de kr., der bliver lånt ud som boliglån.

De finansielle produkter, du henviser til er med høj gearing (stort volumen i forhold til allokeret egenkapital). Korrekt. Men årsagen er, at "finansielle produkter" har back-to-back modpart (banken har ingen egen eksponering og derfor er egenkapitalkravet lille, for det skal alene dække modpartsrisikoen ikke den underliggende risiko).

Jeg er da inderligt ligeglad med din indtægt og formue, men tillykke, hvis du ikke er misundelig. Det er da rart, for det er der så mange andre, der er.

Men du tager totalt fejl i din opfattelse af, at nogen skal betale for, at andre kan blive velstående. Økonomi er ikke et nulsumspil, som ikke-økonomer ofte tror.

Ikke at det burde have nogen betydning for vægten af mine kommentarer og synspunkter, men siden du spørger: jeg har ikke grund til at skamme mig over mit bidrag til samfundet - i den sammenhæng ligger jeg i den øverste 1% - uanset alder, faktisk målt mod en hvilken som helst aldersgruppe (det må jo så være på trods af, at jeg er uddannet økonom, vil du vel mene...?). Men i øvrigt anser jeg det for latterligt at sammenligne størrelsen på tissemænd.

Jens Winther, du har selv bevæget dig længere og længere væk fra “vinduet”. Misundelsesargumentet er det længste væk, du endnu er kommet i dette kommentarspor. Min og din indtægt er fuldstændig irrelevant. Med misundelsesargumentet tvinger du mig til at tage stilling til irrelevante spørgsmål. Det er vel derfor, at argumentet anvendes så flittigt af Joachim B. Olsen. Det kan afspore enhver debat.

Ligesom de fleste amatører glemmer du, at en uansvarlig debitor forudsætter mindst en uansvarlig kreditor. De personer, som optog de såkaldte sub-prime lån var typisk personer med lav eller ingen uddannelse og absolut ingen viden om finansielle produkter. Det benyttede visse amerikanske banker sig flittig og kynisk af støttet af manipulerede ratings.

Jeg har ikke påstået, at aktivernes værdi ikke falder under en krise. Jeg skrev tværtimod, at ejendomsværdierne gik 'under water'. At aktivernes værdier falder er vel selve definitionen på krise? Det er dig, der har påstået, at passivmassen ikke stiger under en krise. Den nyhed bliver de meget glade for i Grækenland.

Passiver består bl.a. af indgåede forpligtelser. I perioden fra finanskrisen udbrud til 2012 steg statens gæld – især som følge af stigende udgifter til overførselsindkomster og til bail outs af banker. http://www.nationalbanken.dk/da/statsgaeld/statens_gaeld/Sider/Default.aspx
Det er derfor, at vi i Europa taler om en gældskrise. Det indebar, at passivmassen steg. I Danmark bestod en del af pengene til bankpakkerne af lån fra The Fed. Ja, jeg ved godt, at bankerne i DK har tilbagebetalt disse lån. Det var en særdeles fordelagtig ordning for dem.

Når man laver en profit – i form af rente – ud af penge, som man selv skaber, har man bevirket, at mængden af penge i omløb stiger. Hvis bankerne lånte ud rentefrit, ville mængden – eller værdien - af penge falde, når inflationen er over nul.

Med klassiske udlån mente jeg udlån til produktive investeringer. Boliglån er ikke produktive.

Så vidt jeg kan forstå, betyder back-to-back i leveringskæden, at man forsøger at flytte rundt på risiko. ”Parterne har en indlysende interesse i, at den risiko der påtages, ikke strander hos parterne selv, men kan videreføres til en modpart i en anden kontrakt.” http://scm.dk/back-back-afstemning-i-leveringsk%C3%A6den
Og hva' så? Uanset hvor man anbringer risikoen starter krisen en kædereaktion af sammenbrud. Det har vi kunnet konstatere gang på gang.

Ikke en gang Karl Marx påstod, at økonomi er et nulsumsspil. Der var derfor, at han kaldte industri for produktion af merværdi.

“Vinduet”, som du kalder det, var min påstand om, at skabelse af kreditpenge er inflatorisk – især. i så store mængder – og at hvis staten overtager denne pengeskabelse, vil det skabe større råderum for, at staten kan dække sine udgifter. F.eks. kunne staten udlåne penge til produktive investeringer til en rente, som følger inflationen, fordi staten ikke behøver, at tjene penge på udlån, eftersom staten skaber penge, og denne skabelse af penge er ikke - ligesom bankernes pengeskabelse – begrænset af efterspørgslen efter kredit. Din indvending var, at skabelsen af kreditpenge i årevis i har gået i spænd med en meget lav inflation. Men jeg påstår, at forbrugerprisindekset ikke kan afspejle den reelle inflation, når ejendomspriserne ikke indgår. Siden årtusindeskiftet er ejendomspriserne steget med over 100 pct. Især under og efter finanskrisen lå inflationen lidt over eller endda under nul. Der er noget, der ikke stemmer.

Jens Winther
Når du har fremført, at den store private gældsstiftelse i DK ikke er noget problem, fordi opsparingen er større end gælden, er Philip B. Johnsens introduktion af begrebet "ægte opsparing" ikke "væk fra vinduet" Hvis f.eks. en stor del af pensionsopsparingen består af investeringer i fossile brændstoffer, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om denne opsparing er 'ægte'. Man kan stille opsparingen op mod omkostningerne ved klimakatastrofer. Banale eksternaliteter set fra mainstream økonomiens vinkel? Men ikke hvis man er en mijøflygtning eller bare et forsikringsselskab.

@Ivan, jeg har selv i mine kommentarer (2/9 22.53) påpeget, at det var idioti, at visse amerikanske banker lånte penge ud til mennesker, der ikke ville have nogen mulighed for at tilbagebetale gælden.

Dine egne modsigelser tårner sig op - og du roder rundt mellem privat gæld, pengeskabelse, statslig gæld osv. Formodentlig grundet manglende indsigt i de faktiske forhold - forståeligt nok. På den ene side hævder du gang på gang at det er vildt problematisk, at private banker ubegrænset (din påstand!) kan udstede penge. Hvis det var tilfældet ville der ikke være behov for nogen "bail-out" af banker, vel? Endvidere hævder du, at "bank bail-outs" forvoldte en stigende gæld. Du mener formodentlig stigende statslig gæld - det er i hvert fald det, din henvisning går på. Men du plejer da ellers at mene, at statslig gældsstiftelse er irrelevant, ja, unødvendig, fordi staten (rettere Nationalbanken) bare kan trykke nogle flere penge. Vupti, så er den løst - i din verden, i hvert fald i nogle af dine kommentarer.

Danmark har aldrig været berørt, endsige omfattet af den europæiske gældskrise!

Nå, du fandt en - iøvrigt irrelevant - omtale af "back-to-back"?

Så lad mig give dig en tilsvarende udfordring: Størstedelen af de "finansielle kontrakter", banker indgår anvendes af deres kommercielle modparter til hedging, ikke til spekulation! Og bankens rolle er alene at være mellemmand mellem to kommercielle parter, der hedger hver sin risiko (og så at dække modpartsrisikoen).

"..skabelse af kreditpenge er inflatorisk – især. i så store mængder – og at hvis staten overtager denne pengeskabelse, vil det skabe større råderum for, at staten kan dække sine udgifter" - altså, hvordan staten "finansierer" sine udgifter har absolut intet at gøre med, om bankerne driver pengeskabelse. Og hvis staten udlåner penge (som en bank gør det) har det præcis samme virkning på inflation og pengemængde, som hvis det er en privat bank, der udlåner pengene. Der er ingen forskel.

Du mener så, at "fordelen" er, at statens pengeskabelse ikke er "begrænset af efterspørgslen efter lån". Rigtigt, staten kan fx bare lade være med at opkræve skatter - det er der nu nok ikke ret mange økonomer, der vil anbefale... (og hvorfor skulle der også være en fordel ved en massiv udvidelse af pengemængden - langt ud over efterspørgslen efter kredit?).

Ja, under og efter finanskrisen var inflationen +/- nul (målt på forbrugerpriserne) - og hvis du havde inddraget udviklingen i aktivpriser (fx boligpriser), ville inflationen have været endnu lavere, for aktivpriserne (boliger, erhvervsejendomme, aktier osv.) faldt 25-30% i den periode. "Der er noget, der ikke stemmer" - siger du. Ja, det, der ikke stemmer, er dine "argumenter"!

Og så skriver du: "Hvis f.eks. en stor del af pensionsopsparingen består af investeringer i fossile brændstoffer, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om denne opsparing er ’ægte’". Jamen er "en stor del af pensionsopsparingen" investeret i olielagre, kulminer, olieudvinding osv? Næh, der findes næppe den danske pensionskasse (incl ATP), der ikke er langt undereksponeret mod den slags investeringer! Igen: totalt irrelevant!

@Jens Winther
Tak for dit svar.

"Hvis f.eks. en stor del af pensionsopsparingen består af investeringer i fossile brændstoffer, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om denne opsparing er ’ægte’?

Jamen er "en stor del af pensionsopsparingen" investeret i olielagre, kulminer, olieudvinding osv?

Næh, der findes næppe den danske pensionskasse (incl ATP), der ikke er langt undereksponeret mod den slags investeringer!
Igen: totalt irrelevant!”

“Totalt irrelevant”
Skriver du.

Det er tydeligvis uden for dit felt, hvordan investering påvirker samfundet og verden omkring dig, det var og er, stadigt problemet ved gældsætningsproblematikkerne globalt, men det er, hvad der sker, når man giver amatører magt, de ikke forstå at håndtere.

Fakta er, at ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende traditionel vækst økonom, har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Pseudo økonomi er ikke overraskende dit felt, at skabe formue til de få, men ikke velfærd.

@Philip B Johnsen, citatet stammer fra Ivan's indlæg!

Faktum er, som jeg skriver, at samtlige danske pensionskasser undviger investeringer, der kan kaldes "sorte". DERFOR er Ivan's indlæg irrelevant!

Selvfølgelig kan man skabe økonomisk vækst uden afbrænding af fossile brændstoffer! Det kommer til at ske, ingen tvivl om det - med mindre nutidens maskinstormere og vækstmodstandere går i vejen...

Jens Winther

Indsigt i faktiske forhold! Det er jo lysende klart, at du ikke har forstået en pind af den europæiske gældskrise. Det er dig, der roder rundt i begreberne. Danmark stemte nej til euroen, men ja til EU's Vækst- og Stabilitetspagt, Finanspagten og et par andre mindre aftaler. Dvs. Danmark har stadigvæk en vis monetær suverænitet, men disse aftaler plus kronens binding til euroen bevirker, at vi har begrænset den frivilligt – formentlig for at tækkes tyskernes inflationshysteri. (Kronens binding til euroen er af hensyn til de danske virksomheder, der har en samhandel med euro-lande. De er f.eks. ikke nødt til at tegne forsikringer mod valutakurssvingninger.) Hvis ikke vi havde disse begrænsninger, kunne den danske stat skabe penge til at dække statens udgifter uden at tage hensyn til noget som helst andet hensyn end værdien af den samlede vareproduktion – dvs. inflationen. Når vi ikke er medlem af euroen gælder Maastricht Traktatens konvergenskriterier ikke for Danmark, men pga. ovennævnte bindinger, følger vi dem alligevel. Det er derfor Danmark har en Budgetlov. Budgetloven indeholder regler for implemetering af Finanspagtens regler for de offentlige budgetters balancer – f.eks. må det strukturelle underskud højst udgøre 0,5 pct. af BNP. (For staten – ikke kommunen. Men de statslige begrænsninger forplanter sig til de kommunale budgetter.) Budgetloven tvinger selv den mindste lille kommunale beslutningstager til at lede efter selv meget små besparelser, og det er derfor, at der er i kommunerne er en vis ballade med syge som tvinges i arbejdsprøvning, ældre som har dårlige vilkår osv. Kommunerne forsøger, at fastholde syge mennesker på den billigere kontanthjælp, og de forsøger sig med andre former for kassetænkning for at komme ud af den knibe, som regeringen og EU-reglerne har skabt for dem. Det pudsige er, at mange af de mennesker, som protesterer mod forholdene, selv har stemt på de politiske partier, som står bag Budgetloven. Uvidenhed er demokratiets svaghed.

Den danske stat har p.t. ikke nogen gæld, som på nogen måde kan betegnes som alarmerende. Vi er blandt overskudslandene med en rimelig stor eksport, som giver fremmed valuta til Nationalbanken. De gældsplagede lande i EU, er de lande, som har givet afkald på deres monetære suverænitet. Grækenland kan ikke skabe euroes – det gør ECB. Det, som du formentlig henviser til, er, at jeg har påstået, at der i Danmark ikke findes nogen statskasse, hvor skatteydernes penge flyder ind og ud, og hvor staten tager af denne kasse for at dække sine udgifter. Det gælder naturligvis ikke for euro-landende. Eurolandene er nødt til at have en statskasse, hvor euros flyder ind, for at staten kan dække sine udgifter. Det ville du have opdaget, hvis du havde læst min analyse på kritiskdebat.dk. Men i stedet for at læse den, nøjedes du med at kategorisere den som 'rablerier'. Det er mildest talt uvenligt, Jens Winther. Nu kommer du så et par månedere senere og forlanger en forklaring på samme uvenlige måde.

Når man som Grækenland giver afkald på sin monetære suverænitet uden at have et skattesystem, som fungerer, er man på spanden når krisen rammer. I det øjeblik det sker, er den græske stat nødt til at henvende sig til de nationale og internationale lånemarkeder for at dække stigende udgifter til overførselsindkomster og penge til at holde hånden under deres finansielle sektor, etc. Gældskrisen ramte lande, som havde givet afkald på deres monetære suverænitet, og som havde forholdvis stærke hjemmemarkeder og svage eksportmarkeder. (Tyskland har det omvendte.) Det er fuldstændig hul i hovedet at sætte økonomier med så forskellige markedsstrukturer sammen under den samme mønt. Selve ordet 'konvergenskriterier' tyder på, at man troede, at blot man fik en fælles mønt, ville landenes forskelligartede økonomier efterhånden konvergere. Markederne ville regulere og reducere forskellighederne. Heller ikke historiske erfaringer brød man sig om at skænke den mindste opmærksomhed. Trods alle forskellighederne var Bretton-Woods systemet, som brød sammen i 1971, også et monetært system, hvor en række lande gav afkald på deres monetære suverænitet og bandt deres valutaer til dollaren, som var bundet til guldet. EMU'en er så amatøragtigt et projekt, at vi er mange, som funderer over i hvilken børnehaveklasse projektet mon er udtænkt.

Der var mange økonomer, som advarede, men flertallet lyttede ikke, og det er bl.a. derfor, at min respekt for visse økonomer sommetider kan ligge på et meget lille sted. Hvis du læser Joseph Stiglitz bog ”The Euro”, tror jeg at selv en ærkeliberal økonom som dig vil tage dig til hovedet, over de tiltag, som Troikaen pålagde et land, som de facto var gået bankerot: Regulering af størrelsen på brød, afskaffelse af uddannede farmaceuters monopol på drift af apoteker, lovlig taxakørsel for enhver bilejer, grækernes hang til frisk lokal mælk skulle konkuurenceudsættes overfor hollandsk langtidsholbar mælk, som ingen græker vil drikke og en helt række andre former for flueknepperi, Man må spørge, om disse forhandlere på kreditorsiden overhovedet havde fattet situationens alvor? Lederen på den græske forhandlingsside – Yanis Varoufakis - udtalte under fohandlingerne: ”Hvordan forhandler man med en kreditor, som reelt ikke vil have sine penge tilbage?”

”Staten kan bare lade være med at opkræve skatter.” Det er ikke for at virke arrogant, men vrøvl er altså vrøvl. Jeg har gentagne gange påstået, at staten opkræver skatter for at styre inflationen, hvis staten holdt op med det, ville den øge riskoen for, at Danmark havner i et inflatorisk helvede a la Zimbabwe eller Venezuela. Fordelen ved at udvide den statslige pengeskabelse og indskrænke den private, er, at det ville give mere råderum for, at staten kan opretholde eller endda øge udgifter til velfærd og grøn omstilling uden at tage hensyn til andet end værdien af den producerede varemængde i forhold til inflationen. Væk med stupide EU aftaler, som binder os til grænser for statsligt underksud med nogle vilkårlige tal, som ingen økonomer kan forklare rationalet i.
Hvis bankerne kørte med 100 pct. reserve, og Nationalbanken overtog udlån til de virksomheder, som investerer produktivt og skaber arbejdspladser, ville behovet for bail outs forsvinde, og det ville køb og salg af de mest meningsløse derivater også. Under 1 pct. af de kendte derivater giver mening i forhold til realøkonomien ifølge den australske økonom William Mitchell – f.eks. visse futures. Resten er ikke andet end uproduktiv spekulation. Som jeg anførte ovenfor, er danske virksomeders geninvestering af deres overskud faldet fra 50 pct. i 1991 til 4 pct. i 2017. Den overskydende kapital går til uproduktiv spekulation. Det er ikke en sund økonomi.
Og mht. til bail outs udgør disse en de facto statsgaranti for finansielle fejlinvesteringer, Bankerne kalkulerer naturligvis med denne risikodækning. Den såkaldte 'moral hazard'. De fonde der er skabt med bankernes egne indskud udgør peanuts, og vil ikke kunne dække andet end indskudene i en mindre bank eller to. Både Fnanstilsynet og Nationalbanken har advaret imod, at bankerne igen er begyndt på at tage større og større risici. En liberal som dig, kan da ikke være tilhænger af, at en enkelt sektor skal have beskyttelse fra barnepigestaten for sine investeringer? Frie markeder, Jens Winther.
Her kan du følge boligprisernes stigninger (kvadratmeterprisen) år for år siden 1992: https://www.boliga.dk/boligpriser Naturligvis er der et fald under krisen, men se på stigningerne i årene op til krisen: 19,5 pct, 25,6 pct, 16,7 pct osv. Det højeste fald under krisen ligger på 14,1 pct. i 2009. I 2018 er vi oppe på 6,2 pct samtidig med at den officielle inflation ligger på 1,2 pct. Der er noget, der ikke stemmer, og det der ikke stemmer er, at stigninger i boligpriser ikke indgår i forbrugerprisindekset. Vi kender ikke den reelle inflation.
Det er korrekt, at der har været en 'divestment' bølge indenfor pensionverdenen både i DK og i udlandet. Jeg håber, at det fortsætter, men der er lang vej igen. ””Vi er nødt til at investere i fossil energi,” lyder det fra pensionskasserne. De vil ikke droppe investeringer i nogle af verdens mest forurenende virksomheder, fordi de hævder, de har en lovmæssig forpligtelse til at sprede deres investeringer.” https://www.altinget.dk/energi/artikel/din-pensionskasse-har-sort-samvit...
Det var i 2014. Min egen pensionskasse afhændede sine sidste fossile investeringer for mindre end et halvt år siden.
Hedging er et forsøg på at beskytte risikoen ved spekulation - altså en del af et spil, som jeg anser for at være skadeligt. Og som jeg påpegede ovenfor er nu selv IMF begyndt at pege på, at en for stor finanssektor, kan være skadeligt for økonomien. Det giver ingen mening, at spekulation langt overgår produktive investeringer og i nogle lande udgør over 100 pct. af BNP. Hvilket formål tjener det?
Statens evt. overtagelse af udlån til investeringer giver netop mening, fordi staten ikke er afhængig af nogle aktionærer, som konstant forventer større og hurtigere dividender. Staten kan målrette sine udlån mod f.eks. skabelse af arbejdspladser og grønne investeringer, også selv om disse investeringer ikke giver overskud til staten. Hvis staten sørger for at kapitalen bliver investeret produktivt giver det i sig selv staten større råderum: Når mængden (værdien) af varer vokser, kan staten øge sit forbrug uden at skabe inflation. Statlige udlån kan – til forskel fra privat profitorienteret pengeskabelse – meget nemmere organiseres således, at det øger produktionen i realøkonomien, og således dæmper risikoen for inflation.
”Tilbage i 1975 kunne man selv spare op til en gård. Den kostede 100-400.000. Det kan man ikke i dag med dagens værdistigninger, og derfor må man låne...” (Steen Møller, initiativtager til Friland) I dag har det danske konventionelle landbrug en samlet gæld på 379 mia kr, og det skyldes primært stigninger i ejendomsværdierne – hvilket betyder at bankerne tilegner sig en større og større del af landmændenes overskud. Det presser landmændene til mere og mere vækst – ofte på bekostning af vores miljø. (250 drikkevandsboringer med pesticidrester over grænseværdierne fundet alene i år.) Jeg forudser, at staten på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at overtage denne gæld – for indirekte igen at redde bankerne fra uansvarlige udlån. Når det sker, er staten nødt til, at finde andre økonomisk bæredygtige lånemuligheder for landbruget. Det kunne være statslige udlån til en rente, som blot følger inflationen, og som er forbundet med hurtigere omlægning til økologi. De økologiske landmænd har en gæld, som de kan håndtere.
Jeg beklager, at det blev meget langt, men den europæiske gældskrise kan ikke behandles forsvarligt på under 100 sider. Jeg kan anbefale Joseph Stiglitz's bog ”The Euro, And its Threat to the Future of Europe” (454 sider)

Jens Winther
03. september, 2018 - 15:01
Jeg har ikke kunnet finde tal for forholdet mellem danske pensionskassers grønne og sorte investeringer i 2018. Men jeg fandt en radikal politikers udtalelese om, at pensionkassernes grønne investeringer nu overgår de 'sorte'. Jeg tvivler ikke på, at det går den rigtige vej - i Danmark. Men nu var det altså ikke kun danske pensionsopsparinger, som jeg havde i tankerne, da jeg nævnte Phillip B. Johnsons begreb 'uægte opsparing'. Klimakrisen er som bekendt global.

@Ivan, det er aldeles unødvendigt at belære mig om den europæiske gældskrise, den græske økonomi osv. Og jeg har allerede læst dit skriv på kritiskdebat.dk - det skriv, som du selv senere har indrømmet indeholder "et par smuttere". Ja, mon ikke...!

Jeg har ikke bedt om nogen forklaringer fra dig, kun gjort opmærksom på dine misforståelser - nogle af dem. Ellers skulle jeg skrive meterlange indlæg, og det orkere jeg faktisk ikke. Specielt ikke, fordi du er totalt upåvirkelig af virkeligheden.

Endnu engang rabler du bare videre..

Nej, Ivan - den smuttede for dig igen: hedging er ikke noget spekulanter bruger til at reducere deres risiko. Spekulanter tjener selvsagt penge på at tage risiko - at gamble - om du vil. Derfor hedger spekulanter ikke.

Det er rigtige produktive virksomheder, der laver hedging (laver rentesikring, valutaterminskontrakter osv. osv) - og bankerne løser i den forbindelse den vigtige rolle at være mellemmand (dvs. agere marked og stile priser) og overtage modpartsrisikoen fra virksomhederne. Og nej, når bankerne gør det, påtager de sig ikke den underliggende risiko - men de finder en virksomhed, der er interesseret i at forsikre den modgående risiko. Alle banker lukker samtlige deres positioner konstant, så de har ikke nogen nettoposition og dermed heller ikke nogen risiko - derfor er kravet til egenkapitalbelastning lille.

Og årsagen til, at markedsvolumen på finansielle kontrakter er så enormt er ikke at spekulationsvolumen er stort, som du påstår. Årsagen er den ganske enkle - som du ville vide, hvis du kendte til den slags, og ikke bare rablede - at man ikke ændrer i de indgåede aftaler, når der opstår behov for ændringer. Man laver nye selvstændige kontrakter i stedet, fordi det i henseende til bankernes mulighed for at lukke deres positioner af, er langt lettere. Altså, når den virksomhed, der har kurssikret sit salg i fx svenske kroner, får kronerne tidligere eller senere end forventer (og kurssikringens udløb), så laver man 2 nye kontrakter oveni den oprindelige for at få "flyttet" kursikringsdatoen. Men det underliggende transaktionsvolumen er jo uændret, uanset at der nu er kommet yderligere volumen i finansielle kontrakter ud af det!

Og sådan kunne jeg fortsætte i dagevis med at tilbagevise dine rablerier - kun med det resultat at du skriver yderligere rablerier for at "forklare" sammenhænge, som du åbenlyst ikke forstår - hvorfor dine "forklaringer" er ordrigt vås.

Jens Winther

"A hedge is an investment to reduce the risk of adverse price movements in an asset. Normally, a hedge consists of taking an offsetting position in a related security, such as a futures contract."
https://www.investopedia.com/terms/h/hedge.asp
"To reduce the risk" - Jens Winther.

Jeg er det bedøvende ligeglad med hvordan bankerne flytter rundt på risiko.

Det, som du ikke fattede, mht. gældskrisen i EU er, at der er stater, som er nødt til at opkræve skatter og låne penge for at dække sine udgifter, netop fordi de har givet afkald på deres egen valuta, og så er der lande, som kan skabe penge til at dække deres udgifter kun under hensyntagen til inflation.

I stedet for at tage stilling til det, rabler du derudaf om kurssikring. Dit indlæg har stort set ingen relation til min kommentar 03. september, 2018 - 18:29. Rent tågesnak.