Læsetid: 3 min.

Fire tidligere klima- og miljøministre: Finansministeriet blokerer for grøn omstilling

En række tidligere klima- og miljøministre fortæller, at Finansministeriet har stået i vejen for langsigtede og bæredygtige grønne løsninger. Både en tidligere og den nuværende finansminister afviser kritikken
Flere tidligere klima- og miljøministre retter kritik mod finansministeriet for at hæmme den grønne omstilling. Grøn omstilling er først og sidst et spørgsmål om politisk vilje, lyder det blandt andet.

Flere tidligere klima- og miljøministre retter kritik mod finansministeriet for at hæmme den grønne omstilling. Grøn omstilling er først og sidst et spørgsmål om politisk vilje, lyder det blandt andet.

Jens Dresling

29. august 2018

Finansministeriet er en barriere for grøn omstilling. Det er meldingen fra fire tidligere klima- og miljøministre. Samstemmende fortæller de, at de ofte blev modarbejdet, når de fremlagde politiske initiativer.

»Nogle gange fornemmede jeg, at der var en opfattelse i Finansministeriet af, at man lige så godt kunne hælde penge i kloakken som at satse på grøn omstilling,« siger Martin Lidegaard, der var klima- og energiminister for De Radikale fra 2011 til 2014.

Ifølge Ida Auken, der tidligere var SF’er og miljøminister fra 2011 til 2014, har Finansministeriet den »rygmarvsreaktion«, at klima og miljø er dyrt og besværligt.

»Som minister oplevede man tit, at man ikke skulle kæmpe mod oppositionen, men for at slippe igennem et nåleøje i en regering styret af Finansministeriet. Og det tror jeg, at alle grønne ministre har oplevet de seneste mange år,« siger hun.

Ida Auken og Martin Lidegaard står ikke alene med budskabet. Ifølge konservative Connie Hedegaard, der først var miljøminister (2004-2007) og som siden blev klima- og energiminister (2007-2009), mens den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var finansminister, var det et tilbagevendende problem, at sidegevinsterne ved den grønne omstilling blev overset.

»Der er et issue med måden, man tænker eller ikke tænker klima ind i de store politiske udspil på, og det tror jeg stadig, der er,« siger Connie Hedegaard, der i dag er bestyrelsesformand for Berlingske Media og tænketanken Concito.

»Der er meget fokus på, hvordan tallene ser ud på næste års finanslov. Men hvis du kunne tvinge noget mere langsigtet tænkning ind på det grønne område, så var vi bedre stillet som samfund,« siger hun.

Kirsten Brosbøl, der afløste Auken som miljøminister i 2014 og sad på posten frem til 2015, er helt på linje med Hedegaard. Hun mener ikke, at Finansministeriet tager højde for de samfundsøkonomiske gevinster, der kan være, når man for eksempel investerer i renere luft. 

»Og det er ærgerligt. For så bliver diskussionen en anden: Som hvor vi skal tage de her penge fra for at få råd til grønne tiltag,« siger Brosbøl.

Som eksempel nævner hun, at renere luft vil mindske udgifterne i sundhedsvæsenet, fordi færre danskere skal behandles for luftvejssygdomme.

Martin Lidegaard, der var klima- og energiminister, mens socialdemokraten Bjarne Corydon var finansminister, mener, at grøn omstilling først og sidst er et spørgsmål om politisk vilje, ikke om strukturer. Men han tilslutter sig kritikken af de økonomiske ministerier.

»Jeg har som klima- og energiminister oplevet, at man møder strukturel modstand fra de økonomiske ministerier, når man rejser den grønne dagsorden og hæver ambitionsniveauet,« siger han.

Bliver hørt mere

Tidligere finansminister Bjarne Corydon kalder kritikken »uberettiget og letbenet«.

»Der er ikke noget som helst i Finansministeriets virke, der handler om at forhindre, sænke eller obstruere en offensiv klimapolitik. Tværtimod. Hvis ikke de klimapolitiske tiltag, man tager, er omkostningseffektive, så skyder man sig selv i foden,« siger han.

»I virkeligheden er kritikken et udtryk for – med al respekt – en vis grad af umodenhed. Finansministeriets bidrag har bestemt været nyttigt. Det har vi fået mere og bedre miljø- og klimapolitik ud af – og ikke det modsatte.«

Også finansminister Kristian Jensen (V) afviser kritikken. 

»Nu har jeg aldrig været minister under Bjarne Corydon, så jeg kan ikke sige, hvordan ministre har måttet slås med ham. Men i VK-regeringens tid oplevede jeg, at Finansministeriet understøttede en ambitiøs grøn omstilling, der byggede på at gøre det mest effektive pr. investeringskrone,« siger han og understreger, at det er Danmarks Statistik, der afgør, hvordan de forskellige poster i statsregnskabet skal konteres.

»Det gør, at vi har ensartede regnskaber over hele Europa. Og det er jeg tilhænger af,« siger Kristian Jensen.

Han medgiver dog, at kritikken kan være berettiget i forhold til, at nogle ministre har haft svært ved at få deres sager taget op.

»Og der har jeg sagt, at det er vores opgave som politikere i Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget at træffe de politiske valg. Det skal ikke gøres af embedsmænd i ministerierne. Det betyder, at man nu bliver hørt mere.«

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har ikke ønsket at udtale sig.

Før sommeren bebudede Uffe Elbæk, at han peger på sig selv som statsminister, fordi han ikke ser en mulighed i S-formand Mette Frederiksen på grund af partiets udlændingepolitik. Nu foreslår Alternativet så at øremærke yderligere 80 milliarder kroner over de næste fire år til den grønne omstilling
Læs også
Finansminister Kristian Jensen (V) mener ikke, at hans ministerium bremser den grønne omstilling, som flere tidligere ministre ellers anklager ministeriet for.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • Viggo Okholm
  • Kurt Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • nils hommel
  • Jørn Andersen
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
  • Anne Eriksen
  • Torben K L Jensen
Katrine Damm, Ejvind Larsen, Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, nils hommel, Jørn Andersen, David Zennaro, Poul Erik Riis, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Jeg er forundret - Venstre - Danmarks grønneste parti - har da kontrollen med finansministeriet.

Søren Fosberg, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, David Engelby, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det er næppe særlig svært, det er 2 kontraster - resten er udenomssnak...
Vil du have et rent miljø, rent vand og færre pesticider i naturen, så skal der investeres i det.

Vil du masseproducere dyr, bruge kemikalier af enhver art for at støtte erhvervene, (specielt landbruget og eksporten for enhver pris, reducere udgifter til sundhed og offentlige ydelser) så er du ikke grøn, men i regering p.t.

Søren Fosberg, Rolf Andersen, Vibeke Hansen, Henrik Olsen, Bjarne Tingkær, kjeld jensen, Marianne Stockmarr, John Andersen, Verner Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, Jørn Andersen, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Torben Bruhn Andersen, Henrik holm hansen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Der er brug for, at danskerne foretager risikovillige investeringer, der er med til at sikre Danmarks fremtid, men der er også brug for, at det velstående danske samfund giver et rundhåndet bidrag til risikovillige investeringer på hele klodens vegne – investeringer, som man langtfra kan beregne effekten af på nogen præcis måde, og som ikke handler om, at vi skal forbedre vores stilling over for udlandet, sikre de offentlige finanser på langt sigt, og sikre et solidt afkast for pensionsopsparingen. Har vi embedsmænd, der kan og vil tænke på den måde? Kan og vil politikerne og vælgerne?

Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Trond Meiring og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Politikerne kan INTET. Dem der kan noget er i lommen på kapitalen. Vi tror vi kan ændre noget ved at stemme på et bestemt parti. Det kan vi stort set ikke. Selv de lavthængende frugter kan de ikke håndtere og lave om på så vi borgere føler der sker noget! De internationale firmaer betaler stadig IKKE SKAT i Danmark! Hvorfor? Fiskene hældes stadig ud over rælingen fra industriskibene i mængder der kan brødføde millioner af mennesker! Hvorfor? Hvorfor kan de ikke lave om på det? Fordi de ikke bestemmer noget som helst.

Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Vibeke Hansen, Frode Sørensen, kjeld jensen, Per Torbensen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Verner Nielsen, Anne Eriksen, Poul Erik Riis, Lise Lotte Rahbek, P.G. Olsen, Peter Knap, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Omkostninger er et prokuratorkneb, som ikke gælder i nationaløkonomi.

Christian de Coninck Lucas, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jævnfør en artikel for et par dage siden. Det er så synd for DJØFerne. Måske er vi nogle, der ser en sammenhæng, vi ikke bryder os om.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jakob Hammer-Jakobsen

Mest som kommentar til journalisterne bag denne artikel/forside. Hvordan kan I dog citere Corydon for at alene at kalde sine kritikere nedladende ord. Hvis ikke I kan skabe en bedre dialog med Corydon, bør han jo ikke komme med i artiklen. Det er både useriøst af Corydon og journalister.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Per Torbensen, John Andersen, Anne Eriksen, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Jakob. Jeg tror det er fordig at han hade krav på at blive hørt gemmen love og regler vi ellers hylder. Og hans kommentar siger da også mest om ham selv...

Poul Erik Riis

Vi er ramt af magtens arrogance, uanset om det er politikernes eller kapitalisternes arrogance. Der er ikke andet at gøre end at vende sig imod den. Det bliver et langt, sejt træk.

Flemming Berger, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bjarne Corydon: »Der er ikke noget som helst i Finansministeriets virke, der handler om at forhindre, sænke eller obstruere en offensiv klimapolitik. Tværtimod. Hvis ikke de klimapolitiske tiltag, man tager, er omkostningseffektive, så skyder man sig selv i foden,« siger han. Og på linie med ham Kristian Jensen.
Nej, der er ikke noget i ministeriets virke der modvirker grøn omstilling. Jo der er. Regnemodellen har ikke dynamiske funktioner for investeringer i det offentlige og i grøn omstilling, kun ift. skattelettelser og den fossilt baserede transport.

Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar

Problematikken ligger i viljen og vores system er vel som i mange andre virksomheder underlagt en langtidsprognose, som formand i en almen boligforening skal der ligge en henlæggelsesplan på 10 år, og den skal finasieres. Vores system vil for hvert udgiftstiltag se en form for sikkerhed på indtægtssiden. Det er vel derfor man bilder sig ind at ved at hæve afgifter et sted kan man finansiere udgifter e tandet sted. Lige nu er der kun en ting der florerer i hovederne ingen ekstra skat til nogen og helst mindre til de rige. Dernæst lader man som om at al skatteunddragelse skal afsløres, hvilket som bekendt har lange udsigter. Det grønne er usikkert og vi skulle jo nødig miste bare 100 kr af vores købekraft.

Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Jeg synes nu altid det er rart, når Bjarne Corydon bliver citeret i artikler.

Så har man ligesom en indikation af, hvad der i hvert fald IKKE er tilfældet. Det er ikke altid, at det modsatte er gældende, men virkeligheden ifølge Corydon er næsten garanteret fordrejet. Og så har man jo en basis at gå ud fra.

Søs Dalgaard Jensen, Flemming Berger og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen

Der skal ikke investeres i en ren natur! Ved at lave en lov der forbyder pesticider på Dansk jord skal der vel ikke investeres penge?

Peter Sterling

Det bliver en lang og sej kamp at fjerne de klima- og fattigdomsbenægtere som sidder i institutionerne. I toppen af de sociale institutioner har regeringerne, S eller V ledet, gennem 20 år ansat nedskærings-liberale ignoranter.

Naturligvis har de to regeringsbærende partier kendt til klimaforandringerne, men de har bevidst faket den. På samme måde har de vidst alt om den stigende fattigdom, som folketinget har skabt, efter USA, engelsk og tysk model.

Den eneste måde at flytte magten tilbage til et socialt folkestyre, er at bygge nye ministerier. De nuværende embedsmænd vil aldrig ændre holdning, og deres magt er en hån mod de socialt udsatte, samt et forræderi mod klodens fremtid.

Venstre arbejder på at fjerne alle pengene fra bunden af samfundet, for at give dem til erhvervslivet, og Socialdemokraterne vil give pengene til den øvre middelklasse.

Hvem er det som fodrer politikerne med anti-sociale fraser? De neoliberale økonomer, Dansk Industri, 51 danske tænketanke, medicinindustrien, de multinationale virksomheder, lobbyfirmaerne. Politikerne lytter kun til det, som de selv vil høre. Alle andre bliver afskåret fra indflydelse, NGO'erne, fagforeningerne, menneskerettigheds organisationerne. Hvordan får vi demokratiet tilbage?

Det er vigtigt at forstå, at den udbredte og skjulte fattigdom er unaturlig og skabt af politikerne. Den skandinaviske model garanterede en rimelig andel af samfundskagen til alle, men den model har politikerne ikke understøttet de sidste 20 år.

Politikerne har et patologisk behov for at skabe ulighed, med det formål at skrabe så mange penge til sig selv og sine egne. Tvangsudskriv alle de neoliberale sociopater ud på landevejen for at samle affald, og det eneste de skal have som løn, er eventuelle flasker som de finder.

De socialt udsatte ved hvordan det er at leve i fattigdom, politikerne er ikke i stand til at føle det. Der hvor vi må sætte ind, er at undervise middelklassen om fattigdommens realiteter. Dem der rent faktisk lever med fattigdom er børn og teenagere i lavindkomstfamilie husholdninger, for dem er fattigdom følelsesmæssig og fysisk ødelæggende, en tilstand af kronisk stress.

Middelklassen har en tendens til at ignorere den kendsgerning, at fattigdom er et effektiv middel til at fremme splittelse. Adgang til næsten ubegrænsede kontanter medfører generelt tab af sympati for dem som intet har, de formuende mister følelsen af empati. Anti-sociale holdninger gør, at de bliver interesserede i at skabe umenneskelige love, samt udsætte de fattige for ydmygende kontrol.

Det er på tide at spørge os selv, hvorfor fattigdom. Forestil dig hvordan det er at leve i fattigdom, hvordan føles fattigdom!

Søren Fosberg, Søs Dalgaard Jensen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese, Trond Meiring og Henrik Olsen anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen

Nej alt er ikke godt. Men svaret er bare det hele ikke behøver at koste penge:) Tror nu heller ikke på det sker! Vores demokrati fungerer jo heller ikke. Der er stort set ingen af os der har noget skulle have sagt. Ingen af os kan rykke noget som helst, vi er reduceret til at sætte et X hver 4 år.

Peter Sterling

Hvordan får vi demokratiet tilbage? Vi skal have hele folketinget ud efter Islandsk model. Skabe et nyt demokrati der involvere borgerene. Hvis vi kunne have stemt på internettet om Goldman Sachs skulle med i DONG var de aldrig kommet med. Kunne vi have stemt om Statens Serums Institut skulle sælges til Saudi Arabien ville det stadig tilhøre os Danskere. Tænk så på det de sælger og laver vi aldrig hører om, som vi aldrig har hørt om! Vi skal have ganske almindelige Danskere ind og bestemme. Vi skal kunne stemme om næsten alt på internettet. Danskere skal kunne samle forslag til lovændringer med 25.000 internetunderskrifter. Alle lovforslag skal publiceres på Dansker.dk hvor en debat kan føres af ganske almindelige Danskere. Ingen partier må modtage så meget som en Krone i støtte fra nogen som helst! Partierne skal ved lov have lige meget TV Dækning.

Anne Eriksen, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke Danmark bestemmer alt selv. Jeg tror vi(dem i toppen) få nogle kraftige incitamenter til udskyde den grønne omstilling for enhver pris. Der er for mange penge bundet op på olien. Hvad sker der med de rigdomme, hvis den nye energiform bliver sporadisk, spredt og vedvarende? Hvordan sikrer man en pengestrøm? med den slags energi?

Ivan Breinholt Leth

Det kan vel ikke overraske nogen? Miljøet betegnes i mainstream økonomien som en 'eksternalitet'. Det lærer man på økonomistudiet. 'Eksternaliteter' indgår ikke som udgifter i finansministeriets modeller, og hvis man fortæller en mainstream-økonom, at ødelæggelser af miljø kan blive en omkostning for samfundet på længere sigt, og at man derfor bør kalkulere med disse, når beregner effekten af en investering, bliver man betragtet som uvidende. Hvordan man kan uddanne mennesker til at være urokkelige i troen på den slags vildledninger er et mysterium, men det handler vel om karrierebevidsthed?

Søren Fosberg, Kim Houmøller, Søs Dalgaard Jensen, Philip B. Johnsen, Flemming Berger og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nu er begrebet 'omkostningseffektiv' en vurdering, og man må spørge, hvad corydon indregner? Har han f.eks. medtaget det, som kirsten brosbøl ["der afløste Auken som miljøminister i 2014 og sad på posten frem til 2015, er helt på linje med Hedegaard. Hun mener ikke, at Finansministeriet tager højde for de samfundsøkonomiske gevinster, der kan være, når man for eksempel investerer i renere luft.

»Og det er ærgerligt. For så bliver diskussionen en anden: Som hvor vi skal tage de her penge fra for at få råd til grønne tiltag,« siger Brosbøl.

Som eksempel nævner hun,"] anfører, "at renere luft vil mindske udgifterne i sundhedsvæsenet, fordi færre danskere skal behandles for luftvejssygdomme."

Det er et regnestykke, jeg gerne ser. Den forklaring, vi tidligere har hørt vedrørende de finansministerielle regnestykker 'det har vi ikke tal på', er simpelthen ikke gangbar.

Søren Fosberg, Anne Eriksen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

To regeringsbærende partier S og V satser, uansvarligt på finansministeriets regnemodeller genererede ikke bæredygtig forbrugsdrevet økonomisk vækst, det er ingen overaskelse da samtlige folketingets politiske partier, på nær Ø og Å, støtter et ‘udvidet’ dansk olie og gas salg.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Christian Lucas

Vi skal have barberet det forfærdelige ministerium KRAFTIGT ned. Og nej, jeg tror overhovedet ikke på deres "afvisninger".

Jørgen Wind-Willassen

Når miljøpolitik bliver styret af "religiøse tanker" går det nemt galt.
Ren luft kan ingen være imod.
Vanskeligere bliver det når der skal sættes pris på en sådan ren luft.
Den aktuelle debat om brændeovne og dieselbiler i København er et fint eksempel derpå.
Udfasning af gamle brændeovne og gamle dieselbiler virker fornuftigt.
Forbud mod nye velfungerende brændeovne og dieselbiler er uheldigt.
Det er jo en sænkning af CO-2 udledningen der ønskes, og afbrænding af træ er som bekendt ret CO-2 neutralt og moderne dieselbiler udleder 20-30% mindre CO-2 end benzindrevne.
Elbiler tænker nogen, den er da bedre. Jo da. Efter nogle 100.000 tusind kilometer er en stor elbil på niveau med en dieselbil. (Tyske tal fra ADAC)
Og prisen den snakker vi ikke om. Kun gaver i million klassen fører til at der kan sælges Tesla biler i DK.

Randi Christiansen

Jørgen w@ - "Elbiler tænker nogen, den er da bedre. Jo da. Efter nogle 100.000 tusind kilometer er en stor elbil på niveau med en dieselbil. (Tyske tal fra ADAC)"

Hvordan det?