Historien om det grå guld på arbejdsmarkedet er kun den halve sandhed: Flere ældre går på førtidspension

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Det grå guld hitter. Flere ældre fortsætter i jobbet.

Sådan kan man med jævne mellemrum læse i de danske medier. Og den er god nok.

På fire år er beskæftigelsen for de 60+-årige steget med 52.000 personer.

»Det grå guld glimter,« som finansminister Kristian Jensen (V) sagde i en pressemeddelelse, da det tal blev offentliggjort i foråret.

Udviklingen skyldes ifølge ministeren blandt andet reformer, der har hævet efterlønsalderen og dermed fået flere til at blive på arbejdsmarkedet.

Men samtidig har en anden udvikling fundet sted.

I takt med at færre går på efterløn, og flere bliver på arbejdsmarkedet, er et stigende antal ældre begyndt at gå på førtidspension. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er baseret på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I 2013 var der 863 60-64-årige, der fik tildelt førtidspension. I 2017 var det steget til 1.940 personer. Det svarer til en stigning på 133 pct. – altså mere end en fordobling.

Frem til udgangen af 2013 kunne man gå på efterløn som 60-årig, hvis man ellers havde indbetalt til ordningen gennem en a-kasse. I dag skal man være 62,5 år, og tallet stiger år for år.

Det skyldes tilbagetrækningsreformen fra 2011.

En stor del af de, der før ville være gået på efterløn, fortsætter nu i stedet med at arbejde. Finansministeriets tal viser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt 60-64-årige steget med 11 procentpoint på fire år.

Men flere vælger altså også at gå på førtidspension i stedet.

»Det her viser bagsiden af medaljen, når man taler om, at efterlønsreformen har været en succes,« siger Emilie Agner Damm, senioranalytiker i AE-Rådet.

Udviklingen tyder ifølge hende på, at mange ældre har behov for et andet forsørgelsesgrundlag, efter det ikke længere er muligt for dem at gå på efterløn. Men i modsætning til efterløn skal man igennem en længere udredning for at gøre sig fortjent til førtidspension.

Hun vurderer, at der nu er en stigende gruppe af ældre, der er for nedslidte til at arbejde, men ikke er syge nok til at få førtidspension.

»De vil blive klemt,« siger Emilie Agner Damm.

Forventeligt

Mona Larsen er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og har længe forsket i ældre på arbejdsmarkedet og tilbagetrækning.

Hun er enig i, at reformen af efterløn ser ud til at have presset flere ældre over i førtidspension.

Men hun vurderer også, at stigningen indtil videre ser ud til at svare til, at andelen af 60-64-årige på førtidspension er kommet op på det niveau, man kunne forvente i fravær af efterlønnen.

I 2013 var det 0,24 pct. af de 60-64-årige, der var på førtidspension. I 2017 var det steget til 0,57 pct. Til sammenligning gjaldt det 0,59 pct. af de 55-59-årige samme år – altså stort set samme andel.

»Før var det meget få af de 60-64-årige, der gik på førtidspension. Nu er det mere oppe på det niveau, man kunne forvente i forhold til deres alder,« siger Mona Larsen.

Tallene tyder ifølge hende på, at nogle af de nedslidte ældre før har brugt efterlønnen til at trække sig tilbage på en værdig måde, men at de nu må søge om førtidspension i stedet.

Hun vurderer ligesom AE-Rådet, at der formentlig findes en ukendt gruppe af nedslidte ældre, der nu hverken kan få førtidspension eller efterløn.

’Spillet fallit’

Politikerne bag reformen af efterlønnen forsøgte faktisk at undgå, at de mest nedslidte ældre skulle blive klemt, når efterlønsalderen steg. Det gjorde de ved at indføre en såkaldt seniorførtidspension med særligt hurtig sagsbehandling.

I lovforslaget bag efterlønsreformen forventedes det, at 2.700 personer ville få tilkendt seniorførtidspension i løbet af ordningens to første år. Men det viste sig, at det kun blev til 449.

»Det er ikke ret mange i forhold til, hvor mange der har mistet muligheden for en værdig tilbagetrækning til efterløn,« siger Emilie Agner Damm.

Det lave antal tilkendelser fik LO til sidste år at kritisere ordningen for at have »spillet fallit«. I dag kan ældre kun få seniorførtidspension, hvis deres arbejdsevne er så lav, at de ikke kan blive selvforsørgende gennem ordinært arbejde eller fleksjob.

LO vil have ændret reglerne, så muligheden for et fleksjob ikke skal stå i vejen for at gå på seniorførtidspension. Desuden mener de ikke, at kendskabet til ordningen er udbredt nok.

Til og med 2016 er der blevet tilkendt 763 seniorførtidspensioner, mens der er blevet givet 88 afslag. Det viser tal fra Ankestyrelsen.

Det lave antal afslag tyder ifølge LO på, at kommunerne ikke oplyser de ældre nok om ordningen, og at der derfor ikke er ret mange, der søger om seniorførtidspension.

Antallet af seniorførtidspensioner er medregnet i de tal, AE-Rådet fremlægger i analysen.

'Meget positivt'

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i en mail, at det er »meget positivt«, at flere ældre over 60 arbejder. Befolkningen bliver ældre, og derfor er der behov for, at flere bliver på arbejdsmarkedet for at finansiere velfærdssamfundet, skriver han.

»Ellers er det de næste generationer, som kommer til at betale, og det er ikke rimeligt.«

Ministeren tilføjer, at der skal være ordninger for dem, der er nedslidte og ikke kan arbejde, hvilket allerede findes i form af seniorførtidspension og fleksjob. Han hæfter sig ved, at »ni ud af ti, som søger seniorførtidspension, får den tilkendt«.

»For det skal også være sådan, at kan man ikke arbejde mere, så skal man også have mulighed for at trække sig tilbage,« skriver han.

Ministeren »følger udviklingen på området tæt« og fremhæver, at regeringen har nedsat en tænketank, der skal forbedre arbejdslivet for ældre og få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Dens arbejde skal være afsluttet i sommeren 2019.

Endelig skriver Troels Lund Poulsen, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, som blandt andet afsætter midler til omskoling af medarbejdere i brancher, »som kan være hårde at arbejde i, hvis man er oppe i årene«.

Manuelt arbejde

Stigningen i tilgang til førtidspension har været særligt høj blandt de 61-årige, nemlig 147 pct. Blandt de 64-årige, som endnu ikke er berørt af den højere efterlønsalder, har der været en mindre stigning på 25 pct.

Analysen fra AE-Rådet viser desuden, at det især var folk med manuelt arbejde, der før benyttede sig af muligheden af at gå på efterløn som 60-årige. Det opfatter AE-Rådet som et udtryk for nedslidning, eftersom det økonomisk bedre ville kunne betale sig at vente, til man var fyldt 62.

»Det var den gruppe, der virkelig havde brug for at trække sig tilbage, fordi de var nedslidte, og ikke fordi de ville spille golf,« siger Emilie Agner Damm.

I 2013 gik knap en tredjedel af medlemmerne i 3F og Fødevareforbundet NNF på efterløn som 60-årige. Det samme gjaldt kun omkring fem pct. af medlemmerne i de akademiske a-kasser.

I 2023 vil efterlønsalderen være steget til 64 år.