Læsetid: 5 min.

Historien om det grå guld på arbejdsmarkedet er kun den halve sandhed: Flere ældre går på førtidspension

Flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. Det er ifølge regeringen en positiv konsekvens af reformer, der har udskudt efterlønsalderen. Men reformerne har tilsyneladende også betydet, at flere ældre går på førtidspension, hvilket ifølge AE-Rådet er en mindre værdig tilbagetrækning
En stor del af dem, der før ville være gået på efterløn, fortsætter nu i stedet med at arbejde. Finansministeriets tal viser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt 60-64-årige steget med 11 procentpoint på fire år. Her er det Arne Bo Nissen (th) og Finn Andersen fotograferet i Finns Autoservice, Odense. Arne Bo Nissen var egentlig gået på efterløn, men savnede at arbejde.

 

En stor del af dem, der før ville være gået på efterløn, fortsætter nu i stedet med at arbejde. Finansministeriets tal viser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt 60-64-årige steget med 11 procentpoint på fire år. Her er det Arne Bo Nissen (th) og Finn Andersen fotograferet i Finns Autoservice, Odense. Arne Bo Nissen var egentlig gået på efterløn, men savnede at arbejde.

 

Asbjørn Sand

20. august 2018

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Det grå guld hitter. Flere ældre fortsætter i jobbet.

Sådan kan man med jævne mellemrum læse i de danske medier. Og den er god nok.

På fire år er beskæftigelsen for de 60+-årige steget med 52.000 personer.

»Det grå guld glimter,« som finansminister Kristian Jensen (V) sagde i en pressemeddelelse, da det tal blev offentliggjort i foråret.

Udviklingen skyldes ifølge ministeren blandt andet reformer, der har hævet efterlønsalderen og dermed fået flere til at blive på arbejdsmarkedet.

Men samtidig har en anden udvikling fundet sted.

I takt med at færre går på efterløn, og flere bliver på arbejdsmarkedet, er et stigende antal ældre begyndt at gå på førtidspension. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er baseret på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I 2013 var der 863 60-64-årige, der fik tildelt førtidspension. I 2017 var det steget til 1.940 personer. Det svarer til en stigning på 133 pct. – altså mere end en fordobling.

Frem til udgangen af 2013 kunne man gå på efterløn som 60-årig, hvis man ellers havde indbetalt til ordningen gennem en a-kasse. I dag skal man være 62,5 år, og tallet stiger år for år.

Det skyldes tilbagetrækningsreformen fra 2011.

En stor del af de, der før ville være gået på efterløn, fortsætter nu i stedet med at arbejde. Finansministeriets tal viser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt 60-64-årige steget med 11 procentpoint på fire år.

Men flere vælger altså også at gå på førtidspension i stedet.

»Det her viser bagsiden af medaljen, når man taler om, at efterlønsreformen har været en succes,« siger Emilie Agner Damm, senioranalytiker i AE-Rådet.

Udviklingen tyder ifølge hende på, at mange ældre har behov for et andet forsørgelsesgrundlag, efter det ikke længere er muligt for dem at gå på efterløn. Men i modsætning til efterløn skal man igennem en længere udredning for at gøre sig fortjent til førtidspension.

Hun vurderer, at der nu er en stigende gruppe af ældre, der er for nedslidte til at arbejde, men ikke er syge nok til at få førtidspension.

»De vil blive klemt,« siger Emilie Agner Damm.

Forventeligt

Mona Larsen er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og har længe forsket i ældre på arbejdsmarkedet og tilbagetrækning.

Hun er enig i, at reformen af efterløn ser ud til at have presset flere ældre over i førtidspension.

Men hun vurderer også, at stigningen indtil videre ser ud til at svare til, at andelen af 60-64-årige på førtidspension er kommet op på det niveau, man kunne forvente i fravær af efterlønnen.

I 2013 var det 0,24 pct. af de 60-64-årige, der var på førtidspension. I 2017 var det steget til 0,57 pct. Til sammenligning gjaldt det 0,59 pct. af de 55-59-årige samme år – altså stort set samme andel.

»Før var det meget få af de 60-64-årige, der gik på førtidspension. Nu er det mere oppe på det niveau, man kunne forvente i forhold til deres alder,« siger Mona Larsen.

Tallene tyder ifølge hende på, at nogle af de nedslidte ældre før har brugt efterlønnen til at trække sig tilbage på en værdig måde, men at de nu må søge om førtidspension i stedet.

Hun vurderer ligesom AE-Rådet, at der formentlig findes en ukendt gruppe af nedslidte ældre, der nu hverken kan få førtidspension eller efterløn.

’Spillet fallit’

Politikerne bag reformen af efterlønnen forsøgte faktisk at undgå, at de mest nedslidte ældre skulle blive klemt, når efterlønsalderen steg. Det gjorde de ved at indføre en såkaldt seniorførtidspension med særligt hurtig sagsbehandling.

I lovforslaget bag efterlønsreformen forventedes det, at 2.700 personer ville få tilkendt seniorførtidspension i løbet af ordningens to første år. Men det viste sig, at det kun blev til 449.

»Det er ikke ret mange i forhold til, hvor mange der har mistet muligheden for en værdig tilbagetrækning til efterløn,« siger Emilie Agner Damm.

Det lave antal tilkendelser fik LO til sidste år at kritisere ordningen for at have »spillet fallit«. I dag kan ældre kun få seniorførtidspension, hvis deres arbejdsevne er så lav, at de ikke kan blive selvforsørgende gennem ordinært arbejde eller fleksjob.

LO vil have ændret reglerne, så muligheden for et fleksjob ikke skal stå i vejen for at gå på seniorførtidspension. Desuden mener de ikke, at kendskabet til ordningen er udbredt nok.

Til og med 2016 er der blevet tilkendt 763 seniorførtidspensioner, mens der er blevet givet 88 afslag. Det viser tal fra Ankestyrelsen.

Det lave antal afslag tyder ifølge LO på, at kommunerne ikke oplyser de ældre nok om ordningen, og at der derfor ikke er ret mange, der søger om seniorførtidspension.

Antallet af seniorførtidspensioner er medregnet i de tal, AE-Rådet fremlægger i analysen.

'Meget positivt'

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i en mail, at det er »meget positivt«, at flere ældre over 60 arbejder. Befolkningen bliver ældre, og derfor er der behov for, at flere bliver på arbejdsmarkedet for at finansiere velfærdssamfundet, skriver han.

»Ellers er det de næste generationer, som kommer til at betale, og det er ikke rimeligt.«

Ministeren tilføjer, at der skal være ordninger for dem, der er nedslidte og ikke kan arbejde, hvilket allerede findes i form af seniorførtidspension og fleksjob. Han hæfter sig ved, at »ni ud af ti, som søger seniorførtidspension, får den tilkendt«.

»For det skal også være sådan, at kan man ikke arbejde mere, så skal man også have mulighed for at trække sig tilbage,« skriver han.

Ministeren »følger udviklingen på området tæt« og fremhæver, at regeringen har nedsat en tænketank, der skal forbedre arbejdslivet for ældre og få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Dens arbejde skal være afsluttet i sommeren 2019.

Endelig skriver Troels Lund Poulsen, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, som blandt andet afsætter midler til omskoling af medarbejdere i brancher, »som kan være hårde at arbejde i, hvis man er oppe i årene«.

Manuelt arbejde

Stigningen i tilgang til førtidspension har været særligt høj blandt de 61-årige, nemlig 147 pct. Blandt de 64-årige, som endnu ikke er berørt af den højere efterlønsalder, har der været en mindre stigning på 25 pct.

Analysen fra AE-Rådet viser desuden, at det især var folk med manuelt arbejde, der før benyttede sig af muligheden af at gå på efterløn som 60-årige. Det opfatter AE-Rådet som et udtryk for nedslidning, eftersom det økonomisk bedre ville kunne betale sig at vente, til man var fyldt 62.

»Det var den gruppe, der virkelig havde brug for at trække sig tilbage, fordi de var nedslidte, og ikke fordi de ville spille golf,« siger Emilie Agner Damm.

I 2013 gik knap en tredjedel af medlemmerne i 3F og Fødevareforbundet NNF på efterløn som 60-årige. Det samme gjaldt kun omkring fem pct. af medlemmerne i de akademiske a-kasser.

I 2023 vil efterlønsalderen være steget til 64 år.

SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge er langtfra tilfreds med lovforslaget, som skal forhindre meningsløse ressourceforløb. Alligevel bakker partiet, der i sin tid var med til at vedtage førtidspensionsreformen, op om forslaget
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Clausen
  • Dorte Sørensen
Tommy Clausen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Begrebet "værdig" bliver brugt i gennemgangen.
"Værdig tilbagetrækning"

Vil det sige, at førtidspensionen nu ud over at den nærmest er uopnåelig, også anses for uværdig?

Henrik Peter Bentzen, Helle Winum, Vivi Rindom, Lillian Larsen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Henrik Leffers, Katrine Damm, John S. Hansen, Ann Thomsen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Dorte Sørensen, Christel Gruner-Olesen, David Zennaro, Tue Romanow, Hans Larsen, Heidi Larsen, Benny Larsen, Kit Boye, Kim Houmøller, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jada. Førtidspensionister nå heller ikke bo i ghettoerne. Så de er omtrent lige så kriminelle som kontanthjælpsmodtagere, bandemedlemmer o. a.

Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Helle Winum, Flemming Berger, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Katrine Damm, John S. Hansen, Christian Mondrup, Anne Eriksen, Trine Schmidt Nielsen, Torben K L Jensen, Estermarie Mandelquist, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Dorte Sørensen, David Zennaro, Tue Romanow, Hans Larsen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om at den forøgede levealder som kommer til at beskrive vores pensionsalder for nogle vil betyde at de skal spare langet mere op til pension. Hvis man stadig har behov for en pensionering som 65årig vil man nok kunne forvente at som minimum 10% mere af end løn skal gå til pensionsopsparing. Det har længe undret mig at fagforeningerne ikke har bragt dette på banen. Man det kan være at det kommer nu, selvom demografi tilsyneladende ikke er den stærke side for mange fagforeninger-

Henrik Leffers, Tommy Clausen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Til gengæld koster "værdigheden", for man får mindre i efterløn end på førtidspension.

Torben Skov, Carsten Munk, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Værdighed burde blive et stort emne i den næste valgkamp.
Hvad er værdighed i dag? -
I 1970'erne var værdighed , at folk udenfor arbejdsmarkedet kunne leve et værdigt liv som de fleste andre i samfundet.
I dag er mennesker uden for arbejdsmarkedet næsten blevet kriminelle, dovne og nassere. Er det virkelig den udvikling det store flertal i den danske befolkning ønsker ? Hvis nej så må "vi" stemme folk ind i Folketinget, der vil arbejde for en værdig behandling af alle samfundets borgere.

Keld Sandkvist, Torben Skov, Henrik Peter Bentzen, Gaderummet Regnbuen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, Helene Kristensen, Werner Gass, Katrine Damm, Henrik Leffers, Minna Rasmussen, Anne Eriksen, Christian Mondrup, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Ebbe Overbye, lars søgaard-jensen, David Zennaro, Kim Bang Sørensen, Heidi Larsen, Herdis Weins, Estermarie Mandelquist og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Nanna Bangsgaard

Man kan ikke "vælge" at gå på førtidspension, som det omtales i art..
Det er noget man bliver tilkendt pga af sygdom, og processen frem til førtidspension er lang, sej og ofte udmattende.

Henrik Peter Bentzen, Maj-Britt Kent Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Helene Kristensen, Werner Gass, Ebbe Overbye, Katrine Damm, John S. Hansen, Minna Rasmussen, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Agnethe Larsen, David Zennaro, Kim Bang Sørensen, Heidi Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Som Nanna Bangsgaard også siger, at 'gå på førtidspension' er IKKE noget man vælge, det er noget man kan blive tilkendt, efter et, som oftest, langvarigt ekstremt nedværdigende og ydmygende forløb på jobcenteret.
Hvorfor bruges denne formulering 'at gå på førtidspension' så mange gange og totalt misvisende i artiklen?

Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Benny Larsen, Helene Kristensen, Werner Gass og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

I denne anledning med længere levealder spekuleres og diskuteres på alle måder, hvordan det skal takles.
Det giver en super anledning til at fastslå, at vi ældre bedst selv kender vores lyst, evner, muligheder og økonomiske forhold. Hvorfor skal et stort bureaukratisk og dermed dyrt apparat afgøre det.
Bare et hjørne af de mange argumenter for at gennemføre basisindkomst.
Så bestemmer vi selv !

Du tager desværre fejl, Leo Nygaard, for det er indskrevet i den nuværende lovgivning, at det er endegyldigt op til jobcenter at "vurdere".

Men ellers enig.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Men flere vælger altså også at gå på førtidspension i stedet."

Som Nanna Bangsgaard og Katrine Damm siger, så kan ingen selv 'vælge' at gå på førtidspension.
I visse kommuner, fx Københavns kommune, skal man være mere død end levende før man efter årelang kamp måske når at få en førtidspension. Mange dør kort tid efter, nogle når end ikke at få udbetalt den første pension, før de ligger i kisten.
I øjeblikket venter omkring 10.000 københavnere på at få en afgørelse på deres ansøgning.

Alligevel udtaler Cecilie Lonning Skovgaard, ny Beskæftigelses - og integrationsborgmester i en artikel i Altinget 14. August :
"Sammenligner man første halvår 2017 med første halvår 2018 er der ifølge tal fra jobindsats.dk blevet givet 38 procent flere førtidspensioner i forhold til sidste år – og stigningen i København er større på landsplan.

Det er jeg tilfreds med, for min tilgang er ganske simpel: De, der er for syge til at kunne arbejde, skal have en førtidspension. Mens de, der har muligheden for at komme tilbage i arbejde, skal hjælpes bedst muligt."

Til det udtaler Kim Madsen, formand for den sociale gruppe Jobcenterets Ofre, og som kalder sig "Fejlretningskonsulent i Københavns kommune" i en af de 27 indignerede kommentarer til artiklen:

"Flere førtidspensioner i København
Bullshit siger jeg bare.
Da vi , Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne var til møde med borgmesteren for nogle måneder siden, da måtte jeg klart pointere og demonstrere min viden på området.
De få ekstra førtidspensioner som er uddelt i år, er IKKE pga ændret sagsbehandling og nye tiltag i Københavns kommune - det skyldes udelukkende at en masse langvarige ressourceforløb stopper nu.
Kommunen har siden 2013 uddelt mangeårige ressourceforløb- som var det var bolsjer til børn. Mange af disse unødvendige forløb er blevet forlænget flere gange. Alle disse ressourceforløb stopper nu , og det er svaret på hvorfor der lige nu uddeles flere førtidspensioner. Direktør i kommunen Michael Schreiber var med til mødet. Han fortalte stolt på mødet hvor mange ekstra førtidspensioner som nu blev uddelt. Jeg spurgte ham om han var sikker på at det skyldtes ændret sagsbehandling , og ikke at det bare var pga de mange ressourceforløb som afsluttes nu. Han sagde direkte at han ikke kunne benægte at jeg havde ret.
Derfor er ordet bullshit det rigtige ord.
Der mangler nemlig at blive uddelt 10.000 førtidspensioner i København , så fordi at der en enkelt måned, jeg tror det var i marts måned, blev uddelt 7 (syv) førtidspensioner - så giver det ikke anledning til hurraråb."

Alle ansøgere til førtidspension SKAL nemlig igennem et ressourceforløb, og det kan tage 1-5 år at komme igennem. For der bliver ikke taget hensyn til lægeerklæringer eller speciallæge udtalelser. Istedet har kommunen hyret private lægekonsulenter, der uden at have mødt borgeren, kan underkende hendes/hans lægers udtalelser.
Er et ressourceforløb gennemført med 'negativt resultat, dvs at der ikke er fundet den mindste arbejdsevne, kan kommunen vælge at tilkende et nyt ressourceforløb, at smide borgeren tilbage på kontanthjælp, eller helt frakende ydelser på baggrund af 'samarbejdsvanskeligheder, eller pålægge ægtefællen at forsørge sin mand/kone.
Der er derfor et stort mørketal.

Førtidspensionsreformen har gjort livet uværdigt, unødvendigt pinefuldt og angstprovokerende og stressende for mange tusindvis af borgere i dette land.
Og nu er det så også officielt; førtidspension er ikke en 'værdig tilbagetrækning'.
FY FØJ !!

David Zennaro, Henrik Peter Bentzen, John S. Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Grundtvig sagde :
"Ordet skaber, hvad det nævner".

Så nu er det at være syg og nedslidt blevet til at være, at man er en doven nasserøv.

Henrik Peter Bentzen, John S. Hansen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Jens Erik Starup, Katrine Damm og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

"Historien" er vel også snarere, at der er højkonjunktur, og så må "man" jo se sig nødsaget til at ansætte nogen, man ellers ikke - gad - ansætte, for nu at sige det direkte.

Her selvfølgelig undtaget gamle blege mænd på bestyrelsposter til en bizar høj løn.

Katrine Damm - Ja, sådan er det nu. Du misforstår vist.
Efter UBI-revolutionen er jobcentret ændret til abejdsanvisning - som før i tiden.
Så vil borgerne selv bestemme sig for at konsultere social- og sundhedssektoren.