Læsetid: 3 min.

Fodboldhistoriker: Vi har været dårlige til at integrere indvandrerfamilierne i foreningslivet omkring sporten

Lørdag fortalte tre fodboldspillere i Information om at have en udenlandsk baggrund i dansk topfodbold. Fodboldhistoriker og forhenværende fodboldtræner Svend Rybner peger på, at vi i Danmark har prioriteret holdspillere over individualister. Det kan ifølge ham have været med til at vanskeliggøre integrationen af udlændinge i dansk fodbold
Emre Mor er født og opvokset i Danmark, men spiller for det tyrkiske landshold. Her ses han under en VM-kvalifikationskamp mod Ukraine i 2016. 

Emre Mor er født og opvokset i Danmark, men spiller for det tyrkiske landshold. Her ses han under en VM-kvalifikationskamp mod Ukraine i 2016. 

AFP Photo

14. august 2018

I sidste måned meddelte den tyske fodboldstjerne Mesut Özil, at han stopper på landsholdet, fordi han har følt sig udsat for racisme. Siden har diskussionen bølget. Hvor meget racisme er der egentlig i fodbold? Og i Danmark er det blevet diskuteret, hvorfor der er så forbavsende få med anden etnisk herkomst end dansk på det danske landshold. Ifølge fodboldhistoriker og forhenværende fodboldtræner Svend Rybner ligger forklaringen på det i den struktur, idrætslivet har i Danmark.

»Generelt er fodbolden i Danmark meget forankret i foreningslivet. Selv eliteidræt bliver dyrket på foreningsplan. Den kultur er enestående i forhold til andre lande. I Spanien stopper man med at spille fodbold som 13-årig, hvis man ikke er kommet på et godt hold, og det fremmer en konkurrencepræget indstilling hos børnene i en tidlig alder, som gør, at fodbold ikke kun handler om at have det sjovt – man skal være ekstraordinær dygtig, hvis man gerne vil nå langt. Det individualistiske fokus er ikke så udbredt i bredden af dansk idræt.«

Og det kan ofte skabe en konflikt, når det kommer til familier med indvandrerbaggrund, mener han.

»Min erfaring som fodboldtræner er, og nu bliver det meget stereotypt, at drenge, der kommer fra indvandrerfamilier, er vokset op i et miljø, hvor det er mere accepteret at være individualistisk. Jeg tror derfor, at der et stykke hen ad vejen kan være tale om et kultursammenstød. Der er undtagelser, men generelt har vi ikke været gode til at integrere indvandrerfamilierne i det danske foreningsliv.«

– Hvad skyldes det?

»Da vi i 1864 mistede noget af Danmark, blev Danmark et mere homogent land, og vi søgte indad. I kølvandet på dét blomstrede højskolebevægelsen og fagforeninger op, og det er en af grundene til, at vi er sindssygt gode til at få små hold til at fungere i Danmark. Men det kan diskuteres, om det er endt med at være med til at spænde ben for nogle mere skæve fodboldspillere, der er knap så kollektivistisk anlagt. Vi har aldrig haft en Zlatan Ibrahimovic her i Danmark. Han er netop eksemplet på en, der nok aldrig ville have slået igennem i Danmark. Han er en meget selvcentreret spiller, hvorimod vi mere er en nation, der prioriterer holdspillere.«

– Bør man lægge sin strategi om i måden, man hverver fodboldspillere med anden etnisk herkomst på?

»Efter min overbevisning handler det om, at DBU og klubberne udvælger typer, som først og fremmest er gode holdspillere. Man træffer på en måde et ’politisk’ valg – for hvordan definerer man talent? Er det holdspilleren eller individualisten? Allerede i otte-ti års alderen er der nogle spillere, der er bedre end andre, men det er ikke sikkert, at de når hele vejen, fordi der fra DBU’s side er et ønske om at sammensætte det mest funktionsdygtige hold. Det handler heller ikke nødvendigvis om, hvor teknisk dygtig en spiller man er, men lige så vel om, hvorvidt man kan slå igennem rent fysisk.«

Og der er eksempler på, hvor dygtige individualister er gået tabt for det danske fodboldlandshold, mener historikeren.

»Man træffer som sagt nogle valg, og uden at kende til detaljerne i den konkrete sag, så er Emre Mor (tyrkisk landsholdsspiller, der er født og opvokset i Danmark, red.) på godt og ondt et eksempel på en individualist, der clashede med DBU og de danske klubber. Og nu stiller han såmænd op for det tyrkiske landshold.«

Patrick Mtiliga, tidligere fodboldspiller og nuværende sportschef i B93.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Carstensen

"Vi har aldrig haft en Zlatan Ibrahimovic her i Danmark. Han er netop eksemplet på en, der nok aldrig ville have slået igennem i Danmark. Han er en meget selvcentreret spiller, hvorimod vi mere er en nation, der prioriterer holdspillere."[-Svend Rybner] Filiz Yasar ! Vi har dog haft spillere som Preben Elkjær, Michael Laudrup og Søren Lerby. De var måske ikke helt af samme kaliber som Zlatan men dog deroppefter. Især Laudrup. Selvcentreringen som Svend Rybner efterlyser havde Elkjær vel også i et eller andet omfang. Hvordan forklarer man egentlig at svensk fodbold har fostret et talent som Zlatan al den stund Sverige også er et foreningsland og måske nok vægter en form for individualisme højt bare på en bestemt svensk facon eller hur ? Er svenskerne mere individualistiske end os her på den anden side af sundet ?

jens peter hansen

Da Zlatan stoppede kom Sverige faktisk viderede end da de havde Zlatan på holdet. Fodbold er en holdsport med plads til dygtige indivualister. Jeg gir nu meget for fællesskabet.