Læsetid: 7 min.

Det er helt okay at have køleskab, opvaskemaskine og computer i økosamfundet

En lille landsby i Odsherred Kommune står nu til at få sit andet økosamfund. Initiativtagerne har klare bæredygtige principper, men også en pragmatisk tilgang, der skal vise, at det kan lade sig gøre at leve på en anden måde. Målet er ikke kun at skabe bæredygtige rammer for 25 familier, men at inspirere andre til selv at gå i gang derhjemme, siger de
Hvor der nu er mark, forventes Egeskoven at stå færdig i 2020. Det bliver det andet økosamfund i Odsherred Kommune.

Hvor der nu er mark, forventes Egeskoven at stå færdig i 2020. Det bliver det andet økosamfund i Odsherred Kommune.

Sigrid Nygaard

29. august 2018

Vejen til landsbyen Egebjerg bølger sig over Lammefjordens inddæmmede breder. Den lidt afsiddes beliggende by i Odsherred Kommune på det vestlige Sjælland kunne lige så godt have udviklet sig som så mange andre danske landsbyer.

Folk var begyndt at sive ind til de større byer. Men de seneste 15 år er folk begyndt at flytte den anden vej, og sidste år var Egebjergs børnehaveklasse den største i mange år.

I ’Iværksætterhuset’ midt i den nu 409 mennesker store landsby tager Jonas Svendsen imod. Han drømmer om selv at flytte hertil og skabe en bæredygtig tilværelse for endnu flere i Egebjerg.

»Jeg bor i et villakvarter i Hillerød. Der er nogle søde og rare naboer. Tror jeg. For jeg ved det faktisk ikke. Jeg synes grundlæggende, det er mærkeligt, at man bor så tæt uden at have en social sfære med hinanden. Det føles fremmed for mig,« forklarer han.

I entreen i Iværksætterhuset hænger en tavle med navne på alle de projekter, der bruger huset. Det er alt fra håndværkervirksomheder til japansk lifting, en form for ansigtsmassage, der efter sigende kan gøre det ud for botox.

Jonas Svendsen bruger huset sammen med fire andre grundlæggere af en ny forening til at planlægge, hvordan de kan udvide Egebjerg med endnu en lille bydel, økosamfundet Egeskoven: en »skov af grønne huse«, som skal bygges på en mark i udkanten af landsbyen.

Byggeriet af 25 huse skal efter planen begynde i marts 2020, og når det hele står færdigt, skal det være en social boble, hvor man kan leve, så det føles naturligt, siger Jonas Svendsen.

De fleste, som han har indviet i planerne om et økosamfund, synes det lyder unaturligt. 

»Men nej, det er det eneste naturlige i hele verden,« siger han.

Et bæredygtigt alternativ

Egebjergs opblomstring begyndte i 2004 med økosamfundet Fri og Fro, der ligger i udkanten af landsbyen. Siden er fulgt en række lokale initiativer som Iværksætterhuset, et kafferisteri og en økodagpleje.

Et næsten færdigt vejarbejde afslører et af de seneste projekter, etablering af fjernvarme, som en af byens ildsjæle, Morten Hylleberg, har fået stablet på benene. I Egebjerg kalder de det »nærvarme«.

»Med Fri og Fro kom en masse idérige folk til, og det har nok frigjort nogle kræfter, der var i lokalsamfundet i forvejen,« mener Jonas Svendsen.

»Der er blandt andet blevet lavet en film heroppe, hvor to gamle gubber snakker med en journalist og siger, at hvis det ikke var for Fri og Fro, var det nok blevet endnu en soveby.«

En lille gåtur fra Iværksætterhuset ligger den mark, hvor Egeskoven skal bygges. Foreningen Egeskoven Under Etablering har underskrevet en betinget købsaftale, og nu skal en ny lokalplan vedtages, så marken kan omdannes fra land- til byzone og byggeriet tillades.

De nye huse skal bygges efter det såkaldte vugge-til-vugge-princip, hvor alle materialer kan komposteres – som ler – eller kan genbruges uden værditab – som nogle slags metal.

»Så handler det også om at se på, om husene kan lave mere energi, end de forbruger, og opsamle regnvand og sådan noget. Man kommer jo til at bruge nogle ledninger, så det kan aldrig blive 100 pct. vugge-til-vugge,« mener Trine Hylander Friis, der også har været med til at grundlægge Egeskoven Under Etablering. Men det er et princip, som de stræber efter.

»Det her er jo ikke en religion eller en ideologi, og det bliver det hurtigt, når man snakker vugge-til-vugge. Det kan virke dogmatisk, men det vil vi overhovedet ikke. Vi tager tilgangen med i vores betragtning, og at bygge et hus, som er godt for klimaet, er vel meget naturligt,« tilføjer Jonas Svendsen og understreger, at de ikke vil »rende rundt i orange gevandter og nægte at putte kobber i kabler«.

Det andet bæredygtighedsprincip, de fem grundlæggere stræber efter, er permakultur. Det kommer af det engelske permanent agriculture (permanent landbrug), som beskriver en type landbrug, der i modsætning til meget af det kommercielle landbrugs monokultur med kun en enkelt type afgrøder i stedet bruger naturlig bevoksning som model for mindre landbrug, der samtidig stimulerer jordens humusindhold.

Nogle gange kan man få opfattelsen af, at økosamfund og bæredygtige livsstile skal være meget alternative og dogmatiske og til tider spirituelle og kultiske, indrømmer Trine Hylander Friis. Men Egeskoven vil hellere være pragmatisk.

Det er helt okay at have køleskab, opvaskemaskine og computer.

»Vi vil gerne vise, at det godt kan lade sig gøre. Man kan jo blive inspireret til at bygge sit eget bæredygtige hus et andet sted eller lave sin have om,« siger Trine Hylander Friis, mens en tredje grundlægger, Gunnar Heinrich, tilføjer, at Egeskoven med tiden godt kunne finde på at afholde kurser, der lærer folk at opbygge den slags.

»Fuldstændigt almindelige mennesker skal vises, at man sagtens kan leve på denne her måde, uden at leve særligt anderledes, end de er vant til i deres almindelige hus,« siger han.

Det er også okay ikke at ville med til fællesspisning hver aften – så længe man vil det engang imellem og ikke melder sig ud af Egeskovens sociale fællesskab.

Hanne Lerstrup Pedersen, der er gift med Morten Hylleberg, er i gang med at forberede aftensmad sammen med familiens yngste. Familien er bosat i økosamfundet Fri og Fro, som ligger i udkanten af Egebjerg.

Sigrid Nygaard

En ny start for Egebjerg

Endnu en lille gåtur senere når vi frem til økosamfundet Fri og Fro i den anden ende af landsbyen. Det ser specielt ud. Grusvejen går i en cirkel omkring økosamfundets 17 meget forskelligartede huse, som er blevet til i en blanding af kreativitet og de forhåndenværende genbrugsmaterialer.

Ét hus har en stor glasfacade, der består af ruder fra en folkeskole, der skulle have nye sat i; et andet hus har et tag af overskydende kunststof fra en tennisbaneproducent. 

I tennisbanehuset bor Morten Hylleberg, ham med nærvarmen, som i samme øjeblik kommer cyklende. Det er ikke hans børn på trampolinen udenfor – de er indenfor, fortæller han og hilser på naboen, som stikker hovedet ud ad vinduet.

Familien er i gang med at bygge ud til børneværelser –  deres kompakte hus på 50 kvadratmeter og en skurvogn ved siden af har hidtil været nok, men børnene bliver jo ældre. Til tilbygningsprojektet bruger familien blandt andet brugte stilladsplader, som Morten Hylleberg har skaffet hos et stilladsfirma.

»Det koster jo penge for dem at komme af med stilladspladerne, så de vil gerne give dem til mig gratis,« fortæller han.

Sådan var det også tidligere med brugte tæpperuller fra Tæppeland. De er begyndt at blive mere eftertragtede og koster nu 50 kr. pr. meter.

»Det er selvfølgelig ikke så godt for mig, men det er jo positivt, at folk er begyndt at bruge dem,« mener Morten Hylleberg. Han og familien lever af hans løn som politibetjent på deltid.

Fri og Fro kører ikke efter vugge-til-vugge-princippet, ligesom Egeskoven vil, men forsøger at genbruge materialer, der ikke længere bliver brugt. Og genbrug er jo bæredygtigt, fordi det ikke øger efterspørgslen på ny produktion.

Fri og Fro er også ved at bygge nyt fælleshus, som snart står klar med industrikøkken, børneværelse og danseområde til festaftener.

Der er en slags fællesskabsfølelse over hele landsbyen, som man både fornemmer i kraft af fælleshuset og Iværksætterhuset, men også i den almindelige menneskelige kontakt. Som man går rundt, både i Egebjerg og i Fri og Fro, er der ingen, der ignorerer hinanden. Alle smiler og hilser, og de fleste kender hinanden.

Området Fri og Fro ser specielt ud med økosamfundets 17 meget forskelligartede huse, som er blevet til i en blanding af kreativitet og de forhåndenværende genbrugsmaterialer.

Sigrid Nygaard

»Vi bliver nødt til at gøre noget«

»Efter den her sommer er der vist ikke nogen tvivl om klimaforandringerne – det håber jeg i hvert fald ikke,« sukker Trine Hylander Friis.

»Vi bliver nødt til at gøre noget, tænker jeg. Men vi bliver nødt til at tænke på en helt anden måde på et større plan også – ikke bare som økosamfund.«

»Det er jo ikke et spørgsmål om, at alle skal leve i økosamfund,« tilføjer Jonas Svendsen. Folk kan også lave permakultur i egen have, pointerer han, og det ville betyde meget. Alle skal nemlig ændre adfærd, hvis man skal få bugt med klimaforandringerne, mener gruppen, og så er der jo nogle, der er mere tilbøjelige til at flytte i økosamfund som Fri og Fro og Egeskoven end andre.

»Tænk, hvor meget transport man kunne spare, hvis bare folk dyrkede lidt af deres mad i deres haver. Hvis maden tilmed blev dyrket efter permakulturprincippet, kunne man få bundet noget kulstof i jorden,« siger Trine Hylander Friis, og Jonas Svendsen fortsætter:

»Man ville heller ikke behøve at arbejde så meget, fordi man sparer penge på det.«

Det handler ikke om at moralisere, men om at være pragmatiske og inspirere, mener gruppen.

Det næste projekt bliver at finde 20 familier, der er både villige og egnede til at bo i Egeskoven, og gruppen er allerede i gang. De har afholdt de to første møder for interesserede med stort fremmøde, på trods af at de ikke har reklameret med det. Næste møde er 2. oktober.

De frygter ikke mangel på interesse – tværtimod, siger Jonas Svendsen.

»Det, vi frygter, er jo faktisk mere, at der kommer alt for mange ansøgere, og at vi skal have samtaler og vælge imellem dem alle sammen.«

På Samsø har lokale kræfter stiftet Jordbrugsfonden SamsØkologisk, som via aktietegning gjorde det muligt i 2016 at opkøbe den første gård på øen, den økologiske planteavlsbedrift Yduns Have.
Læs også
Hvis du har magt over penge, kan du bruge dem til gode ting og til dårlige ting. Jeg har ikke dårlig samvittighed over at tjene penge, siger Ross Jackson.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Henrik Rasmussen
  • Randi Christiansen
  • David Zennaro
Trond Meiring, Henrik Rasmussen, Randi Christiansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Håber i bygger halmhuse da de nok de mest bæredygtigste at bygge. Måske få nogle ind i jeres nye samfund der kan bygge dem. Kan de bygges meget billigere end andre huse frigør i jer fra at skulle have en stor gæld. Dermed kan i også tillade jer at arbejde mindre!